Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Verdenshave

Indeks Verdenshave

Kort som viser verdenshavenes/verdenshavets vand set fra sydpolen. Verdenshavet er et større sammenhængende saltvandområde som er hele vejen rundt om jorden. Verdenshavet bliver inddelt i et antal områder – verdenshave. Sædvanligvis inddeles i fem verdenshave: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav; de sidste to konsolideres typisk ind i de første tre.

Indholdsfortegnelse

  1. 38 relationer: Afotiske zone, Alger, Atlanterhavet, Ækvator, Bentiske zone, Biodiversitet, Biologi, Død zone, De syv have, Det Indiske Ocean, Det Sydlige Ishav, Dybhav, Fotiske zone, Fotosyntese, Fysik, Hav, Havstrøm, Hydrosfære, Hydrotermisk væld, Ishavet, Jorden, Kontinentalsokkel, Kystzone, Neritiske zone, Nordpolen, Oceangrav, Pelagiske zone, Pladetektonik, Planter, Plastforurening, Saltvand, Springlag, Stillehavet, Tektonik, Terrestrisk, Tidevand, Verdens lande, Verdensdel.

  2. Kyst- og havlandskabsformer
  3. Oceanografi
  4. Vandmasser

Afotiske zone

Den afotiske zone er de vanddybder (både i ferskvand og havvand), hvor der er for lidt lys til, at der kan foregå fotosyntese.

Se Verdenshave og Afotiske zone

Alger

Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder.

Se Verdenshave og Alger

Atlanterhavet

Atlanterhavet. urkontinentet Pangæa delte sig. Atlanterhavet (eller Atlanten) er et hav, der dækker cirka 20 % af jordens overflade, og det er dermed verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet.

Se Verdenshave og Atlanterhavet

Ækvator

Vendekredse og ækvator Den geografiske ækvator er latin for storcirklen vinkelret på jordens akse, der løber gennem den geografiske nordpol og sydpol.

Se Verdenshave og Ækvator

Bentiske zone

Den bentiske zone er i havbiologi den havbund, som danner habitat for en række organismer, som under ét kaldes bentos eller bentiske organismer.

Se Verdenshave og Bentiske zone

Biodiversitet

Vandkanten ved Salten Langsø. Her i randzonen mellem land og vand findes en høj grad af naturlig biodiversitet. På billedet ses Dun-Birk (''Betula pubescens'') og Almindelig Tagrør (''Phragmites australis''). I vandet aner man flere forskellige vandplanter.

Se Verdenshave og Biodiversitet

Biologi

Biologi er studiet af liv (organismer).

Se Verdenshave og Biologi

Død zone

Røde cirkler viser sted og størrelse af døde zoner. Sorte prikker viser døde zoner af ukendt størrelse, 2008 Billede fra havbunden i den vestlige Østersø Døde zoner, døde områder eller undersøiske ørkner er hypoksiske dvs.

Se Verdenshave og Død zone

De syv have

De syv have i ældre tid. Kort over elleve have, der refereres til i forskellige middelalder definitioner af De syv have. Frasen "De syv have" (som i idiomet "sejle på de syv have") kan enten referere til en bestemt mængde af have – eller til en stor udstrækning af vandmasser.

Se Verdenshave og De syv have

Det Indiske Ocean

Det Indiske Ocean Det Indiske Ocean er det tredjestørste havområde på Jorden og regnes for et af verdenshavene.

Se Verdenshave og Det Indiske Ocean

Det Sydlige Ishav

Southern Ocean Det Sydlige Ishav (eller Sydhavet) er havet omkring Antarktis.

Se Verdenshave og Det Sydlige Ishav

Dybhav

Dybhavet, eller det dybe hav, er det laveste lag i havet, eksisterende under de første 2 lag i den pelagiske zone, i en dybde af 1.000 favne (1.828 m) eller dybere.

Se Verdenshave og Dybhav

Fotiske zone

Den fotiske zone er de vanddybder i en sø eller et hav (dvs både i fersk- eller havvand), som modtager tilstrækkeligt lys til, at der kan foregå fotosyntese.

Se Verdenshave og Fotiske zone

Fotosyntese

Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.

Se Verdenshave og Fotosyntese

Fysik

Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.

Se Verdenshave og Fysik

Hav

En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).

Se Verdenshave og Hav

Havstrøm

det globale thermohaline kredsløb. Blålige pile repræsenterer dybhavstrømme, de rødlige overfladestrømme.Grønlandspumpen befinder sig øverst til venstre i overgangen mellem rød og blå pil Golfstrømmen og den Nordatlantiske strøm En havstrøm er en strøm af vand, som strømmer mere eller mindre vedvarende i et af Jordens verdenshave.

Se Verdenshave og Havstrøm

Hydrosfære

Hydrosfæren består af alt det vand der er på Jorden, uanset fase.

Se Verdenshave og Hydrosfære

Hydrotermisk væld

Biogeodiagram af et dybhavsvæld En ''black smoker'', en type af hydrotermiske væld. White smokers ved Champagne Vent på Dominica. Magic Mountain (British Columbia)Magic Mountain hydrotermiske felt, British Columbia, Canada. Vældorme (fra ''Siboglinidae'') "græssende" ved foden af en ''black smoker''.

Se Verdenshave og Hydrotermisk væld

Ishavet

url-status.

Se Verdenshave og Ishavet

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Verdenshave og Jorden

Kontinentalsokkel

Kontineltalsoklen er den del af et kontinent, som befinder sig under havets overflade.

Se Verdenshave og Kontinentalsokkel

Kystzone

Kystzonen (Littoral zone) eller nærkysten er en del af et hav, en sø eller en flod, der er tæt på kysten.

Se Verdenshave og Kystzone

Neritiske zone

Den neritiske zone eller kysthavet er en relativt lavvandet del af havet over kontinentalsoklens frafald, omkring 200 meter i dybde.

Se Verdenshave og Neritiske zone

Nordpolen

uopnåelige (4) nordpol Arktis, med nordpolen i midten Midlertidig station på den geografiske nordpol, april 1990. Istryksryg i baggrunden Nordpolen er navnet på den geografiske nordpol, som ligger på 90 grader nordlig bredde, og er det ene af de 2 punkter (den geografiske nordpol og sydpol), hvor Jordens imaginære rotationsakse går igennem jordoverfladen.

Se Verdenshave og Nordpolen

Oceangrav

3D-visualisering af Puerto Rico-graven; mørkere farver indikerer dybere liggende havbund En oceangrav er en lang sænkning af havbunden i grænsen mellem to konvergerende tektoniske plader.

Se Verdenshave og Oceangrav

Pelagiske zone

Opdelingen af den pelagiske zone. Den pelagiske zone består af vandsøjlen i det åbne hav eller oceanerne, og kan yderligere blive inddelt i områder afhængigt af vanddybde.

Se Verdenshave og Pelagiske zone

Pladetektonik

Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.

Se Verdenshave og Pladetektonik

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Verdenshave og Planter

Plastforurening

Plastforurening af en strand på Hawaii. Plastforurening af Coco Beach i Indien. Havskildpadde i et efterladt fiskenet. Plastforurening af en strand på Den Dominikanske Republik. Plastforurening, plastikforurening eller kunststofforurening betegner ophobning af plast i naturen, der sker bevidst eller ubevidst, med den efterfølgende nedbrydning til mindre og mindre plastpartikler.

Se Verdenshave og Plastforurening

Saltvand

Saliniteten i overfladen af verdenshavene Saltvand er vand med en salinitet på 35 promille havsalt eller mere.

Se Verdenshave og Saltvand

Springlag

Springlag er en lagdeling af en vandsøjle i to eller flere lag, med individuelle fysiske og kemiske karakteristika f.eks.

Se Verdenshave og Springlag

Stillehavet

200px Stillehavet er jordens største hav (169,2 millioner km²) og dækker en tredjedel af jordens overflade.

Se Verdenshave og Stillehavet

Tektonik

Kort over pladetektonisk aktivitet på Jorden Tektonik (fra græsk for "entreprenør", tekton), er et studieområde inden for geologi, der generelt berører strukturer af Jordens (eller andre planeters) yderste solide skal, og især med de kræfter og bevægelser, der har fundet sted i en region for at skabe disse strukturer.

Se Verdenshave og Tektonik

Terrestrisk

Terrestrisk af latin terra.

Se Verdenshave og Terrestrisk

Tidevand

Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.

Se Verdenshave og Tidevand

Verdens lande

Denne liste over verdens lande giver et overblik over suveræne stater rundt om i verden, med oplysninger om deres status og anerkendelse af deres suverænitet.

Se Verdenshave og Verdens lande

Verdensdel

Verdensdelene har ikke altid ligget hvor de gør - se Pladetektonik. Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele.

Se Verdenshave og Verdensdel

Se også

Kyst- og havlandskabsformer

Oceanografi

Vandmasser

Også kendt som De syv verdenshave, Det globale ocean, Globale ocean, Ocean, Verdenshav, Verdenshavet.