Indholdsfortegnelse
92 relationer: Aarhus, Aarhus Å, Aarhus Hovedbanegård, Aarhus Nærbane, Arriva, Østbanetorvet Station, Østjylland, Brabrand, Clausholm, Danske jernbaner, Den østjyske længdebane, DSB, Elektriske jernbaneprojekter i Østjylland, Esbjerg Station, Folketinget, Fredericia-Aarhus-banen, Grenaabanen, Gudenå, Hadsten Station, Hårup (Aarhus Kommune), Højbane, Hinnerup Station, Hjortshøj Station, Holger Hammerich, Hornslet Station, InterCity, Jernbane, Jernbaneloven af 27. maj 1908, Jylland, Kåg, Koncession, Langå, Langå Station, Langå-Bramming-banen, Langå-Struer-banen, Langåbrosprængningerne, Laurbjerg, Lilleå (Hadsten), Lime (by), Mørke Station, Mundelstrup, Neder Hornbæk (Randers), Normalspor, Peto, Brassey and Betts, Randers, Randers Station, Randers-Aalborg Jernbane, Randers-Hadsund Jernbane, Randers-Ryomgård-banen, Rebroussementsstation, ... Expand indeks (42 mere) »
Aarhus
Aarhus eller Århus er Danmarks næststørste og Jyllands største byområde med.
Se Aarhus-Randers-banen og Aarhus
Aarhus Å
Bodil Mølle ved Aarhus Å's øvre løb Aarhus Åeller Århus Åer en å, som udspringer af Stilling-Solbjerg Sø sydsydvest for Aarhus og gennemløber Aarhus Ådal, herunder Årslev Engsø, Brabrandsøen og den indre by i Aarhus, for endelig at løbe ud i Aarhus Havn og Aarhusbugten.
Se Aarhus-Randers-banen og Aarhus Å
Aarhus Hovedbanegård
Aarhus Hovedbanegård (forkortet Aarhus H) er den største og primære jernbanestation i Aarhus.
Se Aarhus-Randers-banen og Aarhus Hovedbanegård
Aarhus Nærbane
Første plantog fra Odder ankommer til Aarhus H 9. december 2012 kl. 8.02 – og fortsætter direkte til Grenaa kl. 8.07 | Aarhus Nærbane var årende 1979 til 2012 strækningen Aarhus H-Hornslet og var derefter fra 2012 til 2016 jernbanestrækningen Odder-Aarhus H-Hornslet-Grenaa, som opstod ved sammenlægning af Grenaabanen og Odderbanen.
Se Aarhus-Randers-banen og Aarhus Nærbane
Arriva
Arriva-tog på Tim Station i Vestjylland. Strækninger der betjenes af Arriva (rød). Arriva-tog på Laven Station mellem Ry og Silkeborg. Arriva et et trafikselskab, der driver en del buslinjer og har koncession til nogle udliciterede jernbanestrækninger i Nordeuropa.
Se Aarhus-Randers-banen og Arriva
Østbanetorvet Station
Østbanetorvet Station er en jernbanestation og letbanestation på Grenaabanen ved Østbanetorvet i Aarhus.
Se Aarhus-Randers-banen og Østbanetorvet Station
Østjylland
Kort over Østjylland Østjylland er den østlige del af halvøen Jylland med Aarhus som den største by.
Se Aarhus-Randers-banen og Østjylland
Brabrand
Brabrand er en gammel stationsby, nu bydel i Aarhus, der ligger 6–9 km vest for Aarhus centrum og umiddelbart nord for Brabrand Sø med 28.753 indbyggere i 2023.
Se Aarhus-Randers-banen og Brabrand
Clausholm
Barokhaven ved Clausholm Slot Clausholm er et dansk slot, der er beliggende ca.
Se Aarhus-Randers-banen og Clausholm
Danske jernbaner
Aalborg. Danmarks jernbanenet (2018). Københavns metro er ikke vist. S-baner med rødt, elektricificerede strækninger med blåt og øvrige baner med grønt Danske jernbaner bestod i 2017 af 3.476 kilometer jernbanestrækning, hvoraf S-banen, metroen, Aarhus Letbane, København-Padborg (ved grænsen til Tyskland), Kyst- og Øresundsbanen samt Esbjergbanen og Sønderborgbanen er elektrificerede.
Se Aarhus-Randers-banen og Danske jernbaner
Den østjyske længdebane
Containertog ved Vejle. Den østjyske længdebane, undertiden også blot kaldet den jyske længdebane, er en dansk jernbanestrækning, der går fra Padborg i Sønderjylland til Frederikshavn i Vendsyssel.
Se Aarhus-Randers-banen og Den østjyske længdebane
DSB
Statsvirksomheden DSB (indtil 1948 Danske Statsbaner) er en selvstændig offentlig virksomhed, der driver persontrafik på statens jernbanenet, og som er ejet 100 % af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
Se Aarhus-Randers-banen og DSB
Elektriske jernbaneprojekter i Østjylland
Strømmensbro, som elbanen Aarhus-Randers ikke måtte benytte Aarhus Byråd ville have elbanen ført til Hammelbanegården Elektriske jernbaneprojekter var der mange af i Østjylland i starten af 1900-tallet, og "elfeberen" affødte også enkelte projekter i andre landsdele.
Se Aarhus-Randers-banen og Elektriske jernbaneprojekter i Østjylland
Esbjerg Station
Esbjerg Station er en jernbanestation i Esbjerg.
Se Aarhus-Randers-banen og Esbjerg Station
Folketinget
Folketinget er Kongeriget Danmarks parlamentariske kammer.
Se Aarhus-Randers-banen og Folketinget
Fredericia-Aarhus-banen
| Jernbanestrækningen Fredericia-Aarhus blev indviet den 4. oktober 1868, hvor den i syd forbandt strækningen Fredericia-Vamdrup-Farris og jernbanefærge-forbindelsen til Strib, som begge blev åbnet i 1866 og i nord banen til Randers åbnet i 1862.
Se Aarhus-Randers-banen og Fredericia-Aarhus-banen
Grenaabanen
| Grenaabanen er en dansk jernbanestrækning mellem Aarhus og Grenaa på Djursland, der siden 2019 er en del af Aarhus Letbane.
Se Aarhus-Randers-banen og Grenaabanen
Gudenå
Gudenå også kaldet Gudenåen er en å beliggende i Østjylland, der med sine 149 kilometer er Danmarks længste vandløb.
Se Aarhus-Randers-banen og Gudenå
Hadsten Station
Hadsten Station er en dansk jernbanestation i stationsbyen Hadsten i Østjylland.
Se Aarhus-Randers-banen og Hadsten Station
Hårup (Aarhus Kommune)
Hårup er en lille by i Østjylland med, beliggende i Todbjerg Sogn nord for Aarhus mellem Todbjerg og Mejlby.
Se Aarhus-Randers-banen og Hårup (Aarhus Kommune)
Højbane
Højbanen på Oberbaumbrücke i Berlin Højbane er en jernbanestrækning der er anlagt over gadeniveau, således at øvrig trafik kan krydse under uden at skulle vige for passerende tog.
Se Aarhus-Randers-banen og Højbane
Hinnerup Station
Hinnerup Station er en dansk jernbanestation i stationsbyen Hinnerup i Østjylland, 12 km nordvest for Aarhus.
Se Aarhus-Randers-banen og Hinnerup Station
Hjortshøj Station
Hjortshøj Station er en letbanestation og tidligere jernbanestation, der ligger i stationsbyen Hjortshøj i Østjylland.
Se Aarhus-Randers-banen og Hjortshøj Station
Holger Hammerich
Holger Aagaard Hammerich (født 20. november 1845 på Christianshavn, død 4. oktober 1915) var en dansk ingeniør, etatsråd, borgerrepræsentant og folketingsmedlem for Højre 1890-1915.
Se Aarhus-Randers-banen og Holger Hammerich
Hornslet Station
Hornslet Station er en letbanestation og tidligere jernbanestation i byen Hornslet på Djursland i Østjylland.
Se Aarhus-Randers-banen og Hornslet Station
InterCity
Det danske InterCity-net 2021 med InterCity i rød og InterCityLyn i orange. IR4 som InterCity i Odense. Interiør i IC3 (ca. 2006 og frem). Interiør i IC3 (indtil ca. 2006). Dekorationerne på væggen er individuelle for alle togsæt. Interiør i et IR4-tog (indtil ca.
Se Aarhus-Randers-banen og InterCity
Jernbane
Malmö. Kort over den dominerende sporvidde i forskellige lande. En jernbane er en transport, der foregår på en skinnevej til passagerer og gods med tog.
Se Aarhus-Randers-banen og Jernbane
Jernbaneloven af 27. maj 1908
Jernbaneloven af 27.
Se Aarhus-Randers-banen og Jernbaneloven af 27. maj 1908
Jylland
Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.
Se Aarhus-Randers-banen og Jylland
Kåg
Passagerer færges over Gudenåen ved Langå på en ''kåg'', fordi jernbanebroen blev sprængt under krigen i 1864. ''Tegning af maleren Otto Bache (1839-1927) i Illustreret Tidende.'' En kåg var en fladbundet båd, der blev brugt til lastning og losning af skibe samt til færgefart på floder og andre lavvandede farvande.
Se Aarhus-Randers-banen og Kåg
Koncession
En koncession er en aftale mellem en offentlig myndighed og en virksomhed, der giver virksomheden retten til en bestemt aktivitet.
Se Aarhus-Randers-banen og Koncession
Langå
Langå eller Langaa er en stationsby i Østjylland med i Randers Kommune i Region Midtjylland.
Se Aarhus-Randers-banen og Langå
Langå Station
Langå Station er en dansk jernbanestation i stationsbyen Langå i Østjylland.
Se Aarhus-Randers-banen og Langå Station
Langå-Bramming-banen
Banens placering Banens linjeføring Gudenåbroerne i Silkeborg, forrest den nedlagte Gjernbane, bagest den eksisterende bane til Skanderborg Kolonnehus til banepersonalet mellem Christianshede og Hjøllund | Langå-Bramming-banen var en af DSB's betegnelser for den jernbane, der gik diagonalt gennem Jylland mellem Randers og Esbjerg, altså skævt i forhold til de hidtidige baner, der gik nord-syd og øst-vest.
Se Aarhus-Randers-banen og Langå-Bramming-banen
Langå-Struer-banen
Langå-Struer-banen er en 102,4 km lang enkeltsporet jernbanestrækning i Midtjylland mellem Langå og Struer.
Se Aarhus-Randers-banen og Langå-Struer-banen
Langåbrosprængningerne
Langåbrosprængningerne er sprængningerne af jernbanebroerne i Langå ved Randers under besættelsen af Danmark i 2. verdenskrig.
Se Aarhus-Randers-banen og Langåbrosprængningerne
Laurbjerg
Laurbjerg er en by i Østjylland med, beliggende 7 km syd for Langå og 10 km vest for Hadsten.
Se Aarhus-Randers-banen og Laurbjerg
Lilleå (Hadsten)
Lilleå (også Hadsten Lilleå, eller blot Hadsten Å) er et vandløb som udgør et af de større tilløb til Gudenåen.
Se Aarhus-Randers-banen og Lilleå (Hadsten)
Lime (by)
Lime er en landsby på det vestlige Djursland med.
Se Aarhus-Randers-banen og Lime (by)
Mørke Station
Mørke Station er en letbanestation og tidligere jernbanestation i byen Mørke på Djursland i Østjylland.
Se Aarhus-Randers-banen og Mørke Station
Mundelstrup
Mundelstrup er en landsby i Østjylland med.
Se Aarhus-Randers-banen og Mundelstrup
Neder Hornbæk (Randers)
Neder Hornbæk er en bydel tilhørende Randers i Østjylland.
Se Aarhus-Randers-banen og Neder Hornbæk (Randers)
Normalspor
En jernbane med normalspor Normalspor er jernbanespor anlagt med sporvidden 1.435 mm.
Se Aarhus-Randers-banen og Normalspor
Peto, Brassey and Betts
Reklame for Peto, Brassey and Betts med illustration af Victoria Bridge i Montreal Peto, Brassey and Betts var et engelsk entreprenørkonsortium, som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland.
Se Aarhus-Randers-banen og Peto, Brassey and Betts
Randers
Randers er en by i Østjylland med, hvilket gør den til Danmarks 6. største by.
Se Aarhus-Randers-banen og Randers
Randers Station
Randers Station – eller Randers Banegård – er en dansk jernbanestation beliggende i byen Randers i Østjylland.
Se Aarhus-Randers-banen og Randers Station
Randers-Aalborg Jernbane
Randers-Aalborg Jernbane er en dansk jernbanestrækning mellem Randers og Aalborg over Hobro.
Se Aarhus-Randers-banen og Randers-Aalborg Jernbane
Randers-Hadsund Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Randers o. 1900 med havnesporet og Hadsundbanegården i Fischersgade (nr. 40 på kortet) Vejen fra Hadsund Syd station til færgestedet Hadsund Nord Station i 1969 Randers-Hadsund Jernbane (RHJ) var et dansk privatbaneselskab, der anlagde og drev jernbanen mellem Randers og Hadsund.
Se Aarhus-Randers-banen og Randers-Hadsund Jernbane
Randers-Ryomgård-banen
Banens placering Banens linjeføring Randers-Ryomgård-banen var en dansk jernbanestrækning mellem Randers og Ryomgård (1876–1971).
Se Aarhus-Randers-banen og Randers-Ryomgård-banen
Rebroussementsstation
Hauptbahnhof Frankfurt am Main, en klassisk rebroussementsstation Wien Südbahnhof til højre i billede. Til venstre etableres en ny banegård og stationen bliver gennemkørselsbanegård i 2013 Liverpool Street Station er én blandt flere rebroussementsstationer i London En rebroussementsstation (fransk: 'vending', 'vende om') er en jernbanestation på en strækning, hvor togene kun kan køre ind i den ene ende.
Se Aarhus-Randers-banen og Rebroussementsstation
Regionaltog
Eksempel på tysk regionaltog. Strækninger med DSB's regionaltog i begyndelsen af 2021 markeret med rødt. Regionaltog er en type persontog, som typisk kører på korte til mellemlange strækninger, i modsætning til InterCitytog og andre fjerntog, der forbinder landsdelene.
Se Aarhus-Randers-banen og Regionaltog
Risskov
Risskov er en bydel i Aarhus.
Se Aarhus-Randers-banen og Risskov
Søften
Søften er en by i Østjylland med, beliggende i Søften Sogn, cirka 12 kilometer fra Aarhus og cirka 3 kilometer fra Hinnerup centrum.
Se Aarhus-Randers-banen og Søften
Sikringsanlæg
Sportavlen til sikringsanlægget på Funder Station på Danmarks Jernbanemuseum. Sikringsanlæg er en type af systemer til jernbaner, som styrer sporskifter og signaler på stationer og jernbanestrækninger.
Se Aarhus-Randers-banen og Sikringsanlæg
Smalspor
Smalspor i Finland Smalsporbane i Sachsen (Weißeritztalbahn) Smalspor er en betegnelse, der bruges om en jernbane med en sporvidde, der er mindre end normalspor – 1435 mm.
Se Aarhus-Randers-banen og Smalspor
Stevnstrup
Stevnstrup er en by i Østjylland med, beliggende i Grensten Sogn.
Se Aarhus-Randers-banen og Stevnstrup
Strømmen Station (Danmark)
På kort fra o. 1900 ses den første Strømmen Station vest for Århusvej Strømmen Station fra sporsiden Strømmen Station fra vejsiden Strømmen Station var en jernbanestation på Randers-Ryomgård-banen, der blev anlagt i 1876 som privatbane og overtaget af staten i 1881.
Se Aarhus-Randers-banen og Strømmen Station (Danmark)
Struer
Struer er en stationsby og købstad i det nordlige Vestjylland med, beliggende i Struer Sogn og samtidig hovedby i Struer Kommune, der ligger i Region Midtjylland.
Se Aarhus-Randers-banen og Struer
Struer Station
Struer Station er en dansk jernbanestation i byen Struer i det nordlige Vestjylland.
Se Aarhus-Randers-banen og Struer Station
Todbjerg
Todbjerg er en landsby i Østjylland med, beliggende i Todbjerg Sogn 15 kilometer nord for Aarhus Centrum.
Se Aarhus-Randers-banen og Todbjerg
Vejlby
Vejlby er en bydel i Aarhus, beliggende ca.
Se Aarhus-Randers-banen og Vejlby
Vendsysselbanen
Banens linjeføring Vendsysselbanen er en dansk jernbanestrækning gennem Vendsyssel mellem Aalborg og Frederikshavn over Hjørring.
Se Aarhus-Randers-banen og Vendsysselbanen
Voldum
Voldum er en landsby i Østjylland med.
Se Aarhus-Randers-banen og Voldum
1859
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1859 (tal).
Se Aarhus-Randers-banen og 1859
1860
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1860 (tal).
Se Aarhus-Randers-banen og 1860
1861
---- Danmarks flåde i Københavns Havn d. 9. januar 1861 bombardementet af Fort Sumter 12. april 1861 Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1861 (tal).
Se Aarhus-Randers-banen og 1861
1862
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1862 (tal).
Se Aarhus-Randers-banen og 1862
1866
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1866 (tal).
Se Aarhus-Randers-banen og 1866
1885
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1885 (tal).
Se Aarhus-Randers-banen og 1885
1890
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1890 (tal).
Se Aarhus-Randers-banen og 1890
1899
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1899 (tal).
Se Aarhus-Randers-banen og 1899
1904
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1904 (tal).
Se Aarhus-Randers-banen og 1904
1908
---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1908 (tal).
Se Aarhus-Randers-banen og 1908
1918
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1918 (tal).
Se Aarhus-Randers-banen og 1918
1921
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1921 (tal).
Se Aarhus-Randers-banen og 1921
1922
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1922 (tal).
Se Aarhus-Randers-banen og 1922
1930'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne – 1930'erne – 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne År: 1930 1931 1932 1933 1934 1935 1936 1937 1938 1939 ----.
Se Aarhus-Randers-banen og 1930'erne
1936
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1936 (tal).
Se Aarhus-Randers-banen og 1936
1943
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1943 (tal).
Se Aarhus-Randers-banen og 1943
1944
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1944 (tal).
Se Aarhus-Randers-banen og 1944
1948
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1948 (tal).
Se Aarhus-Randers-banen og 1948
1952
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1952 (tal).
Se Aarhus-Randers-banen og 1952
1963
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1963 (tal).
Se Aarhus-Randers-banen og 1963
1972
---- Regent i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 og Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1972 (tal).
Se Aarhus-Randers-banen og 1972
1977
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1977 (tal).
Se Aarhus-Randers-banen og 1977
1978
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1978 (tal).
Se Aarhus-Randers-banen og 1978
1979
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1979 (tal).
Se Aarhus-Randers-banen og 1979
1982
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. siden 1972 ---- Se også 1982 (tal).
Se Aarhus-Randers-banen og 1982
1994
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1994 (tal).
Se Aarhus-Randers-banen og 1994
1998
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1998 (tal).
Se Aarhus-Randers-banen og 1998
2. september
2.
Se Aarhus-Randers-banen og 2. september
2. Slesvigske Krig
2.
Se Aarhus-Randers-banen og 2. Slesvigske Krig
Også kendt som Aarhus-Langå-Randers Jernbane, Århus-Langå-Randers Jernbane.