Indholdsfortegnelse
103 relationer: Adelard af Bath, Albertus Magnus, Alcuin, Anicius Manlius Severinus Boëthius, Anselm af Canterbury, Antikken, Arabisk (sprog), Aristoteles, Augustin, Averroës, Begrebsrealisme, Bernhard af Clairvaux, Bibelen, Boethius de Dacia, Bogtabet i senantikken, Bonaventura, Charles Homer Haskins, Cistercienserordenen, Den Hellige Stol, Den mørke middelalder, Det ontologiske gudsbevis, Dialektik, Diplomati, Dominikanerordenen, Essentialisme, Filosofi, Filosofiens historie, Francisco Suárez, Franciskanerordenen, Frans af Assisi, Frelse, Fri vilje, Gejstlighed, Giordano Bruno, Gud, Historie, Hugo af Saint-Victor, Jean Buridan, Johannes Duns Scotus, Johannes Scotus Eriugena, Karl den Store, Karolingisk renæssance, Kætteri, Kloster, Konceptualisme, Kristen teologi, Kristendom, Latin, Maimonides, Mester Eckehart, ... Expand indeks (53 mere) »
Adelard af Bath
Adelard af Bath (ca. 1080 – ca. 1160), lat.: Adelardus Bathensis, var en engelsk lærd fra 1100-tallet.
Se Filosofi i middelalderen og Adelard af Bath
Albertus Magnus
Albertus Magnus eller Albert den Store, greve af Bollstädt (1206 i Lauingen an der Donau – 15 november 1280 i Köln) var en tysk filosof, teolog og naturforsker.
Se Filosofi i middelalderen og Albertus Magnus
Alcuin
Alcuin er den midterste. Til venstre står hans discipel Rhabanus Maurus, til højre sidder ærkebiskop Otgar af Mainz. Flaccus Albinus Alcuin (omkring 735 – 19. maj 804) var munk i York.
Se Filosofi i middelalderen og Alcuin
Anicius Manlius Severinus Boëthius
Boëthius i fængslet Fra et manuskript af ''Filosofiens trøst'' - ''De consolatione philosophiae'' fra 1385 ''Dialectica'', 1547 Anicius Manlius Severinus Boëthius ca.
Se Filosofi i middelalderen og Anicius Manlius Severinus Boëthius
Anselm af Canterbury
Anselm af Canterbury (født 1033 i Aosta, Italien, død 21. april 1109 i Canterbury i England) var en italiensk teolog og filosof af benediktinerordenen.
Se Filosofi i middelalderen og Anselm af Canterbury
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Se Filosofi i middelalderen og Antikken
Arabisk (sprog)
Udbredelsen af arabisk som talt sprog. Udbredelsen af det arabiske alfabet. Udtrykkene arabisk og klassisk arabisk bruges almindeligvis om det rene arabiske sprog, اللغة العربية؛الفصحى (al-lughat ul-`arabiyyah: det arabiske sprog; al-fushah: klassisk arabisk), som er det sprog, Koranen er affattet på.
Se Filosofi i middelalderen og Arabisk (sprog)
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Se Filosofi i middelalderen og Aristoteles
Augustin
Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.
Se Filosofi i middelalderen og Augustin
Averroës
Averroës (ابوالوليد محمد بن احمد بن محمد بن رشد, Averroes, Averrhoës eller Ibn Rushd, født 1126 i Córdoba, død 11. december 1198 i Marrakech) var en spansk-marokkansk filosof, læge og mystiker.
Se Filosofi i middelalderen og Averroës
Begrebsrealisme
Begrebsrealismen er en opfattelse med rødder i middelalderen, som går ud på, at almenbegreber har en selvstændig eksistens ved siden af enkelttingene.
Se Filosofi i middelalderen og Begrebsrealisme
Bernhard af Clairvaux
Bernardi Opera, 1719 Bernhard af Clairvaux (født ca. 1090, død 20. august 1153) var en munk af burgundisk aristokratisk slægt.
Se Filosofi i middelalderen og Bernhard af Clairvaux
Bibelen
En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.
Se Filosofi i middelalderen og Bibelen
Boethius de Dacia
Danske Bo eller Boethius de Dacia (ca. 1240 – 1280/1290) var en dansk filosof på universitetet i Paris.
Se Filosofi i middelalderen og Boethius de Dacia
Bogtabet i senantikken
Bogtabet i senantikken (mellem det sene 4. og sene 6. århundrede) er et uerstatteligt tab for den kulturelle arv fra antikken.
Se Filosofi i middelalderen og Bogtabet i senantikken
Bonaventura
Bonaventura (Giovanni Fidanza født Bagnoregio mellem 1217 og 1221 og død i Lyon 1274) var franciskanermunk, teolog/filosof, biskop/kardinal og helgenkåret.
Se Filosofi i middelalderen og Bonaventura
Charles Homer Haskins
''Charles H. Haskins'' Charles Homer Haskins (21. december 1870 – 14. maj 1937) var den første amerikanske middelalderhistoriker i USA og rådgiver for præsident Woodrow Wilson.
Se Filosofi i middelalderen og Charles Homer Haskins
Cistercienserordenen
Våben for Cistercienserordenen Cistercienserordenen er en gren af Benediktinerordenen, der har navn efter moderklostret Cîteaux (Cistercium) ved Dijon, stiftet 1098 af Robert de Molesme (Robert fra Champagne), som ville reformere benediktinerne.
Se Filosofi i middelalderen og Cistercienserordenen
Den Hellige Stol
Den Hellige Stols våbenskjold Den Hellige Stol (Latin: Sancta Sedes, Sedes apostolica, pavestolen) er betegnelsen for bispesædet i Rom, der er den øverste embedsfunktion i den katolske kirke.
Se Filosofi i middelalderen og Den Hellige Stol
Den mørke middelalder
Udrykket ''De mørke århundreder'' stammer oprindeligt fra Francesco Petrarca Den mørke middelalder (også kaldt De mørke århundreder) er en historiografisk betegnelse, der især i ældre tider er blevet brugt om den periode der bedst kendes som europæisk tidlig middelalder og som omfatter perioden fra år 476 til ca.
Se Filosofi i middelalderen og Den mørke middelalder
Det ontologiske gudsbevis
Biskoppen Anselm af Canterbury var den første, der opstillede et ontologisk gudsbevis Det ontologiske gudsbevis er et bevis for guds eksistens formuleret af skolastikkens filosof Anselm af Canterbury.
Se Filosofi i middelalderen og Det ontologiske gudsbevis
Dialektik
Dialektik kommer af det græske ord dialegesthai, som betyder "at føre samtale".
Se Filosofi i middelalderen og Dialektik
Diplomati
Diplomati, (fransk diplomatie fra latin diploma, skrivelse, brev) betød oprindeligt videnskaben om statsdokumenter, men er i denne betydning afløst af ordet diplomatik.
Se Filosofi i middelalderen og Diplomati
Dominikanerordenen
San Marco, Firenze. Dominikanerordenen (officielt navn Ordo Fratrum Praedicatorum, oversat til Prædikebrødrenes orden) er en religiøs orden grundlagt af den spanske præst Dominicus (Domingo de Guzmán) i 1215 og stadfæstet af paven nogle år senere.
Se Filosofi i middelalderen og Dominikanerordenen
Essentialisme
Essentialisme (lat. essentia: væsen) er den ontologiske position, at alt har en essens, og at det er sådanne essenser (ikke enkelttingene), som egentlig udgør virkeligheden.
Se Filosofi i middelalderen og Essentialisme
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Se Filosofi i middelalderen og Filosofi
Filosofiens historie
Filosofiens historie starter i Grækenland i det 6. århundrede f.Kr. med Thales som den første filosof og går frem til nutiden.
Se Filosofi i middelalderen og Filosofiens historie
Francisco Suárez
Monument i hans fødeby Granada, Spanien Francisco Suárez (født 5. januar 1548, død 25. september 1617) var en spansk, jesuitisk, katolsk præst, filosof og teolog, en af de ledende figurer i Salamanca-skolen, og anses generelt for at være en af de største skolastikere efter Thomas Aquinas.
Se Filosofi i middelalderen og Francisco Suárez
Franciskanerordenen
Giotto: Pave Innocens 3.s drøm - Se også:Frans af Assisis liv i Giottos billeder. Franciskanerordenen (Ordo Fratrum Minorum (O.F.M.), "Mindrebrødrenes Orden", i Danmark kaldet Gråbrødre) blev grundlagt af den den hellige Frans af Assisi i 1209.
Se Filosofi i middelalderen og Franciskanerordenen
Frans af Assisi
Frans af Assisi, malet af El Greco. Frans af Assisi, (5. juli 1182 – 3. oktober 1226), er grundlæggeren af Franciskanerordenen.
Se Filosofi i middelalderen og Frans af Assisi
Frelse
Betegnelsen Frelse kendes fra de mange frelsesreligioner, hvor frelsen består i, at den troende udfries fra den fortabelse, der følger med synd.
Se Filosofi i middelalderen og Frelse
Fri vilje
Fri vilje er et centralt begreb inden for filosofi og religion.
Se Filosofi i middelalderen og Fri vilje
Gejstlighed
Gejstligheden er en fællesbetegnelse for præstestanden.
Se Filosofi i middelalderen og Gejstlighed
Giordano Bruno
Giordano Bruno (født 1548, død 17. februar 1600) var en italiensk filosof og digter.
Se Filosofi i middelalderen og Giordano Bruno
Gud
Gud har flere betydninger.
Se Filosofi i middelalderen og Gud
Historie
Kristian Erslev i 1922. Erslev var en hovedperson i professionaliseringen af historiefaget i Danmark. Historie henviser enten til det, der skete i fortiden, eller forskningen i og formidlingen af denne fortid, dvs.
Se Filosofi i middelalderen og Historie
Hugo af Saint-Victor
Hugo af Saint-Victor (født ca. 1096, død 11. februar 1141) var en tysk filosof, mystiker og neoplatoniker, formodentlig født i Hartigam, Sachsen.
Se Filosofi i middelalderen og Hugo af Saint-Victor
Jean Buridan
Jean Buridan, også kendt under den latinske navneform Johannes Buridanus (født ca 1295/1300 i Béthune ved Lille i Frankrig, død 1356/1358) var en fransk logiker og filosof, uddannet i Paris.
Se Filosofi i middelalderen og Jean Buridan
Johannes Duns Scotus
Johannes Duns Scotus (født ca. 1266, død 8. november 1308) var en skotsk skolastisk filosof og teolog, der tilhørte franciskanerordenen.
Se Filosofi i middelalderen og Johannes Duns Scotus
Johannes Scotus Eriugena
Johannes Scotus Eriugena (ca. 810 – ca. 877) var en irsk filosof, poet og teolog som opholdt sig i Frankrig i mere end 30 år, blandt andet ved det franske hof.
Se Filosofi i middelalderen og Johannes Scotus Eriugena
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.
Se Filosofi i middelalderen og Karl den Store
Karolingisk renæssance
Alcuin (i midten) var en af den karolingiske renæssances mest betydningsfulde personligheder. Til venste står Raban Maur, til højre sidder Otgar af Mainz. Den Karolingiske renæssance betegner den strømning af intellektuel og kulturel genfødsel af romersk kultur, der fandt sted i Vesteuropa i slutningen af 8.
Se Filosofi i middelalderen og Karolingisk renæssance
Kætteri
Henrettelsen af ærkebiskop Thomas Cranmer, der bl.a. var fundet skyldig i kætteri i 1554. Galileo Galilei for den romerske inkvisition. Kætteri (xenodoksi eller hæresi) er en afvigelse fra en officiel religions læresætninger.
Se Filosofi i middelalderen og Kætteri
Kloster
Vor Frue Kloster i Helsingør Kloster (claustrum for "indelukke") betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser Der findes klostre indenfor flere religioner.
Se Filosofi i middelalderen og Kloster
Konceptualisme
Konceptualisme er et midterstandpunkt i forhold til nominalisme, og altså en variant af denne.
Se Filosofi i middelalderen og Konceptualisme
Kristen teologi
Med kristen teologi menes både studiet af teologi ud fra en kristen synsvinkel og studiet af kristendommen med hjælp af teologisk metode.
Se Filosofi i middelalderen og Kristen teologi
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Se Filosofi i middelalderen og Kristendom
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Se Filosofi i middelalderen og Latin
Maimonides
Maimonides underviser (fra ''Dalālat al-ha’irīn'') Moshe ben Maimon (født 30. marts 1138, død 13. december 1204), hebraisk: משֶׁה בֶּן מַיימוֹן Mōšè ben Maymōn, jødearabisk: מוסא אבן מימון Mūsa ibn Maymūn, græsk/latin Moses Maimonides, hebraisk akronym: רמב"ם (Rambam)), mest kendt som Maimonides, var en jødisk læge, rabbiner og filosof som er særlig kendt for det halakhiske værk Mishneh Torah samt bogen Dalālat al-ha’irīn (andre titler for samme bog: Moreh nevukhím eller Vejleder for rådvilde) — en bog som forsøger at harmonisere jødedommen med videnskab og aristotelisk filosofi.
Se Filosofi i middelalderen og Maimonides
Mester Eckehart
Mester Eckhart-porten i kirken i Erfurt. Eckhart von Hochheim (ca. 1260 – ca. 1328) var en tysk kristen mystiker og teolog.
Se Filosofi i middelalderen og Mester Eckehart
Metodik
Metodik er en samling af elementer, der tilsammen udgør et system inden for et specifikt fagområde.
Se Filosofi i middelalderen og Metodik
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Filosofi i middelalderen og Middelalderen
Munk
Sofonisba Anguissola (1556) Karikatur af munk Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.
Se Filosofi i middelalderen og Munk
Mystik
Mystik (fra græsk μυστικός (mystikos) "en indviet" i De eleusinske mysterier) er en religiøs praksis hvor aktøren stræber efter at opnå en særlig mental forbindelse til den transcendente og mere ægte/bedre verden (Unio Mystica).
Se Filosofi i middelalderen og Mystik
Neoplatonisme
Platon og de neoplatonistiske filosoffer, Plotin og Augustin af Hippo. Neoplatonisme (el. Nyplatonisme) er en moderne betegnelse for den filosofiskole, der opstod i det 3. århundrede og som især er baseret på Platons og andre tidligere platonisters filosofiske lære.
Se Filosofi i middelalderen og Neoplatonisme
Neoplatonisme i middelalderen
Neoplatonisme i middelalderen er en filosofisk skole, der bygger på især Platons og hans elevers værker; i højmiddelalderens lærde miljø var den en af de dominerende strømninger.
Se Filosofi i middelalderen og Neoplatonisme i middelalderen
Nicole Oresme
Nicole Oresme, Nicolas Oresme, Nicholas Oresme eller Nicolas d'Oresme (ca. 1320 ved Caen – 11. juli 1382 i Lisieux) var en fransk bondesøn, filosof, økonom, matematiker og fysiker og regnes som en af den moderne videnskabs grundlæggere og for en af 1300-tallets mest betydningsfulde naturvidenskabsmænd og filosoffer.
Se Filosofi i middelalderen og Nicole Oresme
Nominalisme
Nominalismen var ét af de tre standpunkter i striden om almenbegreberne (universaliestriden), som tilspidsedes i middelalderen.
Se Filosofi i middelalderen og Nominalisme
Nyere tid (historisk periode)
Nyere tid eller moderne tid er en historisk periode, der omfatter tiden efter middelalderen, alternativt tiden efter renæssancen.
Se Filosofi i middelalderen og Nyere tid (historisk periode)
Objektivitet
Objektivitet er i filosofi en beskrivelse af et sagsforhold, som er uafhængig af iagttagerens standpunkt.
Se Filosofi i middelalderen og Objektivitet
Ockhams ragekniv
Ockhams (Occams) ragekniv er i vore dage et universelt accepteret epistemologisk (erkendelsesfilosofisk) grundprincip som skærer unødige elementer væk fra en forklaring, også kaldet parsimoni-princippet.
Se Filosofi i middelalderen og Ockhams ragekniv
Oldtidens græske filosofi
Den vestlige filosofi anses generelt for at begynde i Grækenland i byerne i det vestlige Anatolien med Thales af Milet som var aktiv omkring 585 før vor tidsregning.
Se Filosofi i middelalderen og Oldtidens græske filosofi
Ontologi (filosofi)
Ontologi (fra græsk on (ὤν),.
Se Filosofi i middelalderen og Ontologi (filosofi)
Peter Abélard
Peter Abélard og Héloïse på et maleri af Jean Vignaud i 1819. Peter Abélard (egentlig Pierre Abélard) (født ca. 1080, død 21. april 1142) var en fransk filosof, teolog, komponist og digter kendt for sit tragiske kærlighedsforhold til Héloïse ("Abélard og Heloise").
Se Filosofi i middelalderen og Peter Abélard
Peter Lombarderen
Peter Lombarderen eller Petrus Lombardus (født ca. 1100 i Lumellogno, i nærheden af Novara, Italien, død 21. eller 22. juli 1160 i Paris) var en skolastisk teolog og biskop over Paris.
Se Filosofi i middelalderen og Peter Lombarderen
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Se Filosofi i middelalderen og Platon
Platonisme
Platon Platonisme er en filosofisk doktrin, grundlagt af Platon, hvis grundlæggende holdning er, at universaler eksisterer uafhængigt af bevidstheden og materien, og at vi kun kan se det universelle gennem dets refleksion i det partikulære.
Se Filosofi i middelalderen og Platonisme
Porfyr (filosof)
Porfyr, Porphyr, Porphyrios (gr.: Πορφύριος; lat. Porphyrius), født med navnet Malchus (født ca. 232 i Syrien, død 305? i Rom) var en syrisk filosof, nyplatoniker.
Se Filosofi i middelalderen og Porfyr (filosof)
Ramon Llull
Ramon Llull (født 1232, død 29. juni 1315) (latin: Raimundus eller Raymundus Lullus eller Lullius; spansk Raimundo Lulio) var en mallorcansk forfatter og filosof.
Se Filosofi i middelalderen og Ramon Llull
Realisme (filosofi)
Realisme er en betegnelse der kan anvendes inden for forskellige områder af filosofien og tilgrænsende områder.
Se Filosofi i middelalderen og Realisme (filosofi)
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Se Filosofi i middelalderen og Religion
Roger Bacon
Roger Bacon (1214-1294), også kendt som Doctor Mirabilis, var en engelsk filosof og Franciskanermunk, der betragtes som en af de første fortalere for videnskabelig metode i Europa.
Se Filosofi i middelalderen og Roger Bacon
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Se Filosofi i middelalderen og Romerskkatolske kirke
Roscelinus
Roscelinus (el. Roscellinus Compendiensis og Rucellinus) (født ca. 1050 i Compiègne, Frankrig, død ca. 1121), var en nominalistisk filosof og teolog.
Se Filosofi i middelalderen og Roscelinus
Saer El-Jaichi
Saer El-Jaichi (født 1980) er en dansk islamforsker, debattør og nydansk intellektuel med dansk-palæstinensisk baggrund.
Se Filosofi i middelalderen og Saer El-Jaichi
Sandhed
Walter Seymour Allward, ''Veritas'', 1920 ''Tiden redder Sandheden fra Falskheden og Misundelsen,'' maleri af François Lemoyne (1737) Sandhed er overensstemmelse mellem et udsagn og den virkelighed, udsagnet udtaler sig om.
Se Filosofi i middelalderen og Sandhed
Sjæl
En engel henter den døendes sjæl. Træsnit fra 1400-tallet. Sjælen er begrebet om menneskets indre liv i form af dets tanker, følelser, forestillinger og erindringer mv.
Se Filosofi i middelalderen og Sjæl
Skolastik
Glasmaleri af Thomas Aquinas og den korsfæstede Kristus i St. Patrick-kirken, Columbus, Ohio. Skolastik er siden renæssancen betegnelse for en videnskab omfattende filosofi og teologi, der fra ca.
Se Filosofi i middelalderen og Skolastik
Stat
En stat er et geografisk omgrænset område, der udgør en selvstændig politisk enhed og har et et fælles overhoved for områdets befolkning.
Se Filosofi i middelalderen og Stat
Striden mellem Bernhard af Clairvaux og Peter Abelard
Bernhard af Clairvaux og Peter Abelard var indblandet i en af Middelalderens mest berømte filosofiske stridigheder, der endte med at Bernhard af Clairvaux fik dømt Peter Abelard for kætteri i byen Sens 1140.
Se Filosofi i middelalderen og Striden mellem Bernhard af Clairvaux og Peter Abelard
Subjekt (filosofi)
Et subjekt er en bevidsthed som retter sig mod noget andet (nemlig objektet).
Se Filosofi i middelalderen og Subjekt (filosofi)
Synd
syv kristne dødssynder. Museo del Prado, Madrid. En synd er en handling eller tankegang, der er i strid med Guds vilje, og dermed guddommelig lov, eller mere generelt en handling, der opfattes som umoralsk eller forkert.
Se Filosofi i middelalderen og Synd
Syntese
Syntese betyder sammenføjning af flere elementer til en enhed, og har flere betydninger.
Se Filosofi i middelalderen og Syntese
Systime
Forlaget Systime i Sonnesgade i Aarhus C. Systime A/S er et dansk forlag med adresse i Aarhus.
Se Filosofi i middelalderen og Systime
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Se Filosofi i middelalderen og Teologi
Thomas Aquinas
Thomas Aquinas (født 28. januar 1225, død 7. marts 1274) var en italiensk teolog og filosof.
Se Filosofi i middelalderen og Thomas Aquinas
Tolvte århundredes renæssance
Nye teknologiske opdagelser muliggjorde bl.a. udviklingen af gotikken. Det tolvte århundredes renæssance er en betegnelse for en række dynamiske strømninger, der prægede højmiddelalderens Europa, primært i det 12. århundrede.
Se Filosofi i middelalderen og Tolvte århundredes renæssance
Universalieproblemet
Universalieproblemet – Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne – angår det spørgsmål om almenbegreber findes i virkeligheden, eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner.
Se Filosofi i middelalderen og Universalieproblemet
Universitet
Den nuværende hovedbygning på Tartu Universitet (som blev grundlagt i det 17. århundrede) blev bygget i det 19. århundrede. Et universitet (af latin universitas: "helhed") er en institution, der driver uddannelse og forskning på højeste videnskabelige plan.
Se Filosofi i middelalderen og Universitet
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.
Se Filosofi i middelalderen og USA
Vesteuropa
En skitse af det som generelt betragtes som nutidens Vesteuropa. Sydeuropa Vesteuropa er hovedsageligt et kulturelt/politisk begreb skabt og brugt under den kolde krig.
Se Filosofi i middelalderen og Vesteuropa
William af Ockham
William af Ockham - tegning med påskriften ''frater Occham iste'' (ordret.
Se Filosofi i middelalderen og William af Ockham
1050
---- Konge i Danmark: Svend 2. Estridsen 1047-1074 ---- Se også 1050 (tal).
Se Filosofi i middelalderen og 1050
1100
---- Konge i Danmark: Erik Ejegod 1095-1103 ---- Se også 1100 (tal).
Se Filosofi i middelalderen og 1100
1121
---- Konge i Danmark: Niels 1104-1134 ---- Se også 1121 (tal).
Se Filosofi i middelalderen og 1121
1209
---- Konge i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 ---- Se også 1209 (tal).
Se Filosofi i middelalderen og 1209
1215
---- Konge i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 ---- Se også 1215 (tal).
Se Filosofi i middelalderen og 1215
1500
---- Konge i Danmark: Hans 1481-1513 ---- Se også 1500 (tal).
Se Filosofi i middelalderen og 1500
16. århundrede
15. århundrede – 16.
Se Filosofi i middelalderen og 16. århundrede
19. århundrede
18. århundrede – 19.
Se Filosofi i middelalderen og 19. århundrede
5. århundrede
4. århundrede – 5.
Se Filosofi i middelalderen og 5. århundrede
8. århundrede
Århundreder: 7. århundrede – 8.
Se Filosofi i middelalderen og 8. århundrede
9. århundrede
Århundreder: 8. århundrede – 9.
Se Filosofi i middelalderen og 9. århundrede