Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Folkevandringstiden

Indeks Folkevandringstiden

Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.

144 relationer: Aix, Al-Andalus, Alanere, Alarik 1., Alemannere, Anatolien, Angelsaksere, Anglere, Antikken, Appenninerne, Aquileia, Attila, Avarere, Østeuropa, Balkanhalvøen, Bøhmen, Beda, Bretagne, Britannien, Bulgarien, Burgundere, Caracalla, Dacia, Den mørke middelalder, Don, Donau, Drang nach Osten, Elben, England, Epeiros, Europa, Flavius Honorius, Folkevandringstidens sværd, Frankere, Frankrig, Friedrich Nietzsche, Gallien, Gepider, Germansk jernalder, Germanske sprog, Gotere, Goterkrigen (377-382), Gravhøj, Herulere, Hunnere, Illyrien, Italien, Italiensk (sprog), Johann Wolfgang von Goethe, Julian den Frafaldne, ..., Justinian 1., Jyder (germansk folkeslag), Karl den Store, Karolingerne, Karthago, Keltere, Kimbrere, Klimachok i 535-536, Klodevig 1., Konstantin den Store, Kroater, Langobarder, Lebensraum, Marcus Aurelius, Markomannere, Mähren, Merovinger, Middelalderen, Migration, Muhammed, Nationalisme, Nazisme, Odoaker, Ostrogoterne, Pannonien, Pave Gregor 1., Pipin den Lille, Quader, Renæssancen, Rhinen, Richard Wagner, Rom, Romerriget, Romerrigets undergang, Saale, Saksere, Senantikken, Serbien, Skandinavien, Slaget ved Adrianopel (378), Slaget ved Chalons, Slaviske folkeslag, Sortehavet, Spanien, Stat, Stormähren, Svebere, Teoderik den Store, Tetrarkiet, Teutoner, Theodosius den Store, Thrakien, Tidlig middelalder, Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker, Toulouse, Tyrkiet, Ungarere, Ungarn, Valens, Valentinian 1., Valentinian 3., Vandalere, Vendeltiden, Vercelli, Vikinger, Vikingetid, Visigoter, Worms, 10. århundrede, 1100, 19. århundrede, 200, 300, 375, 378, 400, 410, 429, 439, 451, 455, 476, 486, 488, 493, 496, 534, 550, 568, 700, 751, 800, 9. århundrede, 900. Expand indeks (94 mere) »

Aix

Aix kan referere til flere artikler.

Ny!!: Folkevandringstiden og Aix · Se mere »

Al-Andalus

islamiske arkitektur i Spanien. Al-Andalus er det arabiske navn for de dele af den Iberiske halvø som var under muslimsk styre fra 711 til 1492.

Ny!!: Folkevandringstiden og Al-Andalus · Se mere »

Alanere

Alanernes område omkring år 650 e.Kr., markeret med gult Alanernes bosætning i Hispania i 400-tallet Vandalske kongerige omkring 455 Kongeriget Alanien omkring 1060 Alanere var et iransk pastoralt nomadisk folkeslag fra oldtiden.

Ny!!: Folkevandringstiden og Alanere · Se mere »

Alarik 1.

Alarik 1. (gotisk: Alareiks, latin: Alaricus) var antagelig født omkring år 370 på øen Peuce ved mundingen af Donau.

Ny!!: Folkevandringstiden og Alarik 1. · Se mere »

Alemannere

Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc) var oprindelig en alliance af germanske stammer, som var lokaliseret ved de øvre dele af floden Main i nutidens Tyskland.

Ny!!: Folkevandringstiden og Alemannere · Se mere »

Anatolien

Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst"), også kaldet ved dets latinske navn Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía), er en region i Sydvestasien og er i dag en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).

Ny!!: Folkevandringstiden og Anatolien · Se mere »

Angelsaksere

Sutton Hoo-hjelmen Angelsakserne refererer til en gruppe af germanske stammer, anglerne og sakserne de kom fra et område der henholdsvis kaldes Angel (i dag en del af Slesvig-Holsten) og Sachsen (tilsvarerende det nuværende Niedersachsen) i dagens Nordtyskland, som blev dominerende i det område som udgør dagens England fra midten af 4. århundrede.

Ny!!: Folkevandringstiden og Angelsaksere · Se mere »

Anglere

Anglernes stammeområde omkring 100 e. Kr. (blåtonet) Anglerne (opkaldt ifg. Saxo efter Humbles Søn Angel) er et folkeslag fra Angel i Slesvig-Holsten der ligger mellem Flensborg Fjord i nord og Slesvig fjord Slien i syd.

Ny!!: Folkevandringstiden og Anglere · Se mere »

Antikken

Antikken er en periode i historien, særligt med henblik på Grækenland og Romerriget.

Ny!!: Folkevandringstiden og Antikken · Se mere »

Appenninerne

adriaterhavs-kysten Emilia (Pietra di Bismantova) Appenninerne er en 1200 km lang bjergkæde i Italien, som løber stort set parallelt med Adriaterhavs-kysten fra Alperne til Calabrien i spidsen af den italienske "støvle".

Ny!!: Folkevandringstiden og Appenninerne · Se mere »

Aquileia

Kirkefaderbasilikaen i Aquileia Aquileia er en by i regionen Friuli-Venezia Giulia i det nordøstlige Italien.

Ny!!: Folkevandringstiden og Aquileia · Se mere »

Attila

Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den sidste og mest magtfulde af de hunniske konger.

Ny!!: Folkevandringstiden og Attila · Se mere »

Avarere

Avarernes rige i 600-tallet Avarerne var et folkeslag med rige øst for Donau i det nuværende Ungarn og Rumænien i perioden 555 til begyndelsen af 800-tallet.

Ny!!: Folkevandringstiden og Avarere · Se mere »

Østeuropa

Sydeuropa socialistiske stater, ikke allierede med Sovjetunionen Østeuropa er den østlige del af Europa.

Ny!!: Folkevandringstiden og Østeuropa · Se mere »

Balkanhalvøen

Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkan, topografisk kort. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.

Ny!!: Folkevandringstiden og Balkanhalvøen · Se mere »

Bøhmen

Tjekkiets historiske indeling. Bøhmen (grøn), Mähren (blå) og Tjekkiske Schlesien (okker). Bøhmens flag Våbenskjold Bøhmen (tysk: Böhmen, tjekkisk: Čechy, latin: Bohemia) er en historisk region i Centraleuropa, der oprindeligt var et eget kongerige underlagt det tysk-romerske rige.

Ny!!: Folkevandringstiden og Bøhmen · Se mere »

Beda

Beda eller Bæda, kaldet Beda den Ærværdige (Beda Venerabilis, Venerable Bede) (født ca. 672, død 25. maj 735) var en angelsaksisk munk og forfatter.

Ny!!: Folkevandringstiden og Beda · Se mere »

Bretagne

Bretagne er både en fransk region og den bretonske nations hjemland.

Ny!!: Folkevandringstiden og Bretagne · Se mere »

Britannien

Britannien har flere betydninger.

Ny!!: Folkevandringstiden og Britannien · Se mere »

Bulgarien

Bulgarien (България, tr.), officielt Republikken Bulgarien (Република България, tr.), er et land i det sydøstlige Europa.

Ny!!: Folkevandringstiden og Bulgarien · Se mere »

Burgundere

Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden erobrede Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.

Ny!!: Folkevandringstiden og Burgundere · Se mere »

Caracalla

Romersk mønt med Caracalla på den ene side, og en scene fra Colosseum på den anden Marcus Aurelius Antoninus (4. april 188 – 8. april 217), kendt som Caracalla (latin: "gallerkappe"), var romersk kejser 211 – 217 og den anden kejser i det Severiske dynasti.

Ny!!: Folkevandringstiden og Caracalla · Se mere »

Dacia

romersk provins Dacia (da.: Dakien) var en romersk provins som strakte sig mellem Karpaterne og Balkanbjergene, som blev beboet af en lang række forskellige stammer.

Ny!!: Folkevandringstiden og Dacia · Se mere »

Den mørke middelalder

Udrykket ''De mørke århundreder'' stammer oprindeligt fra Francesco Petrarca Den mørke middelalder (også kaldt De mørke århundreder) er en historiografisk betegnelse, der især i ældre tider er blevet brugt om den periode, der bedst kendes som europæisk tidlig middelalder og som omfatter perioden fra år 476 til ca.

Ny!!: Folkevandringstiden og Den mørke middelalder · Se mere »

Don

Don (Дон) er en flod i Rusland.

Ny!!: Folkevandringstiden og Don · Se mere »

Donau

Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.

Ny!!: Folkevandringstiden og Donau · Se mere »

Drang nach Osten

Drang nach Osten (tysk for "længsel mod øst",, "fremstød mod øst",Ulrich Best, Transgression as a Rule: German-Polish cross-border cooperation, border discouse and EU-enlargement, 2008, p. 58, ISBN 3-8258-0654-5, ISBN 978-3-8258-0654-5 "trænge mod øst", Jerzy Jan Lerski, Piotr Wróbel, Richard J. Kozicki, Historical Dictionary of Poland, 966–1945, 1996, p. 118, ISBN 0-313-26007-9, ISBN 978-0-313-26007-0 "drift mod øst"Edmund Jan Osmańczyk, Anthony Mango, Encyclopedia of the United Nations and International Agreements, 2003, p. 579, ISBN 0-415-93921-6, ISBN 978-0-415-93921-8 eller "ønske om at trænge mod øst"), var et begreb opfundet i 1800-tallet som betegnelse for tysk ekspansion i områder beboet af slavere.

Ny!!: Folkevandringstiden og Drang nach Osten · Se mere »

Elben

Floden Elben (Labe, die Elbe) er 1.091 km lang og udspringer i Den Tjekkiske Republik.

Ny!!: Folkevandringstiden og Elben · Se mere »

England

England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.

Ny!!: Folkevandringstiden og England · Se mere »

Epeiros

Epeiros (latin: Epirus (fastland), græsk: Ήπειρος, albansk: Epir) er det nordvestligste landskab i det gamle Grækenland, begrænset mod nord af Illyrien, mod øst af Makedonien og Thessalien, mod syd af Aitolien og Artabugten og mod vest af det Ioniske Hav.

Ny!!: Folkevandringstiden og Epeiros · Se mere »

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa er en verdensdel som strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Ny!!: Folkevandringstiden og Europa · Se mere »

Flavius Honorius

Kejser Honorius (Flavius Honorius Augustus, 9. september 384- 15. august 423) var vestromersk kejser i perioden 395-423.

Ny!!: Folkevandringstiden og Flavius Honorius · Se mere »

Folkevandringstidens sværd

Folkevandringstidens sværd er en type sværd som var almindelige i folkevandringstiden og Merovingerperioden i Europæisk historie (ca. 300- til 600-tallet), særligt blandt germanske folkeslag.

Ny!!: Folkevandringstiden og Folkevandringstidens sværd · Se mere »

Frankere

Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.

Ny!!: Folkevandringstiden og Frankere · Se mere »

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

Ny!!: Folkevandringstiden og Frankrig · Se mere »

Friedrich Nietzsche

Ingen beskrivelse.

Ny!!: Folkevandringstiden og Friedrich Nietzsche · Se mere »

Gallien

Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.

Ny!!: Folkevandringstiden og Gallien · Se mere »

Gepider

Et gepidisk bælte fundet ved Apahida i Rumænien Gepiderne var navnet på den ene af de tre gotiske (germanske) folkeslag, som dannede et eget kongedømme i tidlig middelalder.

Ny!!: Folkevandringstiden og Gepider · Se mere »

Germansk jernalder

En rekonstruktion af et hus fra germansk jernalder. Moesgård Museum. Germansk jernalder betegner perioden fra ca.

Ny!!: Folkevandringstiden og Germansk jernalder · Se mere »

Germanske sprog

De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.

Ny!!: Folkevandringstiden og Germanske sprog · Se mere »

Gotere

Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Weichsels udmunding i Østersøen i det 1. århundrede e.Kr. De var kendt i middelhavsområdet som gotoner (også skrevet: gutoner; på gotisk: gutans).

Ny!!: Folkevandringstiden og Gotere · Se mere »

Goterkrigen (377-382)

Goterkrigen 377–382 var en række gotiske slag og plyndringer i det østlige Romerrige især på Balkan sent i det 4. århundrede.

Ny!!: Folkevandringstiden og Goterkrigen (377-382) · Se mere »

Gravhøj

Gravhøj ved Jelling Kirke. ''Tinghøjen'', en rundhøj mellem Hammershøj og Kvorning. Stengraven ''Tannenhausen'' i Østfrisland, dateret ca. 3.000 år f.Kr. ''Thoradyssen'' ved Gundsømagle, malet af A.P. Madsen 1890 En gravhøj er et fortidsminde og som regel fredet.

Ny!!: Folkevandringstiden og Gravhøj · Se mere »

Herulere

Europa cirka 125 e.Kr. med germanske stammer markerede. Herulerne formodet bosatte i Skåne og på de danske øer. Herulerne var et østgermansk folkeslag, der omtales af Jordanes i hans værk Getica fra 551 som de højeste af Skandzas folk.

Ny!!: Folkevandringstiden og Herulere · Se mere »

Hunnere

Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.

Ny!!: Folkevandringstiden og Hunnere · Se mere »

Illyrien

Illyrien Illyrien var i antikken et område, der nu omfatter hele Bosnien-Herzegovina, og noget af Albanien, Montenegro, Serbien, Kosovo, Makedonien, Kroatien og Slovenien.

Ny!!: Folkevandringstiden og Illyrien · Se mere »

Italien

Italien (Italia), officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana), er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet.

Ny!!: Folkevandringstiden og Italien · Se mere »

Italiensk (sprog)

Italiensk tilhører de romanske sprog, som alle er udviklet fra latin.

Ny!!: Folkevandringstiden og Italiensk (sprog) · Se mere »

Johann Wolfgang von Goethe

''Goethe-Hus'' (Frankfurt) Johann Wolfgang von Goethe (født 28. august 1749, død 22. marts 1832) var en tysk forfatter, videnskabsmand og filosof.

Ny!!: Folkevandringstiden og Johann Wolfgang von Goethe · Se mere »

Julian den Frafaldne

Sankt Merkurius slår Julius den Frafaldende ihjel Julian den Frafaldne (gr. Apostata, egl. Flavius Claudius Julianus) (331 – 26. juni 363) var romersk kejser 361-363, og den sidste ikke-kristne kejser på den romerske trone.

Ny!!: Folkevandringstiden og Julian den Frafaldne · Se mere »

Justinian 1.

Justinian 1. afbilledet på en mosaik i San Vitale basilika i Ravenna Justinian I (Flavius Petrus Sabbatius Iustinianus Augustus, født 11. maj 483, død 14. november 565) var en byzantinsk kejser, som regerede 527-565.

Ny!!: Folkevandringstiden og Justinian 1. · Se mere »

Jyder (germansk folkeslag)

Jyder er også en betegnelse for nutidens indbyggerne i Jylland. Et udvalg af stammer i Skandinavien iflg. Jordanes ''Den jyske halvø'' med Sydslesvig (''brun''), historisk en del af Jylland, og Holsten (''gul''), ikke en del af Jylland, men en del af den jyske halvø. Jyder var et germansk folkeslag i Jylland.

Ny!!: Folkevandringstiden og Jyder (germansk folkeslag) · Se mere »

Karl den Store

Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.

Ny!!: Folkevandringstiden og Karl den Store · Se mere »

Karolingerne

Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.

Ny!!: Folkevandringstiden og Karolingerne · Se mere »

Karthago

Karthago Karthago var en koloniby som blev grundlagt af de handelsfarende fønikere.

Ny!!: Folkevandringstiden og Karthago · Se mere »

Keltere

Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.

Ny!!: Folkevandringstiden og Keltere · Se mere »

Kimbrere

Kimbrerne var en stamme, der er blevet hævdet at komme fra det nuværende Danmark, sandsynligvis i Himmerland.

Ny!!: Folkevandringstiden og Kimbrere · Se mere »

Klimachok i 535-536

År 536: En verden, der forsvandt i frost og kulde. I årene 535 og 536 skete der mange ekstreme vejrbegivenheder, som kan betragtes som bemærkelsesværdige undtagelser fra jordens normale klima.

Ny!!: Folkevandringstiden og Klimachok i 535-536 · Se mere »

Klodevig 1.

Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, (ca. 466 – 27. november 511 i Paris).

Ny!!: Folkevandringstiden og Klodevig 1. · Se mere »

Konstantin den Store

Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', Capitoline Museer i Rom. Konstantin I den Store (ca. 27. februar 272 – 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.

Ny!!: Folkevandringstiden og Konstantin den Store · Se mere »

Kroater

De fleste kroater i Europa er samlet på Balkanhalvøen, særligt i Kroatien. Kort fra 2008. Kroater er et slavisk folk på Balkanhalvøen.

Ny!!: Folkevandringstiden og Kroater · Se mere »

Langobarder

Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa måske Skandinavien, som migrerede mod syd og bosatte sig omkring Donau i Pannonien, hvorfra deres konge Alboin i 568 ledede dem i invasionen af det østromerske Italien.

Ny!!: Folkevandringstiden og Langobarder · Se mere »

Lebensraum

Lebensraum (tysk for råderum for livsudfoldelse; biotop, levested; livsrum) var en af Adolf Hitlers grundlæggende ideer og dermed en vigtig del af den nazistiske ideologi.

Ny!!: Folkevandringstiden og Lebensraum · Se mere »

Marcus Aurelius

Statue af Marcus Aurelius på Piazza del Campidoglio i Rom Marcus Aurelius (født Marcus Annius Verus 26. april 121, død 17. marts 180) var romersk kejser fra 161-180 e.kr.

Ny!!: Folkevandringstiden og Marcus Aurelius · Se mere »

Markomannere

Markomannerne levede i egnen omkring floden Main Markomannere (Marcomanni) var et germansk folkeslag som levede i egnen omkring floden Main i det nordlige Bayern i den centrale del af nutidens Tyskland.

Ny!!: Folkevandringstiden og Markomannere · Se mere »

Mähren

Tjekkiets historiske indeling. Bøhmen (grøn), Mähren (blå) og Tjekkiske Schlesien (okker). Mähren (tidl. Mæhren, Morava, Moravia) er en historisk region i Centraleuropa, der sammen med det noget større Bøhmen og Tjekkiske Schlesien udgør staten Tjekkiet.

Ny!!: Folkevandringstiden og Mähren · Se mere »

Merovinger

fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.

Ny!!: Folkevandringstiden og Merovinger · Se mere »

Middelalderen

I Europas historie er middelalderen en periode der går fra 400-tallet frem til og med 1400-tallet.

Ny!!: Folkevandringstiden og Middelalderen · Se mere »

Migration

Migration er en betegnelse for en bevægelse eller flytning fra et sted til et andet, hvor de deltagende migranter ofte er tvunget til at foretage den pågældende flytning af en eller anden – ofte ydre – omstændighed, som de selv kun har ringe – eller ofte ingen – direkte indflydelse på, eller de kan foretage migrationen fordi de eventuelt forventer at få bedre levevilkår på de steder de emigrerer til.

Ny!!: Folkevandringstiden og Migration · Se mere »

Muhammed

Muhammed (også stavet Mohammad eller Mohammed; محمد; ca. 570 – 8. juni 632Elizabeth Goldman (1995), side. 63) (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib; محمد بن عبدالله بن عبد المطلب) var en mand fra Mekka, som samlede Arabien under religionen islam.

Ny!!: Folkevandringstiden og Muhammed · Se mere »

Nationalisme

''Friheden fører folket'' malet af(Eugène Delacroix 1830) har et markant nationalpolitisk budskab: Friheden (eller Marianne) fører trikoloren højt hævet frem over barrikadernes faldne fulgt af den jævne befolkning med en borger, en arbejdsmand og en dreng i forgrunden Nationalisme er den ideologi, der anskuer nationen som den primære identitetsskabende faktor for grupper af mennesker.

Ny!!: Folkevandringstiden og Nationalisme · Se mere »

Nazisme

Officielt flag for NSDAP (1920-1945) og Det Tredje Rige (1933-1945). Nationalsocialisme eller nazisme, som er en forkortelse af det tyske Nationalsozialismus (nogle gange forkortet "NS"), er en totalitær, politisk ideologi som opstod i Tyskland efter den første verdenskrig, nogenlunde samtidig med fascismens fremvækst i Italien.

Ny!!: Folkevandringstiden og Nazisme · Se mere »

Odoaker

Mønt slået af Odoaker, Ravenna, 477, Odoaker i profil, afbilledet med et "babarisk" moustache. Odoaker (germansk: Audawakrs, engelsk: Odoacer) (født ca. 433, død 493) var leder for det germanske folk herulerne.

Ny!!: Folkevandringstiden og Odoaker · Se mere »

Ostrogoterne

250px Ostrogoterne eller østgoterne var en af de to gotiske hovedstammer.

Ny!!: Folkevandringstiden og Ostrogoterne · Se mere »

Pannonien

Romerske provinser i balkan-områdetPannonien ses øverst til venstre Pannonien er et oldtidsland som lå i de nuværende lande Østrig, Kroatien, Ungarn, Serbien, Slovenien, Slovakiet og Bosnien-Hercegovina.

Ny!!: Folkevandringstiden og Pannonien · Se mere »

Pave Gregor 1.

Gregor 1. Pave Gregor 1. (ca. 540 – 12. marts 604) var pave fra 590.

Ny!!: Folkevandringstiden og Pave Gregor 1. · Se mere »

Pipin den Lille

Pipin den Lille, også Pipin den yngre eller Pipin III (fr. Pépin le bref) (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge.

Ny!!: Folkevandringstiden og Pipin den Lille · Se mere »

Quader

Quaderne var en svebisk folkestamme under germanerne.

Ny!!: Folkevandringstiden og Quader · Se mere »

Renæssancen

Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode fra det 14.

Ny!!: Folkevandringstiden og Renæssancen · Se mere »

Rhinen

Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee nær ved Oberalppasset, i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.

Ny!!: Folkevandringstiden og Rhinen · Se mere »

Richard Wagner

Wilhelmine „Minna“ Planer; Portræt af Alexander von Otterstedt, 1835 Mathilde Wesendonck (1850), af Karl Ferdinand Sohn, i StadtMuseum Bonn. Wilhelm Richard Wagner (født 22. maj 1813 i Leipzig, død 13. februar 1883 i Venedig) var en tysk komponist, dirigent, sceneinstruktør og skribent.

Ny!!: Folkevandringstiden og Richard Wagner · Se mere »

Rom

Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.

Ny!!: Folkevandringstiden og Rom · Se mere »

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var de 200 år mellem den romerske republik og kejserriget.

Ny!!: Folkevandringstiden og Romerriget · Se mere »

Romerrigets undergang

Fantasifremstilling fra 19.århundrede af vandalernes plyndring af Rom 455 Oldtidsforskerne diskuterer Romerrigets undergang.

Ny!!: Folkevandringstiden og Romerrigets undergang · Se mere »

Saale

Saale i bakket landskab Saale er en biflod til Elben.

Ny!!: Folkevandringstiden og Saale · Se mere »

Saksere

Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.

Ny!!: Folkevandringstiden og Saksere · Se mere »

Senantikken

Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.

Ny!!: Folkevandringstiden og Senantikken · Se mere »

Serbien

Serbiens udstrækning uden Kosovo Serbien (Srbija; Србија), officielt Republikken Serbien (Republika Srbija; Република Србија), er et land på Balkan i Sydeuropa.

Ny!!: Folkevandringstiden og Serbien · Se mere »

Skandinavien

Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.En skandinavisk politisk vision fra det 1800-tallet (skandinavismen): En nordmand, en dansker og en svensker. Billede betragtes som symbolsk og er udbredt i skandinaviske skolebøger. Nordiske studerendes møde 1856, Foto af maleri. Skandinavien betegner et landområde i det nordlige Europa, som består af Danmark, Norge og Sverige.

Ny!!: Folkevandringstiden og Skandinavien · Se mere »

Slaget ved Adrianopel (378)

Det andet slag ved Adrianopel (9. august 378) blev udkæmpet mellem en romersk hær ledet af kejseren Valens og germanere (hovedsageligt vestgotere og østgotere, assisteret af nogle ikke-germanske alanere) ledet af Fritigern.

Ny!!: Folkevandringstiden og Slaget ved Adrianopel (378) · Se mere »

Slaget ved Chalons

Hunnerne under Slaget ved Chalons Slaget ved Chalons i Champagne (også Slaget på de Katalauniske sletter) fandt sted i år 451 mellem hunnerne under kong Attila og på den anden side romerne under Flavius Aetius og visigoterne under kong Teoderik I. Slaget var det vestromerske riges sidste seriøse militæroperation.

Ny!!: Folkevandringstiden og Slaget ved Chalons · Se mere »

Slaviske folkeslag

Sydslaviske lande De Slaviske folkeslag er en fælles betegnelse for de folkeslage, der taler slaviske sprog.

Ny!!: Folkevandringstiden og Slaviske folkeslag · Se mere »

Sortehavet

Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.

Ny!!: Folkevandringstiden og Sortehavet · Se mere »

Spanien

Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.

Ny!!: Folkevandringstiden og Spanien · Se mere »

Stat

En stat er en organisation med egen fyrste (regering), der har suverænitet over et geografisk mere eller mindre afgrænset område.

Ny!!: Folkevandringstiden og Stat · Se mere »

Stormähren

Stormähren under Svatopluk I Stormähren var et vestslavisk rige i Centraleuropa som eksisterede fra år 833 til begyndelsen af 900-tallet.

Ny!!: Folkevandringstiden og Stormähren · Se mere »

Svebere

Romerriget år 125 Sveberne på den Iberiske halvø omkring 411 Sveberne var germanere, der boede mellem Elben og Oder.

Ny!!: Folkevandringstiden og Svebere · Se mere »

Teoderik den Store

Teoderik den Store (født 12. maj 454 i Pannonien, død 30. august 526i Ravenna), kendt hos romerne som Flavius Theodoricus, var en østgotisk konge, som regerede fra 474 til sin død i 526.

Ny!!: Folkevandringstiden og Teoderik den Store · Se mere »

Tetrarkiet

Tetrarkiet var en styreform, der indførtes i Romerriget i 293 af kejser Diocletian og som afskaffedes i 313.

Ny!!: Folkevandringstiden og Tetrarkiet · Se mere »

Teutoner

Kort der viser teutonernes og kimbrernes folkevandring, samt deres sejre og nederlag mod romerne. Teutonerne er nævnt som en germansk stamme i tidlige historiske skrifter af grækerne og romerne.

Ny!!: Folkevandringstiden og Teutoner · Se mere »

Theodosius den Store

Theodosius I den Store på mønt Theodosius I den Store, (egl. Flavius Theodosius) (11. januar 347 – 17. januar 395) var romersk kejser 379-395, og den sidste kejser, som regerede hele Romerriget.

Ny!!: Folkevandringstiden og Theodosius den Store · Se mere »

Thrakien

Gammelt historisk kort over Thrakien. ''Thraciae veteris typvs''. Thrakiens grænser i det moderne Grækenland, Tyrkiet og Bulgarien. Thrakien er et landområde i Sydøsteuropa og har kyst mod Sortehavet, Marmarahavet og det Ægæiske Hav.

Ny!!: Folkevandringstiden og Thrakien · Se mere »

Tidlig middelalder

Tidlig middelalder er den periode i europæisk historie, der begynder ved sammenbruddet af den romerske dominans i det 5. århundrede, og som slutter ved fremkomsten af Det Tysk-romerske rige under Otto 1. den Store i det 10. århundrede, hvorefter højmiddelalderen begynder.

Ny!!: Folkevandringstiden og Tidlig middelalder · Se mere »

Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker

På den lodrette akse vises procenttal for overlevende arter af store pattedyr. På den vandrette akse (som er logaritmisk) vises tid i antal tusinde år. Pilene markerer menneskets indvandring til hvert landområde.Paul S. Martin: ''Prehistoric overkill: A global model'' i ''Quaternary extinctions: A prehistoric revolution'', 1989, ISBN 978-0816511006. Tidslinie for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker (oprettet under navnet "Tidslinjen for økologisk historie") opregner begivenheder i det ydre miljø, som har påvirket begivenheder i menneskets historie.

Ny!!: Folkevandringstiden og Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker · Se mere »

Toulouse

Toulouse er en by i Frankrig.

Ny!!: Folkevandringstiden og Toulouse · Se mere »

Tyrkiet

Tyrkiet (Türkiye), officielt Republikken Tyrkiet (Türkiye Cumhuriyeti), er et eurasisk land, der dækker halvøen Anatolien i det sydvestlige Asien og Thrakien (Rumelien) i Sydeuropas Balkanregion.

Ny!!: Folkevandringstiden og Tyrkiet · Se mere »

Ungarere

Fyrst Árpáds færd gennem Karpaterne. Detalje af Árpád Feszty og hans assistenters enorme (1800 m²) lærred, malet til fejringen af 1000-årsjubilæet for magyarernes erobring af Ungarn, nu udstillet på Ópusztaszer nationalhistoriske museum i Ungarn Ungarere (Magyar, Magyarország) er en folkegruppe, som først og fremmest knyttes til Ungarn.

Ny!!: Folkevandringstiden og Ungarere · Se mere »

Ungarn

Ungarn (officielt: Republikken Ungarn) er en centraleuropæisk indlandsstat.

Ny!!: Folkevandringstiden og Ungarn · Se mere »

Valens

I kemi er valens en betegnelse for det antal kemiske bindinger et atom kan danne til andre atomer i et molekyle.

Ny!!: Folkevandringstiden og Valens · Se mere »

Valentinian 1.

Valentinian I Valentinian I (egl. Flavius Valentinianus), (321 – 17. november 375) var romersk kejser 364-375.

Ny!!: Folkevandringstiden og Valentinian 1. · Se mere »

Valentinian 3.

Valentinian (til venstre), med hans søster Justa Grata Honoria (i midten) og deres mor Galla Placidia (Brescia, Museo di Santa Giulia). Valentinian III (2. juli 419 – 16. marts 455) var romersk kejser i vest fra 425 til 455.

Ny!!: Folkevandringstiden og Valentinian 3. · Se mere »

Vandalere

På det arkæologiske museum i Krakow findes denne rekonstruktion af et vandalsk par. Manden har sit hår flettet i en "svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.

Ny!!: Folkevandringstiden og Vandalere · Se mere »

Vendeltiden

Pragthjelm i jern med bronzebeslag, som blev fundet i en bådgrav i nærheden af Vendels kyrka. Vendeltiden er den mellemste periode i yngre jernalder i Sveriges forhistorie, navngivet efter de rige arkæologiske bådgravsfund nær Vendels kyrka nord for Uppsala.

Ny!!: Folkevandringstiden og Vendeltiden · Se mere »

Vercelli

Vercelli er en by med indbyggere og hovedstad i provinsen Vercelli i regionen Piemonte i Italien.

Ny!!: Folkevandringstiden og Vercelli · Se mere »

Vikinger

Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.

Ny!!: Folkevandringstiden og Vikinger · Se mere »

Vikingetid

Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet til midten af 1000-tallet.

Ny!!: Folkevandringstiden og Vikingetid · Se mere »

Visigoter

Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.

Ny!!: Folkevandringstiden og Visigoter · Se mere »

Worms

Worms er en by i Tyskland.

Ny!!: Folkevandringstiden og Worms · Se mere »

10. århundrede

Århundreder: 9. århundrede – 10.

Ny!!: Folkevandringstiden og 10. århundrede · Se mere »

1100

---- Konge i Danmark: Erik Ejegod 1095-1103 ---- Se også 1100 (tal).

Ny!!: Folkevandringstiden og 1100 · Se mere »

19. århundrede

18. århundrede – 19.

Ny!!: Folkevandringstiden og 19. århundrede · Se mere »

200

Århundreder: 1. århundrede – 2. århundrede – 3. århundrede Årtier: 150'erne 160'erne 170'erne 180'erne 190'erne – 200'erne – 210'erne 220'erne 230'erne 240'erne 250'erne Årstal: 195 196 197 198 199 – 200 – 201 202 203 204 205.

Ny!!: Folkevandringstiden og 200 · Se mere »

300

Århundreder: 2. århundrede – 3. århundrede – 4. århundrede Årtier: 250'erne 260'erne 270'erne 280'erne 290'erne – 300'erne – 310'erne 320'erne 330'erne 340'erne 350'erne Årstal: 295 296 297 298 299 – 300 – 301 302 303 304 305.

Ny!!: Folkevandringstiden og 300 · Se mere »

375

Århundreder: 3. århundrede – 4. århundrede – 5. århundrede Årtier: 320'erne 330'erne 340'erne 350'erne 360'erne – 370'erne – 380'erne 390'erne 400'erne 410'erne 420'erne År: 370 371 372 373 374 – 375 – 376 377 378 379 380 ---- Se også 375 (tal) ----.

Ny!!: Folkevandringstiden og 375 · Se mere »

378

Århundreder: 3. århundrede – 4. århundrede – 5. århundrede Årtier: 320'erne 330'erne 340'erne 350'erne 360'erne – 370'erne – 380'erne 390'erne 400'erne 410'erne 420'erne År: 373 374 375 376 377 – 378 – 379 380 381 382 383 ---- Se også 378 (tal) ----.

Ny!!: Folkevandringstiden og 378 · Se mere »

400

---- Se også 400 (tal) ----.

Ny!!: Folkevandringstiden og 400 · Se mere »

410

----.

Ny!!: Folkevandringstiden og 410 · Se mere »

429

Århundreder: 4. århundrede – 5. århundrede – 6. århundrede Årtier: 370'erne 380'erne 390'erne 400'erne 410'erne – 420'erne – 430'erne 440'erne 450'erne 460'erne 470'erne År: 424 425 426 427 428 – 429 – 430 431 432 433 434 ---- Se også 429 (tal) ----.

Ny!!: Folkevandringstiden og 429 · Se mere »

439

Århundreder: 4. århundrede – 5. århundrede – 6. århundrede Årtier: 380'erne 390'erne 400'erne 410'erne 420'erne – 430'erne – 440'erne 450'erne 460'erne 470'erne 480'erne År: 434 435 436 437 438 – 439 – 440 441 442 443 444 ---- Se også 439 (tal) ----.

Ny!!: Folkevandringstiden og 439 · Se mere »

451

---- Se også 451 (tal) ----.

Ny!!: Folkevandringstiden og 451 · Se mere »

455

---- Se også 455 (tal) ----.

Ny!!: Folkevandringstiden og 455 · Se mere »

476

Århundreder: 4. århundrede – 5. århundrede – 6. århundrede Årtier: 420'erne 430'erne 440'erne 450'erne 460'erne – 470'erne – 480'erne 490'erne 500'erne 510'erne 520'erne År: 471 472 473 474 475 – 476 – 477 478 479 480 481 ----.

Ny!!: Folkevandringstiden og 476 · Se mere »

486

Århundreder: 4. århundrede – 5. århundrede – 6. århundrede Årtier: 430'erne 440'erne 450'erne 460'erne 470'erne – 480'erne – 490'erne 500'erne 510'erne 520'erne 530'erne År: 481 482 483 484 485 – 486 – 487 488 489 490 491 ---- Se også 486 (tal) ----.

Ny!!: Folkevandringstiden og 486 · Se mere »

488

Århundreder: 4. århundrede – 5. århundrede – 6. århundrede Årtier: 430'erne 440'erne 450'erne 460'erne 470'erne – 480'erne – 490'erne 500'erne 510'erne 520'erne 530'erne År: 483 484 485 486 487 – 488 – 489 490 491 492 493 ---- Se også 488 (tal) ----.

Ny!!: Folkevandringstiden og 488 · Se mere »

493

Århundreder: 4. århundrede – 5. århundrede – 6. århundrede Årtier: 440'erne 450'erne 460'erne 470'erne 480'erne – 490'erne – 500'erne 510'erne 520'erne 530'erne 540'erne Årstal: 488 489 490 491 492 – 493 – 494 495 496 497 498 ----.

Ny!!: Folkevandringstiden og 493 · Se mere »

496

Århundreder: 4. århundrede – 5. århundrede – 6. århundrede Årtier: 440'erne 450'erne 460'erne 470'erne 480'erne – 490'erne – 500'erne 510'erne 520'erne 530'erne 540'erne År: 491 492 493 494 495 – 496 – 497 498 499 500 501 ---- Se også 496 (tal) ----.

Ny!!: Folkevandringstiden og 496 · Se mere »

534

Århundreder: 5. århundrede – 6. århundrede – 7. århundrede Årtier: 480'erne 490'erne 500'erne 510'erne 520'erne – 530'erne – 540'erne 550'erne 560'erne 570'erne 580'erne År: 529 530 531 532 533 – 534 – 535 536 537 538 539 ---- Se også 534 (tal) ----.

Ny!!: Folkevandringstiden og 534 · Se mere »

550

Århundreder: 5. århundrede – 6. århundrede – 7. århundrede Årtier: 500'erne 510'erne 520'erne 530'erne 540'erne – 550'erne – 560'erne 570'erne 580'erne 590'erne 600'erne År: 545 546 547 548 549 – 550 – 551 552 553 554 555 ---- Se også 550 (tal) ----.

Ny!!: Folkevandringstiden og 550 · Se mere »

568

---- Se også 568 (tal) ----.

Ny!!: Folkevandringstiden og 568 · Se mere »

700

Århundreder: 6. århundrede – 7. århundrede – 8. århundrede Årtier: 650'erne 660'erne 670'erne 680'erne 690'erne – 700'erne – 710'erne 720'erne 730'erne 740'erne 750'erne År: 695 696 697 698 699 – 700 – 701 702 703 704 705 ---- Se også 700 (tal) ----.

Ny!!: Folkevandringstiden og 700 · Se mere »

751

Se også 751 (tal).

Ny!!: Folkevandringstiden og 751 · Se mere »

800

Århundreder: 7. århundrede – 8. århundrede – 9. århundrede Årtier: 740'erne 750'erne 760'erne 770'erne 780'erne – 790'erne – 800'erne – 810'erne 820'erne 830'erne 840'erne Årstal: 785 786 797 798 799 – 800 – 801 802 803 804 805 ---- Se også 800 (tal) ----.

Ny!!: Folkevandringstiden og 800 · Se mere »

9. århundrede

Århundreder: 8. århundrede – 9.

Ny!!: Folkevandringstiden og 9. århundrede · Se mere »

900

---- Se også 900 (tal) ----.

Ny!!: Folkevandringstiden og 900 · Se mere »

Omdirigeringer her:

Folkevandring, Folkevandringerne.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »