Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Adenosin

Indeks Adenosin

Strukturformel. Adenosin er et lille organisk molekyle, som er opbygget af nukleinbasen adenin og sukkergruppen ribose.

Indholdsfortegnelse

  1. 17 relationer: Adenin, Adenosindifosfat, Adenosinmonofosfat, Adenosintrifosfat, Centralnervesystemet, DNA, Fosfat, Koffein, Molekyle, Neurotransmitter, Nukleinbase, Nukleosid, Nukleotid, Organisk kemi, Receptor, Ribose, RNA.

  2. Lægemidler tilhørende hjerte og kredsløb
  3. Neurotransmittere

Adenin

Adenins kemiske struktur Adenin (C5H5N5) er en purin nukleobase, der findes i både DNA og RNA.

Se Adenosin og Adenin

Adenosindifosfat

Den kemiske struktur af adenosindifosfat Adenosindifosfat (ADP) er et nukleotid der består af purin-basen adenin forbundet til ribose via en N-glykosidbinding, samt to fosfatenheder bundet til riboseenhedens 5'-position via fosfatesterbindinger.

Se Adenosin og Adenosindifosfat

Adenosinmonofosfat

Den kemiske struktur af AMP, adenosinmonofosfat Den kemiske struktur af cAMP, cyklisk adenosinmonofosfat Adenosinmonofosfat (AMP) er et nukleotid der består af purin-basen adenin forbundet til ribose via en N-glykosidbinding, samt én fosfatenhed bundet til riboseenhedens 5'-position via en fosfatesterbinding.

Se Adenosin og Adenosinmonofosfat

Adenosintrifosfat

Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Adenosintrifosfat (ATP) er en organisk kemisk forbindelse, der fungerer som biologisk energi- og effektormolekyle og indgår i mange vigtige cellulære processer.

Se Adenosin og Adenosintrifosfat

Centralnervesystemet

(1) Hjernen (2) Centralnervesystemet (hjerne og rygmarv) (3) Rygmarven Centralnervesystemet (CNS) er en del af nervesystemet der inddeles i cerebrum (storhjernen), cerebellum (lillehjernen), diencephalon (mellemhjernen), mesencephalon (midthjernen), pons (hjernebroen), medulla oblongata (den forlængede marv) og medulla spinalis (rygmarven).

Se Adenosin og Centralnervesystemet

DNA

Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.

Se Adenosin og DNA

Fosfat

Brudstykker af råfosfat (med et US-éncentsstykke). Fosfater eller phosphater (Kemisk Ordbog) er salte af forskellige, fosforholdige syrer.

Se Adenosin og Fosfat

Koffein

Strukturformel for koffein To- og tre-dimensionale modeller af koffein Koffein (eller coffein) er et organisk stof der findes naturligt i kaffe, te, cola (kolanødder) og, i mindre mængder, i kakao.

Se Adenosin og Koffein

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Se Adenosin og Molekyle

Neurotransmitter

Neurotransmittere eller signalstoffer er kemiske stoffer, som frigøres i synapser og overfører signalet fra en neuron til en anden neuron, til en muskelcelle eller til en kirtelcelle via for eksempel en receptor.

Se Adenosin og Neurotransmitter

Nukleinbase

Baseparring i RNA. Nukleobaser i blåt. Hydrogenbindinger i rødt. Nukleinbaser (også kendt som nukleobaser) er grupper af nitrogenbaserede molekyler som er nødvendige for at danne nukleotider, de grundlæggende byggesten i DNA og RNA.

Se Adenosin og Nukleinbase

Nukleosid

Den kemiske struktur af cytidin – et pyrimidinnukleosid Et nukleosid er en organisk forbindelse, der består af en kvælstofholdig heterocyklisk aromat (en base).

Se Adenosin og Nukleosid

Nukleotid

Nukleotider er byggestenene i DNA og RNA.

Se Adenosin og Nukleotid

Organisk kemi

Organisk kemi er den gren af kemi der beskæftiger sig med molekyler der indeholder kulstof (carbon), såkaldte organiske forbindelser.

Se Adenosin og Organisk kemi

Receptor

En skematisk model af AMPA-receptoren, øverst de ekstracellulære domæner, nederst det transmembrane domæne En rumlig model af AMPA-receptoren Skematisk fremstilling af en transmembranreceptor, set fra membranens plan. E er det ekstracellulære rum, I er det intercellulære rum, P er membranen Model af 4-hydroxy-tamoxifen (carbon.

Se Adenosin og Receptor

Ribose

Riboses ringstruktur Ribose (systematisk navn (3R,4S,5R)-5-(Hydroxymethyl)tetrahydrofuran-2,3,4-triol) er et organisk molekyle, et kulhydrat og en aldopentose – et monosakkarid med fem carbonatomer, der kan danne en femleddet ring.

Se Adenosin og Ribose

RNA

Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Ribonukleinsyre (RNA; engelsk: ribonucleic acid).

Se Adenosin og RNA

Se også

Lægemidler tilhørende hjerte og kredsløb

Neurotransmittere

Også kendt som Adenosine.