Ligheder mellem Mennesket i nordisk religion og Nordisk mytologi
Mennesket i nordisk religion og Nordisk mytologi har 42 ting til fælles (i Unionpedia): Alf (nordisk mytologi), Aser, Asgård, Ask og Embla, Balder, Chaos, Dværg (mytologi), Edda (historiske håndskrifter), Epik, Eskatologi, Forhistorisk tid, Gro Steinsland, Hedenskab, Hilda Ellis Davidson, Indoeuropæiske sprog, Jætte, Jens Peter Schjødt, Kosmologi (religion), Kristendommens indførelse i Norden, Lokasenna, Margaret Clunies Ross, Morten Warmind, Norden, Nordisk kosmologi, Nordisk religion, Norne, Norrønt, Odin, Ragnarok, Religion, ..., Religionshistorie, Rigs vandring, Saga, Sejd, Skabelsen (nordisk mytologi), Skjaldekunst, Snorri Sturluson, Valhal, Vølvens spådom, Vikingetid, Ymer (nordisk mytologi), Yngre Edda. Expand indeks (12 mere) »
Alf (nordisk mytologi)
''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.
Alf (nordisk mytologi) og Mennesket i nordisk religion · Alf (nordisk mytologi) og Nordisk mytologi ·
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Aser og Mennesket i nordisk religion · Aser og Nordisk mytologi ·
Asgård
'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.
Asgård og Mennesket i nordisk religion · Asgård og Nordisk mytologi ·
Ask og Embla
Ask og Embla på et færøsk frimærke ved Anker Eli Petersen. Ask og Embla var ifølge nordisk mytologi de to første mennesker på jorden.
Ask og Embla og Mennesket i nordisk religion · Ask og Embla og Nordisk mytologi ·
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Balder og Mennesket i nordisk religion · Balder og Nordisk mytologi ·
Chaos
’’Man må fortsat bære Kaos i sig selv...’’ Illustration til Friedrich Nietzsche: ''Also sprach Zarathustra''. Det antikke Chaos var en tilstand af intethed som alt andet opstod afi. Chaos eller Khaos (græsk Xάος) er en antik græsk betegnelse for den mytologiske urtilstand hvorfra de første guder opstod, og hvoraf verdensordenen blev dannet.
Chaos og Mennesket i nordisk religion · Chaos og Nordisk mytologi ·
Dværg (mytologi)
Regin. En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande.
Dværg (mytologi) og Mennesket i nordisk religion · Dværg (mytologi) og Nordisk mytologi ·
Edda (historiske håndskrifter)
Edda er en betegnelse for to middelalderlige islandske kilder til nordisk mytologi og nordiske sagn.
Edda (historiske håndskrifter) og Mennesket i nordisk religion · Edda (historiske håndskrifter) og Nordisk mytologi ·
Epik
Epik (eller episk digtning) betegner skønlitteratur, der er "fortællende", dvs.
Epik og Mennesket i nordisk religion · Epik og Nordisk mytologi ·
Eskatologi
Eskatologi (af gr. eschatos, "yderst") betyder "læren om de sidste tider", verdens undergang og dommedag.
Eskatologi og Mennesket i nordisk religion · Eskatologi og Nordisk mytologi ·
Forhistorisk tid
link.
Forhistorisk tid og Mennesket i nordisk religion · Forhistorisk tid og Nordisk mytologi ·
Gro Steinsland
Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.
Gro Steinsland og Mennesket i nordisk religion · Gro Steinsland og Nordisk mytologi ·
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
Hedenskab og Mennesket i nordisk religion · Hedenskab og Nordisk mytologi ·
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Hilda Ellis Davidson og Mennesket i nordisk religion · Hilda Ellis Davidson og Nordisk mytologi ·
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Indoeuropæiske sprog og Mennesket i nordisk religion · Indoeuropæiske sprog og Nordisk mytologi ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Jætte og Mennesket i nordisk religion · Jætte og Nordisk mytologi ·
Jens Peter Schjødt
Jens Peter Schjødt (født 1952) (mag.art. & dr.phil.) er religionshistoriker og professor ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk – og Islamstudier på Aarhus Universitet.
Jens Peter Schjødt og Mennesket i nordisk religion · Jens Peter Schjødt og Nordisk mytologi ·
Kosmologi (religion)
Kosmologi stammer fra græsk og betyder "læren om universet", ordet betegner i religiøs sammenhæng den måde hvorpå en religions medlemmer opfatter universet og den måde verden er indrettet på; dette inkluderer inden religionsvidenskaben alle de anskuelser og udtryk, der bidrager til at forklare den struktur verden er ordnet i. Alt lige fra en simpel klassifikation af fænomener til mytologiske fortællinger bidrager på denne vis til en religions kosmologi.
Kosmologi (religion) og Mennesket i nordisk religion · Kosmologi (religion) og Nordisk mytologi ·
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Kristendommens indførelse i Norden og Mennesket i nordisk religion · Kristendommens indførelse i Norden og Nordisk mytologi ·
Lokasenna
Loke skændes med guderne i Ægirs hal, af Lorenz Frølich (1895). Lokasenna ("Lokes skænderi") er et mytologisk digt Ældre Edda.
Lokasenna og Mennesket i nordisk religion · Lokasenna og Nordisk mytologi ·
Margaret Clunies Ross
Margaret Clunies Ross (født 24. april 1942 i Adelaide) er en australsk religonsforsker og professor ved Centre for Medieval Studies i engelsk sprog og tidlig engelsk litteratur på Sydney Universitet i Australien.
Margaret Clunies Ross og Mennesket i nordisk religion · Margaret Clunies Ross og Nordisk mytologi ·
Morten Warmind
Morten Warmind (født 25. februar 1957) er en dansk religionssociolog, ph.d., som er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, hvor hans primære forskningsområde er keltisk og nordisk religion.
Mennesket i nordisk religion og Morten Warmind · Morten Warmind og Nordisk mytologi ·
Norden
Nordens flag. Nordens lande Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger.
Mennesket i nordisk religion og Norden · Norden og Nordisk mytologi ·
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Mennesket i nordisk religion og Nordisk kosmologi · Nordisk kosmologi og Nordisk mytologi ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Mennesket i nordisk religion og Nordisk religion · Nordisk mytologi og Nordisk religion ·
Norne
Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. "Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen.
Mennesket i nordisk religion og Norne · Nordisk mytologi og Norne ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Mennesket i nordisk religion og Norrønt · Nordisk mytologi og Norrønt ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Mennesket i nordisk religion og Odin · Nordisk mytologi og Odin ·
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Mennesket i nordisk religion og Ragnarok · Nordisk mytologi og Ragnarok ·
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Mennesket i nordisk religion og Religion · Nordisk mytologi og Religion ·
Religionshistorie
Religionshistorie er en humanistisk orienteret videnskabelig disciplin, som studerer religionerne i deres historisk kendte former og undersøger såvel den enkelte religion i sig selv, såvel som religionernes indbyrdes historiske afhængighed og gensidige påvirkning.
Mennesket i nordisk religion og Religionshistorie · Nordisk mytologi og Religionshistorie ·
Rigs vandring
''Rig i oldefarens hytte'', illustration fra 1908 Rigs vandring (norrønt Rígsþula) er en fortælling fra den nordiske mytologi.
Mennesket i nordisk religion og Rigs vandring · Nordisk mytologi og Rigs vandring ·
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Mennesket i nordisk religion og Saga · Nordisk mytologi og Saga ·
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker. Fundet er i dag udstillet på det svenske nationalmuseum i Stockholm. Sejd (af norrønt: seiðr) var en type magi i norrøn tid.
Mennesket i nordisk religion og Sejd · Nordisk mytologi og Sejd ·
Skabelsen (nordisk mytologi)
Skabelsen i den nordiske mytologi baseret på Snorri Sturluson's Edda: I urtidsdagene – før der endnu var nogen jord eller nogen himmel – fandtes et enormt svælg midt i verden, som hed ginnungagap.
Mennesket i nordisk religion og Skabelsen (nordisk mytologi) · Nordisk mytologi og Skabelsen (nordisk mytologi) ·
Skjaldekunst
Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.
Mennesket i nordisk religion og Skjaldekunst · Nordisk mytologi og Skjaldekunst ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Mennesket i nordisk religion og Snorri Sturluson · Nordisk mytologi og Snorri Sturluson ·
Valhal
Valhal (af oldnordisk Valhöll, "de faldnes hal"Orchard (1997:171–172).) er i nordisk mytologi Odins bolig i Asgård.
Mennesket i nordisk religion og Valhal · Nordisk mytologi og Valhal ·
Vølvens spådom
Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.
Mennesket i nordisk religion og Vølvens spådom · Nordisk mytologi og Vølvens spådom ·
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Mennesket i nordisk religion og Vikingetid · Nordisk mytologi og Vikingetid ·
Ymer (nordisk mytologi)
Ymer (norrønt Ymir eller Aurgelmir) findes ved skabelsen (nordisk mytologi).
Mennesket i nordisk religion og Ymer (nordisk mytologi) · Nordisk mytologi og Ymer (nordisk mytologi) ·
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Mennesket i nordisk religion og Yngre Edda · Nordisk mytologi og Yngre Edda ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Mennesket i nordisk religion og Nordisk mytologi
- Hvad de har til fælles Mennesket i nordisk religion og Nordisk mytologi
- Ligheder mellem Mennesket i nordisk religion og Nordisk mytologi
Sammenligning mellem Mennesket i nordisk religion og Nordisk mytologi
Mennesket i nordisk religion har 68 relationer, mens Nordisk mytologi har 319. Da de har til fælles 42, den Jaccard indekset er 10.85% = 42 / (68 + 319).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Mennesket i nordisk religion og Nordisk mytologi. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: