Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Vild kørvel

Indeks Vild kørvel

Vild kørvel (Anthriscus sylvestris) er en toårig plante i skærmplante-familien.

Indholdsfortegnelse

  1. 72 relationer: Agersnerle, Almindelig bøg, Almindelig brunelle, Almindelig fuglegræs, Almindelig hæg, Almindelig hundegræs, Almindelig hvidtjørn, Almindelig hyld, Almindelig kvik, Almindelig pastinak, Almindelig rapgræs, Almindelig røllike, Almindelig røn, Ask (træ), Bakkeforglemmigej, Blad (plantedel), Bladformer, Blomst, Blomsterstand, Blomstring (botanik), Bronzealder, Brunfiltet stjernemos, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Eng, Europa, Febernellikerod, Fløjlsgræs, Frugt, Fuglekirsebær, Glat dueurt, Gråbynke, Haremad (plante), Hindbær, Hvas randfrø, Indikatorværdier (økologi), Juni, Kørvel, Knoldet brunrod, Korsknap (art), Krybhvene, Lægeoksetunge, Læhegn, Lundrapgræs, Maj, Mælkebøtte, Nældeklokke, Næringsstof (plantenæring), Nordafrika, ... Expand indeks (22 mere) »

Agersnerle

Agersnerle (Convolvulus arvensis), ofte skrevet ager-snerle, er en flerårig, slyngende eller nedliggende plante i snerle-familien.

Se Vild kørvel og Agersnerle

Almindelig bøg

Almindelig bøg (Fagus sylvatica) eller blot bøg er et op til 40 meter højt, løvfældende træ med en tæt, bredt hvælvet krone.

Se Vild kørvel og Almindelig bøg

Almindelig brunelle

Almindelig brunelle (Prunella vulgaris) er en 5-25 cm høj urt, der i Danmark vokser f.eks på enge og i vejkanter.

Se Vild kørvel og Almindelig brunelle

Almindelig fuglegræs

Almindelig fuglegræs (Stellaria media) eller fuglegræsfladstjerne eller blot fuglegræs er en 10-30 cm høj urt, der vokser på næringsrig jord.

Se Vild kørvel og Almindelig fuglegræs

Almindelig hæg

Almindelig hæg (Prunus padus) eller majtræ er en stor busk eller et lille træ med en opret, oval krone.

Se Vild kørvel og Almindelig hæg

Almindelig hundegræs

Hundegræs (Dactylis glomerata) er en flerårig plante i græs-familien.

Se Vild kørvel og Almindelig hundegræs

Almindelig hvidtjørn

Almindelig Hvidtjørn (Crataegus laevigata) er en op til 8 meter høj busk, der vokser på skrænter, overdrev og i krat, og hvis frugter er eftertragtede af mange fugle.

Se Vild kørvel og Almindelig hvidtjørn

Almindelig hyld

Almindelig hyld (Sambucus nigra) er en busk eller et op til otte meter højt træ, der i Danmark vokser i hegn, skov og krat.

Se Vild kørvel og Almindelig hyld

Almindelig kvik

Almindelig kvik (Elymus repens) eller senegræs er et 25-125 cm højt græs, der vokser på strandenge, vejkanter, kulturjord og i klitter.

Se Vild kørvel og Almindelig kvik

Almindelig pastinak

'' Pastinaca sativa'' Pastinak (Pastinaca sativa) stammer fra Central- og Sydeuropa, hvor den stadig vokser vildt i sin oprindelige form.

Se Vild kørvel og Almindelig pastinak

Almindelig rapgræs

Almindelig rapgræs (Poa trivialis) er et 30-70 cm højt græs, der vokser på enge og i fugtig skov.

Se Vild kørvel og Almindelig rapgræs

Almindelig røllike

Almindelig røllike (Achillea millefolium) er en 15-50 centimeter høj urt, der vokser almindeligt i Danmark på lysåben bund.

Se Vild kørvel og Almindelig røllike

Almindelig røn

Almindelig røn (Sorbus aucuparia) er et op til 15 meter højt træ, der er almindelig i Danmark i hegn og lysåbne skove.

Se Vild kørvel og Almindelig røn

Ask (træ)

Ask (Fraxinus excelsior), også almindelig ask, er et op til 35 m højt træ, der vokser på fugtig bund i skov og krat.

Se Vild kørvel og Ask (træ)

Bakkeforglemmigej

Bakkeforglemmigej (Myosotis ramosissima), ofte skrevet bakke-forglemmigej, er en enårig, 5-15 centimeter høj plante i rublad-familien.

Se Vild kørvel og Bakkeforglemmigej

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Vild kørvel og Blad (plantedel)

Bladformer

De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.

Se Vild kørvel og Bladformer

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Se Vild kørvel og Blomst

Blomsterstand

En blomsterstand eller inflorescens er en omdannet del af en plantes skudsystem.

Se Vild kørvel og Blomsterstand

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Se Vild kørvel og Blomstring (botanik)

Bronzealder

Anskuelsestavle med navnet "bronzealder". Bronzealderen er kulturperioden mellem stenalder (eller nogle steder kobberalder) og jernalderen.

Se Vild kørvel og Bronzealder

Brunfiltet stjernemos

Brunfiltet stjernemos (Mnium hornum) er et meget almindeligt mos i ellesumpe eller på morbund i skove.

Se Vild kørvel og Brunfiltet stjernemos

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.

Se Vild kørvel og Carl von Linné

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Vild kørvel og Danmark

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Se Vild kørvel og Dækfrøede planter

Eng

Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.

Se Vild kørvel og Eng

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Se Vild kørvel og Europa

Febernellikerod

Febernellikerod (Geum urbanum), ofte skrevet feber-nellikerod, er en flerårig, 30-70 cm høj plante i rosen-familien.

Se Vild kørvel og Febernellikerod

Fløjlsgræs

Fløjlsgræs (Holcus lanatus) er et 20-60 cm højt græs med tueformet vækst.

Se Vild kørvel og Fløjlsgræs

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Se Vild kørvel og Frugt

Fuglekirsebær

Fuglekirsebær (Prunus avium) er et op til 20 meter højt træ, der vokser i skove og hegn.

Se Vild kørvel og Fuglekirsebær

Glat dueurt

Glat dueurt (Epilobium montanum) er en 30-50 cm høj urt, der vokser i løvskove og på agerjord.

Se Vild kørvel og Glat dueurt

Gråbynke

Gråbynke (Artemisia vulgaris), også kaldet grå bynke, er en 60-120 cm høj urt, der vokser langs veje og på agerjord.

Se Vild kørvel og Gråbynke

Haremad (plante)

Haremad (Lapsana communis) er en enårig plante i kurvblomst-familien.

Se Vild kørvel og Haremad (plante)

Hindbær

Hindbær (Rubus idaeus), undertiden kaldet almindelig hindbær, er en halvbusk med oprette 100-150 cm høje skud, der vokser i lyse skove og skovrydninger.

Se Vild kørvel og Hindbær

Hvas randfrø

Hvas randfrø (Torilis japonica) er en én- eller toårig plante i skærmplante-familien.

Se Vild kørvel og Hvas randfrø

Indikatorværdier (økologi)

Indikatorværdier for Knoldet Mjødurt: 755-482 G'''Forklaring:'''7: Let skygge5: Gennemsnitlige varmeforhold5: Voksesteder fra havnærhed til midten af Europa4: Tørke til let fugtighed8: Kalkbund2: Kvælstoffattig jord Den korte betegnelse indikatorværdier dækker over den mere udførlige: økologiske indikatorværdier for planter i Mellemeuropa.

Se Vild kørvel og Indikatorværdier (økologi)

Juni

Juni er årets sjette måned.

Se Vild kørvel og Juni

Kørvel

Kørvel (Anthriscus) er en slægt med 3-5 arter, der er udbredt i Syd-, Øst- og Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus, Central- og Østasien samt Europa.

Se Vild kørvel og Kørvel

Knoldet brunrod

Knoldet brunrod (Scrophularia nodosa) er en flerårig, urteagtig plante i maskeblomst-familien.

Se Vild kørvel og Knoldet brunrod

Korsknap (art)

Korsknap (Glechoma hederacea) er en 10-25 cm høj urt, der vokser i enge eller vejkanter.

Se Vild kørvel og Korsknap (art)

Krybhvene

Krybhvene (Agrostis stolonifera), ofte skrevet kryb-hvene, er en flerårig, urteagtig, 20-50 cm høj græsart med en tueformet og snart efter tæppedannende vækst.

Se Vild kørvel og Krybhvene

Lægeoksetunge

Lægeoksetunge (Anchusa officinalis), også skrevet Læge-Oksetunge, er en 30-60 cm høj urt, der vokser ved veje, grusgrave og sandede marker.

Se Vild kørvel og Lægeoksetunge

Læhegn

Blandet læhegn. Frem til 1970'erne var Jylland præget af læhegn af hvidgran, men de er stort set nu udskiftet med flerrækkers hegn med blandede løvtræer Et læhegn eller (blandt landmænd) læbælte er en bevoksning af træer og buske langs kanten af en mark med det formål at skabe læ for vinden og dermed forhindre fygning samt at formindske fordampning og skærme mod kulde.

Se Vild kørvel og Læhegn

Lundrapgræs

Lundrapgræs (Poa nemoralis), ofte skrevet lund-rapgræs, er en flerårig plante i græs-familien.

Se Vild kørvel og Lundrapgræs

Maj

Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.

Se Vild kørvel og Maj

Mælkebøtte

Mælkebøtte (Taraxacum) eller løvetand er en slægt af stauder med pælerod og nogle få, hule stængler, hver med en endestillet kurv.

Se Vild kørvel og Mælkebøtte

Nældeklokke

Nældeklokke (Campanula trachelium), ofte skrevet nælde-klokke, er en art af Klokke-slægten, som er hjemmehørende i Danmark og England, og nu naturaliseret i det sydøstlige Irland.

Se Vild kørvel og Nældeklokke

Næringsstof (plantenæring)

Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.

Se Vild kørvel og Næringsstof (plantenæring)

Nordafrika

Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.

Se Vild kørvel og Nordafrika

Nordamerika

Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.

Se Vild kørvel og Nordamerika

Nordasien

Nordasien Nordasien er en region i Asien.

Se Vild kørvel og Nordasien

Overdrev

Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.

Se Vild kørvel og Overdrev

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Vild kørvel og Planter

Rød svingel

Rød svingel (Festuca rubra) er et op til 75-100 cm højt græs, der vokser på græsmarker, i klitter og ved vejkanter.

Se Vild kørvel og Rød svingel

Ruderat

Ruderatets planter er ofte kendt som ukrudt. Bemærk den lave, jordstrygende vækstform, som udnytter det mere gunstige mikroklima umiddelbart ved jordoverfladen. Ruderatmark ved industriområde i Ystad. Et ruderat (af rudera.

Se Vild kørvel og Ruderat

Rynket rose

Rynket rose (Rosa rugosa) eller hybenrose er en 50-150 centimeter høj busk, hvis naturlige udbredelse er i Østasien.

Se Vild kørvel og Rynket rose

Skarntyde

Skarntyde (Conium maculátum) er en op til 250 centimeter høj urt, der hører til skærmblomstfamilien (Apiaceae), ligesom fx gulerod og bjørneklo.

Se Vild kørvel og Skarntyde

Skærmplante-familien

Skærmplante-familien (Apiaceae) er en familie inden for Skærmplante-ordenen.

Se Vild kørvel og Skærmplante-familien

Skærmplante-ordenen

Skærmplante-ordenen (Apiales) er en orden med få familier.

Se Vild kørvel og Skærmplante-ordenen

Skov

Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.

Se Vild kørvel og Skov

Skov-elm

Skovelm (Ulmus glabra), også skrevet Skov-Elm eller normalt bare elm, er et op til 30 meter højt træ, der vokser i skove og hegn.

Se Vild kørvel og Skov-elm

Skovhanekro

Skovhanekro (Galeopsis bifida), ofte skrevet skov-hanekro, er en 20-80 centimeter høj plante i læbeblomst-familien.

Se Vild kørvel og Skovhanekro

Skrydstruppigen

Skrydstruppigen. Skrydstruppigen (Skrydstrup-pigen, Skrydstrupkvinden eller Skrydstrup Kvinden) er et berømt gravfund fra bronzealderen.

Se Vild kørvel og Skrydstruppigen

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Se Vild kørvel og Stængel

Stilk-eg

Stilkeg (Quercus robur), Stilk-Eg eller Almindelig eg, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er almindeligt i skove og krat.

Se Vild kørvel og Stilk-eg

Stor fladstjerne

Stor fladstjerne (Stellaria holostea) er en 15-30 cm høj urt, der vokser i skov og krat.

Se Vild kørvel og Stor fladstjerne

Stor nælde

Stor Nælde (Urtica dioica) (som også kaldes brændenælde) er en 30-200 cm høj, meget almindelig urt, der vokser på næringsrig jord, især omkring bebyggelse.

Se Vild kørvel og Stor nælde

Suserup Skov

Suserup Skov er en naturskov, der ligger ned mod Tystrup Sø på Sjælland.

Se Vild kørvel og Suserup Skov

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Se Vild kørvel og Tokimbladede

Urt

russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.

Se Vild kørvel og Urt

Vej

E20 motorvejen ved afkørsel 53, Odense V i vestgående retning. Vindhallavegen ved Borgund i Lærdalen i Norge. En vej er en betegnelse for en færdselsåre (et strækningsanlæg, hvor man ønsker, at den ikke-sporførte trafik skal passere).

Se Vild kørvel og Vej

Også kendt som Anthriscus sylvestris.

, Nordamerika, Nordasien, Overdrev, Planter, Rød svingel, Ruderat, Rynket rose, Skarntyde, Skærmplante-familien, Skærmplante-ordenen, Skov, Skov-elm, Skovhanekro, Skrydstruppigen, Stængel, Stilk-eg, Stor fladstjerne, Stor nælde, Suserup Skov, Tokimbladede, Urt, Vej.