Ligheder mellem Ikonografi i nordisk religion og Ritualer i nordisk religion
Ikonografi i nordisk religion og Ritualer i nordisk religion har 38 ting til fælles (i Unionpedia): Adam af Bremen, Arkæologi, Brakteat, Bronzealder, Edda (historiske håndskrifter), Frej, Germansk jernalder, Hamskifte, Heimskringla, Hilda Ellis Davidson, Hov (helligsted), Island, Jætte, Kilde (vand), Kristendom, Kunst i vikingetiden, Lejre, Middelalderen, Mjølner, Nordisk kosmologi, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Odin, Ofring, Osebergskibet, Preben Meulengracht Sørensen, Religion, Religion i nordisk bronzealder, Romersk jernalder, Runealfabet, ..., Samisk religion, Sejd, Shamanisme, Tacitus, Thor, Træl, Uppsala, Valhal. Expand indeks (8 mere) »
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Adam af Bremen og Ikonografi i nordisk religion · Adam af Bremen og Ritualer i nordisk religion ·
Arkæologi
Arkæologisk udgravning med profil. Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn.
Arkæologi og Ikonografi i nordisk religion · Arkæologi og Ritualer i nordisk religion ·
Brakteat
Typisk skandinavisk brakteat med svastika for neden og runeindskriften ''alu''. En brakteat (af latin bractea, tynd plade) er en lille, rund, tynd guldplade, der er forsynet med en øsken, så den kan bæres i en snor eller kæde.
Brakteat og Ikonografi i nordisk religion · Brakteat og Ritualer i nordisk religion ·
Bronzealder
Anskuelsestavle med navnet "bronzealder". Bronzealderen er kulturperioden mellem stenalder (eller nogle steder kobberalder) og jernalderen.
Bronzealder og Ikonografi i nordisk religion · Bronzealder og Ritualer i nordisk religion ·
Edda (historiske håndskrifter)
Edda er en betegnelse for to middelalderlige islandske kilder til nordisk mytologi og nordiske sagn.
Edda (historiske håndskrifter) og Ikonografi i nordisk religion · Edda (historiske håndskrifter) og Ritualer i nordisk religion ·
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).
Frej og Ikonografi i nordisk religion · Frej og Ritualer i nordisk religion ·
Germansk jernalder
En rekonstruktion af et hus fra germansk jernalder. Moesgård Museum. Germansk jernalder betegner perioden fra ca.
Germansk jernalder og Ikonografi i nordisk religion · Germansk jernalder og Ritualer i nordisk religion ·
Hamskifte
Hamskifte i biologi, betyder (også kendt som Afkastning, fælde, eller for nogle arter, ecdysis) den måde, hvorpå et dyr rutinemæssig kaster en del af sin krop (ofte, men ikke altid et ydre lag eller belægning), enten på bestemte tidspunkter af året, eller på bestemte punkter i sin livscyklus.
Hamskifte og Ikonografi i nordisk religion · Hamskifte og Ritualer i nordisk religion ·
Heimskringla
Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.
Heimskringla og Ikonografi i nordisk religion · Heimskringla og Ritualer i nordisk religion ·
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Hilda Ellis Davidson og Ikonografi i nordisk religion · Hilda Ellis Davidson og Ritualer i nordisk religion ·
Hov (helligsted)
Resterne af et hov på Færøerne. Hov eller hof er en gammel nordisk betegnelse for en hedensk helligdom.
Hov (helligsted) og Ikonografi i nordisk religion · Hov (helligsted) og Ritualer i nordisk religion ·
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Ikonografi i nordisk religion og Island · Island og Ritualer i nordisk religion ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Ikonografi i nordisk religion og Jætte · Jætte og Ritualer i nordisk religion ·
Kilde (vand)
Eger ved Fichtelgebirge i Bayern. Et kildevæld eller kort kilde er et sted, hvor vandet naturligt løber fra grundvandet og ud af jordoverfladen.
Ikonografi i nordisk religion og Kilde (vand) · Kilde (vand) og Ritualer i nordisk religion ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Ikonografi i nordisk religion og Kristendom · Kristendom og Ritualer i nordisk religion ·
Kunst i vikingetiden
Den eponyme udskæring fra Urnes stavkirke, er en ældre portal, der i midten af 12. århundrede blev genanvendt i den nuværende trækirke. Guldsmykket fra det 10. århundrede Hiddensee-smykket, blander hedenske og kristne symboler. Vindfløj fra Söderala, Sverige (begyndelsen af 11. årh.) Kunst i vikingetiden er en samlebetegnelse for de kunstneriske stilarter, der blomstrede i Norden og de områder i Nordeuropa, hvor vikingerne bosatte sig fra slutningen af 8.
Ikonografi i nordisk religion og Kunst i vikingetiden · Kunst i vikingetiden og Ritualer i nordisk religion ·
Lejre
Lejre er en stationsby på Midtsjælland med i Allerslev Sogn.
Ikonografi i nordisk religion og Lejre · Lejre og Ritualer i nordisk religion ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Ikonografi i nordisk religion og Middelalderen · Middelalderen og Ritualer i nordisk religion ·
Mjølner
Mjølner. Mjølner er Thors hammer i nordisk mytologi.
Ikonografi i nordisk religion og Mjølner · Mjølner og Ritualer i nordisk religion ·
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Ikonografi i nordisk religion og Nordisk kosmologi · Nordisk kosmologi og Ritualer i nordisk religion ·
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Ikonografi i nordisk religion og Nordisk mytologi · Nordisk mytologi og Ritualer i nordisk religion ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Ikonografi i nordisk religion og Nordisk religion · Nordisk religion og Ritualer i nordisk religion ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Ikonografi i nordisk religion og Odin · Odin og Ritualer i nordisk religion ·
Ofring
Abrahams ofring af Isak. Ofring betegner i religiøse sammenhænge overdragelse af gaver, der kan bestå af madvarer, drikkevarer, dyr, mennesker, penge eller fysiske genstande, som led i dyrkelsen af guddommelige væsner.
Ikonografi i nordisk religion og Ofring · Ofring og Ritualer i nordisk religion ·
Osebergskibet
Osebergskibet Osebergskibet Osebergskibet er et norsk vikingeskib.
Ikonografi i nordisk religion og Osebergskibet · Osebergskibet og Ritualer i nordisk religion ·
Preben Meulengracht Sørensen
Preben Meulengracht Sørensen (1. marts 1940 – 21. december 2001) var en dansk litteraturforsker, forfatter og lektor ved Aarhus Universitet.
Ikonografi i nordisk religion og Preben Meulengracht Sørensen · Preben Meulengracht Sørensen og Ritualer i nordisk religion ·
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Ikonografi i nordisk religion og Religion · Religion og Ritualer i nordisk religion ·
Religion i nordisk bronzealder
nordiske bronzealderkultur ca. 1.200 f.v.t. Religionen i den nordiske bronzealder (ca. 1.800 f.v.t. – 500 f.v.t.) kommer til udtryk gennem de talrige genstande, arkæologiske udgravninger har fremdraget fra bronzealderen.
Ikonografi i nordisk religion og Religion i nordisk bronzealder · Religion i nordisk bronzealder og Ritualer i nordisk religion ·
Romersk jernalder
Romersk bronzeskulptur, fundet på Öland Romersk jernalder er en betegnelse som den svenske arkæolog Oscar Montelius gav til jernalderkulturen mellem 1 og 400 e.v.t. i Skandinavien, Nordtyskland og Nederlandene.
Ikonografi i nordisk religion og Romersk jernalder · Ritualer i nordisk religion og Romersk jernalder ·
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Ikonografi i nordisk religion og Runealfabet · Ritualer i nordisk religion og Runealfabet ·
Samisk religion
Samisk runebomme, udstillet i Arctikummuseet i Rovaniemi, Finland Samisk religion er den før-kristne religion, der indtil for nylig blev praktiseret blandt samer.
Ikonografi i nordisk religion og Samisk religion · Ritualer i nordisk religion og Samisk religion ·
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker. Fundet er i dag udstillet på det svenske nationalmuseum i Stockholm. Sejd (af norrønt: seiðr) var en type magi i norrøn tid.
Ikonografi i nordisk religion og Sejd · Ritualer i nordisk religion og Sejd ·
Shamanisme
Kvindelig shaman, sandsynligvis fra khakas-folket i Rusland, fotograferet i 1908 af S. I. Borisov. Shamanisme er en verdensomspændende spirituel praksis, som har eksisteret over hele verden siden oldtiden.
Ikonografi i nordisk religion og Shamanisme · Ritualer i nordisk religion og Shamanisme ·
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Ikonografi i nordisk religion og Tacitus · Ritualer i nordisk religion og Tacitus ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Ikonografi i nordisk religion og Thor · Ritualer i nordisk religion og Thor ·
Træl
trællen Kark dræbte Håkon jarl i 995, da de sammen gemte sig for jarlens forfølgere under svinestien hos jarlens frille Tora. Træl er en gammel nordisk betegnelse for slave.
Ikonografi i nordisk religion og Træl · Ritualer i nordisk religion og Træl ·
Uppsala
Uppsala er en by i Uppland i det østlige Sverige, beliggende 66 km nord for Stockholm.
Ikonografi i nordisk religion og Uppsala · Ritualer i nordisk religion og Uppsala ·
Valhal
Valhal (af oldnordisk Valhöll, "de faldnes hal"Orchard (1997:171–172).) er i nordisk mytologi Odins bolig i Asgård.
Ikonografi i nordisk religion og Valhal · Ritualer i nordisk religion og Valhal ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Ikonografi i nordisk religion og Ritualer i nordisk religion
- Hvad de har til fælles Ikonografi i nordisk religion og Ritualer i nordisk religion
- Ligheder mellem Ikonografi i nordisk religion og Ritualer i nordisk religion
Sammenligning mellem Ikonografi i nordisk religion og Ritualer i nordisk religion
Ikonografi i nordisk religion har 121 relationer, mens Ritualer i nordisk religion har 135. Da de har til fælles 38, den Jaccard indekset er 14.84% = 38 / (121 + 135).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Ikonografi i nordisk religion og Ritualer i nordisk religion. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: