Ligheder mellem Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Voltaire
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Voltaire har 10 ting til fælles (i Unionpedia): Aristokrati, Den Franske Revolution, Forfatter, Fornuft, Frankrig, John Locke, Konstitutionelt monarki, Menneskerettighederne, Oplysningstiden, Paris.
Aristokrati
Et aristokrati er en styreform, hvor det er overklassen, der har magten.
Aristokrati og Charles-Louis de Secondat Montesquieu · Aristokrati og Voltaire ·
Den Franske Revolution
Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Den Franske Revolution · Den Franske Revolution og Voltaire ·
Forfatter
En forfatter er ophavspersonen til en bog, artikel, novelle, digt (se digter) eller anden litteratur, samt manuskripter til film, tv-serier, radio (se manuskriptforfatter) og lignende.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Forfatter · Forfatter og Voltaire ·
Fornuft
Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Fornuft · Fornuft og Voltaire ·
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Frankrig · Frankrig og Voltaire ·
John Locke
John Locke (født 29. august 1632 i Wrington, død 28. oktober 1704) var en engelsk filosof, der primært var optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori (epistemologi).
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og John Locke · John Locke og Voltaire ·
Konstitutionelt monarki
lightgreen Andre typer af konstitutionelle systemer. Konstitutionelt monarki (indskrænket monarki) er et regeringssystem, hvor statsoverhovedet (monarken) er bundet af en forfatning i modsætning til absolut monarki, hvor monarken har uindskrænket politisk magt.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Konstitutionelt monarki · Konstitutionelt monarki og Voltaire ·
Menneskerettighederne
''Erklæring om rettigheder for mennesker og borgere'' godkendt af Frankrigs nationalforsamling, den 26. august 1789. Udtrykket Menneskerettighederne dækker almindeligvis over Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 10. december 1948.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Menneskerettighederne · Menneskerettighederne og Voltaire ·
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Oplysningstiden · Oplysningstiden og Voltaire ·
Paris
|navn.
Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Paris · Paris og Voltaire ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Voltaire
- Hvad de har til fælles Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Voltaire
- Ligheder mellem Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Voltaire
Sammenligning mellem Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Voltaire
Charles-Louis de Secondat Montesquieu har 101 relationer, mens Voltaire har 60. Da de har til fælles 10, den Jaccard indekset er 6.21% = 10 / (101 + 60).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Charles-Louis de Secondat Montesquieu og Voltaire. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: