Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Germanske mytologiske væsner og Nordisk mytologi
Germanske mytologiske væsner og Nordisk mytologi har 60 ting til fælles (i Unionpedia): Adam af Bremen, Alf (nordisk mytologi), Aser, Ældre Edda, Beda, Beovulfkvadet, Den vilde jagt, Dværg (mytologi), Elverfolk, Fantasy, Fenrisulven, Folketro, Frej, Freja, Frigg, Germania (Tacitus), Germansk jernalder, Germansk religion, Germanske sprog, Gesta Danorum, Græsk mytologi, Græsk-ortodoks ikonografi, Haustlöng, Helgen, Hilda Ellis Davidson, Indoeuropæiske sprog, Jætte, Jernalder, Jordanes, Jupiter (gud), ..., Kristendom, Latin, Mars (gud), Merkur (gud), Mytologi, Nisse, Njord, Nordisk religion, Norna-Gests þáttr, Odin, Paulus Diaconus, Ritual, Romersk mytologi, Saxo Grammaticus, Sejd, Skade (nordisk mytologi), Skáldskaparmál, Snorri Sturluson, Stednavn, Tacitus, Thor, Trold, Tyr (gud), Ugedage, Vaner, Vætte, Vølund Smed, Vølundkvadet, Ynglingesaga, Yngre Edda. Expand indeks (30 mere) »
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Adam af Bremen og Germanske mytologiske væsner · Adam af Bremen og Nordisk mytologi ·
Alf (nordisk mytologi)
''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.
Alf (nordisk mytologi) og Germanske mytologiske væsner · Alf (nordisk mytologi) og Nordisk mytologi ·
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Aser og Germanske mytologiske væsner · Aser og Nordisk mytologi ·
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Ældre Edda og Germanske mytologiske væsner · Ældre Edda og Nordisk mytologi ·
Beda
Beda (Bæda, (Beda Venerabilis, Venerable Bede Beda den Ærværdige født ca. 672, død 25. maj 735) var en angelsaksisk munk og forfatter. Beda boede og virkede først i et kloster viet apostelen Peter i Wearmouth i Northumbria (i dag i Sunderland i England) og derefter i et datterkloster (nu i Jarrow) viet apostlen Paulus. Næsten alt, hvad vi ved om Beda, stammer fra et afsnit, han selv skrev i sin kirkehistorie. Han fortæller, at han syv år gammel kom til klosteret, blev diakon da han var 19 og præst, da han var 30. Han studerede under Benedict Biskop og Ceolfrid af Wearmouth og rejste antagelig til Jarrow sammen med Ceolfrid i 682, da han var omkring ti år gammel. Her viede han sit liv til studier, forelæsninger og skrivearbejde. Hans vigtigste værk er Historia ecclesiastica gentis Anglorum (Det engelske folks kirkehistorie). Han skrev også kommentarer til Bibelen og om musik og metrik. Han skal have vært dybt optaget af sine religiøse pligter. Bedas egne værker viser, at han var belæst og havde et indgående kendskab til mange forfatteres værker. Han citerer blandt andet Plinius den Yngre, Virgil, Ovid, Horats og andre klassiske forfattere. Ud over latin, som han mestrede og skrev mest på, kunne han græsk og noget hebraisk, og er den tidligst kendte forfatter, som skrev på sit modersmål, angelsaksisk.
Beda og Germanske mytologiske væsner · Beda og Nordisk mytologi ·
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Beovulfkvadet og Germanske mytologiske væsner · Beovulfkvadet og Nordisk mytologi ·
Den vilde jagt
Den vilde jagt: ''Åsgårdsreien'' (1872) af Peter Nicolai Arbo. Den vilde jagt var en folkloristisk forestilling om et eller flere overnaturlige væsner, der i vildskab jagede enten over himmelen, over jorden eller i luften lige over den.
Den vilde jagt og Germanske mytologiske væsner · Den vilde jagt og Nordisk mytologi ·
Dværg (mytologi)
Regin. En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande.
Dværg (mytologi) og Germanske mytologiske væsner · Dværg (mytologi) og Nordisk mytologi ·
Elverfolk
En elv er i den nordeuropæiske folklore en potentielt skadevoldende, men i nogle tilfælde også godgørende, naturånd. Elverfolk eller alfer er en gruppe af overnaturlige væsner i nordeuropæisk folketro.
Elverfolk og Germanske mytologiske væsner · Elverfolk og Nordisk mytologi ·
Fantasy
Fantasy er en fiktionsgenre, der beskæftiger sig med at skabe en alternativ verden, oftest med en tilstedeværelse af magi, fabelvæsner eller andre overnaturlige elementer.
Fantasy og Germanske mytologiske væsner · Fantasy og Nordisk mytologi ·
Fenrisulven
Thor binder Fenrisulven. Fenrir (norrønt: "kær-boer"Orchard (1997:42).), Fenrisulven (norrønt: Fenrisúlfr: "Fenrirs ulv"Simek (2007:81).), ofte blot forkortet til Fenris på dansk, også kaldet Hrodvitner (norrønt: Hróðvitnir: "berømt videne")Simek (2007:160).
Fenrisulven og Germanske mytologiske væsner · Fenrisulven og Nordisk mytologi ·
Folketro
Et åndehus i thailandsk folketro. Folketro blev tidligere kaldt "overtro", en betegnelse fra oplysningstiden med nedsættende klang.
Folketro og Germanske mytologiske væsner · Folketro og Nordisk mytologi ·
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).
Frej og Germanske mytologiske væsner · Frej og Nordisk mytologi ·
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Freja og Germanske mytologiske væsner · Freja og Nordisk mytologi ·
Frigg
Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.
Frigg og Germanske mytologiske væsner · Frigg og Nordisk mytologi ·
Germania (Tacitus)
Udsigt over skovklædte Nürburg i dagens Tyskland. Germania (latinsk titel: De Origine et situ Germanorum), skrevet af Gaius Cornelius Tacitus omkring år 98, er et etnografisk arbejde om germanske stammer udenfor det romerske rige.
Germania (Tacitus) og Germanske mytologiske væsner · Germania (Tacitus) og Nordisk mytologi ·
Germansk jernalder
En rekonstruktion af et hus fra germansk jernalder. Moesgård Museum. Germansk jernalder betegner perioden fra ca.
Germansk jernalder og Germanske mytologiske væsner · Germansk jernalder og Nordisk mytologi ·
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Germansk religion og Germanske mytologiske væsner · Germansk religion og Nordisk mytologi ·
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Germanske mytologiske væsner og Germanske sprog · Germanske sprog og Nordisk mytologi ·
Gesta Danorum
Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.
Germanske mytologiske væsner og Gesta Danorum · Gesta Danorum og Nordisk mytologi ·
Græsk mytologi
Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma. Græsk mytologi består af en række mytologiske historier fra Oldtidens Grækenland.
Germanske mytologiske væsner og Græsk mytologi · Græsk mytologi og Nordisk mytologi ·
Græsk-ortodoks ikonografi
Athos. En ikon, af græsk εικων, eikon "billede", er en hellig afbildning især indenfor de ortodokse kirker, sædvanligvis i form af et på træ malet billede; men andre medier som mosaik, tekstiler og endog skulpturer forekommer.
Germanske mytologiske væsner og Græsk-ortodoks ikonografi · Græsk-ortodoks ikonografi og Nordisk mytologi ·
Haustlöng
Loke slår Tjasse med en kæp på dette billede i et 1700-tals manuskript fra Island. Haustlöng (norrønt for "efterårslang") er et skjaldedigt skabt i begyndelsen af 900-tallet.
Germanske mytologiske væsner og Haustlöng · Haustlöng og Nordisk mytologi ·
Helgen
Georgisk ikon: Skt. Jørgen og dragen. En helgen er en person, som er nær ved Gud og derfor hellig.
Germanske mytologiske væsner og Helgen · Helgen og Nordisk mytologi ·
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Germanske mytologiske væsner og Hilda Ellis Davidson · Hilda Ellis Davidson og Nordisk mytologi ·
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Germanske mytologiske væsner og Indoeuropæiske sprog · Indoeuropæiske sprog og Nordisk mytologi ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Germanske mytologiske væsner og Jætte · Jætte og Nordisk mytologi ·
Jernalder
Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.
Germanske mytologiske væsner og Jernalder · Jernalder og Nordisk mytologi ·
Jordanes
Jordanes var en gotisk historiker, der i 500-tallet var bosat i Konstantinopel.
Germanske mytologiske væsner og Jordanes · Jordanes og Nordisk mytologi ·
Jupiter (gud)
Statue af Jupiter Jupiter (latinsk Iuppiter, genitiv: Iovis) er den øverste gud i den romerske mytologi.
Germanske mytologiske væsner og Jupiter (gud) · Jupiter (gud) og Nordisk mytologi ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Germanske mytologiske væsner og Kristendom · Kristendom og Nordisk mytologi ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Germanske mytologiske væsner og Latin · Latin og Nordisk mytologi ·
Mars (gud)
Mars er krigsgud i romersk mytologi, samt den romerske nations og de romerske hæres forkæmper.
Germanske mytologiske væsner og Mars (gud) · Mars (gud) og Nordisk mytologi ·
Merkur (gud)
Merkur. Statue på Louvre af Augustin Pajou Merkur (latin: Mercurius) er i den romerske mytologi gud for kommunikation, hurtighed og handel.
Germanske mytologiske væsner og Merkur (gud) · Merkur (gud) og Nordisk mytologi ·
Mytologi
''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.
Germanske mytologiske væsner og Mytologi · Mytologi og Nordisk mytologi ·
Nisse
Julenisse. Ærønisser. Nissemand og nissekone 1858. En nisse er en husgud fra dansk, skånsk og norsk folkeminde.
Germanske mytologiske væsner og Nisse · Nisse og Nordisk mytologi ·
Njord
"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.
Germanske mytologiske væsner og Njord · Njord og Nordisk mytologi ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Germanske mytologiske væsner og Nordisk religion · Nordisk mytologi og Nordisk religion ·
Norna-Gests þáttr
Norne-Gæsts død. Xylografi af Gunnar Forssell (1859–1903). ''Die Nornen'' Johannes Gehrts (1889) Færøsk frimærke med motiv fra balladen om Norne-Gæst. Fortælling om Norne-Gæst (norrønt Norna-Gests þáttr) er en fornaldersaga – altså en eventyrsaga.
Germanske mytologiske væsner og Norna-Gests þáttr · Nordisk mytologi og Norna-Gests þáttr ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Germanske mytologiske væsner og Odin · Nordisk mytologi og Odin ·
Paulus Diaconus
Tegning af Paulus Diaconus i et tidligt manuskript. Paulus Diaconus (ca. 720 i Cividale del Friuli – 13. april sandsynligvis 799 i Monte Cassino) er kendt som Warnefred og Cassinensis (dvs. "fra Monte Cassino").
Germanske mytologiske væsner og Paulus Diaconus · Nordisk mytologi og Paulus Diaconus ·
Ritual
Et ritual (eller en rituel handling) er en symbolsk handling, der har til formål at påvirke f.eks.
Germanske mytologiske væsner og Ritual · Nordisk mytologi og Ritual ·
Romersk mytologi
''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. I oldtidens romerske religion og myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). Romersk mytologi betegner fortællinger om guder i den romerske religion.
Germanske mytologiske væsner og Romersk mytologi · Nordisk mytologi og Romersk mytologi ·
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Germanske mytologiske væsner og Saxo Grammaticus · Nordisk mytologi og Saxo Grammaticus ·
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker. Fundet er i dag udstillet på det svenske nationalmuseum i Stockholm. Sejd (af norrønt: seiðr) var en type magi i norrøn tid.
Germanske mytologiske væsner og Sejd · Nordisk mytologi og Sejd ·
Skade (nordisk mytologi)
''Skade'' af Carl Christian Peters I nordisk mytologi er Skade en jættekvinde.
Germanske mytologiske væsner og Skade (nordisk mytologi) · Nordisk mytologi og Skade (nordisk mytologi) ·
Skáldskaparmál
Skáldskaparmál – "omtale af skjaldekunsten" – er det midterste og største afsnit af den yngre Edda.
Germanske mytologiske væsner og Skáldskaparmál · Nordisk mytologi og Skáldskaparmál ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Germanske mytologiske væsner og Snorri Sturluson · Nordisk mytologi og Snorri Sturluson ·
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Germanske mytologiske væsner og Stednavn · Nordisk mytologi og Stednavn ·
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Germanske mytologiske væsner og Tacitus · Nordisk mytologi og Tacitus ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Germanske mytologiske væsner og Thor · Nordisk mytologi og Thor ·
Trold
Trolde som kigger på en bortført prinsesse. En huntrold møder en mand, der hugger brænde i skoven. Bemærk halen, der stikker ud under kjolen. En trold er en naturånd, beslægtet med fauner, dværge, nisser etc.
Germanske mytologiske væsner og Trold · Nordisk mytologi og Trold ·
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Germanske mytologiske væsner og Tyr (gud) · Nordisk mytologi og Tyr (gud) ·
Ugedage
En uge er inddelt i syv dage, der på dansk hedder.
Germanske mytologiske væsner og Ugedage · Nordisk mytologi og Ugedage ·
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Germanske mytologiske væsner og Vaner · Nordisk mytologi og Vaner ·
Vætte
Vætter i Brødrene Grimms eventyr (1915). En vætte (tysk: ''Wichtel'') kigger ned fra husvæggen i Sophienstraße i Berlin. En vætte (af norrønt vættr, véttr, gotisk waihts.
Germanske mytologiske væsner og Vætte · Nordisk mytologi og Vætte ·
Vølund Smed
Vølund afbildet Vølund Smed var i nordisk mytologi alfernes høvding, søn af en samisk konge.
Germanske mytologiske væsner og Vølund Smed · Nordisk mytologi og Vølund Smed ·
Vølundkvadet
Billedsten fra Ardre, Gotland. Bodvild overrækker Vølund sit ødelagte smykke, tegning af Johannes Gehrts (1883). Vølundkvadet (eller Völundarkviða) er et digt fra Den ældre Edda baseret på germanske sagn om mestersmeden Vølund.
Germanske mytologiske væsner og Vølundkvadet · Nordisk mytologi og Vølundkvadet ·
Ynglingesaga
Illustration til Ynglingesaga af Gerhard Munthe Ynglingesaga er den indledende del af Heimskringla tilskrevet Snorri Sturluson (Snorre Sturlason).
Germanske mytologiske væsner og Ynglingesaga · Nordisk mytologi og Ynglingesaga ·
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Germanske mytologiske væsner og Yngre Edda · Nordisk mytologi og Yngre Edda ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Germanske mytologiske væsner og Nordisk mytologi
- Hvad de har til fælles Germanske mytologiske væsner og Nordisk mytologi
- Ligheder mellem Germanske mytologiske væsner og Nordisk mytologi
Sammenligning mellem Germanske mytologiske væsner og Nordisk mytologi
Germanske mytologiske væsner har 122 relationer, mens Nordisk mytologi har 319. Da de har til fælles 60, den Jaccard indekset er 13.61% = 60 / (122 + 319).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Germanske mytologiske væsner og Nordisk mytologi. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
