Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Jernbaneloven af 27. maj 1908

Indeks Jernbaneloven af 27. maj 1908

Jernbaneloven af 27.

Indholdsfortegnelse

  1. 76 relationer: Aalborg-Hvalpsund Jernbane, Aarhus, Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane, Allingåbro, Ans, Ørsted (Norddjurs Kommune), Banerne på Møn, Brøndbyøster, Danske jernbaner, De Bornholmske Jernbaner, Den fynske hovedbane, Elektriske jernbaneprojekter i Østjylland, Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane, Frederiksværkbanen, Greve Landsby, Gribskovbanen, Hørve-Værslev Jernbane, Hirtshalsbanen, Hjørring-Hørby Jernbane, Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane, Holbæk (Norddjurs Kommune), Holsted, Hornbækbanen, Hornslet, Horsens Vestbaner, Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane, Jernbaneloven af 20. marts 1918, Jernbaneloven af 29. marts 1924, Jernbaneloven af 8. maj 1894, Jernbanerne på Mors, Jyllinge, Kalø Vig, Kalvehavebanen, Karrebæksminde, Køge, Køge-Ringsted Banen, Kolding Sydbaner, Langå-Bramming-banen, Langelandsbanen, Mariager-Fårup-Viborg Jernbane, Mellerup (Randers Kommune), Nakskov-Kragenæs Jernbane, Næstved, Næstved-Præstø-Mern Banen, Nørre Aaby, Nordfyenske Jernbane, Nordvestfyenske Jernbane, Nyborg-Ringe-Faaborg Banen, Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane, Privatbane, ... Expand indeks (26 mere) »

Aalborg-Hvalpsund Jernbane

Banens placering Banens linjeføring | Sundsøre pakhus med færgelejet og Hvalpsund i baggrunden Aalborg-Hvalpsund Jernbane (AHB) var en privatbane, der startede som Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane (ANSJ) i 1899 og blev forlænget til Hvalpsund i 1910.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Aalborg-Hvalpsund Jernbane

Aarhus

Aarhus eller Århus er Danmarks næststørste og Jyllands største byområde med.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Aarhus

Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane

Banens placering Banens linjeføring Skovby Station på Schødtsmindevej 3, nedrevet i 2012 Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane (AHTJ) – eller Hammelbanen – var en dansk privatbane 1902-56, der strakte sig fra "Hammelbanegården" i Aarhus til Hammel by.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane

Allingåbro

Allingåbro er en by på Djursland med, beliggende 6 km nordvest for Auning, 22 km øst for Randers og 41 km vest for kommunesædet Grenaa.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Allingåbro

Ans

Ans er en mindre by i Midtjylland med, beliggende i Grønbæk Sogn.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Ans

Ørsted (Norddjurs Kommune)

Ørsted ligger på det nordlige Djursland på en bakkekam i Ørsted Sogn.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Ørsted (Norddjurs Kommune)

Banerne på Møn

Banerne på Møn er to planlagte jernbanestrækninger på Møn, som aldrig blev gennemført.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Banerne på Møn

Brøndbyøster

Brøndbyøster er en bydel i Storkøbenhavn beliggende i Brøndby Kommune ca.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Brøndbyøster

Danske jernbaner

Aalborg. Danmarks jernbanenet (2018). Københavns metro er ikke vist. S-baner med rødt, elektricificerede strækninger med blåt og øvrige baner med grønt Danske jernbaner bestod i 2017 af 3.476 kilometer jernbanestrækning, hvoraf S-banen, metroen, Aarhus Letbane, København-Padborg (ved grænsen til Tyskland), Kyst- og Øresundsbanen samt Esbjergbanen og Sønderborgbanen er elektrificerede.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Danske jernbaner

De Bornholmske Jernbaner

Signet „De Bornholmske Jernbaner“ De Bornholmske Jernbaners banenet De Bornholmske Jernbaners administrationsbygning på Munch Petersens Vej 2 i Rønne De Bornholmske Jernbaner (DBJ) med en samlet længde på 90,9 km var en sammenslutning pr.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og De Bornholmske Jernbaner

Den fynske hovedbane

Banens linjeføringer | Den fynske hovedbane ved Bred Station, en regionaltogsstation. Den fynske hovedbane er jernbanestrækningen mellem Nyborg og Fredericia.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Den fynske hovedbane

Elektriske jernbaneprojekter i Østjylland

Strømmensbro, som elbanen Aarhus-Randers ikke måtte benytte Aarhus Byråd ville have elbanen ført til Hammelbanegården Elektriske jernbaneprojekter var der mange af i Østjylland i starten af 1900-tallet, og "elfeberen" affødte også enkelte projekter i andre landsdele.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Elektriske jernbaneprojekter i Østjylland

Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane

Banens placering Banens linjeføring | Personvognen FFJ CB 1, der nu tilhører Nordsjællands Jernbaneklub Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane (FFJ) var et dansk jernbaneselskab, der drev Nørresundby-Fjerritslev Banen og Nørresundby-Sæby-Frederikshavn Banen (Sæbybanen) samt dennes sidebane Ørsø-Asaa (Asaabanen).

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane

Frederiksværkbanen

litra MX-lokomotiv i Frederiksværk. Lynette togsættet blev fra 1997 delvist udskiftet med IC2-togsæt. Disse blev i 2006/2007 helt udskiftet med Lint 41-togsæt. Banens linjeføringer: Via Harløse øverst, via Gørløse nederst Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane (HFHJ) – eller Frederiksværkbanen – er en normalsporet dansk privatbane, anlagt i to etaper: Hillerød-Frederiksværk (HFJ) i 1897 og Frederiksværk-Hundested (FHJ) i 1916.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Frederiksværkbanen

Greve Landsby

Greve er en lille by på Østsjælland med.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Greve Landsby

Gribskovbanen

Gribskovbanen er navnet på jernbanestrækningerne Hillerød-Kagerup-Græsted-Gilleleje/Kagerup-Helsinge-Tisvildeleje.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Gribskovbanen

Hørve-Værslev Jernbane

Banens placering Banens linjeføring Banens hovedkontor i Holbæk Hørve Station - ved cykelstativerne lå Hørve-Værslev Jernbanes drejeskive Hørve-Værslev Jernbane (HVJ) var en dansk privatbane mellem Hørve og Værslev 1918-56.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Hørve-Værslev Jernbane

Hirtshalsbanen

Hirtshalsbanen er en 17,9 km lang jernbane mellem Hjørring og Hirtshals i Vendsyssel.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Hirtshalsbanen

Hjørring-Hørby Jernbane

Banens placering Banens linjeføring Hjørring-Hørby Jernbane (HH) – eller Hørbybanen – var en dansk privatbane i Nordjylland 1913-53.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Hjørring-Hørby Jernbane

Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane

Banens placering Banens linjeføring Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane (HLA) – eller Løkkenbanen – var en dansk privatbane i Nordjylland 1913-63.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane

Holbæk (Norddjurs Kommune)

Holbæk er en gammel landsby på det nordlige Djursland med, beliggende i Holbæk Sogn.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Holbæk (Norddjurs Kommune)

Holsted

Holsted er en by i Sydjylland med i Holsted Sogn.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Holsted

Hornbækbanen

Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen (HHGB), også kaldet Hornbækbanen, er en nordsjællandsk privatbane under Lokaltog.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Hornbækbanen

Hornslet

Hornslet er en stationsby på Djursland med og er den tredjestørste by på Djursland i Hornslet Sogn ca.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Hornslet

Horsens Vestbaner

Banernes placering Banernes linjeføring | Damplokomotiv fra Horsens Vestbaner. Lokomotivet tilhører nu Mariager-Handest Veteranjernbane. Horsens Vestbaner (HV) var en dansk privatbane, der startede med Horsens-Tørring Banen (HTB) – eller Tørringbanen – i 1891.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Horsens Vestbaner

Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane

Banens placering Banens linjeføring | Endestationen i Bryrup på et kort udarbejdet 1909 - 1913 Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane (HBS) – eller Bryrupbanen – var en dansk privatbane, der blev anlagt i flere etaper og nedlagt 30. marts 1968.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane

Jernbaneloven af 20. marts 1918

Jernbaneloven af 20.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Jernbaneloven af 20. marts 1918

Jernbaneloven af 29. marts 1924

Jernbaneloven af 29.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Jernbaneloven af 29. marts 1924

Jernbaneloven af 8. maj 1894

Jernbaneloven af 8.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Jernbaneloven af 8. maj 1894

Jernbanerne på Mors

Højbro fra 1924 over Næssundvej i Nykøbing, beregnet til at føre over to statsbanespor th. og et privatbanespor tv. Jernbanerne på Mors er en række planlagte jernbanestrækninger på Mors, som aldrig blev realiseret.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Jernbanerne på Mors

Jyllinge

Jyllinge er en by på Østsjælland med ved Roskilde Fjord i Jyllinge Sogn.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Jyllinge

Kalø Vig

Kalø Vig set fra Ugelbølle, med Kalø Slotsruin, og Mols Bjerge i baggrunden Kalø Vig er den nordlige ende af Århusbugten fra Skæring Strand mod nordøst til enden ved Kalø Slotsruin neden for Rønde.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Kalø Vig

Kalvehavebanen

Banens placering Banens linjeføring Kalvehavebanen (KB) var en dansk privatbane mellem Vordingborg og Kalvehave (1897–1959).

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Kalvehavebanen

Karrebæksminde

Karrebæksminde er en lille by på Sydsjælland med, beliggende i Karrebæk Sogn.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Karrebæksminde

Køge

Køge (tidligere stavet Kjøge) er en by på Østsjælland med i byområdet, som foruden selve Køge også omfatter Ølby Lyng, Ølsemagle Lyng, Søndre Køge, Boholte, Hastrup, Svansbjerg og Herfølge.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Køge

Køge-Ringsted Banen

Banens placering Banens linjeføring Køge-Ringsted Banen (KRB) var en dansk privatbane mellem Køge og Ringsted 1917-63.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Køge-Ringsted Banen

Kolding Sydbaner

| Jernbanebroen over Kolding Åførte sporet fra Kolding Statsbanestation til Kolding Syd Station Sporføringen i Kolding omkring 1910 Kolding Sydbaner (KS) var et privatbaneselskab, som 1911-48 betjente Koldings sydlige opland med baner til Hejlsminde og Vamdrup.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Kolding Sydbaner

Langå-Bramming-banen

Banens placering Banens linjeføring Gudenåbroerne i Silkeborg, forrest den nedlagte Gjernbane, bagest den eksisterende bane til Skanderborg Kolonnehus til banepersonalet mellem Christianshede og Hjøllund | Langå-Bramming-banen var en af DSB's betegnelser for den jernbane, der gik diagonalt gennem Jylland mellem Randers og Esbjerg, altså skævt i forhold til de hidtidige baner, der gik nord-syd og øst-vest.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Langå-Bramming-banen

Langelandsbanen

24 timers uret på Rudkøbing Station Banens placering Banens linjeføring Langelandsbanen (LB) var en dansk privatbane på Langeland 1911-62.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Langelandsbanen

Mariager-Fårup-Viborg Jernbane

Banens placering Banens linjeføring | Mariager-Fårup-Viborg Jernbane (MFVJ) – eller Mariagerbanen – var en dansk privatbane.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Mariager-Fårup-Viborg Jernbane

Mellerup (Randers Kommune)

Mellerup er en lille by i Østjylland med.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Mellerup (Randers Kommune)

Nakskov-Kragenæs Jernbane

Banens placering Banens linjeføring Nakskov-Kragenæs Jernbane (NKJ) – eller Kragenæsbanen – var en dansk privatbane, der fra 1915 til 1967 gik mellem Nakskov og færgebyen Kragenæs på det nordlige Lolland.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Nakskov-Kragenæs Jernbane

Næstved

Næstved er en gammel dansk købstad, der ligger på Sydsjælland nær Susåens udløb.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Næstved

Næstved-Præstø-Mern Banen

Banens placering Banens linjeføring Næstved-Præstø-Mern Banen (NPMB) var en dansk privatbane, der startede som Præstø-Næstved Jernbane (PNJ) i 1900 og blev forlænget fra Præstø til Mern i 1913.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Næstved-Præstø-Mern Banen

Nørre Aaby

Nørre Aaby er en stationsby på det vestlige Fyn med.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Nørre Aaby

Nordfyenske Jernbane

Banens placering Banens linjeføring Nordfyenske Jernbane (NFJ) – eller Bogensebanen – var en dansk privatbane mellem Odense og Bogense via Otterup 1882-1966.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Nordfyenske Jernbane

Nordvestfyenske Jernbane

Banens placering Linjeføring Odense-Middelfart Linjeføring Brenderup-Bogense Nordvestfyenske Jernbane (forkortet OMB for Odense-Middelfart-Bogense) – eller Brenderupbanen – var en privatbane 1911-1966 mellem Odense og Middelfart via Brenderup med en sidelinje mellem Brenderup og Bogense.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Nordvestfyenske Jernbane

Nyborg-Ringe-Faaborg Banen

Banens placering Ringe-Faaborg Banens linjeføring Ringe-Nyborg Banens linjeføring Nyborg-Ringe-Faaborg Banen var en dansk jernbanestrækning, der blev åbnet i to etaper: Ringe-Faaborg Banen (RFB) i 1882 og Ringe-Nyborg Banen (RNB) i 1897.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Nyborg-Ringe-Faaborg Banen

Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane

Banens placering Banens linjeføring | Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane (OKMJ) – eller Kertemindebanen – var en dansk privatbane, der startede som Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane (OKDJ) og senere blev forlænget fra Dalby til Martofte.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane

Privatbane

Lint-togsæt fra Regionstog i Hårlev. Lynetten Danske privatbaner 2018 angivet med rød. En privatbane er en jernbane, der anlægges, ejes og drives af et selskab uafhængigt af statsbanerne.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Privatbane

Randers

Randers er en by i Østjylland med, hvilket gør den til Danmarks 6. største by.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Randers

Randers-Hadsund Jernbane

Banens placering Banens linjeføring | Randers o. 1900 med havnesporet og Hadsundbanegården i Fischersgade (nr. 40 på kortet) Vejen fra Hadsund Syd station til færgestedet Hadsund Nord Station i 1969 Randers-Hadsund Jernbane (RHJ) var et dansk privatbaneselskab, der anlagde og drev jernbanen mellem Randers og Hadsund.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Randers-Hadsund Jernbane

Ribe

Ribe er en by i Sydvestjylland med, hører til Esbjerg Kommune og er beliggende i Region Syddanmark.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Ribe

Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane

Banens placering Banens linjeføring Nørre Omme Kirke i det sogn, der gav Ørnhøjbanen dens første navn Banestien fra Holstebro Sydbanegård til Sønderport (DSB) gennem en viadukt fra 1924 Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane (RØHJ) – eller Ørnhøjbanen – var en dansk privatbane.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane

Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane

Banens placering Banens linjeføring Gjerrild Vandrerhjem, Dyrehavevej 9. Tidligere remise. Her slutter Gjerrildbanestien Grenaa Vestbanegårds remise Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane (RGGJ) – eller Gjerrildbanen – var en dansk privatbane fra Ryomgård til Gjerrild, senere forlænget til Grenaa.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane

Silkeborg

Silkeborg er en by i Midtjylland med.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Silkeborg

Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane

Banens placering Banens linjeføring Remisen i Kjellerup på Dæmningen 2, nu Jysk Brandmuseum Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane (SKRJ) – eller Kjellerupbanen – var en dansk privatbane.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane

Sjællandske midtbane

Banens placering Banens projekterede linjeføring inkl. Frederikssund-Hillerød Den sjællandske midtbane, også kaldet Midtbanen er en nu delvis nedlagt jernbanestrækning på Sjælland.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Sjællandske midtbane

Skive-Vestsalling Jernbane

Banens placering Banens linjeføring Skive-Vestsalling Jernbane (SVJ) – eller Vestsallingbanen – var en dansk privatbane mellem Skive og Rødding i Vestsalling 1924-66.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Skive-Vestsalling Jernbane

Skjern-Videbæk-banen

Banens placering Banens linjeføring Udrangerede godsvogne ved Herborg Station Skjern-Videbæk-banen – eller bare Videbækbanen – var en dansk statsbane mellem Skjern og Videbæk 1920-55 (godstrafikken fortsatte til 1981).

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Skjern-Videbæk-banen

Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen

Banens placering Stubbekøbingbanens linjeføring Nystedbanens linjeføring Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen (SNNB) var et dansk privatbaneselskab, der drev jernbanestrækningerne Nykøbing Falster-Nysted (også kaldet Nystedbanen) og Stubbekøbing-Nykøbing Falster (også kaldet Stubbekøbingbanen).

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen

Svendborg-Faaborg Banen

Banens placering Banens linjeføring Svendborg-Faaborg Banen (SFB) var en jernbane mellem Svendborg og Faaborg på Sydfyn (1916-54).

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Svendborg-Faaborg Banen

Svendborgbanen

Svendborgbanen er jernbanen mellem Odense og Svendborg, som blev indviet 12. juli 1876.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Svendborgbanen

Tange

Den sandede tange forbinder nord og syd på Bruny Island. En tange eller landtange er et smalt stykke land, der forbinder større, adskilte landarealer.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Tange

Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane

Banens placering Banens linjeføring | Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ) – eller Troldhedebanen – var Danmarks længste privatbane med hovedstrækningen Troldhede-Grindsted-Kolding (1917-68) og sidebanen Gesten-Vejen (1917-51).

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane

Vanløse

Vanløse er en administrativ bydel i København med 40.353 (2016) indbyggere.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Vanløse

Varde-Grindsted Jernbane

Banens placering Banens linjeføring Varde-Grindsted Jernbane (VaGJ, efter 1957 ændret til VGJ) var en dansk privatbane mellem Varde og Grindsted (1919-72).

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Varde-Grindsted Jernbane

Varde-Nørre Nebel Jernbane

Banens linjeføring | Varde-Nørre Nebel Jernbane (VNJ), også kaldet Nebelbanen, er en dansk privatbane mellem Varde og Nørre Nebel, åbnet i 1903.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Varde-Nørre Nebel Jernbane

Vejle-Holstebro-banen

| Vejle-Holstebro-banen er en statsbanestrækning i det centrale Jylland fra Vejle via Brande og Herning til Holstebro.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Vejle-Holstebro-banen

Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane

Banens placering Banens linjeføring | Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane var en dansk privatbane, der blev anlagt i to etaper: Vejle-Vandel i 1897 og Vandel-Grindsted i 1914.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane

Viborg

Viborg er en af de ældste byer i Danmark.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Viborg

Vigerslev (Københavns Kommune)

Vigerslev omfatter 16, 17 og 18 til venstre - og er en stor del af Valby. Valby er en Københavnsk bydel. Vigerslev Allé Station for S-tog - dog her med damplokomotivet DSB K 582 fra år 1900-1901 fra Nordsjællands Veterantog. Vigerslev Sogn. Vigerslev er en del af det vestlige område af bydelen Valby og er et ejerlav i Københavns Kommune.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Vigerslev (Københavns Kommune)

Vodskov-Østervrå Jernbane

Banens placering Banens linjeføring Remisen i Vodskov, Grønningen 24 Remisen i Østervrå, Møllegade 25 Vodskov-Østervrå Jernbane (VØ) var en dansk privatbane i Nordjylland 1924-50.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og Vodskov-Østervrå Jernbane

1913

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1913 (tal).

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og 1913

1925

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1925 (tal).

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og 1925

2008

2008 (MMVIII) er det 499.

Se Jernbaneloven af 27. maj 1908 og 2008

Også kendt som Jernbanelov 27. maj 1908.

, Randers, Randers-Hadsund Jernbane, Ribe, Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane, Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane, Silkeborg, Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane, Sjællandske midtbane, Skive-Vestsalling Jernbane, Skjern-Videbæk-banen, Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen, Svendborg-Faaborg Banen, Svendborgbanen, Tange, Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane, Vanløse, Varde-Grindsted Jernbane, Varde-Nørre Nebel Jernbane, Vejle-Holstebro-banen, Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane, Viborg, Vigerslev (Københavns Kommune), Vodskov-Østervrå Jernbane, 1913, 1925, 2008.