Ligheder mellem Ikonografi i nordisk religion og Kunst i vikingetiden
Ikonografi i nordisk religion og Kunst i vikingetiden har 39 ting til fælles (i Unionpedia): Balders død, Berdalstil, Borrestil, Broastil, Edda (historiske håndskrifter), Fenrisulven, Germansk jernalder, Gotland, Hamskifte, Jætte, Jellingstil, Jernalder, Mammenstil, Midgårdsormen, Myte, Nationalmuseet, Norden, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Norrønt, Ole Worm, Osebergskibet, Preben Meulengracht Sørensen, Religion, Ringerikestil, Ritualer i nordisk religion, Romansk stil, Romerriget, Romersk jernalder, Runealfabet, ..., Sigurd Fafnersbane, Skjaldekunst, Smed, Stilart, Thor, Tidlig middelalder, Uppsala, Urnesstil, Vikingetid. Expand indeks (9 mere) »
Balders død
Balders død'', maleri fra 1817 af C.W. Eckersberg Dette er historien om Balders død (norrønt: Dauði Baldrs) i nordisk mytologi.
Balders død og Ikonografi i nordisk religion · Balders død og Kunst i vikingetiden ·
Berdalstil
Tidslinje, som viser den omtrentlige kronologiske udbredelse af vikingetidens stilarter. Berdalstilen er en nordisk kunst- eller kunsthåndværkerstil fra slutningen af germansk jernalder i 8. århundrede og den tidlige vikingetid i første halvdel af 9. århundrede.
Berdalstil og Ikonografi i nordisk religion · Berdalstil og Kunst i vikingetiden ·
Borrestil
Tidslinje, som viser den omtrentlige kronologiske udbredelse af vikingetidens stilarter. Borrestilen er en nordisk kunst- eller kunsthåndværkerstil fra den tidlige vikingetid.
Borrestil og Ikonografi i nordisk religion · Borrestil og Kunst i vikingetiden ·
Broastil
Tidslinje, som viser den omtrentlige kronologiske udbredelse af vikingetidens stilarter. Broastilen eller Osebergstilen) er en nordisk kunst- eller kunsthåndværkerstil fra sidste halvdel af 8. århundrede til første halvdel af 9. århundrede. Genstande, der er udsmykket i denne stilart, stammer fra de sidste årtier i germansk jernalder til de første i vikingetiden. Kategoriseringen er foretaget på baggrund af en klassificering af arkæologiske fund og er opkaldt efter fundlokaliten Broa på Gotland og de meget rige gravfund i Osebergskibet fra 830’erne. Tidligere blev Oseberg regnet for en selvstændig stil.Artiklen osebergstil i den svenske Nationalencyklopedin (1994). Stilarten bygger på ældre nordiske kunsttraditioner fra jernalderens dyrestil og er som stilarterne før og efter præget af stiliserede dyrefigurer med snoede bånd og afrundede former. Der er stor variation inden for stil og udtryk, men dyr fremstilles i reglen halvnaturalistisk. Ud over de traditionelle træk har stilen også international inspiration: dens fugle vidner om vesteuropæiske forbindelser, mens dens kattedyr vidner om orientalske. Hovedudbredelsesområdet var Østskandinavien. Broastil er den ældste af vikingetidens stilarter. Almindeligvis deles vikingetidens kunst og kunsthåndværk i stilperioderne: Broa- (Oseberg), Berdal-, Borre-, Jellinge-, Mammen-, Ringerike- og Urnesstil.
Broastil og Ikonografi i nordisk religion · Broastil og Kunst i vikingetiden ·
Edda (historiske håndskrifter)
Edda er en betegnelse for to middelalderlige islandske kilder til nordisk mytologi og nordiske sagn.
Edda (historiske håndskrifter) og Ikonografi i nordisk religion · Edda (historiske håndskrifter) og Kunst i vikingetiden ·
Fenrisulven
Thor binder Fenrisulven. Fenrir (norrønt: "kær-boer"Orchard (1997:42).), Fenrisulven (norrønt: Fenrisúlfr: "Fenrirs ulv"Simek (2007:81).), ofte blot forkortet til Fenris på dansk, også kaldet Hrodvitner (norrønt: Hróðvitnir: "berømt videne")Simek (2007:160).
Fenrisulven og Ikonografi i nordisk religion · Fenrisulven og Kunst i vikingetiden ·
Germansk jernalder
En rekonstruktion af et hus fra germansk jernalder. Moesgård Museum. Germansk jernalder betegner perioden fra ca.
Germansk jernalder og Ikonografi i nordisk religion · Germansk jernalder og Kunst i vikingetiden ·
Gotland
Gotland set fra rummet. Satellit-foto (Landsat). Pippi Langstrømpes hus, Villa Villekulla, i forlystelsesparken Kneippbyn på Gotland. Gotland/Gylland var dansk i perioden 1361-1645 & 1676-1679. Gotland (gutnisk: Gutland) er en svensk ø i Østersøen cirka 90 kilometer øst for fastlandet.
Gotland og Ikonografi i nordisk religion · Gotland og Kunst i vikingetiden ·
Hamskifte
Hamskifte i biologi, betyder (også kendt som Afkastning, fælde, eller for nogle arter, ecdysis) den måde, hvorpå et dyr rutinemæssig kaster en del af sin krop (ofte, men ikke altid et ydre lag eller belægning), enten på bestemte tidspunkter af året, eller på bestemte punkter i sin livscyklus.
Hamskifte og Ikonografi i nordisk religion · Hamskifte og Kunst i vikingetiden ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Ikonografi i nordisk religion og Jætte · Jætte og Kunst i vikingetiden ·
Jellingstil
Tidslinje, som viser den omtrentlige kronologiske udbredelse af vikingetidens stilarter. Jellingstilen er en nordisk kunst- eller kunsthåndværkerstil fra den tidlige vikingetid.
Ikonografi i nordisk religion og Jellingstil · Jellingstil og Kunst i vikingetiden ·
Jernalder
Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.
Ikonografi i nordisk religion og Jernalder · Jernalder og Kunst i vikingetiden ·
Mammenstil
Tidslinje, som viser den omtrentlige kronologiske udbredelse af vikingetidens stilarter. Mammenstilen er en nordisk kunst- eller kunsthåndværkerstil fra den sene vikingetid, som opstod i løbet af den første halvdel af 900-tallet og forsvandt i begyndelsen af 11. århundrede.
Ikonografi i nordisk religion og Mammenstil · Kunst i vikingetiden og Mammenstil ·
Midgårdsormen
Thor kæmper mod Midgårdsormen på et maleri fra 1788 af Johann Heinrich Füssli. Midgårdsormen (norrønt Jörmungandr) er i nordisk mytologi en del af jætteslægten.
Ikonografi i nordisk religion og Midgårdsormen · Kunst i vikingetiden og Midgårdsormen ·
Myte
Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.
Ikonografi i nordisk religion og Myte · Kunst i vikingetiden og Myte ·
Nationalmuseet
Historisk segl fra 1893. Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie.
Ikonografi i nordisk religion og Nationalmuseet · Kunst i vikingetiden og Nationalmuseet ·
Norden
Nordens flag. Nordens lande Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger.
Ikonografi i nordisk religion og Norden · Kunst i vikingetiden og Norden ·
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Ikonografi i nordisk religion og Nordisk mytologi · Kunst i vikingetiden og Nordisk mytologi ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Ikonografi i nordisk religion og Nordisk religion · Kunst i vikingetiden og Nordisk religion ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Ikonografi i nordisk religion og Norrønt · Kunst i vikingetiden og Norrønt ·
Ole Worm
Ole Worm (13. maj 1588 – 31. august 1654) var en dansk læge, oldtidsforsker og polyhistor.
Ikonografi i nordisk religion og Ole Worm · Kunst i vikingetiden og Ole Worm ·
Osebergskibet
Osebergskibet Osebergskibet Osebergskibet er et norsk vikingeskib.
Ikonografi i nordisk religion og Osebergskibet · Kunst i vikingetiden og Osebergskibet ·
Preben Meulengracht Sørensen
Preben Meulengracht Sørensen (1. marts 1940 – 21. december 2001) var en dansk litteraturforsker, forfatter og lektor ved Aarhus Universitet.
Ikonografi i nordisk religion og Preben Meulengracht Sørensen · Kunst i vikingetiden og Preben Meulengracht Sørensen ·
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Ikonografi i nordisk religion og Religion · Kunst i vikingetiden og Religion ·
Ringerikestil
ringerike- og urnesstil.Klæsøe, Iben Skibsted: http://cat.inist.fr/?aModele.
Ikonografi i nordisk religion og Ringerikestil · Kunst i vikingetiden og Ringerikestil ·
Ritualer i nordisk religion
Ritualer i nordisk religion er de religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid.
Ikonografi i nordisk religion og Ritualer i nordisk religion · Kunst i vikingetiden og Ritualer i nordisk religion ·
Romansk stil
kejserlige magt og en ny tid; symboliseret den store skala og arkitektoniske innovation. Grundlagt ca. 1030. Romansk stil er betegnelsen for en stil, der var udbredt i højmiddelalderens Europa fra omkring 1000 til ca.
Ikonografi i nordisk religion og Romansk stil · Kunst i vikingetiden og Romansk stil ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Ikonografi i nordisk religion og Romerriget · Kunst i vikingetiden og Romerriget ·
Romersk jernalder
Romersk bronzeskulptur, fundet på Öland Romersk jernalder er en betegnelse som den svenske arkæolog Oscar Montelius gav til jernalderkulturen mellem 1 og 400 e.v.t. i Skandinavien, Nordtyskland og Nederlandene.
Ikonografi i nordisk religion og Romersk jernalder · Kunst i vikingetiden og Romersk jernalder ·
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Ikonografi i nordisk religion og Runealfabet · Kunst i vikingetiden og Runealfabet ·
Sigurd Fafnersbane
Portal fra Hylestad stavkirke, Setesdal, Norge: Sigurd dræber Fafners broder, smeden Regin, som er Sigurds fosterfader. Portal fra Hylestad stavkirke, Setesdal, Norge: Sigurd dræber Fafner Sigurd Fafnersbane er en skikkelse i nordisk mytologi beskrevet i Ældre Edda og den islandske Vølsungesagaen.
Ikonografi i nordisk religion og Sigurd Fafnersbane · Kunst i vikingetiden og Sigurd Fafnersbane ·
Skjaldekunst
Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.
Ikonografi i nordisk religion og Skjaldekunst · Kunst i vikingetiden og Skjaldekunst ·
Smed
Smeden fra Assenløse ved Roskilde der netop har svejset et muranker til Dåstrup Kirke P.S.Krøyer: "Smedje i Hornbæk", 1875 Smed på julemarkedet i Hannover. Richard Ansdell, 1858 En smed er en håndværker der i nuværende betydning arbejder i metal.
Ikonografi i nordisk religion og Smed · Kunst i vikingetiden og Smed ·
Stilart
Stilart er en klassificering af stiltræk, der siden det nittende århundrede er brugt i de forskellige teorier om kunstens udvikling.
Ikonografi i nordisk religion og Stilart · Kunst i vikingetiden og Stilart ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Ikonografi i nordisk religion og Thor · Kunst i vikingetiden og Thor ·
Tidlig middelalder
Tidlig middelalder er den periode i europæisk historie, der begynder ved sammenbruddet af den romerske dominans i det 5. århundrede, og som slutter ved fremkomsten af Det Tysk-romerske rige under Otto 1. den Store i det 10. århundrede, hvorefter højmiddelalderen begynder.
Ikonografi i nordisk religion og Tidlig middelalder · Kunst i vikingetiden og Tidlig middelalder ·
Uppsala
Uppsala er en by i Uppland i det østlige Sverige, beliggende 66 km nord for Stockholm.
Ikonografi i nordisk religion og Uppsala · Kunst i vikingetiden og Uppsala ·
Urnesstil
Urnesstilen er en nordisk kunst- eller kunsthåndværkerstil fra den sene vikingetid og højmiddelalderen, som opstod omkring midten af 11. århundrede og forsvandt mod slutningen af 12. århundrede.
Ikonografi i nordisk religion og Urnesstil · Kunst i vikingetiden og Urnesstil ·
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Ikonografi i nordisk religion og Vikingetid · Kunst i vikingetiden og Vikingetid ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Ikonografi i nordisk religion og Kunst i vikingetiden
- Hvad de har til fælles Ikonografi i nordisk religion og Kunst i vikingetiden
- Ligheder mellem Ikonografi i nordisk religion og Kunst i vikingetiden
Sammenligning mellem Ikonografi i nordisk religion og Kunst i vikingetiden
Ikonografi i nordisk religion har 121 relationer, mens Kunst i vikingetiden har 103. Da de har til fælles 39, den Jaccard indekset er 17.41% = 39 / (121 + 103).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Ikonografi i nordisk religion og Kunst i vikingetiden. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: