Ligheder mellem England i middelalderen og Englands historie
England i middelalderen og Englands historie har 80 ting til fælles (i Unionpedia): Adalstein af England, Alfred den Store, Anarkiet, Angelsaksere, Angelsaksisk (sprog), Augustin af Canterbury, Bayeux-tapetet, Beda, Britiske Imperium, Bronzealder, Danegæld, Den store hungersnød (1315-1317), Det engelske parlament, Det tredje korstog, Domesday Book, Ed (løfte), Edvard 1. af England, Edvard 1.s erobring af Wales, Edvard 2. af England, Edvard 3. af England, Edvard 4. af England, Edvard Bekenderen, Edvard den Ældre, Engelske Kanal, Ethelred 2. den Rådvilde, Feudalisme, Flandern, Harald Hårderåde, Harold Godvinson, Henrik 1. af England, ..., Henrik 2. af England, Henrik 3. af England, Henrik 4. af England, Henrik 5. af England, Henrik 6. af England, Henrik 7. af England, Heptarkiet, Hundredårskrigen, Huset Tudor, Huset York, Isle of Wight, Johan uden Land, Knud den Store, Kong Arthur, Kongeriget East Anglia, Kongeriget Essex, Kongeriget Frankrig, Kongeriget Kent, Korstog, Magna Carta, Matilde af England, Mercia, Normandiet, Normanniske erobring af England, Northumbria, Offa af Mercia, Offa's Dyke, Peasants' Revolt, Richard 3. af England, Richard Løvehjerte, Ridderturnering, Romerriget, Romersk Britannien, Rosekrigene, Slaget ved Bosworth, Slaget ved Crécy, Slaget ved Edington, Slaget ved Hastings, Slaget ved Stamford Bridge, Stefan af Blois, Store Hedenske Hær, Sværd, Svend Tveskæg, Uld, Vikinger, Vilhelm 2. af England, Vilhelm Erobreren, Wessex, William Shakespeare, Yorkshire. Expand indeks (50 mere) »
Adalstein af England
Adalstein af England (angelsaksisk: Æðelstān, moderne engelsk: Athelstan) blev født omkring år 895 i Wessex i England og døde 27. oktober 939.
Adalstein af England og England i middelalderen · Adalstein af England og Englands historie ·
Alfred den Store
Alfred den Store (oldengelsk: Ælfrēd, Ælfrǣd, "alfe-råd"; 849 – 26. oktober 899) var konge af Wessex fra 871 til 899.
Alfred den Store og England i middelalderen · Alfred den Store og Englands historie ·
Anarkiet
Anarkiet (engelsk: The Anarchy) var en borgerkrig i England og Normandiet mellem 1135 og 1154, og som resulterede i et generelt nedbrud af lov og orden i landet.
Anarkiet og England i middelalderen · Anarkiet og Englands historie ·
Angelsaksere
Sutton Hoo-hjelmen Angelsakserne er en gruppe af germanske stammer, anglerne og sakserne.
Angelsaksere og England i middelalderen · Angelsaksere og Englands historie ·
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Angelsaksisk (sprog) og England i middelalderen · Angelsaksisk (sprog) og Englands historie ·
Augustin af Canterbury
Augustin af Canterbury (død 26. maj 604), var den første ærkebisp af Canterbury i grevskabet Kent i England.
Augustin af Canterbury og England i middelalderen · Augustin af Canterbury og Englands historie ·
Bayeux-tapetet
Et udsnit af Bayeux-tapetet, som viser det sted, hertug Vilhelms budbringere finder Guy de Ponthieu.Den latinske tekst siger:...UBI:NUNTII:WILLELMI:DUCI..Dvs.: "Hvor hertug Vilhelms udsendinge..." Bayeux-tapetet er et halv meter højt og 70 meter langt vægtæppe broderet med uldgarn på hørlærred.
Bayeux-tapetet og England i middelalderen · Bayeux-tapetet og Englands historie ·
Beda
Beda (Bæda, (Beda Venerabilis, Venerable Bede Beda den Ærværdige født ca. 672, død 25. maj 735) var en angelsaksisk munk og forfatter. Beda boede og virkede først i et kloster viet apostelen Peter i Wearmouth i Northumbria (i dag i Sunderland i England) og derefter i et datterkloster (nu i Jarrow) viet apostlen Paulus. Næsten alt, hvad vi ved om Beda, stammer fra et afsnit, han selv skrev i sin kirkehistorie. Han fortæller, at han syv år gammel kom til klosteret, blev diakon da han var 19 og præst, da han var 30. Han studerede under Benedict Biskop og Ceolfrid af Wearmouth og rejste antagelig til Jarrow sammen med Ceolfrid i 682, da han var omkring ti år gammel. Her viede han sit liv til studier, forelæsninger og skrivearbejde. Hans vigtigste værk er Historia ecclesiastica gentis Anglorum (Det engelske folks kirkehistorie). Han skrev også kommentarer til Bibelen og om musik og metrik. Han skal have vært dybt optaget af sine religiøse pligter. Bedas egne værker viser, at han var belæst og havde et indgående kendskab til mange forfatteres værker. Han citerer blandt andet Plinius den Yngre, Virgil, Ovid, Horats og andre klassiske forfattere. Ud over latin, som han mestrede og skrev mest på, kunne han græsk og noget hebraisk, og er den tidligst kendte forfatter, som skrev på sit modersmål, angelsaksisk.
Beda og England i middelalderen · Beda og Englands historie ·
Britiske Imperium
Det Britiske Imperium (engelsk: British Empire) var en kolonimagt, som på sit højeste var historiens største med kolonier på alle kontinenter.
Britiske Imperium og England i middelalderen · Britiske Imperium og Englands historie ·
Bronzealder
Anskuelsestavle med navnet "bronzealder". Bronzealderen er kulturperioden mellem stenalder (eller nogle steder kobberalder) og jernalderen.
Bronzealder og England i middelalderen · Bronzealder og Englands historie ·
Danegæld
Runestenen "U 344" i Orkesta, Uppland, Sverige er rejst til minde om vikingen Ulf av Borresta. Den fortæller, at han tre gange havde taget danegæld i England; første gang med Skoglar-Toste, anden gang med Thorkil den høje og sidste gang med Knud den store. Danegæld var den skat, som fremmede områder betalte til danske vikingekonger for ikke at blive overfaldet og plyndret.
Danegæld og England i middelalderen · Danegæld og Englands historie ·
Den store hungersnød (1315-1317)
Døden sidder på en manticore, hvis lange hale ender i en kugle af ild (helvede). Hungersnød peger mod sin sultne mund. Den store hungersnød i 1315-1317 (eller 1315-1322) var den første af flere katastrofer, der ramte Europa (mod øst til Rusland - mod syd til Italien).
Den store hungersnød (1315-1317) og England i middelalderen · Den store hungersnød (1315-1317) og Englands historie ·
Det engelske parlament
''Parlamentet samlet foran kongen, manuskript fra ca. 1300.'' Det engelske parlament var den lovgivende forsamling i England fra middelalderen og frem til oprettelsen af Det Forenede Kongerige, Storbritannien i 1707.
Det engelske parlament og England i middelalderen · Det engelske parlament og Englands historie ·
Det tredje korstog
Belejringen af Akko (1189–1191) var den første større konfrontation under det tredje korstog Det Tredje Korstog var et forsøg på at generobre Det Hellige Land fra Saladin.
Det tredje korstog og England i middelalderen · Det tredje korstog og Englands historie ·
Domesday Book
Dommedagsbogen fra ''Historic Byways and Highways of Old England'' af Andrew Williams, 1900. Domesday Book (Wilhelm Erobrerens Jordebog) fra 1086 var normannernes grundlag for skatteopkrævning i England, de erobrede 20 år tidligere.
Domesday Book og England i middelalderen · Domesday Book og Englands historie ·
Ed (løfte)
Traditionelt er en ed enten en ytring af kendsgerninger eller et løfte, hvis ordlyd har relation til noget helligt som et tegn på sandhed.
Ed (løfte) og England i middelalderen · Ed (løfte) og Englands historie ·
Edvard 1. af England
Edvard 1. (Edward I, Edward Longshanks) (17. juni 1239 – 7. juli 1307), også kendt som Edward Longshanks (Lange skanker eller Langben) og Hammer of the Scots (Malleus Scotorum) var konge af England fra 1272 til 1307.
Edvard 1. af England og England i middelalderen · Edvard 1. af England og Englands historie ·
Edvard 1.s erobring af Wales
Edvard 1.s erobring af Wales (den Edvardianske erobring af Wales) foregik mellem 1277 og 1283.
Edvard 1.s erobring af Wales og England i middelalderen · Edvard 1.s erobring af Wales og Englands historie ·
Edvard 2. af England
Edvard 2. (25. april 1284, død 21. september 1327 (officiel dødsdato)) også kendt som Edvard af Caernarvon var konge af England fra 1307, til han blev afsat i januar 1327.
Edvard 2. af England og England i middelalderen · Edvard 2. af England og Englands historie ·
Edvard 3. af England
Edvard 3. (Edward III) (13. november 1312 – 21. juni 1377) var konge af England og lord af Irland fra januar 1327 til sin død; han er kendt for militær dygtighed og for at genoprette den kongelige autoritet efter sin faders katastrofale og uortodokse styre.
Edvard 3. af England og England i middelalderen · Edvard 3. af England og Englands historie ·
Edvard 4. af England
Edvard 4. (28. april 1442 i Rouen – 9. april 1483 i Westminster) var konge af England fra 4. marts 1461 til sin død med undtagelse af nogle måneder i 1470 og 71.
Edvard 4. af England og England i middelalderen · Edvard 4. af England og Englands historie ·
Edvard Bekenderen
Edvard Bekenderen (1004 – 4/5. januar 1066) var den næstsidste angelsaksiske konge af England.
Edvard Bekenderen og England i middelalderen · Edvard Bekenderen og Englands historie ·
Edvard den Ældre
thumb Edvard den Ældre (oldengelsk: Ēadweard se Ieldra) (ca. 874-7 – 17. juli 924) var engelsk konge fra 899 efter sin far Alfred den Stores død.
Edvard den Ældre og England i middelalderen · Edvard den Ældre og Englands historie ·
Engelske Kanal
Satellitbillede af den Engelske Kanal Den Engelske Kanal (the English Channel eller the Channel, La Manche, Mor Breizh) er farvandet der adskiller Storbritannien fra det nordlige Frankrig, og forbinder Nordsøen med Atlanterhavet.
Engelske Kanal og England i middelalderen · Engelske Kanal og Englands historie ·
Ethelred 2. den Rådvilde
Ethelred 2. eller Æthelred 2. (angelsaksisk Æþelred) (ca. 968 – 23. april 1016) med tilnavnet "den rådvilde" var konge af England fra 978 til 1013 og 1014 til 1016.
England i middelalderen og Ethelred 2. den Rådvilde · Englands historie og Ethelred 2. den Rådvilde ·
Feudalisme
Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.
England i middelalderen og Feudalisme · Englands historie og Feudalisme ·
Flandern
Flandern er den nordlige, nederlandsksprogede del af Belgien.
England i middelalderen og Flandern · Englands historie og Flandern ·
Harald Hårderåde
Harald Hårderåde eller Harald Hårdråde, oldnordisk: Haraldr harðráði, (1015 – 25. september 1066) var norsk konge fra 1046 sammen med brorsønnen Magnus den Gode og enekonge fra 1047 til 1066.
England i middelalderen og Harald Hårderåde · Englands historie og Harald Hårderåde ·
Harold Godvinson
Harold 2.
England i middelalderen og Harold Godvinson · Englands historie og Harold Godvinson ·
Henrik 1. af England
Henrik 1. (Henry I; Henri I) (født mellem maj 1068 og maj 1069, død 1. december 1135 i Normandiet), også kendt som Henry Beauclerc, var konge af England fra 1100 til 1135.
England i middelalderen og Henrik 1. af England · Englands historie og Henrik 1. af England ·
Henrik 2. af England
Henrik 2. (5. marts 1133 - 6. juli 1189 Henrik Kortkappe, Henrik FitzEmpress eller Henrik Plantagenet) var konge af England fra 1154 til sin død.
England i middelalderen og Henrik 2. af England · Englands historie og Henrik 2. af England ·
Henrik 3. af England
Henrik 3. (Henry III) (1. oktober 1207 – 16. november 1272) var konge af England fra 1216 til 1272.
England i middelalderen og Henrik 3. af England · Englands historie og Henrik 3. af England ·
Henrik 4. af England
Henrik 4.
England i middelalderen og Henrik 4. af England · Englands historie og Henrik 4. af England ·
Henrik 5. af England
Henrik 5.
England i middelalderen og Henrik 5. af England · Englands historie og Henrik 5. af England ·
Henrik 6. af England
Henrik 6.
England i middelalderen og Henrik 6. af England · Englands historie og Henrik 6. af England ·
Henrik 7. af England
Henrik Tudor (28. januar 1457 i Wales – 21. april 1509 på Richmond Castle ved London) var konge af England fra 22. august 1485 til sin død. Han var søn af Edmund Tudor, 1. jarl af Richmond og Lady Margaret Beaufort. Han tilhørte selv huset Lancaster, og gennem sit ægteskab med Elizabeth af York, huset Yorks overhoved, blev de to dynastier forenet i Huset Tudor og afsluttede Rosekrigene.
England i middelalderen og Henrik 7. af England · Englands historie og Henrik 7. af England ·
Heptarkiet
Kort over de britiske kongedømmer omkring 800 Heptarkiet (de syv kongedømmer) er en betegnelse for England i perioden fra ca.
England i middelalderen og Heptarkiet · Englands historie og Heptarkiet ·
Hundredårskrigen
Hundredårskrigen var en række konflikter mellem 1337 og 1453 mellem huset Plantagenet, herskere over Kongeriget England og huset Valois, herskere over Kongeriget Frankrig om arveretten til den franske trone.
England i middelalderen og Hundredårskrigen · Englands historie og Hundredårskrigen ·
Huset Tudor
Huset Tudor var et kongehus af walisisk ophav, med monarker som regerede England fra 1485 til 1603, hvor det blev efterfulgt af huset Stuart.
England i middelalderen og Huset Tudor · Englands historie og Huset Tudor ·
Huset York
Richard Plantagenet, 3. hertug af York Yorks hvide rose Lancasters røde rose Huset York var et engelsk dynasti, som sad på tronen fra 1461 til 1485, og som udgjorde kernen i en af de to sider i rosekrigene.
England i middelalderen og Huset York · Englands historie og Huset York ·
Isle of Wight
Isle of Wights beliggenhed Isle of Wight er en engelsk ø og et selvstændigt grevskab, beliggende i den Engelske Kanal, fem kilometer fra Storbritanniens sydkyst.
England i middelalderen og Isle of Wight · Englands historie og Isle of Wight ·
Johan uden Land
Johan uden Land (John Lackland eller John Soft-sword) (24. december 1166 – 18./19. oktober 1216) var konge af England fra 1199 til sin død i 1216.
England i middelalderen og Johan uden Land · Englands historie og Johan uden Land ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
England i middelalderen og Knud den Store · Englands historie og Knud den Store ·
Kong Arthur
Statue af Kong Arthur i Hofkirche, Innsbruck. 15. århundrede Titelbladet fra ''The Boy's King Arthur''. Kong Arthur var en legendarisk britisk leder fra det sene 5. og tidlige 6. århundrede, som ifølge middelalderhistorier og romaner ledede forsvaret af det romersk-keltiske England mod saxernes angreb i begyndelsen af det 6.
England i middelalderen og Kong Arthur · Englands historie og Kong Arthur ·
Kongeriget East Anglia
Heptarkiet ifølge Bartholomews ''A literary & historical atlas of Europe'' (1914). East Anglia var et angelsaksisk kongerige i Østengland, i nutidens Cambridgeshire, Norfolk, Suffolk og dele af syd Lincolnshire grænsende op til The Wash.
England i middelalderen og Kongeriget East Anglia · Englands historie og Kongeriget East Anglia ·
Kongeriget Essex
Kongeriget Essex eller Østsaksernes Kongerige (Ēast Seaxna Rīce; Regnum Orientalium Saxonum), va ren af de syv traditionelle kongeriger i det angelsaksiske heptarki.
England i middelalderen og Kongeriget Essex · Englands historie og Kongeriget Essex ·
Kongeriget Frankrig
Kongeriget Frankrig (Royaume de France) var et middelalderligt og tidligt moderne monarki i Vesteuropa fra 987 til 1792, og forgængeren for den moderne Franske Republik.
England i middelalderen og Kongeriget Frankrig · Englands historie og Kongeriget Frankrig ·
Kongeriget Kent
Kongeriget Kent (Cantaware Rīce; Regnum Cantuariorum) var et tidlig middelalderligt kongeriget i det, som nu er South East England.
England i middelalderen og Kongeriget Kent · Englands historie og Kongeriget Kent ·
Korstog
Øverst: Jesus i Jerusalem, templet ødelægges. Midten: Halshugning af jøder. Nederst: Jerusalem indtages. Billedet er påbegynt i England ca 1200 og ferdigstillet i Spanien i 1300-tallet. Korstog er en serie felttog pågående fra 1096 til 1291.
England i middelalderen og Korstog · Englands historie og Korstog ·
Magna Carta
Magna Carta i en version fra 1225 indgået af Henrik 3. af EnglandMagna Carta (latin for "stort brev") er en række engelske frihedsbreve fra 1215, som begrænser engelske monarkers magt (oprindelig Johan uden land).
England i middelalderen og Magna Carta · Englands historie og Magna Carta ·
Matilde af England
Matilde (februar 1101 i England – 10. september 1167 i Rouen) var den første kvindelige regent i England.
England i middelalderen og Matilde af England · Englands historie og Matilde af England ·
Mercia
Mercia, det mørkegrønne området er det oprindelige rige, det lysegrønne viser rigets største udbredelse Mercia, også stavet Mierce, var i middelalderen et af de angelsaksiske kongedømmer i datidens England.
England i middelalderen og Mercia · Englands historie og Mercia ·
Normandiet
Mont Saint-Michel ved Normandiets kyst. Kort over Normandiet. Normandiet er et område i den nordlige del af Frankrig med hovedbyerne Caen og Rouen.
England i middelalderen og Normandiet · Englands historie og Normandiet ·
Normanniske erobring af England
Bayeux-tapetet fremstiller hændelserne, der førte til slaget ved Hastings og selve slaget. Den normanniske erobring af England begyndte i 1066 med Vilhelm Erobrerens invasion af Kongeriget England og hans sejr i slaget ved Hastings.
England i middelalderen og Normanniske erobring af England · Englands historie og Normanniske erobring af England ·
Northumbria
Nord- og Centralengland omkring år 802.Dansk-angelsaksiske jarldømmer omkring år 1025. Northumbria er markeret i gult. Northumbria var i middelalderen et af de angelsaksiske kongedømmer i England.
England i middelalderen og Northumbria · Englands historie og Northumbria ·
Offa af Mercia
Mønt der afbilder Offa. Offa var konge over Mercia, der var et kongerige i Angelsaksisk England, fra 757 indtil sin død i juli 796.
England i middelalderen og Offa af Mercia · Englands historie og Offa af Mercia ·
Offa's Dyke
Offas Dyke Offa's Dyke (walisisk: Clawdd Offa), en op til 6 meter høj og 20 meter bred, lineær vold, der blev bygget i det 8. århundrede.
England i middelalderen og Offa's Dyke · Englands historie og Offa's Dyke ·
Peasants' Revolt
Peasants' Revolt (Wat Tyler's Rebellion eller Great Rising og Bondeoprøret i England) var et oprør i store dele af England i 1381.
England i middelalderen og Peasants' Revolt · Englands historie og Peasants' Revolt ·
Richard 3. af England
Richard 3 (2. oktober 1452 – 22. august 1485) tilhørte Huset York og var først hertug af Gloucester og fra 1483 konge af England.
England i middelalderen og Richard 3. af England · Englands historie og Richard 3. af England ·
Richard Løvehjerte
Richard Løvehjerte gengivet på et maleri fra 13. århundrede. Richard 1.
England i middelalderen og Richard Løvehjerte · Englands historie og Richard Løvehjerte ·
Ridderturnering
Illustration af ridderturnering fra ''Codex Manesse''. Stykket på sadlen bag ridderen sørger for at holde ham fast ved hårde stød. Ridderen til højre bærer et hjelmtegn. En ridderturnering var en konkurrence, hvor adelige i middelalderen og renæssancen udviste mod og styrke i en række discipliner.
England i middelalderen og Ridderturnering · Englands historie og Ridderturnering ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
England i middelalderen og Romerriget · Englands historie og Romerriget ·
Romersk Britannien
Romersk Britannien er de områder af de Britiske øer, der var kontrolleret af romerne fra 44 e.Kr.
England i middelalderen og Romersk Britannien · Englands historie og Romersk Britannien ·
Rosekrigene
Rosekrigene 1455-1487 var en række krige om den engelske trone mellem to grene af Plantagenet-slægten.
England i middelalderen og Rosekrigene · Englands historie og Rosekrigene ·
Slaget ved Bosworth
Slaget ved Bosworth var det sidste afgørende slag under Rosekrigene.
England i middelalderen og Slaget ved Bosworth · Englands historie og Slaget ved Bosworth ·
Slaget ved Crécy
Slaget ved Crécy, også kaldet Slaget ved Cressy, var en vigtig engelsk sejr under Hundredårskrigen, der fandt sted den 26. august 1346.
England i middelalderen og Slaget ved Crécy · Englands historie og Slaget ved Crécy ·
Slaget ved Edington
Slaget ved Edington i 878 var et et slag mellem en hær fra det angelsaksiske kongerige Wessex under Alfred og en norrøn hær, den Store Hedenske Hær under Gorm.
England i middelalderen og Slaget ved Edington · Englands historie og Slaget ved Edington ·
Slaget ved Hastings
Slaget ved Hastings fandt sted 14. oktober 1066 ved byen Hastings i Sussex i det sydøstlige England og var det afgørende slag i den normanniske erobring af England.
England i middelalderen og Slaget ved Hastings · Englands historie og Slaget ved Hastings ·
Slaget ved Stamford Bridge
Slaget ved Stamford Bridge i England stod den 25. september 1066 mellem en invaderende hær anført af den norske konge Harald Hårderåde og en hær under den nykronede engelske konge Harold Godwinson.
England i middelalderen og Slaget ved Stamford Bridge · Englands historie og Slaget ved Stamford Bridge ·
Stefan af Blois
1200-tallet. Stefan af Blois (Etienne de Blois, middelalderfransk: Estienne de Blois, Stephen of Blois) (1096 i Blois – 25. oktober 1154 i Dover) var konge af England fra 1135 til sin død dog afbrudt i nogle måneder i 1141, hvor kusinen Matilde regerede.
England i middelalderen og Stefan af Blois · Englands historie og Stefan af Blois ·
Store Hedenske Hær
Den Store Hedenske Hær (The Great Heathen Army, angelsaksisk mycel hæþen here eller micel hæðen here eller "den store hær" (micel here eller "den store danske hær") var en vikingehær, som plyndrede og erobrede store dele af England i slutningen af det niende århundrede. Kilderne giver ingen præcise oplysninger om hærens størrelse til forskel fra mange andre skandinaviske hære i perioden, som er velbeskrevne, men den var helt klart blandt de største styrker af sin slags og bestod af hundreder af skibe og flere tusinde krigere. Den angelsaksiske krønike er en af de vigtigste kilder til hærens gøren og laden. Et sværd fra en viking begravet i Repton i Mercia. Dette sværd er nu i Derby Museum and Art Gallery. Hæren kan have sin oprindelse i den skare vikinger, der i 845 angreb Paris, måske anført af den legendariske Regnar Lodbrog. De invaderede det nuværende Nordfrankrig fra 850, plyndrede gentagne gange Rouen og flere mindre byer og havde sandsynligvis baser i området. Hæren kom til Storbritannien i slutningen af 865 og landede i East Anglia for at bosætte sig der. Nordiske sagn beretter hæren anførtes af Lodbrogssønnerne Halfdan Vidfavne, Ivar Benløs og Ubbe, og at at invasionen var svar på at Ella af Northumbria dræbte Regnar Lodbrog. I slutningen af 866 erobredes Northumbria, som forinden havde været ramt af interne stridigheder, og derefter East Anglia. I 867 blev York erobret efter et slag. 871 kom den "store sommerhær" fra Skandinavien. Denne forstærkede den store hedenske hær, og sammen kunne de i 874 erobre Mercia. Deres ophold i Derbyshire bevidnes blandt andet af en massegrav for 250 ved Repton og af Heath Wood-gravhøjene i nærheden. Samme år bosatte en væsentlig del af styrken sig i de erobrede områder, fulgt af en anden gruppe i 877. Halfdan flyttede nordover for at angribe pikterne, mens Guthrum blev tilbage som anfører i syd, og i 876 fik de selskab af flere styrker og vandt slaget ved Wareham. Alfred den Store slog igen og besejrede endelig hæren i slaget ved Edington 878. Efter Edington sluttede Alfred den Store og Guthrum fred, og Danelagen blev etableret. Bosættere fra hedningehæren grundlagde kongeriget York, som fandtes (med afbrydelser) til 950'erne.
England i middelalderen og Store Hedenske Hær · Englands historie og Store Hedenske Hær ·
Sværd
Sværd fra slutningen af middelalderen Et sværd er et håndvåben lavet af et langt skarpt stykke metal kaldet en klinge monteret på et fæste.
England i middelalderen og Sværd · Englands historie og Sværd ·
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
England i middelalderen og Svend Tveskæg · Englands historie og Svend Tveskæg ·
Uld
Uld fra australske merinofår. Uld er hår fra pelsen på forskellige pattedyr, som oftest får.
England i middelalderen og Uld · Englands historie og Uld ·
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
England i middelalderen og Vikinger · Englands historie og Vikinger ·
Vilhelm 2. af England
Vilhelm 2.
England i middelalderen og Vilhelm 2. af England · Englands historie og Vilhelm 2. af England ·
Vilhelm Erobreren
Vilhelm 1. (født ca. 1028,Bates William the Conqueror p. 33 død 9. september 1087) eller Vilhelm Erobreren og nedsættende Vilhelm Bastarden var den første normanniske konge af England.
England i middelalderen og Vilhelm Erobreren · Englands historie og Vilhelm Erobreren ·
Wessex
Kort over de britiske kongedømmer omkring 800 Wessex var et af de syv store angelsaksiske kongedømmer (Heptarkiet) i middelalderens England.
England i middelalderen og Wessex · Englands historie og Wessex ·
William Shakespeare
William Shakespeare (døbt 26. april 1564, død 23. april 1616) var en engelsk digter, skuespilforfatter og skuespiller, der bliver bredt anerkendt som den største forfatter på engelsk og verdens største dramatiker.
England i middelalderen og William Shakespeare · Englands historie og William Shakespeare ·
Yorkshire
Udsigt i Yorkshire-dalene 200px Yorkshires flag med den hvide rose, der symboliserer grevskabet Yorkshire er Englands største grevskab, og har store kulforekomster som har været med til at udvikle området som et vigtigt industriområde.
England i middelalderen og Yorkshire · Englands historie og Yorkshire ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes England i middelalderen og Englands historie
- Hvad de har til fælles England i middelalderen og Englands historie
- Ligheder mellem England i middelalderen og Englands historie
Sammenligning mellem England i middelalderen og Englands historie
England i middelalderen har 318 relationer, mens Englands historie har 381. Da de har til fælles 80, den Jaccard indekset er 11.44% = 80 / (318 + 381).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem England i middelalderen og Englands historie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: