Indholdsfortegnelse
25 relationer: Accidens, Bernhard af Clairvaux, Biskop, Cølibat, Châlons-en-Champagne, Cistercienserordenen, Filosofi, Filosofi i middelalderen, Frankrig, Investitur, Kloster, Logik, Mystik, Notre Dame, Paris, Peter Abélard, Retorik, Roscelinus, Skolastik, Teologi, Type/ting-distinktionen, Universalieproblemet, 1070, 1113, 1121.
- Døde i 1121
Accidens
Accidens (af lat. accidere, komme faldende, forefalde – gammelgræsk: συμβεβεκός, symbebekós) er en filosofisk term som betegner egenskaber hos en ting eller sag som ikke er nødvendige for tingens natur eller væsen.
Se Wilhelm af Champeaux og Accidens
Bernhard af Clairvaux
Bernardi Opera, 1719 Bernhard af Clairvaux (født ca. 1090, død 20. august 1153) var en munk af burgundisk aristokratisk slægt.
Se Wilhelm af Champeaux og Bernhard af Clairvaux
Biskop
Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.
Se Wilhelm af Champeaux og Biskop
Cølibat
Pave Gregor 7. (1073-1085) fik indført cølibatet i den katolske gejstlighed Cølibat betyder kønslig afholdenhed.
Se Wilhelm af Champeaux og Cølibat
Châlons-en-Champagne
Châlons-en-Champagne er en mindre fransk provinsby.
Se Wilhelm af Champeaux og Châlons-en-Champagne
Cistercienserordenen
Våben for Cistercienserordenen Cistercienserordenen er en gren af Benediktinerordenen, der har navn efter moderklostret Cîteaux (Cistercium) ved Dijon, stiftet 1098 af Robert de Molesme (Robert fra Champagne), som ville reformere benediktinerne.
Se Wilhelm af Champeaux og Cistercienserordenen
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Se Wilhelm af Champeaux og Filosofi
Filosofi i middelalderen
Filosofi i middelalderen omfatter mange og meget forskelligartede filosofiske strømninger, der udviklede sig gennem hele perioden fra Antikkens slutning (5. årh.) til begyndelsen af Moderne tid (16. årh.). Ét forhold som dog som dominerede i det vestlige Europa var den katolske kirke, den var ikke den standardiserede enhed, vi kender i dag, men den skabte internationale netværk gennem det pavelige diplomati og gejstlighed (særligt munkevæsenet).
Se Wilhelm af Champeaux og Filosofi i middelalderen
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Se Wilhelm af Champeaux og Frankrig
Investitur
Kong Haakon VIIs investitur som ridder af Hosebåndsordenen. Maleri af Sydney Prior Hall John Roberts undertegner dokumenter under sit investitur som dommer i USA's højesteret i 2005 Investitur (fra latin investire.
Se Wilhelm af Champeaux og Investitur
Kloster
Vor Frue Kloster i Helsingør Kloster (claustrum for "indelukke") betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser Der findes klostre indenfor flere religioner.
Se Wilhelm af Champeaux og Kloster
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Se Wilhelm af Champeaux og Logik
Mystik
Mystik (fra græsk μυστικός (mystikos) "en indviet" i De eleusinske mysterier) er en religiøs praksis hvor aktøren stræber efter at opnå en særlig mental forbindelse til den transcendente og mere ægte/bedre verden (Unio Mystica).
Se Wilhelm af Champeaux og Mystik
Notre Dame
Vestfacaden på Notre-Dame Notre-Dame de Paris eller Notre-Dame er en middelalderlig katolsk katedral på Île de la Cité i Frankrigs hovedstad Paris.
Se Wilhelm af Champeaux og Notre Dame
Paris
|navn.
Se Wilhelm af Champeaux og Paris
Peter Abélard
Peter Abélard og Héloïse på et maleri af Jean Vignaud i 1819. Peter Abélard (egentlig Pierre Abélard) (født ca. 1080, død 21. april 1142) var en fransk filosof, teolog, komponist og digter kendt for sit tragiske kærlighedsforhold til Héloïse ("Abélard og Heloise").
Se Wilhelm af Champeaux og Peter Abélard
Retorik
Retorik under en tale Retorik (fra oldgræsk ῥητορική af ρήτωρ, rhētōr "offentlig taler") er: 1.
Se Wilhelm af Champeaux og Retorik
Roscelinus
Roscelinus (el. Roscellinus Compendiensis og Rucellinus) (født ca. 1050 i Compiègne, Frankrig, død ca. 1121), var en nominalistisk filosof og teolog.
Se Wilhelm af Champeaux og Roscelinus
Skolastik
Glasmaleri af Thomas Aquinas og den korsfæstede Kristus i St. Patrick-kirken, Columbus, Ohio. Skolastik er siden renæssancen betegnelse for en videnskab omfattende filosofi og teologi, der fra ca.
Se Wilhelm af Champeaux og Skolastik
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Se Wilhelm af Champeaux og Teologi
Type/ting-distinktionen
Type/ting-distinktionen er den ontologiske dikotomien mellem universalia («typer») og partikularia («ting»).
Se Wilhelm af Champeaux og Type/ting-distinktionen
Universalieproblemet
Universalieproblemet – Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne – angår det spørgsmål om almenbegreber findes i virkeligheden, eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner.
Se Wilhelm af Champeaux og Universalieproblemet
1070
---- Konge i Danmark: Svend 2. Estridsen 1047-1074 ---- Se også 1070 (tal).
Se Wilhelm af Champeaux og 1070
1113
---- Konge i Danmark: Niels 1104–1134 ---- Se også 1113 (tal).
Se Wilhelm af Champeaux og 1113
1121
---- Konge i Danmark: Niels 1104-1134 ---- Se også 1121 (tal).
Se Wilhelm af Champeaux og 1121
Se også
Døde i 1121
- Wilhelm af Champeaux