Mennesket i nordisk religion og Vølvens spådom

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Mennesket i nordisk religion og Vølvens spådom

Mennesket i nordisk religion vs. Vølvens spådom

Tegning af islændingen Snorre Sturlason af Christian Krohg (1899). Han sponserede indsamlingen og nedskrivningen af den gamle før-kristne litteratur, uden hans indsats havde den nordiske mytologi formentlig været næsten ukendt i dag. Vignet fra ''Ynglingesaga'', Gerhard Munthe (1899). Opfattelsen af mennesket i nordisk religion var et centralt element i det religiøse verdensbillede i Norden i før-kristen tid. Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.

Aser

Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.

Aser og Mennesket i nordisk religion · Aser og Vølvens spådom · Se mere »

Ask og Embla

Ask og Embla på et færøsk frimærke ved Anker Eli Petersen. Ask og Embla var ifølge nordisk mytologi de to første mennesker på jorden.

Ask og Embla og Mennesket i nordisk religion · Ask og Embla og Vølvens spådom · Se mere »

Balder

Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.

Balder og Mennesket i nordisk religion · Balder og Vølvens spådom · Se mere »

Dødsrige

Et dødsrige, underverden eller skyggerige er, efter forskellige religiøse opfattelser, et sted, hvor sjæle eller legemer kommer hen efter døden.

Dødsrige og Mennesket i nordisk religion · Dødsrige og Vølvens spådom · Se mere »

Dværg (mytologi)

Regin. En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande.

Dværg (mytologi) og Mennesket i nordisk religion · Dværg (mytologi) og Vølvens spådom · Se mere »

Gro Steinsland

Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.

Gro Steinsland og Mennesket i nordisk religion · Gro Steinsland og Vølvens spådom · Se mere »

Hejmdal

Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede). Heimdall eller Hejmdal (norrønt: Heimdallr) er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi.

Hejmdal og Mennesket i nordisk religion · Hejmdal og Vølvens spådom · Se mere »

Jætte

Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.

Jætte og Mennesket i nordisk religion · Jætte og Vølvens spådom · Se mere »

Kosmologi (religion)

Kosmologi stammer fra græsk og betyder "læren om universet", ordet betegner i religiøs sammenhæng den måde hvorpå en religions medlemmer opfatter universet og den måde verden er indrettet på; dette inkluderer inden religionsvidenskaben alle de anskuelser og udtryk, der bidrager til at forklare den struktur verden er ordnet i. Alt lige fra en simpel klassifikation af fænomener til mytologiske fortællinger bidrager på denne vis til en religions kosmologi.

Kosmologi (religion) og Mennesket i nordisk religion · Kosmologi (religion) og Vølvens spådom · Se mere »

Kristendommens indførelse i Norden

Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.

Kristendommens indførelse i Norden og Mennesket i nordisk religion · Kristendommens indførelse i Norden og Vølvens spådom · Se mere »

Margaret Clunies Ross

Margaret Clunies Ross (født 24. april 1942 i Adelaide) er en australsk religonsforsker og professor ved Centre for Medieval Studies i engelsk sprog og tidlig engelsk litteratur på Sydney Universitet i Australien.

Margaret Clunies Ross og Mennesket i nordisk religion · Margaret Clunies Ross og Vølvens spådom · Se mere »

Nordisk kosmologi

Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).

Mennesket i nordisk religion og Nordisk kosmologi · Nordisk kosmologi og Vølvens spådom · Se mere »

Nordisk mytologi

Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.

Mennesket i nordisk religion og Nordisk mytologi · Nordisk mytologi og Vølvens spådom · Se mere »

Nordisk religion

Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.

Mennesket i nordisk religion og Nordisk religion · Nordisk religion og Vølvens spådom · Se mere »

Norrønt

Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.

Mennesket i nordisk religion og Norrønt · Norrønt og Vølvens spådom · Se mere »

Odin

''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.

Mennesket i nordisk religion og Odin · Odin og Vølvens spådom · Se mere »

Ragnarok

. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.

Mennesket i nordisk religion og Ragnarok · Ragnarok og Vølvens spådom · Se mere »

Skabelsen (nordisk mytologi)

Skabelsen i den nordiske mytologi baseret på Snorri Sturluson's Edda: I urtidsdagene – før der endnu var nogen jord eller nogen himmel – fandtes et enormt svælg midt i verden, som hed ginnungagap.

Mennesket i nordisk religion og Skabelsen (nordisk mytologi) · Skabelsen (nordisk mytologi) og Vølvens spådom · Se mere »

Skæbne i nordisk kultur

Skæbne var i nordisk folkekultur en af de vigtigste faktorer i menneskelivet.

Mennesket i nordisk religion og Skæbne i nordisk kultur · Skæbne i nordisk kultur og Vølvens spådom · Se mere »

Snorri Sturluson

SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.

Mennesket i nordisk religion og Snorri Sturluson · Snorri Sturluson og Vølvens spådom · Se mere »

Verdens undergang

Verdens undergang eller ved verdens undergang (engelsk End of the world) er et kosmologisk og/eller religiøst begreb som betyder, når verden ender (slutter) tidsmæssigt.

Mennesket i nordisk religion og Verdens undergang · Vølvens spådom og Verdens undergang · Se mere »

Yggdrasil

Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda. Yggdrasil (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er verdenstræet Yggdrasil (også kendt som livets træ, skæbnetræet og verdenstræet) et vældigt asketræ eller måske snarere den evigtgrønne Yr / Almindelig taks.

Mennesket i nordisk religion og Yggdrasil · Vølvens spådom og Yggdrasil · Se mere »

Yngre Edda

Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.

Mennesket i nordisk religion og Yngre Edda · Vølvens spådom og Yngre Edda · Se mere »