Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Vippepunkt

Indeks Vippepunkt

Mulige scenarier for vippepunkter. Inden for klimaforskning er et vippepunkt en kritisk tærskel, som hvis den overskrides medfører store og ofte uafvendelige klimaforandringer, som sandsynligvis vil få stor indvirkning på mange menneskers liv.

Indholdsfortegnelse

  1. 14 relationer: Antarktis’ iskappe, Geologisk tidsskala, Global opvarmning, Grønlands indlandsis, Industrialisering, Iskappe, Jordens atmosfære, Klimatologi, Koralrev, National Geographic, Nature, Regnskoven i Amazonas, Sneboldeffekt, Verdenshave.

Antarktis’ iskappe

Kort over Antarktis Satellitbillede af Antarktis Kort over de største isbræmmer i Antarktis Indlandsisens bevægelse på Antarktis Temperaturudviklingen over 65 millioner år med flere perioder af isdækket Antarktis Diagrammer fra iskerner for temperatur (blå), CO2 (grøn) og støv (rød) over de sidste 420.000 år Antarktis’ iskappe eller den antarktiske indlandsis er en af jordens to iskapper.

Se Vippepunkt og Antarktis’ iskappe

Geologisk tidsskala

Jordens historie er inddelt i den geologiske tidsinddeling eller tidsskala.

Se Vippepunkt og Geologisk tidsskala

Global opvarmning

Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.

Se Vippepunkt og Global opvarmning

Grønlands indlandsis

Satellitbillede af Grønlandsisen Ændringerne af Grønlands indlandsis sammenlignet med Antarktis Grønlands indlandsis er det flere kilometer tykke isskjold, der dækker hovedparten af øen.

Se Vippepunkt og Grønlands indlandsis

Industrialisering

Dampmaskinen var den første kunstige kraftkilde, der satte gang i industrialiseringen. Industribygninger i England omkring 1888. Ved industri forstås brugen af ”mekaniske” kraftkilder til at fremstille varer og forædle råvarer.

Se Vippepunkt og Industrialisering

Iskappe

Vatnajökull på Island En iskappe er en kuppelformet ismasse, der dækker et landområde på mindre end 50 000 km², ofte et højland eller nær polerne.

Se Vippepunkt og Iskappe

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Se Vippepunkt og Jordens atmosfære

Klimatologi

Den globale årsmiddeltemperatur Klimatologi er læren om klimaet.

Se Vippepunkt og Klimatologi

Koralrev

Koralrev har en høj biodiversitet Kendte koralrev Koralrev er undersøiske strukturer dannet af kalciumkarbonat udskilt af koraller.

Se Vippepunkt og Koralrev

National Geographic

National Geographic Magazine eller blot National Geographic er et internationalt magasin om naturvidenskab, der udgives af National Geographic Society.

Se Vippepunkt og National Geographic

Nature

Nature er et britisk multidisciplinært videnskabeligt tidsskrift, der blev udgivet første gang den 4.

Se Vippepunkt og Nature

Regnskoven i Amazonas

Områder, som regnskoven i Amazonas dækker. Regnskoven i Amazonas er verdens største regnskov og ligger i Sydamerika.

Se Vippepunkt og Regnskoven i Amazonas

Sneboldeffekt

Sneboldeffekt er en måde at karakterisere enhver proces, der starter i et lavt stadie, og langsomt bygges op til et langt større stadie.

Se Vippepunkt og Sneboldeffekt

Verdenshave

Kort som viser verdenshavenes/verdenshavets vand set fra sydpolen. Verdenshavet er et større sammenhængende saltvandområde som er hele vejen rundt om jorden. Verdenshavet bliver inddelt i et antal områder – verdenshave. Sædvanligvis inddeles i fem verdenshave: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav; de sidste to konsolideres typisk ind i de første tre.

Se Vippepunkt og Verdenshave