Indholdsfortegnelse
73 relationer: Aktør, Aktivering (arbejdsmarkedsforanstaltning), Arbejdsindkomst, Arbejdsløshed, Arbejdsmarked, Arbejdsudbud, Beskæftigelsespolitik, Beslutningstagen, Betalingsbalance, Budget, Centralbank, Dagpenge, Danmarks Nationalbank, De Økonomiske Råd, Demokrati, Den Europæiske Union, Devaluering, Diktatur, Efficiens, Eksport, Euro, Fastkurspolitik, Finanskrisen 2007-2009, Finanspolitik, Flydende valutakurs, Forskning, Forvridning, Grænser for vækst, Indkomstfordeling, Indkomstpolitik, Inflation, Inflationsmålsætning, Innovation, Internationale Valutafond, Investering, Kartel, Kommunisme, Kommunitarisme, Konjunktur, Konkurrence (økonomisk), Konkurrenceevne, Konvergenskrav, Løn, Liberalisme, Makroøkonomi, Monopol, Multinationalt selskab, Nordkorea, OECD, Offentlig myndighed, ... Expand indeks (23 mere) »
Aktør
En aktør er en person (eller en organisation) som aktivt deltager i en bestemt sammenhæng.
Aktivering (arbejdsmarkedsforanstaltning)
Aktivering er en samfundsforanstaltning der har til hensigt at hjælpe ledige dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere tilbage på arbejdsmarkedet.
Se Økonomisk politik og Aktivering (arbejdsmarkedsforanstaltning)
Arbejdsindkomst
Arbejdsindkomst er den indkomst, man erhverver sig ved lønarbejde.
Se Økonomisk politik og Arbejdsindkomst
Arbejdsløshed
Arbejdsløs tysker, 1928. Teksten på skiltet lyder i oversættelse: Flittig ung mand søger arbejde. Arbejdsløshed opstår, når arbejdsudbuddet, altså udbuddet af arbejdskraft overstiger efterspørgslen efter arbejdskraft.
Se Økonomisk politik og Arbejdsløshed
Arbejdsmarked
Et arbejdsmarked er et marked, hvor arbejdskraft købes og sælges.
Se Økonomisk politik og Arbejdsmarked
Arbejdsudbud
I standard-økonomisk tankegang er arbejdsudbuddet det samlede antal timer, som personerne i en befolkning ønsker at arbejde ved en given realløn (altså udbuddet af personer, der ønsker et arbejde, ikke udbuddet af job).
Se Økonomisk politik og Arbejdsudbud
Beskæftigelsespolitik
Beskæftigelsespolitik (tidl. oftest Arbejdsmarkedspolitik) er en type strukturpolitik omkring arbejdsmarkedet, som skal forbedre beskæftigelsen.
Se Økonomisk politik og Beskæftigelsespolitik
Beslutningstagen
Beslutningstagen betegner bredt formuleret den fase i en planlægning eller strategi, hvor der tages en faktisk beslutning.
Se Økonomisk politik og Beslutningstagen
Betalingsbalance
Betalingsbalancen er en opgørelse af samtlige betalinger mellem et land og udlandet i det forløbne år.
Se Økonomisk politik og Betalingsbalance
Budget
Et budget er generelt en liste over forventede indtægter og udgifter (eller omkostninger).
Se Økonomisk politik og Budget
Centralbank
En centralbank er den institution, der forestår udstedelsen af penge og har hovedansvaret for valuta- og pengepolitikken i et land eller en gruppe af lande med fælles valuta, f.eks.
Se Økonomisk politik og Centralbank
Dagpenge
Arbejdsløshedsdagpenge eller blot dagpenge er i Danmark en frivillig forsikringsordning for lønmodtagere og selvstændige.
Se Økonomisk politik og Dagpenge
Danmarks Nationalbank
Danmarks Nationalbank er Danmarks centralbank og har i dag som formål "at opretholde et sikkert pengevæsen og at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning", jf.
Se Økonomisk politik og Danmarks Nationalbank
De Økonomiske Råd
De Økonomiske Råd er en institution, der har til opgave løbende at vurdere Danmarks økonomiske situation.
Se Økonomisk politik og De Økonomiske Råd
Demokrati
Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Se Økonomisk politik og Demokrati
Den Europæiske Union
Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 27 europæiske stater med et areal på 4.233.255,3 millioner kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere (102 indbyggere per km2), i 2010 genererede de daværende EU-medlemslande, hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet.
Se Økonomisk politik og Den Europæiske Union
Devaluering
Devaluering er i økonomisk henseende det fænomen, at et land politisk/administrativt beslutter at sænke landets valutas kursværdi (pris) i forhold til andre valutaer.
Se Økonomisk politik og Devaluering
Diktatur
Diktatur (fra dictatura, en diktators embede) er en statsform, hvor al magt er placeret hos én diktator eller en lille gruppe personer (oligarki er ved et mindre antal personer), som har uindskrænket magt.
Se Økonomisk politik og Diktatur
Efficiens
I økonomisk teori siges en situation at være efficient, hvis de knappe resurser anvendes på den økonomisk mest effektive måde, så det er umuligt at allokere dem på en anden måde, der stiller nogen bedre uden at stille andre dårligere.
Se Økonomisk politik og Efficiens
Eksport
En stor del af verdens største eksportvare – olie – transporteres med skibe. Her er det Kharg Olieterminal i Iran Eksport er udførsel og salg af varer og tjenesteydelser fra et land til et andet.
Se Økonomisk politik og Eksport
Euro
Euro Den Store Danske Udtaleordbog.
Fastkurspolitik
Fastkurspolitik er betegnelsen for den politik, hvorigennem centralbanker søger at fastholde den indbyrdes handelsværdi mellem deres og andre landes valutaer.
Se Økonomisk politik og Fastkurspolitik
Finanskrisen 2007-2009
redningspakken med kongresmedlemmer. Den globale finansielle krise 2007-2009 anses normalt for at være den værste finanskrise siden den store depression i 1930'erne.
Se Økonomisk politik og Finanskrisen 2007-2009
Finanspolitik
Finanspolitik kan defineres som anvendelsen af offentlige indtægter og udgifter til at påvirke økonomiens virkemåde.
Se Økonomisk politik og Finanspolitik
Flydende valutakurs
Euroens vekselkurs i forhold til Amerikanske Dollars, Japanske Yen og Britiske Pund. Flydende valutaers værdi afgøres udelukkende af de internationale valutamarkeder i modsætning til fastkurspolitik.
Se Økonomisk politik og Flydende valutakurs
Forskning
Forskning betegner den systematiske, videnskabelige undersøgelse af et område, f.eks.
Se Økonomisk politik og Forskning
Forvridning
En forvridning er inden for økonomisk teori et tiltag eller en omstændighed, som medfører, at markedsmekanismen på et marked ikke fungerer efter hensigten, dvs.
Se Økonomisk politik og Forvridning
Grænser for vækst
Grænser for vækst (originaltitel: Limits to growth), med undertitlen: En rapport til Romklubbens projekt vedrørende menneskehedens truede situation, skrevet af Donella H. Meadows, Dennis L. Meadows, Jørgen Randers, og William W. Behrens III fra MIT og udgivet i 1972 var en alarmerende beskrivelse af den eksponentielle udvikling af verdens forbrug af råvarer.
Se Økonomisk politik og Grænser for vækst
Indkomstfordeling
Indkomstfordelingen omhandler, hvordan et lands indkomst er fordelt på landets befolkning.
Se Økonomisk politik og Indkomstfordeling
Indkomstpolitik
Indkomstpolitik er en betegnelse for statslig regulering af indkomstdannelsen i et samfund.
Se Økonomisk politik og Indkomstpolitik
Inflation
Inflation er et makroøkonomisk fænomen, der henviser til en løbende generel stigning i priserne på varer og tjenesteydelser.
Se Økonomisk politik og Inflation
Inflationsmålsætning
Et inflationsmål eller en inflationsmålsætning er en bestemt pengepolitisk strategi, som følges af mange lande og deres centralbanker.
Se Økonomisk politik og Inflationsmålsætning
Innovation
Innovation i private virksomheder defineres af Eurostat og OECD i Oslo manualen som introduktionen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller tjenesteydelser), proces, organisationsform eller markedsføringsmetode.
Se Økonomisk politik og Innovation
Internationale Valutafond
IMFs hovedkontor i Washington, D.C. Den Internationale Valutafond (The International Monetary Fund (IMF)) er en international organisation, der er ansvarlig for at styre det globale finanssystem og for at låne penge til sine medlemslande for at afhjælpe problemer med underskud på betalingsbalancen.
Se Økonomisk politik og Internationale Valutafond
Investering
Investering er et begreb med adskillige nært beslægtede betydninger indenfor ledelse, finansiering og økonomi, der har en fælles relation om at spare og dermed udskyde et forbrug.
Se Økonomisk politik og Investering
Kartel
Et kartel er en gruppe af virksomheder, hvis mål er at begrænse konkurrence og udbud for at kunne hæve priserne på virksomhedernes produkter og skabe en større indtjening.
Se Økonomisk politik og Kartel
Kommunisme
I politiske og sociale videnskaber er kommunisme (fra latin communis, fælles, universel) en social, politisk og økonomisk ideologi og bevægelse, hvis endelige mål er etableringen af det kommunistiske samfund, som er en socioøkonomisk orden struktureret med fælles ejerskab til produktionsmidlerne, fravær af sociale klasser, penge, og staten.
Se Økonomisk politik og Kommunisme
Kommunitarisme
Kommunitarisme er en politisk-filosofisk opfattelse om, at fællesskabet (eng.:community, deraf navnet), er det primære i samfundet – og altså ikke individet, staten eller nationen.
Se Økonomisk politik og Kommunitarisme
Konjunktur
En enkel illustration af økonomiske konjunkturer. En markedsøkonomi bevæger sig typisk i svingninger, såkaldte konjunkturer, hvor gode tider (højkonjunkturer) afløses af dårlige tider (lavkonjunkturer) i en uregelmæssig, men tilbagevendende rytme.
Se Økonomisk politik og Konjunktur
Konkurrence (økonomisk)
Indenfor økonomisk teori spiller begrebet konkurrence en central rolle.
Se Økonomisk politik og Konkurrence (økonomisk)
Konkurrenceevne
Begrebet konkurrenceevne kan anvendes om et lands (sjældnere en enkelt virksomheds) muligheder for at afsætte sine produkter i konkurrence med andre lande (eller virksomheder).
Se Økonomisk politik og Konkurrenceevne
Konvergenskrav
Konvergenskravene er krav, der er opsat for indførelsen af euroen i EU.
Se Økonomisk politik og Konvergenskrav
Løn
Løn er en betaling til en lønmodtager for lønarbejde.
Liberalisme
Den engelske filosof John Locke regnes ofte for liberalismens grundlægger Liberalismen er en politisk ideologi, der har spillet en væsentlig rolle i de fleste vestlige lande siden dens fødsel i årtierne omkring den franske revolution.
Se Økonomisk politik og Liberalisme
Makroøkonomi
Makroøkonomi (fra den græske forstavelse makro-, der betyder "stor", og økonomi) er det område inden for økonomi, der beskæftiger sig med studiet af de overordnede linjer i samfundsøkonomien i modsætning til enkelte markeder og enkelte aktørers adfærd.
Se Økonomisk politik og Makroøkonomi
Monopol
Et monopol (fra græsk μόνος mónos og πωλεῖν pōleîn) betegner en virksomhed, der er den eneste udbyder (sælger) af en vare eller tjeneste.
Se Økonomisk politik og Monopol
Multinationalt selskab
Et multinationalt selskab er et firma, som har en omfattende økonomisk virksomhed i flere lande, i form af ejerskab til eller kontrol over produktionsselskaber (og/eller distributionsnet).
Se Økonomisk politik og Multinationalt selskab
Nordkorea
Nordkorea, officielt Den Demokratiske Folkerepublik Korea, er et land i Østasien i den nordlige del af den koreanske halvø.
Se Økonomisk politik og Nordkorea
OECD
Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD; Organisation de Coopération et de Développement Économiques, OCDE) er en mellemstatslig økonomisk organisation med 38 medlemslande, der i 1961 blev grundlagt for at stimulere økonomisk udvikling og verdenshandel.
Offentlig myndighed
En offentlig myndighed er et offentlig forvaltningsenhed, der har en lovudøvende funktion inden for rammerne af en stat, en delstat, en region eller en kommune, og som ikke er en parlamentarisk forsamling.
Se Økonomisk politik og Offentlig myndighed
Oligarki
Oligarki (fra græsk ὀλιγαρχία oligarkhía "fåmandsvælde", af ὀλίγος olígos "få" og αρχία arkhía "styre") er en styreform, hvor den politiske magt er samlet på et lille antal mennesker (typisk de mest magtfulde pga.
Se Økonomisk politik og Oligarki
Opsparing
Opsparing er den del af indkomsten, der ikke forbruges.
Se Økonomisk politik og Opsparing
Outsourcing
Outsourcing er et økonomisk begreb, der dækker over, at en virksomhed vælger at købe varer/ydelser, den tidligere selv har produceret, hos en underleverandør.
Se Økonomisk politik og Outsourcing
Parlament
Indenfor i parlamentsbygningen i Australien Et parlament er en lovgivende forsamling.
Se Økonomisk politik og Parlament
Pengemængde
Penge Pengemængden er et begreb, som dækker over mængden af likvide aktiver i et samfund.
Se Økonomisk politik og Pengemængde
Pengepolitik
Danmarks Nationalbank Pengepolitik er de handlinger, en centralbank foretager for at påvirke et lands makroøkonomiske situation (inflation, beskæftigelse, produktion, valutakurs mv.).
Se Økonomisk politik og Pengepolitik
Planøkonomi
Propaganda på husmur for DDRs Nationale Front til fordel for Leipzigs industriarbejdere i kamp for "fred, enhed og opfyldelse af femårs-planen". En planøkonomi er et økonomisk system, hvor produktionen (og dermed beskæftigelsen og investeringerne) og allokeringen af de fremstillede goder i et betydeligt omfang er bestemt af en produktionsplan, der omfatter hele økonomien.
Se Økonomisk politik og Planøkonomi
Pris
Købslåen om en hest. ''Bargaining for a Horse'' fra 1835 malet af William Sidney Mount. En pris angiver den betaling eller kompensation, der gives af en aktør til en anden til gengæld for en vare eller en tjeneste.
Produktion
Produktion eller fremstilling er det at frembringe et produkt eller en vare gennem en eller flere processer.
Se Økonomisk politik og Produktion
Progressiv skat
Progressiv skat er et skatteprincip, der går ud på, at skatteprocenten øges ved et højere skattegrundlag.
Se Økonomisk politik og Progressiv skat
Regering
En regering er den udøvende magt i et land.
Se Økonomisk politik og Regering
Rente
Rente betegner ofte prisen, der er knyttet til lån eller udlån af penge.
Revaluering
En revaluering er det fænomen, at et land politisk/administrativt beslutter at forøge landets valutakurs i forhold til andre valutaer.
Se Økonomisk politik og Revaluering
Romklubben
thumb I den sidste del af 1960'erne dannede nogle folk fra storindustrien den såkaldte Romklub.
Se Økonomisk politik og Romklubben
Selskabsskat
Selskabsskat er den skat som selskaber betaler af deres overskud.
Se Økonomisk politik og Selskabsskat
Skat
"På skatteopkræverens kontor." Anonymt efter de Marinus Van Reymerswaele (1575-1600). Kunstmuseumet i Nancy. Skat (af norrønt:"Skattr") er den almindelige betegnelse for penge eller - især tidligere - naturalier, der opkræves af det offentlige, dvs.
Socialpolitik
Socialpolitik handler om offentlig omsorg, herunder ideer, principper og motiver for social velfærd og social trivsel.
Se Økonomisk politik og Socialpolitik
Stat
En stat er et geografisk omgrænset område, der udgør en selvstændig politisk enhed og har et et fælles overhoved for områdets befolkning.
Strukturpolitik
Strukturpolitik er et hyppigt anvendt begreb, som omfatter en række økonomisk-politiske virkemidler, hvis formål er at få markedsmekanismen til at fungere bedre på bestemte områder.
Se Økonomisk politik og Strukturpolitik
Udbud og efterspørgsel
I mikroøkonomisk teori er udbud og efterspørgsel en økonomisk model, der prøver at forklare og forudsige prisen og mængden af goder solgt på et marked med fuldkommen konkurrence.
Se Økonomisk politik og Udbud og efterspørgsel
Valuta
En valuta kan defineres som et system af penge (monetære enheder) i almindelig brug i et (valuta-)område, oftest en suveræn stat.
Se Økonomisk politik og Valuta
Valutapolitik
Valutapolitik er den økonomiske politik, et lands myndigheder (regering og centralbank) fører mht.
Se Økonomisk politik og Valutapolitik
Vesten
Normalt ikke anset for en del af Vesten Vesten, den vestlige verden, den vestlige civilisation eller Occidenten (modsat Orienten) er en kulturgeografisk fællesbetegnelse for en række lande, der kulturelt og ideologisk minder om hinanden idet de er liberale demokratier, retssamfund og markedsøkonomier.
Se Økonomisk politik og Vesten