Indholdsfortegnelse
548 relationer: Aabenraa Amts Jernbaner, Aabenraabanen, Aalborg, Aalborg Privatbaner, Aalborg Station, Aalborg Vestby Station, Aalborg-Hadsund Jernbane, Aalborg-Nørager Jernbane, Aarhus, Aarhus Hovedbanegård, Aarhus Letbane, Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane, Aarhus-Randers-banen, Aars-Arden-Øster Hurup Jernbane, Altona-Kieler Eisenbahn-Gesellschaft, Amagerbanen, Amtsbanerne på Als, Arriva, Assensbanen, Automatic Train Control, Øresund, Øresundsbanen, Øresundsforbindelsen, Øresundstog, Østbanen, Østerport Station, Østjyske Jernbane, Østsjællandske Jernbaneselskab, Banedanmark, Banerne på Møn, Beton, Bornholm, Boulevardbanen, Bramming-Tønder-banen, Brønderslev-Ørsø Jernbane, Brønderslev-Blokhus Jernbane, Broagerbanen, CFL Cargo, CIA, Communication-based train control, Danmarks Jernbanemuseum, Dansk-tyske grænse, Danske privatbaner, DB Cargo, De Bornholmske Jernbaner, Den fynske hovedbane, Den Internationale Jernbaneunion, Den vestjyske længdebane, Det Sjællandske Jernbaneselskab, Det Tyske Forbund, ... Expand indeks (498 mere) »
- Jernbanetransport i Danmark
Aabenraa Amts Jernbaner
Banens placering Aabenraa Amts Jernbaner (AaAJ) var et jernbaneselskab, som anlagde og drev to smalsporede jernbanestrækninger fra Aabenraa: til Gråsten fra 1899 og til Løgumkloster fra 1901.
Se Danske jernbaner og Aabenraa Amts Jernbaner
Aabenraabanen
Banens placering Banens linjeføring Statsbanegården fra nordøst Aabenraabanen (1868-1971) var en sidebane til Vamdrup-Padborg-banen fra Rødekro til Aabenraa.
Se Danske jernbaner og Aabenraabanen
Aalborg
Aalborg eller Ålborg er en by i Region Nordjylland med i selve byen og i hele byområdet inklusiv Nørresundby, hvilket gør Aalborg til Danmarks fjerdestørste by efter København, Aarhus og Odense.
Se Danske jernbaner og Aalborg
Aalborg Privatbaner
Aalborg Privatbaners værksteds- og remiseområde set oppe fra Dag Hammarskjölds Gade. Hovedkontoret ses tv. neden for rampen Aalborg Privatbaners hovedkontor set fra S Aalborg Privatbaner (APB) var et fælles driftsselskab, der blev dannet af de tre privatbaneselskaber, der 1897-1900 oprettede jernbaner omkring Aalborg og fra starten havde et vidtgående samarbejde om hovedkontor, fælles godsstation, remise og værksted.
Se Danske jernbaner og Aalborg Privatbaner
Aalborg Station
Aalborg Station eller Aalborg Banegård er en dansk jernbanestation i Aalborg.
Se Danske jernbaner og Aalborg Station
Aalborg Vestby Station
Aalborg Vestby Station er en dansk jernbanestation i bydelen Vestbyen i det vestlige Aalborg.
Se Danske jernbaner og Aalborg Vestby Station
Aalborg-Hadsund Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Hadsund Nord Station i 1969 Skelund Station i 2013 (nedrevet) Aalborg-Hadsund Jernbane (AHJ) var en privatbane, der 1900-1969 gik mellem Aalborg og Hadsund i det østlige Himmerland.
Se Danske jernbaner og Aalborg-Hadsund Jernbane
Aalborg-Nørager Jernbane
Nørager Station (nu nedrevet) Aalborg-Nørager Jernbane var en jernbanestrækning, der var med i den store jernbanelov fra 1918, men ikke blev anlagt.
Se Danske jernbaner og Aalborg-Nørager Jernbane
Aarhus
Aarhus eller Århus er Danmarks næststørste og Jyllands største byområde med.
Aarhus Hovedbanegård
Aarhus Hovedbanegård (forkortet Aarhus H) er den største og primære jernbanestation i Aarhus.
Se Danske jernbaner og Aarhus Hovedbanegård
Aarhus Letbane
Aarhus Letbane er et letbanesystem i Aarhus og de omkringliggende kommuner.
Se Danske jernbaner og Aarhus Letbane
Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Skovby Station på Schødtsmindevej 3, nedrevet i 2012 Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane (AHTJ) – eller Hammelbanen – var en dansk privatbane 1902-56, der strakte sig fra "Hammelbanegården" i Aarhus til Hammel by.
Se Danske jernbaner og Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane
Aarhus-Randers-banen
Kassebroen over Gudenåen fra 1866 Betonbroen over Gudenåen fra 1948 Aarhus-Randers banen blev indviet 2. september 1862 som den første jyske jernbanestrækning.
Se Danske jernbaner og Aarhus-Randers-banen
Aars-Arden-Øster Hurup Jernbane
Planlagte jernbaneruter i Himmerland Kystvejen, Øster Hurup Aars-Arden-Øster Hurup Jernbane var en jernbanestrækning, der var med i den store jernbanelov fra 1918, men ikke blev anlagt.
Se Danske jernbaner og Aars-Arden-Øster Hurup Jernbane
Altona-Kieler Eisenbahn-Gesellschaft
Altona-Kieler Eisenbahn-Gesellschaft blev stiftet i december 1840 og fik 28. juni 1842 koncession på at bygge og drive en jernbane mellem Altona og Kiel.
Se Danske jernbaner og Altona-Kieler Eisenbahn-Gesellschaft
Amagerbanen
Banens placering med rødt på amager. Banens linjeføring med sort på det østlige af amager. I 1957 blev banen forkortet, grundet forlængelse af startbanerne i Københavns Lufthavn. | Amagerbanen (AB) var et dansk jernbane- og busselskab, der drev en jernbane mellem Amagerbro i København og Dragør.
Se Danske jernbaner og Amagerbanen
Amtsbanerne på Als
| Amtsbanerne på Als (ABA) var et system af smalsporede jernbaner på Als 1898-1933.
Se Danske jernbaner og Amtsbanerne på Als
Arriva
Arriva-tog på Tim Station i Vestjylland. Strækninger der betjenes af Arriva (rød). Arriva-tog på Laven Station mellem Ry og Silkeborg. Arriva et et trafikselskab, der driver en del buslinjer og har koncession til nogle udliciterede jernbanestrækninger i Nordeuropa.
Assensbanen
Banens placering Banens linjeføring Assensbanen var en statsejet jernbane mellem Tommerup Stationsby og Assens 1884-1966.
Se Danske jernbaner og Assensbanen
Automatic Train Control
En dansk ATC-balise Automatic Train Control (ATC), eller automatisk togkontrol på dansk, er et sikkerhedssystem for tog.
Se Danske jernbaner og Automatic Train Control
Øresund
Kort over Øresundsområdet Kort over Øresundsområdet fra 1800-tallet Øresund er et stræde beliggende mellem Sjælland og Skåne.
Se Danske jernbaner og Øresund
Øresundsbanen
Øresundsbanen (på svensk Öresundsbanan) er jernbanestrækningen mellem København og Malmö (Fosieby) over Øresundsforbindelsen.
Se Danske jernbaner og Øresundsbanen
Øresundsforbindelsen
Øresundsforbindelsen er en fast kombineret bro- og tunnelforbindelse over Øresund mellem Danmark og Sverige (Amager og Skåne), der blev indviet 1. juli 2000.
Se Danske jernbaner og Øresundsforbindelsen
Øresundstog
Øresundstog, litreret ET i Danmark og X31K & X32K i Sverige og benævnt Contessa af producenten, er et elektrisk togsæt i Flexliner-familien med en maksimal hastighed på 180 km/t.
Se Danske jernbaner og Øresundstog
Østbanen
Østbanen er en dansk jernbane på Østsjælland (Stevns).
Se Danske jernbaner og Østbanen
Østerport Station
Østerport Station er en jernbanestation ved Oslo Plads på Østerbro i København.
Se Danske jernbaner og Østerport Station
Østjyske Jernbane
Østjyske Jernbane (ØJJ) – også kaldet Østjyske Jernbaner – var et kortlivet dansk privatbaneselskab, oprettet til at drive to jernbaner i fællesskab.
Se Danske jernbaner og Østjyske Jernbane
Østsjællandske Jernbaneselskab
ØSJS nr. 2 ''Kjøge'' fra banens åbning i 1879.(på Maribo station) Østsjællandske Jernbaneselskab (ØSJS eller Østbanen) var et dansk jernbaneselskab.
Se Danske jernbaner og Østsjællandske Jernbaneselskab
Banedanmark
Rudme Station på Fyn er en af de mange stationer, som Banedanmark driver og vedligeholder Banedanmark er Danmarks største jernbaneinfrastrukturforvalter og en statslig styrelse under Transport- og Bygningsministeriet, der driver, vedligeholder og udvikler den statsejede jernbaneinfrastruktur.
Se Danske jernbaner og Banedanmark
Banerne på Møn
Banerne på Møn er to planlagte jernbanestrækninger på Møn, som aldrig blev gennemført.
Se Danske jernbaner og Banerne på Møn
Beton
Et nærbillede af hærdet, afslebet beton, viser tydeligt blandingens struktur Blokke af gasbeton til opbygning af væg. Beton er et byggemateriale, der består af cement (typisk Portlandcement), sand, sten og vand.
Bornholm
Bornholm i Region Hovedstaden Ekkodalen Bornholm omkring 1900 Satellitfoto Bornholm er en dansk ø beliggende i Østersøen syd for Sverige og langt øst fra det øvrige Danmark.
Se Danske jernbaner og Bornholm
Boulevardbanen
Boulevardbanen er betegnelsen for jernbanestrækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Østerport Station.
Se Danske jernbaner og Boulevardbanen
Bramming-Tønder-banen
| Bramming-Tønder-banen er jernbanen mellem Bramming og Tønder.
Se Danske jernbaner og Bramming-Tønder-banen
Brønderslev-Ørsø Jernbane
Brønderslev-Ørsø Jernbane er en planlagt jernbanestrækning i Vendsyssel, som aldrig blev realiseret.
Se Danske jernbaner og Brønderslev-Ørsø Jernbane
Brønderslev-Blokhus Jernbane
Brønderslev-Blokhus Jernbane er en planlagt jernbanestrækning i Vendsyssel, som aldrig blev gennemført.
Se Danske jernbaner og Brønderslev-Blokhus Jernbane
Broagerbanen
Banens placering Banens linjeføring Broagerbanen – eller Skeldebanen – var en jernbane mellem Vester Sottrup Station på Sønderborgbanen og Skelde på Broager 1910-32.
Se Danske jernbaner og Broagerbanen
CFL Cargo
CFL Cargo Danmark (indtil 31.12.2006 Dansk Jernbane Aps) er en mindre jernbaneoperatør med sikkerhedscertifikat (udstedt 24. januar 2005) til at drive godstrafik på Banedanmarks spor vest for Storebælt.
Se Danske jernbaner og CFL Cargo
CIA
Central Intelligence Agency, ofte blot kendt under dens forkortelse CIA, er det amerikanske efterretningsvæsen for udenlandske efterretninger.
Communication-based train control
Communication-based train control (CBTC) er en model for automatisk kontrol-systemer for jernbaner, hvor sikkerhedsoperationer udføres med datakommunikation imellem tog og det kontrolcenter, som styrer systemet.
Se Danske jernbaner og Communication-based train control
Danmarks Jernbanemuseum
Remisen, der indgår i udstillingsbygningerne. Museets jernbaneterræn. Danmarks Jernbanemuseum er en fire-stjernet turistattraktion beliggende i Dannebrogsgade i Odense, lige ved siden af Odense Banegård.
Se Danske jernbaner og Danmarks Jernbanemuseum
Dansk-tyske grænse
Grænsesten mellem Danmark og Tyskland. Rosenkrans / Rudbøl. Den dansk-tyske grænse (på dansk ofte blot kaldet grænsen eller landegrænsen) er 68 km lang og adskiller Danmark og Tyskland.
Se Danske jernbaner og Dansk-tyske grænse
Danske privatbaner
De danske privatbaner i 2018. Damplokomotivet Kjøge anskaffet til indvielsen af Østbanen i 1879. De danske privatbaner, også kaldet lokalbaner, er et antal jernbaner der varetager lokaltrafik forskellige steder i Danmark.
Se Danske jernbaner og Danske privatbaner
DB Cargo
Tysk godstog fra DB Cargo. DB Cargo – tidligere DB Schenker Rail og Railion – er det største europæiske godsjernbaneselskab.
Se Danske jernbaner og DB Cargo
De Bornholmske Jernbaner
Signet „De Bornholmske Jernbaner“ De Bornholmske Jernbaners banenet De Bornholmske Jernbaners administrationsbygning på Munch Petersens Vej 2 i Rønne De Bornholmske Jernbaner (DBJ) med en samlet længde på 90,9 km var en sammenslutning pr.
Se Danske jernbaner og De Bornholmske Jernbaner
Den fynske hovedbane
Banens linjeføringer | Den fynske hovedbane ved Bred Station, en regionaltogsstation. Den fynske hovedbane er jernbanestrækningen mellem Nyborg og Fredericia.
Se Danske jernbaner og Den fynske hovedbane
Den Internationale Jernbaneunion
Den Internationale Jernbaneunion (UIC) (fransk Union internationale des chemins de fer, engelsk International Union of Railways) er en internationale jernbaneorganisation.
Se Danske jernbaner og Den Internationale Jernbaneunion
Den vestjyske længdebane
| Den vestjyske længdebane eller Esbjerg-Struer-banen er jernbanestrækningen Esbjerg-Varde-Skjern-Ringkøbing-Holstebro-Struer i Vestjylland.
Se Danske jernbaner og Den vestjyske længdebane
Det Sjællandske Jernbaneselskab
Replika af selskabets og Danmarks første lokomotiv, Odin fra 1846. Det Sjællandske Jernbaneselskab var et jernbaneselskab, der byggede og drev de første jernbaner på Sjælland.
Se Danske jernbaner og Det Sjællandske Jernbaneselskab
Det Tyske Forbund
Det Tyske Forbund blev dannet 8. juni 1815 på Wienerkongressen og bestod af 38 stater (34 fyrstendømmer og 4 bystater).
Se Danske jernbaner og Det Tyske Forbund
Deutsche Bahn
DB's logo. Et InterCityExpress-tog – samme type, som betjener strækningerne fra Tyskland til Danmark. Regionaltog med DB 103-lokomotiv i Flenborg Deutsche Bahn AG (forkortes DB og benævnes oftest blot Die Bahn) er de tyske statsbaner, dannet 1. januar 1994 ved en fusion af Deutsche Bundesbahn (Vesttysklands forbundsbaner, der også anvendte forkortelsen DB) og Deutsche Reichsbahn (Østtysklands rigsbaner).
Se Danske jernbaner og Deutsche Bahn
DSB
Statsvirksomheden DSB (indtil 1948 Danske Statsbaner) er en selvstændig offentlig virksomhed, der driver persontrafik på statens jernbanenet, og som er ejet 100 % af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
DSB Øresund
Øresundstogsæt. Københavns Lufthavn. DSB Øresund A/S (tidligere DSBFirst) var et dansk-britisk jernbaneselskab med hovedsæde i København.
Se Danske jernbaner og DSB Øresund
DSB S-tog
4. generations S-tog litra SA på Dybbølsbro Station i 2007. DSB S-tog a/s var et datterselskab af den selvstændige offentlige virksomhed DSB, som havde til opgave at drive S-togsnettet, der udgør grundstammen i Hovedstadsregionens kollektive transportnet.
Se Danske jernbaner og DSB S-tog
Ebeltoft-Trustrup Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Ebeltoft-Trustrup Jernbane (ETJ) – eller Ebeltoftbanen – var en dansk privatbane mellem Ebeltoft og Trustrup 1901-68.
Se Danske jernbaner og Ebeltoft-Trustrup Jernbane
Elektriske jernbaneprojekter i Østjylland
Strømmensbro, som elbanen Aarhus-Randers ikke måtte benytte Aarhus Byråd ville have elbanen ført til Hammelbanegården Elektriske jernbaneprojekter var der mange af i Østjylland i starten af 1900-tallet, og "elfeberen" affødte også enkelte projekter i andre landsdele.
Se Danske jernbaner og Elektriske jernbaneprojekter i Østjylland
Esbjerg
Esbjerg er Danmarks femtestørste by med og ligger i Sydvestjylland.
Se Danske jernbaner og Esbjerg
Esbjerg Station
Esbjerg Station er en jernbanestation i Esbjerg.
Se Danske jernbaner og Esbjerg Station
Esbjerg-Agerbæk Jernbane
Esbjerg-Agerbæk Jernbane (EAJ) var en planlagt jernbanestrækning i Sydvestjylland, som skulle forbinde Esbjerg med dens oplandsbyer mod nordøst, så de kunne få del i havnebyens rivende udvikling.
Se Danske jernbaner og Esbjerg-Agerbæk Jernbane
Faxe Jernbane
Faxe Jernbane var et privat jernbaneselskab, der etablerede jernbanestrækningen Stubberup-Faxe Ladeplads i 1864 for transport af kalk fra kalkbruddet til havnen.
Se Danske jernbaner og Faxe Jernbane
Femern
Femern (Fehmarn) er en ø og kommune i det nordlige Tyskland, beliggende i Østersøen med Burg auf Fehmarn som den største by.
Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Personvognen FFJ CB 1, der nu tilhører Nordsjællands Jernbaneklub Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane (FFJ) var et dansk jernbaneselskab, der drev Nørresundby-Fjerritslev Banen og Nørresundby-Sæby-Frederikshavn Banen (Sæbybanen) samt dennes sidebane Ørsø-Asaa (Asaabanen).
Se Danske jernbaner og Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane
Flensborg
Flensborg (tysk: Flensburg, sønderjysk: Flensborre, nordfrisisk: Flansborj) er en by i det nordlige Tyskland med indbyggere i bunden af Flensborg Fjord i delstaten Slesvig-Holsten.
Se Danske jernbaner og Flensborg
Flyvemaskine
En flyvemaskine (også kaldet et fly eller et aeroplan) er et luftfartøj med enten faste vinger eller roterende vinger (fx helikopter).
Se Danske jernbaner og Flyvemaskine
Folketinget
Folketinget er Kongeriget Danmarks parlamentariske kammer.
Se Danske jernbaner og Folketinget
Fredericia
Fredericia (tidligere også Frederiksodde) ved Lillebælt er en større by i Sydjylland med.
Se Danske jernbaner og Fredericia
Fredericia-Aarhus-banen
| Jernbanestrækningen Fredericia-Aarhus blev indviet den 4. oktober 1868, hvor den i syd forbandt strækningen Fredericia-Vamdrup-Farris og jernbanefærge-forbindelsen til Strib, som begge blev åbnet i 1866 og i nord banen til Randers åbnet i 1862.
Se Danske jernbaner og Fredericia-Aarhus-banen
Fredericia-Vamdrup-banen
Jernbanestrækningen Fredericia-Vamdrup er i dag en del af strækningen fra Fredericia til Padborg.
Se Danske jernbaner og Fredericia-Vamdrup-banen
Frederikssundbanen
Frederikssundbanen Frederikssundsbanen mellem København og Frederikssund. Frederikssundbanen er den statsejede jernbane, der strækker sig fra København til Frederikssund.
Se Danske jernbaner og Frederikssundbanen
Frederiksværkbanen
litra MX-lokomotiv i Frederiksværk. Lynette togsættet blev fra 1997 delvist udskiftet med IC2-togsæt. Disse blev i 2006/2007 helt udskiftet med Lint 41-togsæt. Banens linjeføringer: Via Harløse øverst, via Gørløse nederst Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane (HFHJ) – eller Frederiksværkbanen – er en normalsporet dansk privatbane, anlagt i to etaper: Hillerød-Frederiksværk (HFJ) i 1897 og Frederiksværk-Hundested (FHJ) i 1916.
Se Danske jernbaner og Frederiksværkbanen
Fugleflugtslinjen
Fugleflugtslinjen i Tyskland og det sydlige Danmark. Fugleflugtslinjen (tysk: Vogelfluglinie) er navnet på den kombinerede jernbane- og vejforbindelse mellem Tyskland (Hamborgregionen) og Øresundsregionen over Femern Bælt.
Se Danske jernbaner og Fugleflugtslinjen
Fyn
Fyn (gl. stavemåde Fyen, latin: Fionia), er Danmarks tredjestørste øEfter Sjælland og den Nørrejyske Ø.
Göteborg
Göteborg (på dansk også Gøteborg) er en storby i det vestlige Sverige.
Se Danske jernbaner og Göteborg
Godstog
Canadisk godstog med 4 orange lokomotiver. Godstog med bulkvogne. Et kort, elektrisk godstog i England. Et godstog er et tog der fragter gods, i modsætning til persontog, der fragter passagerer.
Se Danske jernbaner og Godstog
Grenaabanen
| Grenaabanen er en dansk jernbanestrækning mellem Aarhus og Grenaa på Djursland, der siden 2019 er en del af Aarhus Letbane.
Se Danske jernbaner og Grenaabanen
Gribskovbanen
Gribskovbanen er navnet på jernbanestrækningerne Hillerød-Kagerup-Græsted-Gilleleje/Kagerup-Helsinge-Tisvildeleje.
Se Danske jernbaner og Gribskovbanen
Haderslev Amts Jernbaner
Haderslev Amts Jernbaner, 1902 Haderslev Amts Jernbaner (HAJ) blev anlagt, mens Sønderjylland var tysk, og hed Kleinbahnen des Kreises Hadersleben eller Haderslebener Kreisbahn (HK) indtil genforeningen i 1920.
Se Danske jernbaner og Haderslev Amts Jernbaner
Haderslevbanen
Haderslevbanen er jernbanen mellem Vojens og Haderslev, der blev åbnet i 1866.
Se Danske jernbaner og Haderslevbanen
Hads-Ning Herreders Jernbane
Hads-Ning Herreders Jernbane (HHJ) var et privatbaneselskab i Aarhus-området.
Se Danske jernbaner og Hads-Ning Herreders Jernbane
Hadsundbroen
Hadsundbroen er en klapbro beregnet til motortrafik, der krydser Mariager Fjord og forbinder Kronjylland (Hadsund Syd) og Himmerland (Hadsund).
Se Danske jernbaner og Hadsundbroen
Hamborg
Hamborgs Rådhus Hamborg (tysk: Hamburg, officielt: Freie und Hansestadt Hamburg) er den næststørste by i Tyskland efter Berlin og den ottende største by i Europa.
Se Danske jernbaner og Hamborg
Hastighedsrekorden for tog i Danmark
Siemens Taurus 242.502, der anvendtes til testkørslerne i Danmark i 2016 og 2018 Hastighedsrekorden for tog i Danmark er senest sat onsdag eftermiddag den 7. november 2018 på den nye bane København-Køge Nord-Ringsted, hvor hastigheden nåede op på 255,6 km/t.
Se Danske jernbaner og Hastighedsrekorden for tog i Danmark
Høng-Tølløse Jernbane
Y-tog på Stenlille Station i 1987. Høng-Tølløse Jernbane A/S (HTJ) var et dansk jernbaneselskab, der drev Tølløsebanen.
Se Danske jernbaner og Høng-Tølløse Jernbane
Hørve-Værslev Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Banens hovedkontor i Holbæk Hørve Station - ved cykelstativerne lå Hørve-Værslev Jernbanes drejeskive Hørve-Værslev Jernbane (HVJ) var en dansk privatbane mellem Hørve og Værslev 1918-56.
Se Danske jernbaner og Hørve-Værslev Jernbane
Hector Rail
Hr 161.106.0 ved Hallsberg. Hector Rail er et jernbaneselskab, som siden sin etablering i 2004 har kørt godstrafik i Sverige og i Norge samt gennem Danmark til Ruhr-distriktet i Tyskland.
Se Danske jernbaner og Hector Rail
Hellerup Station
Hellerup Station er en jernbanestation i København, der trods navnet er beliggende på Ydre Østerbro og ikke i selve Hellerup.
Se Danske jernbaner og Hellerup Station
Helsingør
Helsingør er en by ved kysten i det nordøstlige Nordsjælland og ligger som porten til resten af Skandinavien.
Se Danske jernbaner og Helsingør
Helsingør Station
Helsingør Station (ofte også kaldet Helsingør Banegård) er en jernbanestation i Helsingør i Nordsjælland.
Se Danske jernbaner og Helsingør Station
Helsingborg
Helsingborg er en by i Skåne i det sydlige Sverige.
Se Danske jernbaner og Helsingborg
Helstaten
Helstaten 1814-1864, i rød, tysk atlas 1848 Helstaten var en statsdannelse centreret omkring Danmark, der opstod i 1814 og varede til 1864 og som omfattede: Kongeriget.
Se Danske jernbaner og Helstaten
Herning-Viborg-banen
Banens linjeføring | Herning-Viborg banen var jernbanestrækningen mellem Herning og Viborg.
Se Danske jernbaner og Herning-Viborg-banen
Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.
Se Danske jernbaner og Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Slesvig
Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.
Se Danske jernbaner og Hertugdømmet Slesvig
Himmerlandsbanerne
Banernes placering Linjeføring Hobro-Løgstør Viborg-Ålestrup med de to linjeføringer ved Viborg | Udsigt over Aalestrup og Aalestrup Realskole – i forgrunden tv. broen over Simested Åog den høje banedæmning Himmerlandsbanerne var en statsbane og en privatbane, der med Aalestrup som knudepunkt forbandt Løgstør med Viborg og Hobro.
Se Danske jernbaner og Himmerlandsbanerne
Hirtshalsbanen
Hirtshalsbanen er en 17,9 km lang jernbane mellem Hjørring og Hirtshals i Vendsyssel.
Se Danske jernbaner og Hirtshalsbanen
Hjørring Privatbaner
Banernes placering Hjørring Privatbaner var et jernbaneselskab, der blev oprettet 1.
Se Danske jernbaner og Hjørring Privatbaner
Holbæk
Drone foto fra freesky.dk Holbæk er en by på Nordvestsjælland ca.
Hornbækbanen
Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen (HHGB), også kaldet Hornbækbanen, er en nordsjællandsk privatbane under Lokaltog.
Se Danske jernbaner og Hornbækbanen
Horsens Vestbaner
Banernes placering Banernes linjeføring | Damplokomotiv fra Horsens Vestbaner. Lokomotivet tilhører nu Mariager-Handest Veteranjernbane. Horsens Vestbaner (HV) var en dansk privatbane, der startede med Horsens-Tørring Banen (HTB) – eller Tørringbanen – i 1891.
Se Danske jernbaner og Horsens Vestbaner
Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Endestationen i Bryrup på et kort udarbejdet 1909 - 1913 Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane (HBS) – eller Bryrupbanen – var en dansk privatbane, der blev anlagt i flere etaper og nedlagt 30. marts 1968.
Se Danske jernbaner og Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane
Horsens-Juelsminde Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Horsens-Juelsminde Jernbane (HJJ) – eller Juelsmindebanen eller Bjerreherredsbanen – var en dansk privatbane mellem Horsens og Juelsminde 1884-1957.
Se Danske jernbaner og Horsens-Juelsminde Jernbane
Horsens-Odder Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Horsens Havnebanes spor, som ligger der endnu, krydser Sønderbrogade. Th. for havnebanen gik Horsens-Odder-banen, som havde trinbræt her med perron både før og efter vejen Hundslund-Åkjær natursti passerer Oldrup trinbræt Horsens-Odder Jernbane (HOJ) var en dansk privatbane mellem Horsens og Odder 1904-67.
Se Danske jernbaner og Horsens-Odder Jernbane
Hovedstadens Lokalbaner
Hovedstadens Lokalbaner A/S (HL) var et infrastrukturselskab, der ejede fem nordsjællandske privatbaner og Lille Nord.
Se Danske jernbaner og Hovedstadens Lokalbaner
IC3
IC3, litreret MFA-FF-MFB (MF), er betegnelsen for et dieseldrevet togsæt, der består af tre vogne med i alt 140-177 siddepladser og en maksimalt tilladt hastighed på 160-180 km/t.
IC4
IC4, litreret MG-FH-FG-MG, er DSB's nyeste lyntogs- og intercity-togsæt, der er produceret af AnsaldoBreda i Italien, og som har lagt navn til IC4-sagen.
IC4-sagen
IC4-togsæt ved Sonnesgade i Aarhus (2014). IC4-sagen er en sag om DSB's anskaffelse af 83 nye IC4- og 23 IC2-togsæt, der som følge af leveringsvanskeligheder og lav driftsstabilitet ikke blev indsat fuldt ud i den almindelige drift.
Se Danske jernbaner og IC4-sagen
IKEA Rail
IKEA Rail AB er en svensk-baseret jernbaneoperatør, der fra 11. juni 2002 frem til den 15. januar 2004 drev godstrafik transit gennem Danmark, bl.a. med egne lokomotiver T66.
Se Danske jernbaner og IKEA Rail
Ingeniøren
Ingeniøren, også kaldet Nyhedsmagasinet Ingeniøren, er et dansk ingeniør fagblad med fokus på udviklingen indenfor teknologi og naturvidenskab sat i en samfundsmæssig sammenhæng.
Se Danske jernbaner og Ingeniøren
InterCity
Det danske InterCity-net 2021 med InterCity i rød og InterCityLyn i orange. IR4 som InterCity i Odense. Interiør i IC3 (ca. 2006 og frem). Interiør i IC3 (indtil ca. 2006). Dekorationerne på væggen er individuelle for alle togsæt. Interiør i et IR4-tog (indtil ca.
Se Danske jernbaner og InterCity
InterCityLyn
Det danske InterCity-net 2021 med InterCity i rød og InterCityLyn i orange. InterCityLyn er navnet på Danmarks lyntogsforbindelser, dvs.
Se Danske jernbaner og InterCityLyn
IR4
IR4, litreret ER-FR-FR-ER, er et elektrisk togsæt leveret til DSB af ABB Scandia i 1993-1997 i 44 eksemplarer.
Jævnstrøm
Jævnstrøm (engelsk: Direct Current, DC) er elektrisk strøm, der altid løber i samme retning.
Se Danske jernbaner og Jævnstrøm
Jernbane
Malmö. Kort over den dominerende sporvidde i forskellige lande. En jernbane er en transport, der foregår på en skinnevej til passagerer og gods med tog.
Se Danske jernbaner og Jernbane
Jernbanebroen over Limfjorden
Jernbanebroen over Limfjorden har siden 2003 været det officielle navn for jernbanebroen mellem Aalborg og Nørresundby, der ofte blot kaldes Jernbanebroen.
Se Danske jernbaner og Jernbanebroen over Limfjorden
Jernbanefærge
Scandlines' M/F Tycho Brahe fungerede frem til 2000 som kombineret bil- og jernbanefærge. En jernbanefærge er en færge designet til at overføre jernbanevogne og derved at forbinde to eller flere jernbaner på landjorden.
Se Danske jernbaner og Jernbanefærge
Jernbaneloven af 20. marts 1918
Jernbaneloven af 20.
Se Danske jernbaner og Jernbaneloven af 20. marts 1918
Jernbaneloven af 27. maj 1908
Jernbaneloven af 27.
Se Danske jernbaner og Jernbaneloven af 27. maj 1908
Jernbaneloven af 29. marts 1924
Jernbaneloven af 29.
Se Danske jernbaner og Jernbaneloven af 29. marts 1924
Jernbaneloven af 8. maj 1894
Jernbaneloven af 8.
Se Danske jernbaner og Jernbaneloven af 8. maj 1894
Jernbanerne på Mors
Højbro fra 1924 over Næssundvej i Nykøbing, beregnet til at føre over to statsbanespor th. og et privatbanespor tv. Jernbanerne på Mors er en række planlagte jernbanestrækninger på Mors, som aldrig blev realiseret.
Se Danske jernbaner og Jernbanerne på Mors
Jernbaneulykker
Jernbaneulykker er en liste over større jernbaneulykker i Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem til nutiden.
Se Danske jernbaner og Jernbaneulykker
Jernbaneverket
Jernbaneverket (JBV) var en norsk offentlig myndighed underlagt Samferdselsdepartementet, med ansvar for de norske jernbaners infrastruktur (skinner, signaler, sporskifter osv.), en del stationsbygninger og drift af jernbaneanlæggene i øvrigt.
Se Danske jernbaner og Jernbaneverket
Jylland
Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.
Se Danske jernbaner og Jylland
Jysk-Fyenske Jernbaner
De Jysk-Fyenske Jernbaner (JFJ) var et dansk jernbaneselskab dannet af staten i 1867.
Se Danske jernbaner og Jysk-Fyenske Jernbaner
Kalmar
Kalmar er hovedby i Kalmar kommune og residensby i Kalmar län, Småland, Sverige.
Kalvehavebanen
Banens placering Banens linjeføring Kalvehavebanen (KB) var en dansk privatbane mellem Vordingborg og Kalvehave (1897–1959).
Se Danske jernbaner og Kalvehavebanen
Karlskrona
Karlskrona er en by i Blekinge i det sydlige Sverige med indbyggere.
Se Danske jernbaner og Karlskrona
København
København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.
Se Danske jernbaner og København
København-Køge-Ringsted-banen
| København-Køge-Ringsted-banen, også kaldet Den nye bane København-Ringsted eller blot Ny bane er en dobbeltsporet og elektrificeret jernbane på Sjælland fra København via Køge til Ringsted.
Se Danske jernbaner og København-Køge-Ringsted-banen
København-Slangerup Banen
København-Slangerup Banen (KSB) var et dansk privat jernbaneselskab, der anlagde og drev Slangerupbanen mellem København L (Lygten) og Slangerup.
Se Danske jernbaner og København-Slangerup Banen
Københavns Hovedbanegård
Københavns Hovedbanegård eller København H (i København kaldet Hovedbanegården eller Hovedbanen) er den største jernbanestation i København.
Se Danske jernbaner og Københavns Hovedbanegård
Københavns Lufthavn
Kontroltårnet i Kastrup Københavns Lufthavn, Kastrup er den største lufthavn i Danmark.
Se Danske jernbaner og Københavns Lufthavn
Københavns Lufthavn Station (Øresundsbanen)
Københavns Lufthavn Station er en underjordisk jernbanestation beliggende under Terminal 3 i Københavns Lufthavn, Kastrup på det østlige Amager.
Se Danske jernbaner og Københavns Lufthavn Station (Øresundsbanen)
Københavns Metro
Københavns Metro er et metrosystem med 39 stationer, heraf 25 underjordiske, 1 nedgravet åbent (Øresund) og 13 over terræn.
Se Danske jernbaner og Københavns Metro
Køge Bugt-banen
Køge Bugt-banen er en betegnelse for S-banen, der går fra København til Køge.
Se Danske jernbaner og Køge Bugt-banen
Køge-Ringsted Banen
Banens placering Banens linjeføring Køge-Ringsted Banen (KRB) var en dansk privatbane mellem Køge og Ringsted 1917-63.
Se Danske jernbaner og Køge-Ringsted Banen
Køreledning
Køreledningen hænger over skinnerne... pantograf. En køreledning er den ledning, der som plusledning overfører strøm til et elektrisk tog eller en sporvogn.
Se Danske jernbaner og Køreledning
Klampenborgbanen
Klampenborgbanen er en jernbane mellem Hellerup og Klampenborg.
Se Danske jernbaner og Klampenborgbanen
Kolding
Kolding er en fjordby i Sydjylland og er med sine Danmarks 8. største by.
Se Danske jernbaner og Kolding
Kolding Sydbaner
| Jernbanebroen over Kolding Åførte sporet fra Kolding Statsbanestation til Kolding Syd Station Sporføringen i Kolding omkring 1910 Kolding Sydbaner (KS) var et privatbaneselskab, som 1911-48 betjente Koldings sydlige opland med baner til Hejlsminde og Vamdrup.
Se Danske jernbaner og Kolding Sydbaner
Kolding-Egtved Jernbane
Banens linjeføring – omvejen ind til Nordbanegården ses tydeligt | Kolding-Egtved Jernbane (KEJ) – eller Egtvedbanen – (1898-1930) mellem Kolding og Egtved var Koldings første privatbane og en af de første danske privatbaner, der blev nedlagt.
Se Danske jernbaner og Kolding-Egtved Jernbane
Kong Christian den X's Bro
Kong Christian den X's Bro er en 331 meter lang og 12,6 meter bred kombineret bue- og klapbro over den sydlige del af Als Sund i Sønderborg, der forbinder Jylland med Als.
Se Danske jernbaner og Kong Christian den X's Bro
Korsør Station
Korsør Station er en dansk jernbanestation i Korsør.
Se Danske jernbaner og Korsør Station
Kystbanen
Hans Andersen Kystbanen er den dobbeltsporede og elektrificerede jernbanestrækning mellem København H og Helsingør.
Se Danske jernbaner og Kystbanen
Landekode
Denne artikel viser en oversigt over standarder for landekoder.
Se Danske jernbaner og Landekode
Langå-Bramming-banen
Banens placering Banens linjeføring Gudenåbroerne i Silkeborg, forrest den nedlagte Gjernbane, bagest den eksisterende bane til Skanderborg Kolonnehus til banepersonalet mellem Christianshede og Hjøllund | Langå-Bramming-banen var en af DSB's betegnelser for den jernbane, der gik diagonalt gennem Jylland mellem Randers og Esbjerg, altså skævt i forhold til de hidtidige baner, der gik nord-syd og øst-vest.
Se Danske jernbaner og Langå-Bramming-banen
Langå-Struer-banen
Langå-Struer-banen er en 102,4 km lang enkeltsporet jernbanestrækning i Midtjylland mellem Langå og Struer.
Se Danske jernbaner og Langå-Struer-banen
Langelandsbanen
24 timers uret på Rudkøbing Station Banens placering Banens linjeføring Langelandsbanen (LB) var en dansk privatbane på Langeland 1911-62.
Se Danske jernbaner og Langelandsbanen
Lübeck
Lübecks bymidte set mod SSV. Lübeck eller Lybæk er en gammel hansestad i det nordlige Tyskland, beliggende cirka 15 kilometer syd for Østersøen ved floden Trave.
Lemvig-Struer Jernbane
Lemvig-Struer Jernbane (LSJ) var en planlagt jernbanestrækning mellem de to nordvestjyske købstæder Lemvig og Struer.
Se Danske jernbaner og Lemvig-Struer Jernbane
Lemvigbanen
VLTJ Y-tog i Lemvig Lemvigbanen blev anlagt og oprindeligt drevet af de to selskaber Vemb-Lemvig Jernbane (VLJ) og Lemvig-Thyborøn Jernbane (LTJ), som 16.
Se Danske jernbaner og Lemvigbanen
Lernacken
Kunstværket ''The movement meter for Lernacken - The Tower'' af Olafur Eliasson fra 2000 Lernacken er et landområde i det sydvestlige Malmø i Skåne i Sverige, mellem Bunkeflostrand og Limhamn.
Se Danske jernbaner og Lernacken
Lillebæltsbroen (1935)
Lillebæltsbroen – nu også Den gamle Lillebæltsbro – er en kombineret jernbane- og vejbro og blev den første faste forbindelse mellem Jylland og Fyn.
Se Danske jernbaner og Lillebæltsbroen (1935)
Litra EG
Litra EG er typebetegnelsen for 13 ellokomotiver, som DSB modtog i 1999 og 2000 fra det tyske firma Siemens AG af typen Siemens ES64 EuroSprinter.
Se Danske jernbaner og Litra EG
Litra MS
Litra MS fotograferet på prøvekørsel i Randers i foråret 1935 Litra MS, hvis fulde oprangering lyder MS-AA-MS, er et trevogns togsæt og var den første type lyntog hos DSB.
Se Danske jernbaner og Litra MS
Litra MZ
Lokomotivet Litra MZ 1401 som leveredes til DSB i 1967 Litra MZ er betegnelsen for 61 dieselelektriske lokomotiver leveret til DSB i fire serier (I-IV) i perioden 1967-1978.
Se Danske jernbaner og Litra MZ
Lokaltog
Lint 41 i Hillerød. IC2 i Nykøbing Falster. Lokaltog er en dansk jernbanevirksomhed og infrastrukturforvalter, der står for drift og vedligeholdelse af ni privatbaner på Sjælland, Lolland og Falster.
Se Danske jernbaner og Lokaltog
Lollandsbanen
Kort over Lollandsbanen Maribo Station 2006 Lollandsbanen er en dansk privatbane mellem Nykøbing F og Nakskov, indviet i 1874.
Se Danske jernbaner og Lollandsbanen
Lov (jura)
Lovbøger indeholdende lovgivningen på Jersey fra 1771 og frem Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget, jf.
Se Danske jernbaner og Lov (jura)
Lufthavnsbanen
| Lufthavnsbanen er en jernbane mellem Lindholm i Nørresundby og Aalborg Lufthavn, der åbnede for driften 13.
Se Danske jernbaner og Lufthavnsbanen
Lunderskov-Esbjerg-banen
Kort over Lunderskov-Esbjerg-banen. | Baneterrænet vest for Vejen Station 2020 Lunderskov-Esbjerg-banen er jernbanen mellem Lunderskov og Esbjerg i Sydjylland.
Se Danske jernbaner og Lunderskov-Esbjerg-banen
Lundtoftebanen
Lundtoftebanen var en planlagt S-bane, der skulle have gået fra Jægersborg til Nærum.
Se Danske jernbaner og Lundtoftebanen
Malmø
Malmø (Malmö, gammeldansk: Malmoghe eller Malmhauge) er en storby i Skåne i det sydlige Sverige.
Mariager-Fårup-Viborg Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Mariager-Fårup-Viborg Jernbane (MFVJ) – eller Mariagerbanen – var en dansk privatbane.
Se Danske jernbaner og Mariager-Fårup-Viborg Jernbane
Mariager-Handest Veteranjernbane
Mariager-Handest Veteranjernbane er en 19 km lang bane, der blev etableret midt i 1960'erne, hvor størsteparten af Danmarks lokale jernbanenet blev nedlagt, således også Mariager-Fårup-Viborg Jernbane, der var blevet anlagt som to jernbaner – Viborg-Fårup og Mariager-Fårup – men drevet under ét i perioden 1.
Se Danske jernbaner og Mariager-Handest Veteranjernbane
Maribo-Bandholm Jernbane
Banens linjeføring Maribo omkring år 1900 Maribo-Bandholm Jernbane (MBJ), også kendt som Bandholmbanen, var Lolland-Falsters første jernbane, åbnet i 1869.
Se Danske jernbaner og Maribo-Bandholm Jernbane
Maribo-Torrig Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Maribo-Torrig Jernbane (MTJ) – eller Torrigbanen – var en dansk privatbane (1924-41) mellem Maribo og Torrig, der var station på Nakskov-Kragenæs Jernbane.
Se Danske jernbaner og Maribo-Torrig Jernbane
Marius Abel Nielsen Slebsager
Marius Abel Nielsen Slebsager Marius Abel Nielsen Slebsager (13. november 1874 i Slebsager – 29. november 1962 i København) var en dansk politiker, minister og lærer.
Se Danske jernbaner og Marius Abel Nielsen Slebsager
Masnedø-Orehoved
Masnedø-Orehoved var en færgerute, der transporterede tog imellem Masnedø og Falster.
Se Danske jernbaner og Masnedø-Orehoved
Masnedsundbroen
Masnedsundbroen eller Masnedøbroen er en vej- og jernbanebro, der fører over Masnedsund mellem Vordingborg på Sjælland og Masnedø.
Se Danske jernbaner og Masnedsundbroen
Meterspor
Meterspor på Harzer Schmalspurbahnen nær Schierke i Tyskland. Meterspor er sporvognsspor og jernbanespor, anlagt som smalsporsbane med en sporvidde på 1000 mm.
Se Danske jernbaner og Meterspor
Metro Service A/S
Metro Service A/S er en dansk virksomhed, der varetager driften og vedligeholdelsen af Københavns Metro på vegne af Ansaldo STS, der har det overordnede driftansvar.
Se Danske jernbaner og Metro Service A/S
Midtjyske Jernbaner
Midtjyske Jernbaner A/S (Mjba) er et dansk jernbaneselskab, der ejer og driver Lemvigbanen mellem Vemb, Lemvig og Thyborøn i Nordvestjylland.
Se Danske jernbaner og Midtjyske Jernbaner
Militærsporet
Militærsporet i Næstved var et 1,63 km langt forbindelsesspor, der i 1892 blev anlagt sammen med Slagelse-Næstved-banen mellem den og Køgebanen – den daværende Sydbane – så der kunne køre tog direkte mellem de to baner uden at komme ind på Næstved Station for at rebroussere.
Se Danske jernbaner og Militærsporet
Mommark-banen
Amtsbanerne på Als, hvis tracè mellem Sønderborg og Mommark i vidt omfang blev genbrugt af Mommark-banen | Mommark-banen var en jernbanestrækning på Als, drevet af DSB mellem Sønderborg og Mommark Færge 1933-1962.
Se Danske jernbaner og Mommark-banen
Nakskov-Kragenæs Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Nakskov-Kragenæs Jernbane (NKJ) – eller Kragenæsbanen – var en dansk privatbane, der fra 1915 til 1967 gik mellem Nakskov og færgebyen Kragenæs på det nordlige Lolland.
Se Danske jernbaner og Nakskov-Kragenæs Jernbane
Nakskov-Rødby Jernbane
Banens linjeføring Nakskov-Rødby Jernbane (NRJ) var en dansk privatbane mellem Nakskov og Rødby 1926-53.
Se Danske jernbaner og Nakskov-Rødby Jernbane
Nærumbanen
| Banens linjeføring, både den oprindelige og den nuværende Lyngby-Vedbæk Jernbanes indvielse i 1900 Nærumbanen – eller Jægersborg-Nærum Jernbane – er en lokalbane, oprindeligt mellem Lyngby og Vedbæk, nu mellem Jægersborg og Nærum.
Se Danske jernbaner og Nærumbanen
Næstved-Præstø-Mern Banen
Banens placering Banens linjeføring Næstved-Præstø-Mern Banen (NPMB) var en dansk privatbane, der startede som Præstø-Næstved Jernbane (PNJ) i 1900 og blev forlænget fra Præstø til Mern i 1913.
Se Danske jernbaner og Næstved-Præstø-Mern Banen
Nørre Salling Jernbane
Sundsøre pakhus Nørre Salling Jernbane var en planlagt jernbanestrækning på det nordøstlige Salling.
Se Danske jernbaner og Nørre Salling Jernbane
Nordbanen
Nordbanen angivet med tyk rød og Lille Nord med tynd rød streg. Nordbanen var oprindeligt jernbanen København-Hillerød-Helsingør, en strækning på 60,9 kilometer.
Se Danske jernbaner og Nordbanen
Nordfalsterske Jernbane
Nordfalsterske Jernbane eller Stubbekøbing-Nørre Alslev-Guldborg-banen var en planlagt jernbanestrækning på Falster, som aldrig blev realiseret.
Se Danske jernbaner og Nordfalsterske Jernbane
Nordfyenske Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Nordfyenske Jernbane (NFJ) – eller Bogensebanen – var en dansk privatbane mellem Odense og Bogense via Otterup 1882-1966.
Se Danske jernbaner og Nordfyenske Jernbane
Nordjyske Jernbaner
Kort over jernbaner i Nordjylland og Vendsyssel-Thy. Nordjyske Jernbaner markeret med brun. Nordjyske Jernbaner (NJ) er et jernbaneselskab, som driver de to lokalbaner Skagensbanen og Hirtshalsbanen i Vendsyssel samt lokaltog mellem Skørping og Frederikshavn.
Se Danske jernbaner og Nordjyske Jernbaner
Nordvestbanen
Nordvestbanen Nordvestbanen, også kaldt Kalundborgbanen, er en statsejet jernbane mellem Roskilde og Kalundborg.
Se Danske jernbaner og Nordvestbanen
Nordvestfyenske Jernbane
Banens placering Linjeføring Odense-Middelfart Linjeføring Brenderup-Bogense Nordvestfyenske Jernbane (forkortet OMB for Odense-Middelfart-Bogense) – eller Brenderupbanen – var en privatbane 1911-1966 mellem Odense og Middelfart via Brenderup med en sidelinje mellem Brenderup og Bogense.
Se Danske jernbaner og Nordvestfyenske Jernbane
Normalspor
En jernbane med normalspor Normalspor er jernbanespor anlagt med sporvidden 1.435 mm.
Se Danske jernbaner og Normalspor
Nyborg Station
Nyborg Station er en dansk jernbanestation i Nyborg.
Se Danske jernbaner og Nyborg Station
Nyborg-Knudshoved-banen
Knudshoved Station Knudshoved Stations boliger th. I oplagshuset tv. var der sovestuer Nyborg-Knudshoved-banen – eller Knudshovedbanen – var en jernbane fra Nyborg Station til Knudshoved og Slipshavn.
Se Danske jernbaner og Nyborg-Knudshoved-banen
Nyborg-Ringe-Faaborg Banen
Banens placering Ringe-Faaborg Banens linjeføring Ringe-Nyborg Banens linjeføring Nyborg-Ringe-Faaborg Banen var en dansk jernbanestrækning, der blev åbnet i to etaper: Ringe-Faaborg Banen (RFB) i 1882 og Ringe-Nyborg Banen (RNB) i 1897.
Se Danske jernbaner og Nyborg-Ringe-Faaborg Banen
Nykøbing Falster
Nykøbing Falster er en gammel købstad og den største by på Falster med, inkl.
Se Danske jernbaner og Nykøbing Falster
Odder-Hov-banen
Hads-Ning Herreders Jernbanes linjeføring Y-tog i 1974 Odder-Hov-banen var en dansk jernbanestrækning, som privatbaneselskabet Hads-Ning Herreders Jernbane oprettede samtidig med Odderbanen, der efter nedlæggelsen af Odder-Hov strækningen fortsatte med at køre mellem Aarhus H og Odder og 9.
Se Danske jernbaner og Odder-Hov-banen
Odderbanen
Odderbanen (tidligere kendt som Odder-grisen) er en tidligere jernbane og nuværende letbane mellem Aarhus og Odder.
Se Danske jernbaner og Odderbanen
Oddesundbroen
Oddesundbroen er en vej- og jernbaneforbindelse i Struer Kommune over farvandet Oddesund, der er beliggende i den vestlige del af Limfjorden.
Se Danske jernbaner og Oddesundbroen
Odense
Odenses byvåben på rådhuset Odense er Danmarks tredjestørste by (efter København og Aarhus) og Fyns største by med.
Odense Banegård
Odense Banegård, eller Odense Station, er den primære station i Odense beliggende på Østre Stationsvej.
Se Danske jernbaner og Odense Banegård
Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane (OKMJ) – eller Kertemindebanen – var en dansk privatbane, der startede som Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane (OKDJ) og senere blev forlænget fra Dalby til Martofte.
Se Danske jernbaner og Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane
Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane (ONFJ) – eller Brobybanen – var en dansk privatbane (1906-1954).
Se Danske jernbaner og Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane
Odsherreds Jernbane
Y-tog på Nørre Asmindrup Station. Odsherreds Jernbane A/S (OHJ) var et privat jernbaneselskab, der frem til 2003 drev Odsherredsbanen – i spøg kaldet Ohioekspressen – mellem Holbæk og Nykøbing Sjælland, indviet i 1899.
Se Danske jernbaner og Odsherreds Jernbane
Padborg
Padborg (tysk: Pattburg) er en dansk grænseby i Sønderjylland med, beliggende 6 km nord for Flensborg-bydelen Harreslev i Tyskland, 5 km sydvest for Kruså og 26 km syd for Aabenraa.
Se Danske jernbaner og Padborg
Peberholm
Peberholm set fra nordvest. Peberholm er en 4 kilometer lang og 400 meter bred kunstig ø anlagt 1 km syd for Saltholm i Øresund.
Se Danske jernbaner og Peberholm
Per Aarsleff (virksomhed)
Per Aarsleff A/S (nogle gange blot Aarsleff) er en børsnoteret bygge- og anlægsvirksomhed med aktiviteter over hele landet og flere steder i udlandet.
Se Danske jernbaner og Per Aarsleff (virksomhed)
Persontog
X 2000-tog på Københavns Hovedbanegård 2009. Persontog, også kaldet passagertog, er tog beregnet til persontransport.
Se Danske jernbaner og Persontog
Portable Document Format
Portable Document Format (PDF) er et åben standard-filformat skabt af Adobe Systems i 1993.
Se Danske jernbaner og Portable Document Format
Privatbanen Sønderjylland
PBS MY 1110 og MY 1122 i Horsens med Maersktog i sommeren 2000 Litra MY 1122 tilhørende Privatbanen Sønderjylland i Tønder Privatbanen Sønderjylland (PBS) var et dansk jernbaneselskab, der opstod i 1997 som den første "nye" danske privatbane.
Se Danske jernbaner og Privatbanen Sønderjylland
Privatbanerne i Thy
Privatbanerne i Thy er tre jernbanestrækninger, som var optaget i jernbanelovene, men aldrig blev anlagt.
Se Danske jernbaner og Privatbanerne i Thy
Puttgarden
Tilkørselsrampe ved færgen i Puttgarden Puttgarden er et færgeleje (en færgehavn) ved Femern Bælt i det nordlige Tyskland.
Se Danske jernbaner og Puttgarden
Randers-Aalborg Jernbane
Randers-Aalborg Jernbane er en dansk jernbanestrækning mellem Randers og Aalborg over Hobro.
Se Danske jernbaner og Randers-Aalborg Jernbane
Randers-Hadsund Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Randers o. 1900 med havnesporet og Hadsundbanegården i Fischersgade (nr. 40 på kortet) Vejen fra Hadsund Syd station til færgestedet Hadsund Nord Station i 1969 Randers-Hadsund Jernbane (RHJ) var et dansk privatbaneselskab, der anlagde og drev jernbanen mellem Randers og Hadsund.
Se Danske jernbaner og Randers-Hadsund Jernbane
Randers-Ryomgård-banen
Banens placering Banens linjeføring Randers-Ryomgård-banen var en dansk jernbanestrækning mellem Randers og Ryomgård (1876–1971).
Se Danske jernbaner og Randers-Ryomgård-banen
Rødby
Rødby er en by og købstad på Lolland med beliggende i Lolland Kommune, Region Sjælland.
Rødbyhavn
Rødbyhavn er en by på Lollands lavtliggende sydkyst med.
Se Danske jernbaner og Rødbyhavn
Rødekro-Løgumkloster-Bredebro Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Rødekro-Løgumkloster-Bredebro Jernbane – også kaldt Klosterbanen, fordi Løgumkloster i daglig tale hedder Kloster – var en jernbanestrækning mellem Rødekro og Bredebro i Sønderjylland.
Se Danske jernbaner og Rødekro-Løgumkloster-Bredebro Jernbane
Region Hovedstaden
Region Hovedstaden er med sine den mest folkerige af Danmarks fem regioner.
Se Danske jernbaner og Region Hovedstaden
Regionstog A/S
IC2-togsæt på Lollandsbanen i Krungerup. Regionstogs baner markeret med brun. Regionstog A/S (RT) var et dansk jernbaneselskab, der 1. januar 2009 overtog driften af de tre privatbaner i Region Sjælland: Vestsjællands Lokalbaner, Østbanen og Lollandsbanen.
Se Danske jernbaner og Regionstog A/S
Rejseplanen
Rejseplanen.dk er en søgemaskine for den offentlige transport i Danmark.
Se Danske jernbaner og Rejseplanen
Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Nørre Omme Kirke i det sogn, der gav Ørnhøjbanen dens første navn Banestien fra Holstebro Sydbanegård til Sønderport (DSB) gennem en viadukt fra 1924 Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane (RØHJ) – eller Ørnhøjbanen – var en dansk privatbane.
Se Danske jernbaner og Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane
Ringsted
| |- | Sankt Bendts Kirke. | Ringsted er en by på Midtsjælland med i Ringsted Kommune under Region Sjælland.
Se Danske jernbaner og Ringsted
Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Gjerrild Vandrerhjem, Dyrehavevej 9. Tidligere remise. Her slutter Gjerrildbanestien Grenaa Vestbanegårds remise Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane (RGGJ) – eller Gjerrildbanen – var en dansk privatbane fra Ryomgård til Gjerrild, senere forlænget til Grenaa.
Se Danske jernbaner og Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane
S-tog
4. generations S-tog set forfra på den i 2007 nedlagte linje B+. I dag er der kun 4. generations S-tog på skinnerne. Kort over s-togsnettet pr. 2019 S-tog er de københavnske lokaltog, der forbinder den indre by med Hillerød, Klampenborg, Frederikssund, Farum, Høje-Taastrup og Køge.
Sallingbanen
Banens placering Banens linjeføring Skives gamle jernbanerestauration på Nordbanevej 23 blev åbnet 7. juni 1885 – skulpturen markerer, at Skive Holdeplads/Skive Nord lå lige overfor Den eneste rest af stationen i Nykøbing Mors er ekspeditionsbygningen ved færgelejet, Jernbanevej 3 | Sallingbanen – også kendt som Skive-Glyngøre Banen eller Glyngørebanen – var en dansk statsbane mellem Skive og Glyngøre.
Se Danske jernbaner og Sallingbanen
Sønderborgbanen
| Sønderborgbanen er en 42 km lang jernbane mellem Tinglev og Sønderborg.
Se Danske jernbaner og Sønderborgbanen
Sønderjylland
Det nuværende Sønderjylland (lyserødt) og Sydslesvig (lyseblåt) Det historiske Sønderjylland Ved Sønderjylland forstås i dag de landsdele, der ved genforeningen i 1920 blev en del af det danske kongerige efter at have været under tysk styre siden 1864.
Se Danske jernbaner og Sønderjylland
Sebbersund-Løgstør-Overlade Jernbane
Løgstør Station Sebbersund-Løgstør-Overlade Jernbane var en jernbanestrækning, der var med i den store jernbanelov fra 1918, men ikke blev anlagt.
Se Danske jernbaner og Sebbersund-Løgstør-Overlade Jernbane
Siemens AG
Siemens AG blev grundlagt i 1847 i Berlin af Werner von Siemens.
Se Danske jernbaner og Siemens AG
Silkeborg-Herning Jernbane
Silkeborg-Herning Jernbane (SHJ) var en dansk privatbane mellem Silkeborg og Herning.
Se Danske jernbaner og Silkeborg-Herning Jernbane
Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Remisen i Kjellerup på Dæmningen 2, nu Jysk Brandmuseum Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane (SKRJ) – eller Kjellerupbanen – var en dansk privatbane.
Se Danske jernbaner og Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane
SJ
Et af SJ's X 2000-tog i Lund SJ AB er et svensk statsligt aktieselskab, som primært varetager jernbanetrafik i Sverige.
Sjælland
Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95.
Se Danske jernbaner og Sjælland
Sjællandske midtbane
Banens placering Banens projekterede linjeføring inkl. Frederikssund-Hillerød Den sjællandske midtbane, også kaldet Midtbanen er en nu delvis nedlagt jernbanestrækning på Sjælland.
Se Danske jernbaner og Sjællandske midtbane
Skagensbanen
Banens linjeføringer Tog fra Nordjyske Jernbaner på Frederikshavn Station Skagensbanen M11 med godstog mellem Skagen og Frederikshavn En stor del af banen er lige strækninger i fladt terræn, her ved Bunken Station Hulsig Station Apholmen Trinbræt (nedlagt) Skagensbanen (SB) – oprindeligt Frederikshavn-Skagen Banen (FSB) eller Frederikshavn-Skagen Jernbane (FSJ) – er en 39,7 km lang privatbane i Vendsyssel mellem Frederikshavn og Skagen.
Se Danske jernbaner og Skagensbanen
Skanderborg-Skjern-banen
| Skanderborg-Skjern-banen, også kaldet Den Jyske Midtbane, er en dansk jernbane fra Skanderborg over Silkeborg og Herning til Skjern.
Se Danske jernbaner og Skanderborg-Skjern-banen
Skælskørbanen
Banens placering Banens linjeføring Skælskørbanen mellem Dalmose og Skælskør blev åbnet som statsbane i 1892 sammen med Slagelse-Næstved-banen, som den var sidebane til.
Se Danske jernbaner og Skælskørbanen
Skive-Vestsalling Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Skive-Vestsalling Jernbane (SVJ) – eller Vestsallingbanen – var en dansk privatbane mellem Skive og Rødding i Vestsalling 1924-66.
Se Danske jernbaner og Skive-Vestsalling Jernbane
Skjern-Videbæk-banen
Banens placering Banens linjeføring Udrangerede godsvogne ved Herborg Station Skjern-Videbæk-banen – eller bare Videbækbanen – var en dansk statsbane mellem Skjern og Videbæk 1920-55 (godstrafikken fortsatte til 1981).
Se Danske jernbaner og Skjern-Videbæk-banen
Slagelse-Næstved-banen
Banens placering Banens linjeføring Slagelse-Næstved banen var en statsbane, der blev anlagt mellem Slagelse og Næstved i 1891-92 sammen med sidebanen Dalmose-Skælskør.
Se Danske jernbaner og Slagelse-Næstved-banen
Slagelse-Værslev-banen
Kort over banens forløb Slagelse-Værslev banen er en nu delvis nedlagt statsbanestrækning mellem Værslev og Slagelse via Høng.
Se Danske jernbaner og Slagelse-Værslev-banen
Smalspor
Smalspor i Finland Smalsporbane i Sachsen (Weißeritztalbahn) Smalspor er en betegnelse, der bruges om en jernbane med en sporvidde, der er mindre end normalspor – 1435 mm.
Se Danske jernbaner og Smalspor
Snoghøj-Taulov-banen
Snoghøj-Taulov-banen er en shuntforbindelse syd om Fredericia mellem Snoghøj og Taulov, der forbinder den fynske hovedbane og Fredericia-Vamdrup-banen.
Se Danske jernbaner og Snoghøj-Taulov-banen
Sorø-Vedde-banen
Banens placering Sorø-Vedde-banen – eller Veddebanen – var 1903-50 en dansk statsbane mellem Sorø på København-Korsør-banen og Vedde på Høng-Tølløse Jernbane.
Se Danske jernbaner og Sorø-Vedde-banen
Stat
En stat er et geografisk omgrænset område, der udgør en selvstændig politisk enhed og har et et fælles overhoved for områdets befolkning.
Stockholm
Stockholm (latin Holmia) er hovedstad i Sverige, landets og Skandinaviens største by.
Se Danske jernbaner og Stockholm
Storebælt
Storebælt er beliggende mellem Sjælland og Fyn. Storebælt er farvandet mellem Sjælland og Lolland på den ene, Fyn og Langeland på den anden side.
Se Danske jernbaner og Storebælt
Storebæltsforbindelsen
Solnedgang bag højbroen Højbroen set fra Sprogø. Højbroen og en del af landanlægget for lavbroerne. Undersiden af lavbroerne. Sprogø-siden. Storebæltsforbindelsen (også kendt som Storebæltsbroen) er en kombineret bro- og tunnelforbindelse beregnet til tog- og motortrafik, der krydser Storebælt og forbinder Fyn og Sjælland.
Se Danske jernbaner og Storebæltsforbindelsen
Storebæltsoverfarten
Jernbanefærgen M/F ''Prins Joachim'' ankommer til Nyborg, 1991/92. Storebæltsoverfarten var danske færgeoverfarter, der krydsede farvandet Storebælt mellem Korsør hhv.
Se Danske jernbaner og Storebæltsoverfarten
Storstrømsbroen
Storstrømsbroen er en 3,2 km lang bro over Storstrømmen, der forbinder Orehoved på Falster med Masnedø.
Se Danske jernbaner og Storstrømsbroen
Strømskinne
Strømskinnen på hver sin side af sporet. Strømskinne - mange gange omtalt som den tredje skinne eller tredjeskinne - er en skinne, som distribuerer strøm i et tunnelbanenet, som fx ved T-banen i Oslo og Københavns Metro.
Se Danske jernbaner og Strømskinne
Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen
Banens placering Stubbekøbingbanens linjeføring Nystedbanens linjeføring Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen (SNNB) var et dansk privatbaneselskab, der drev jernbanestrækningerne Nykøbing Falster-Nysted (også kaldet Nystedbanen) og Stubbekøbing-Nykøbing Falster (også kaldet Stubbekøbingbanen).
Se Danske jernbaner og Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen
Sukkerroe
Sukkerroe (Beta vulgaris var. altissima) er en hvid, kegleformet rodfrugt, der mest dyrkes på den fedeste muldjord, som især findes på de sydlige danske øer (Lolland og Falster).
Se Danske jernbaner og Sukkerroe
Svelle
Betonsveller En svelle er en kraftig lægte som fx bruges som underlag for jernbanespor.
Svendborg-Faaborg Banen
Banens placering Banens linjeføring Svendborg-Faaborg Banen (SFB) var en jernbane mellem Svendborg og Faaborg på Sydfyn (1916-54).
Se Danske jernbaner og Svendborg-Faaborg Banen
Svendborg-Nyborg Banen
Banens placering Banens linjeføring Svendborg-Nyborg Banen (SNB) var en jernbane mellem Svendborg og Nyborg på Østfyn 1897-1964.
Se Danske jernbaner og Svendborg-Nyborg Banen
Svendborgbanen
Svendborgbanen er jernbanen mellem Odense og Svendborg, som blev indviet 12. juli 1876.
Se Danske jernbaner og Svendborgbanen
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Se Danske jernbaner og Sverige
Sydbanen
Sydbanen er en statsejet jernbane mellem København og Nykøbing Falster, hvorfra banen fortsætter med udgreninger til både Rødbyhavn og Gedser.
Se Danske jernbaner og Sydbanen
Sydfyenske Jernbaner
Sydfyenske Jernbaner Bagsiden af den nedlagte station på havnen i Fåborg, der i dag fungerer som rutebilstation for FynBus. Den forhenværende Sydfynske Banegaard, Odense Syd, på Vestre Stationsvej i Odense. Sydfyenske Jernbaner (SFJ) var et dansk jernbaneselskab, som anlagde og drev en række jernbaner på Sydfyn – dels en række anlagt som privatbaner, dels Nyborg-Ringe-Faaborg, der blev anlagt som statsbane, men drevet af SFJ.
Se Danske jernbaner og Sydfyenske Jernbaner
Sydslesvigske Jernbane
Banestrækninger i Hertugdømmet Slesvig på et tysk kort fra 1861 Den Sydslesvigske Jernbane (også Frederik den Syvendes Sydslesvigske Jernbane) var en banestrækning mellem Flensborg, Husum og Tønning.
Se Danske jernbaner og Sydslesvigske Jernbane
Tønder-Højer-banen
Banens placering Banens linjeføring Tønder-Højerbanen – eller bare Højerbanen – var en jernbanestrækning i Sønderjylland mellem Tønder og Højer sluse 1892-1962.
Se Danske jernbaner og Tønder-Højer-banen
Tønder-Tinglev-banen
Banens placering Banens linjeføring | Tønder-Tinglev er en 26,7 km lang jernbanestrækning mellem Tønder og Tinglev i Sønderjylland.
Se Danske jernbaner og Tønder-Tinglev-banen
Tønning (Slesvig)
Tønning (tysk Tönning, plattysk Tünn, Tönn eller Tönnen, frisisk Taning) er en havneby i det nordlige Tyskland ved mundingen af Ejderen i Sydslesvig.
Se Danske jernbaner og Tønning (Slesvig)
Thisted-Fjerritslev Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ) var en privatbane mellem Thisted og Fjerritslev 1904-69.
Se Danske jernbaner og Thisted-Fjerritslev Jernbane
Thybanen
| Thybanen er jernbanen Thisted–Struer.
Se Danske jernbaner og Thybanen
Tinglev
Tinglev (ty. Tingleff) er en stationsby i Sønderjylland med, beliggende 19 km nordvest for Frøslev grænse, 27 km øst for Tønder, 40 km vest for Sønderborg og 19 km sydvest for Aabenraa.
Se Danske jernbaner og Tinglev
Trafikverket
Et af Trafikverkets tog i Kiruna Trafikverket er efterfølgeren til Vägverket og Banverket, som blev sammenlagt i 2010, og er den myndighed i Sverige, som bl.a. er ansvarlig for den svenske stats jernbaneanlæg.
Se Danske jernbaner og Trafikverket
Traxion
TraXion med Maersk-containere ved Vejle. My 1134 og My 1110 lever trækkraft TraXion var et privat dansk jernbaneselskab, der opstod i april 2001 på resterne af det konkursramte PBS (Privatbanen Sønderjylland).
Se Danske jernbaner og Traxion
Træ (materiale)
Tværsnit af Eg: Kerneved (til venstre), splintved, årringe med vedkar og marvstråler (radiære streger). De diagonale linjer er savspor. Træ (eller ved) er materialet fra døde træer.
Se Danske jernbaner og Træ (materiale)
Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ) – eller Troldhedebanen – var Danmarks længste privatbane med hovedstrækningen Troldhede-Grindsted-Kolding (1917-68) og sidebanen Gesten-Vejen (1917-51).
Se Danske jernbaner og Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Se Danske jernbaner og Tyskland
Vamdrup-Padborg-banen
| Vamdrup-Padborg-(Flensborg) er en banestrækning i Sønderjylland, en del af den østjyske længdebane.
Se Danske jernbaner og Vamdrup-Padborg-banen
Varde-Grindsted Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Varde-Grindsted Jernbane (VaGJ, efter 1957 ændret til VGJ) var en dansk privatbane mellem Varde og Grindsted (1919-72).
Se Danske jernbaner og Varde-Grindsted Jernbane
Varde-Nørre Nebel Jernbane
Banens linjeføring | Varde-Nørre Nebel Jernbane (VNJ), også kaldet Nebelbanen, er en dansk privatbane mellem Varde og Nørre Nebel, åbnet i 1903.
Se Danske jernbaner og Varde-Nørre Nebel Jernbane
Vejle-Give Jernbane
Vejle-Give Jernbane (VGJ) var en dansk privatbane mellem Vejle og Give, der blev indviet 2.
Se Danske jernbaner og Vejle-Give Jernbane
Vejle-Holstebro-banen
| Vejle-Holstebro-banen er en statsbanestrækning i det centrale Jylland fra Vejle via Brande og Herning til Holstebro.
Se Danske jernbaner og Vejle-Holstebro-banen
Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane
Banens placering Banens linjeføring | Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane var en dansk privatbane, der blev anlagt i to etaper: Vejle-Vandel i 1897 og Vandel-Grindsted i 1914.
Se Danske jernbaner og Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane
Vekselstrøm
Vekselstrøm (engelsk AC – Alternating Current) er en elektrisk strøm, der periodisk veksler i styrke og polaritet.
Se Danske jernbaner og Vekselstrøm
Vendsysselbanen
Banens linjeføring Vendsysselbanen er en dansk jernbanestrækning gennem Vendsyssel mellem Aalborg og Frederikshavn over Hjørring.
Se Danske jernbaner og Vendsysselbanen
Vestbanen
Den sjællandske Vestbane eller kort Vestbanen er den statsejede jernbane, der strækker sig fra København via Roskilde til Korsør.
Se Danske jernbaner og Vestbanen
Vestsjællands Lokalbaner
Vestsjællands Lokalbaner VL Y-tog og Lint 41 togsæt i Holbæk Værksted Vestsjællands Lokalbaner (VL) var et driftsselskab for de to privatbaner Odsherreds Jernbane (OHJ) og Høng-Tølløse Jernbane (HTJ).
Se Danske jernbaner og Vestsjællands Lokalbaner
Veteranbane
Damplokomotiv på den Skånske veteranbane Skånska Järnvägar. Tren a las Nubes, Provincia de Salta (Argentina). Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm En veteranbane er en jernbane, hvor der ikke kører persontog i normal drift, men som i stedet bliver drevet som museumsbane med veterantog, dvs.
Se Danske jernbaner og Veteranbane
Vodskov-Østervrå Jernbane
Banens placering Banens linjeføring Remisen i Vodskov, Grønningen 24 Remisen i Østervrå, Møllegade 25 Vodskov-Østervrå Jernbane (VØ) var en dansk privatbane i Nordjylland 1924-50.
Se Danske jernbaner og Vodskov-Østervrå Jernbane
Vordingborg
Vordingborg er en købstad på Sydsjælland og er hovedby i Vordingborg Kommune, der hører under Region Sjælland.
Se Danske jernbaner og Vordingborg
X 2000
Et X2-tog, der typisk benyttes på X 2000. Interiør af anden klasse. X 2000 (tidl. SJ 2000 og tidl. X2000) er markedsnavn for det svenske kurvestyrede højhastighedstog litra X2, der forbinder en række større svenske byer, bl.a. Stockholm, Göteborg, Malmö, Sundsvall og Östersund.
Ystad
gråbrødrekloster grundlagt i 1267 og det bedst bevarede klosteranlæg i Skånelandene. Ystad (gl. dansk Ysted eller Ydsted) er en by ved Skånes sydkyst med 18.350 indbyggere(2010) og kommunesæde i Ystads kommun i Skåne län, Sverige.
1. april
1.
Se Danske jernbaner og 1. april
1. august
1.
Se Danske jernbaner og 1. august
1. december
1.
Se Danske jernbaner og 1. december
1. februar
1.
Se Danske jernbaner og 1. februar
1. januar
1.
Se Danske jernbaner og 1. januar
1. juli
1.
Se Danske jernbaner og 1. juli
1. juni
1.
Se Danske jernbaner og 1. juni
1. maj
1.
1. marts
1.
Se Danske jernbaner og 1. marts
1. november
1.
Se Danske jernbaner og 1. november
1. oktober
1.
Se Danske jernbaner og 1. oktober
1. september
1.
Se Danske jernbaner og 1. september
10. maj
10.
Se Danske jernbaner og 10. maj
10. marts
10.
Se Danske jernbaner og 10. marts
10. oktober
10.
Se Danske jernbaner og 10. oktober
10. september
10.
Se Danske jernbaner og 10. september
11. december
11.
Se Danske jernbaner og 11. december
11. juli
11.
Se Danske jernbaner og 11. juli
11. november
11.
Se Danske jernbaner og 11. november
12. december
12.
Se Danske jernbaner og 12. december
12. juli
12.
Se Danske jernbaner og 12. juli
12. maj
12.
Se Danske jernbaner og 12. maj
12. november
12.
Se Danske jernbaner og 12. november
12. oktober
12.
Se Danske jernbaner og 12. oktober
12. september
12.
Se Danske jernbaner og 12. september
13. april
13.
Se Danske jernbaner og 13. april
13. december
13.
Se Danske jernbaner og 13. december
13. september
13.
Se Danske jernbaner og 13. september
14. februar
14.
Se Danske jernbaner og 14. februar
14. maj
14.
Se Danske jernbaner og 14. maj
15. april
15.
Se Danske jernbaner og 15. april
15. august
15.
Se Danske jernbaner og 15. august
15. december
15.
Se Danske jernbaner og 15. december
15. februar
15.
Se Danske jernbaner og 15. februar
15. januar
15.
Se Danske jernbaner og 15. januar
15. juli
15.
Se Danske jernbaner og 15. juli
15. juni
15.
Se Danske jernbaner og 15. juni
15. maj
15.
Se Danske jernbaner og 15. maj
15. marts
15.
Se Danske jernbaner og 15. marts
15. november
15.
Se Danske jernbaner og 15. november
15. september
15.
Se Danske jernbaner og 15. september
16. august
16.
Se Danske jernbaner og 16. august
16. juli
16.
Se Danske jernbaner og 16. juli
16. juni
16.
Se Danske jernbaner og 16. juni
16. maj
16.
Se Danske jernbaner og 16. maj
16. november
16.
Se Danske jernbaner og 16. november
17. juli
17.
Se Danske jernbaner og 17. juli
17. november
17.
Se Danske jernbaner og 17. november
17. oktober
17.
Se Danske jernbaner og 17. oktober
18. august
18.
Se Danske jernbaner og 18. august
18. juli
18.
Se Danske jernbaner og 18. juli
18. maj
18.
Se Danske jernbaner og 18. maj
1847
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1847 (tal).
1854
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1854 (tal) Overlevende fra angrebet, fotograferet i oktober 1854.
1856
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1856 (tal).
1862
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1862 (tal).
1863
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863, Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1863 (tal).
1864
1864 var et skudår.
1865
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1857 (tal).
1866
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1866 (tal).
1867
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1867 (tal).
1868
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1868 (tal).
1869
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1869 (tal)de første skibe i Suez-kanalen.
1870
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1870 (tal).
1871
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1871 (tal).
1872
---- Under en storm den 13. november 1872 blev skonnerten ROBERT af Rønne kastet op på kajen i Allinge havn. Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1872 (tal).
1874
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1874 (tal).
1875
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1875 (tal).
1876
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1876 (tal).
1877
---- Forsiden på første nummer af Illustreret Journal - senere Familie Journal'en. 7. Januar 1877 Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1877 (tal).
1879
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1879 (tal).
1880
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1880 (tal).
1881
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1881 (tal).
1882
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1882 (tal).
1883
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1883 (tal).
1884
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1884 (tal).
1886
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1886 (tal).
1887
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1887 (tal).
1888
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1888 (tal).
1889
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1889 (tal).
1890
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1890 (tal).
1891
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1891 (tal).
1892
Året 1892 startede på en fredag.
1893
FRAM afsejler fra Oslo på sin første ekspedition Året 1893 startede på en søndag.
1894
Året 1894 startede på en mandag.
1896
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1896 (tal).
1897
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1897 (tal).
1898
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1898 (tal).
1899
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1899 (tal).
19. december
19.
Se Danske jernbaner og 19. december
19. juni
19.
Se Danske jernbaner og 19. juni
19. marts
19.
Se Danske jernbaner og 19. marts
19. november
19.
Se Danske jernbaner og 19. november
19. september
19.
Se Danske jernbaner og 19. september
1900
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1900 (tal) og 1900 (film).
1901
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1901 (tal).
1902
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1902 (tal).
1903
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1903 (tal).
1904
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1904 (tal).
1905
Kendt som fysikkens mirakel-år, hvor Albert Einstein publicerer ikke mindre end tre banebrydende artikler, der hver for sig kunne have været en Nobelpris værd.
1906
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 og Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1906 (tal).
1907
---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1907 (tal).
1908
---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1908 (tal).
1910
---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1910 (tal).
1911
---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1911 (tal).
1912
---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 og Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1912 (tal).
1913
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1913 (tal).
1914
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1914 (tal).
1915
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1915 (tal).
1916
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1916 (tal).
1917
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1917 (tal) og 1917 (film).
1918
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1918 (tal).
1919
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1919 (tal).
1920
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1920 (tal).
1921
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1921 (tal).
1922
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1922 (tal).
1923
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1923 (tal).
1924
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1924 (tal).
1925
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1925 (tal).
1926
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1926 (tal).
1927
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1927 (tal).
1928
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1928 (tal).
1929
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1929 (tal).
1930
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1930 (tal).
1932
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1932 (tal).
1933
---- Forsiden på første nummer af Newsweek, 17. februar 1933 Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1933 (tal).
1935
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1935 (tal).
1936
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1936 (tal).
1937
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1937 (tal).
1938
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1938 (tal).
1939
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1939 (tal).
1940
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1940 (tal).
1941
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1941 (tal).
1947
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 og Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1947 (tal).
1948
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1948 (tal).
1950
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1950 (tal).
1951
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1951 (tal).
1952
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1952 (tal).
1953
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1953 (tal).
1954
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1954 (tal).
1955
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1955 (tal).
1956
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1956 (tal).
1957
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1957 (tal).
1959
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1959 (tal).
1961
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1961 (tal) og 1961 (film).
1962
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1962 (tal).
1963
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1963 (tal).
1964
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1964 (tal).
1965
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1965 (tal).
1966
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1966 (tal).
1967
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1967 (tal).
1968
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1968 (tal).
1969
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1969 (tal).
1971
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1971 (tal).
1972
---- Regent i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 og Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1972 (tal).
1974
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1974 (tal).
1975
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1975 (tal).
1976
Danmark havde den socialdemokratiske regering Anker Jørgensen II.
1977
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1977 (tal).
1978
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1978 (tal).
1979
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1979 (tal).
1980'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne – 1980'erne – 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne År: 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989.
Se Danske jernbaner og 1980'erne
1983
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1983 (tal).
1985
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1985 (tal).
1986
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1986 (tal).
1987
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1987 (tal).
1989
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ----.
1990
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1990 (tal).
1990'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne – 1990'erne – 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne 2040'erne År: 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 ----.
Se Danske jernbaner og 1990'erne
1993
Begyndelsen på det internationale årti til bekæmpelse af racisme og diskrimination (1993-2003) ---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1993 (tal).
1997
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1997 (tal).
1998
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1998 (tal).
1999
1999 (MCMXCIX) begyndte året på en fredag.
2. april
2.
Se Danske jernbaner og 2. april
2. august
2.
Se Danske jernbaner og 2. august
2. december
2.
Se Danske jernbaner og 2. december
2. juli
2.
Se Danske jernbaner og 2. juli
2. maj
2.
2. november
2.
Se Danske jernbaner og 2. november
2. oktober
2.
Se Danske jernbaner og 2. oktober
2. september
2.
Se Danske jernbaner og 2. september
20. april
20.
Se Danske jernbaner og 20. april
20. januar
20.
Se Danske jernbaner og 20. januar
20. juli
20.
Se Danske jernbaner og 20. juli
20. marts
20.
Se Danske jernbaner og 20. marts
2000
Året 2000 (MM) var det 2000.
2001
2001 (MMI) begyndte året på en mandag.
2002
2002 (MMII) begyndte året på en tirsdag.
2003
2003 (MMIII) begyndte året på en onsdag.
2005
2005 (MMV) begyndte året på en lørdag.
2009
2009 begyndte året på en torsdag.
2012
2012 (MMXII) var det 503.
2018
2018 (MMXVIII) begyndte på en mandag.
2019
2019 (MMXIX) begyndte på en tirsdag.
21. juli
21.
Se Danske jernbaner og 21. juli
21. maj
21.
Se Danske jernbaner og 21. maj
21. september
21.
Se Danske jernbaner og 21. september
22. august
22.
Se Danske jernbaner og 22. august
22. december
22.
Se Danske jernbaner og 22. december
22. juli
22.
Se Danske jernbaner og 22. juli
22. maj
22.
Se Danske jernbaner og 22. maj
23. april
23.
Se Danske jernbaner og 23. april
23. juli
23.
Se Danske jernbaner og 23. juli
23. juni
23.
Se Danske jernbaner og 23. juni
23. maj
23.
Se Danske jernbaner og 23. maj
24. juni
24.
Se Danske jernbaner og 24. juni
25. april
25.
Se Danske jernbaner og 25. april
25. august
25.
Se Danske jernbaner og 25. august
25. juli
25.
Se Danske jernbaner og 25. juli
25. juni
25.
Se Danske jernbaner og 25. juni
25. maj
25.
Se Danske jernbaner og 25. maj
25. november
25.
Se Danske jernbaner og 25. november
25. oktober
25.
Se Danske jernbaner og 25. oktober
25. september
25.
Se Danske jernbaner og 25. september
26. august
26.
Se Danske jernbaner og 26. august
26. februar
26.
Se Danske jernbaner og 26. februar
26. juni
26.
Se Danske jernbaner og 26. juni
26. maj
26.
Se Danske jernbaner og 26. maj
26. september
26.
Se Danske jernbaner og 26. september
27. april
27.
Se Danske jernbaner og 27. april
27. juli
27.
Se Danske jernbaner og 27. juli
27. juni
27.
Se Danske jernbaner og 27. juni
27. maj
27.
Se Danske jernbaner og 27. maj
27. marts
27.
Se Danske jernbaner og 27. marts
28. august
28.
Se Danske jernbaner og 28. august
28. februar
28.
Se Danske jernbaner og 28. februar
28. maj
28.
Se Danske jernbaner og 28. maj
28. september
28.
Se Danske jernbaner og 28. september
29. august
29.
Se Danske jernbaner og 29. august
29. maj
29.
Se Danske jernbaner og 29. maj
29. november
29.
Se Danske jernbaner og 29. november
29. september
29.
Se Danske jernbaner og 29. september
3. oktober
3.
Se Danske jernbaner og 3. oktober
30. december
30.
Se Danske jernbaner og 30. december
30. juni
30.
Se Danske jernbaner og 30. juni
30. maj
30.
Se Danske jernbaner og 30. maj
30. marts
30.
Se Danske jernbaner og 30. marts
30. november
30.
Se Danske jernbaner og 30. november
30. september
30.
Se Danske jernbaner og 30. september
31. december
31.
Se Danske jernbaner og 31. december
31. maj
31.
Se Danske jernbaner og 31. maj
31. marts
31.
Se Danske jernbaner og 31. marts
4. august
4.
Se Danske jernbaner og 4. august
4. maj
4.
4. marts
4.
Se Danske jernbaner og 4. marts
4. november
4.
Se Danske jernbaner og 4. november
4. oktober
4.
Se Danske jernbaner og 4. oktober
5. april
5.
Se Danske jernbaner og 5. april
5. december
5.
Se Danske jernbaner og 5. december
5. februar
5.
Se Danske jernbaner og 5. februar
5. juli
5.
Se Danske jernbaner og 5. juli
5. marts
5.
Se Danske jernbaner og 5. marts
5. oktober
5.
Se Danske jernbaner og 5. oktober
5. september
5.
Se Danske jernbaner og 5. september
6. februar
6.
Se Danske jernbaner og 6. februar
6. maj
6.
7. oktober
7.
Se Danske jernbaner og 7. oktober
8. august
8.
Se Danske jernbaner og 8. august
8. januar
8.
Se Danske jernbaner og 8. januar
8. maj
8.
8. november
8.
Se Danske jernbaner og 8. november
8. oktober
8.
Se Danske jernbaner og 8. oktober
8. september
8.
Se Danske jernbaner og 8. september
9. juni
9.
Se Danske jernbaner og 9. juni
9. september
9.
Se Danske jernbaner og 9. september
Se også
Jernbanetransport i Danmark
- Danske jernbaner
- Sydslesvigske Jernbane
- Trafikstyrelsen
Også kendt som Jernbanestrækninger i Danmark.
, Deutsche Bahn, DSB, DSB Øresund, DSB S-tog, Ebeltoft-Trustrup Jernbane, Elektriske jernbaneprojekter i Østjylland, Esbjerg, Esbjerg Station, Esbjerg-Agerbæk Jernbane, Faxe Jernbane, Femern, Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane, Flensborg, Flyvemaskine, Folketinget, Fredericia, Fredericia-Aarhus-banen, Fredericia-Vamdrup-banen, Frederikssundbanen, Frederiksværkbanen, Fugleflugtslinjen, Fyn, Göteborg, Godstog, Grenaabanen, Gribskovbanen, Haderslev Amts Jernbaner, Haderslevbanen, Hads-Ning Herreders Jernbane, Hadsundbroen, Hamborg, Hastighedsrekorden for tog i Danmark, Høng-Tølløse Jernbane, Hørve-Værslev Jernbane, Hector Rail, Hellerup Station, Helsingør, Helsingør Station, Helsingborg, Helstaten, Herning-Viborg-banen, Hertugdømmet Holsten, Hertugdømmet Slesvig, Himmerlandsbanerne, Hirtshalsbanen, Hjørring Privatbaner, Holbæk, Hornbækbanen, Horsens Vestbaner, Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane, Horsens-Juelsminde Jernbane, Horsens-Odder Jernbane, Hovedstadens Lokalbaner, IC3, IC4, IC4-sagen, IKEA Rail, Ingeniøren, InterCity, InterCityLyn, IR4, Jævnstrøm, Jernbane, Jernbanebroen over Limfjorden, Jernbanefærge, Jernbaneloven af 20. marts 1918, Jernbaneloven af 27. maj 1908, Jernbaneloven af 29. marts 1924, Jernbaneloven af 8. maj 1894, Jernbanerne på Mors, Jernbaneulykker, Jernbaneverket, Jylland, Jysk-Fyenske Jernbaner, Kalmar, Kalvehavebanen, Karlskrona, København, København-Køge-Ringsted-banen, København-Slangerup Banen, Københavns Hovedbanegård, Københavns Lufthavn, Københavns Lufthavn Station (Øresundsbanen), Københavns Metro, Køge Bugt-banen, Køge-Ringsted Banen, Køreledning, Klampenborgbanen, Kolding, Kolding Sydbaner, Kolding-Egtved Jernbane, Kong Christian den X's Bro, Korsør Station, Kystbanen, Landekode, Langå-Bramming-banen, Langå-Struer-banen, Langelandsbanen, Lübeck, Lemvig-Struer Jernbane, Lemvigbanen, Lernacken, Lillebæltsbroen (1935), Litra EG, Litra MS, Litra MZ, Lokaltog, Lollandsbanen, Lov (jura), Lufthavnsbanen, Lunderskov-Esbjerg-banen, Lundtoftebanen, Malmø, Mariager-Fårup-Viborg Jernbane, Mariager-Handest Veteranjernbane, Maribo-Bandholm Jernbane, Maribo-Torrig Jernbane, Marius Abel Nielsen Slebsager, Masnedø-Orehoved, Masnedsundbroen, Meterspor, Metro Service A/S, Midtjyske Jernbaner, Militærsporet, Mommark-banen, Nakskov-Kragenæs Jernbane, Nakskov-Rødby Jernbane, Nærumbanen, Næstved-Præstø-Mern Banen, Nørre Salling Jernbane, Nordbanen, Nordfalsterske Jernbane, Nordfyenske Jernbane, Nordjyske Jernbaner, Nordvestbanen, Nordvestfyenske Jernbane, Normalspor, Nyborg Station, Nyborg-Knudshoved-banen, Nyborg-Ringe-Faaborg Banen, Nykøbing Falster, Odder-Hov-banen, Odderbanen, Oddesundbroen, Odense, Odense Banegård, Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane, Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane, Odsherreds Jernbane, Padborg, Peberholm, Per Aarsleff (virksomhed), Persontog, Portable Document Format, Privatbanen Sønderjylland, Privatbanerne i Thy, Puttgarden, Randers-Aalborg Jernbane, Randers-Hadsund Jernbane, Randers-Ryomgård-banen, Rødby, Rødbyhavn, Rødekro-Løgumkloster-Bredebro Jernbane, Region Hovedstaden, Regionstog A/S, Rejseplanen, Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane, Ringsted, Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane, S-tog, Sallingbanen, Sønderborgbanen, Sønderjylland, Sebbersund-Løgstør-Overlade Jernbane, Siemens AG, Silkeborg-Herning Jernbane, Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane, SJ, Sjælland, Sjællandske midtbane, Skagensbanen, Skanderborg-Skjern-banen, Skælskørbanen, Skive-Vestsalling Jernbane, Skjern-Videbæk-banen, Slagelse-Næstved-banen, Slagelse-Værslev-banen, Smalspor, Snoghøj-Taulov-banen, Sorø-Vedde-banen, Stat, Stockholm, Storebælt, Storebæltsforbindelsen, Storebæltsoverfarten, Storstrømsbroen, Strømskinne, Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen, Sukkerroe, Svelle, Svendborg-Faaborg Banen, Svendborg-Nyborg Banen, Svendborgbanen, Sverige, Sydbanen, Sydfyenske Jernbaner, Sydslesvigske Jernbane, Tønder-Højer-banen, Tønder-Tinglev-banen, Tønning (Slesvig), Thisted-Fjerritslev Jernbane, Thybanen, Tinglev, Trafikverket, Traxion, Træ (materiale), Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane, Tyskland, Vamdrup-Padborg-banen, Varde-Grindsted Jernbane, Varde-Nørre Nebel Jernbane, Vejle-Give Jernbane, Vejle-Holstebro-banen, Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane, Vekselstrøm, Vendsysselbanen, Vestbanen, Vestsjællands Lokalbaner, Veteranbane, Vodskov-Østervrå Jernbane, Vordingborg, X 2000, Ystad, 1. april, 1. august, 1. december, 1. februar, 1. januar, 1. juli, 1. juni, 1. maj, 1. marts, 1. november, 1. oktober, 1. september, 10. maj, 10. marts, 10. oktober, 10. september, 11. december, 11. juli, 11. november, 12. december, 12. juli, 12. maj, 12. november, 12. oktober, 12. september, 13. april, 13. december, 13. september, 14. februar, 14. maj, 15. april, 15. august, 15. december, 15. februar, 15. januar, 15. juli, 15. juni, 15. maj, 15. marts, 15. november, 15. september, 16. august, 16. juli, 16. juni, 16. maj, 16. november, 17. juli, 17. november, 17. oktober, 18. august, 18. juli, 18. maj, 1847, 1854, 1856, 1862, 1863, 1864, 1865, 1866, 1867, 1868, 1869, 1870, 1871, 1872, 1874, 1875, 1876, 1877, 1879, 1880, 1881, 1882, 1883, 1884, 1886, 1887, 1888, 1889, 1890, 1891, 1892, 1893, 1894, 1896, 1897, 1898, 1899, 19. december, 19. juni, 19. marts, 19. november, 19. september, 1900, 1901, 1902, 1903, 1904, 1905, 1906, 1907, 1908, 1910, 1911, 1912, 1913, 1914, 1915, 1916, 1917, 1918, 1919, 1920, 1921, 1922, 1923, 1924, 1925, 1926, 1927, 1928, 1929, 1930, 1932, 1933, 1935, 1936, 1937, 1938, 1939, 1940, 1941, 1947, 1948, 1950, 1951, 1952, 1953, 1954, 1955, 1956, 1957, 1959, 1961, 1962, 1963, 1964, 1965, 1966, 1967, 1968, 1969, 1971, 1972, 1974, 1975, 1976, 1977, 1978, 1979, 1980'erne, 1983, 1985, 1986, 1987, 1989, 1990, 1990'erne, 1993, 1997, 1998, 1999, 2. april, 2. august, 2. december, 2. juli, 2. maj, 2. november, 2. oktober, 2. september, 20. april, 20. januar, 20. juli, 20. marts, 2000, 2001, 2002, 2003, 2005, 2009, 2012, 2018, 2019, 21. juli, 21. maj, 21. september, 22. august, 22. december, 22. juli, 22. maj, 23. april, 23. juli, 23. juni, 23. maj, 24. juni, 25. april, 25. august, 25. juli, 25. juni, 25. maj, 25. november, 25. oktober, 25. september, 26. august, 26. februar, 26. juni, 26. maj, 26. september, 27. april, 27. juli, 27. juni, 27. maj, 27. marts, 28. august, 28. februar, 28. maj, 28. september, 29. august, 29. maj, 29. november, 29. september, 3. oktober, 30. december, 30. juni, 30. maj, 30. marts, 30. november, 30. september, 31. december, 31. maj, 31. marts, 4. august, 4. maj, 4. marts, 4. november, 4. oktober, 5. april, 5. december, 5. februar, 5. juli, 5. marts, 5. oktober, 5. september, 6. februar, 6. maj, 7. oktober, 8. august, 8. januar, 8. maj, 8. november, 8. oktober, 8. september, 9. juni, 9. september.