Ligheder mellem Ikonografi i nordisk religion og Tyr (gud)
Ikonografi i nordisk religion og Tyr (gud) har 19 ting til fælles (i Unionpedia): Attribut (kendetegn), Bjørne, Edda (historiske håndskrifter), Fenrisulven, Guldhornene, Island, Jætte, Midgårdsormen, Norden, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Norrønt, Odin, Ofring, Runealfabet, Slanger, Tacitus, Thor, Vikingetid.
Attribut (kendetegn)
Attribut er et væsensmærke, kendetegn eller symbolsk genstand, der især knyttes til guder og således indgår i gudernes samlede ikonografi.
Attribut (kendetegn) og Ikonografi i nordisk religion · Attribut (kendetegn) og Tyr (gud) ·
Bjørne
Bjørne (Ursidae) er i ordenen rovdyr og er en familie af pattedyr.
Bjørne og Ikonografi i nordisk religion · Bjørne og Tyr (gud) ·
Edda (historiske håndskrifter)
Edda er en betegnelse for to middelalderlige islandske kilder til nordisk mytologi og nordiske sagn.
Edda (historiske håndskrifter) og Ikonografi i nordisk religion · Edda (historiske håndskrifter) og Tyr (gud) ·
Fenrisulven
Thor binder Fenrisulven. Fenrir (norrønt: "kær-boer"Orchard (1997:42).), Fenrisulven (norrønt: Fenrisúlfr: "Fenrirs ulv"Simek (2007:81).), ofte blot forkortet til Fenris på dansk, også kaldet Hrodvitner (norrønt: Hróðvitnir: "berømt videne")Simek (2007:160).
Fenrisulven og Ikonografi i nordisk religion · Fenrisulven og Tyr (gud) ·
Guldhornene
De nye rekonstruktioner af guldhornene Guldhornene var to horn fra germansk jernalder som i 1800-tallet blev et dansk nationalsymbol og et betydeligt symbol for den danske nationalromantik.
Guldhornene og Ikonografi i nordisk religion · Guldhornene og Tyr (gud) ·
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Ikonografi i nordisk religion og Island · Island og Tyr (gud) ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Ikonografi i nordisk religion og Jætte · Jætte og Tyr (gud) ·
Midgårdsormen
Thor kæmper mod Midgårdsormen på et maleri fra 1788 af Johann Heinrich Füssli. Midgårdsormen (norrønt Jörmungandr) er i nordisk mytologi en del af jætteslægten.
Ikonografi i nordisk religion og Midgårdsormen · Midgårdsormen og Tyr (gud) ·
Norden
Nordens flag. Nordens lande Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger.
Ikonografi i nordisk religion og Norden · Norden og Tyr (gud) ·
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Ikonografi i nordisk religion og Nordisk mytologi · Nordisk mytologi og Tyr (gud) ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Ikonografi i nordisk religion og Nordisk religion · Nordisk religion og Tyr (gud) ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Ikonografi i nordisk religion og Norrønt · Norrønt og Tyr (gud) ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Ikonografi i nordisk religion og Odin · Odin og Tyr (gud) ·
Ofring
Abrahams ofring af Isak. Ofring betegner i religiøse sammenhænge overdragelse af gaver, der kan bestå af madvarer, drikkevarer, dyr, mennesker, penge eller fysiske genstande, som led i dyrkelsen af guddommelige væsner.
Ikonografi i nordisk religion og Ofring · Ofring og Tyr (gud) ·
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Ikonografi i nordisk religion og Runealfabet · Runealfabet og Tyr (gud) ·
Slanger
Slanger er langstrakte, benløse, kødædende krybdyr i underordenen Serpentes, der kan adskilles fra andre benløse krybdyr ved mangel på øjenlåg og eksterne ører.
Ikonografi i nordisk religion og Slanger · Slanger og Tyr (gud) ·
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Ikonografi i nordisk religion og Tacitus · Tacitus og Tyr (gud) ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Ikonografi i nordisk religion og Thor · Thor og Tyr (gud) ·
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Ikonografi i nordisk religion og Vikingetid · Tyr (gud) og Vikingetid ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Ikonografi i nordisk religion og Tyr (gud)
- Hvad de har til fælles Ikonografi i nordisk religion og Tyr (gud)
- Ligheder mellem Ikonografi i nordisk religion og Tyr (gud)
Sammenligning mellem Ikonografi i nordisk religion og Tyr (gud)
Ikonografi i nordisk religion har 121 relationer, mens Tyr (gud) har 108. Da de har til fælles 19, den Jaccard indekset er 8.30% = 19 / (121 + 108).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Ikonografi i nordisk religion og Tyr (gud). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: