Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Adenosintrifosfat

Indeks Adenosintrifosfat

Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Adenosintrifosfat (ATP) er en organisk kemisk forbindelse, der fungerer som biologisk energi- og effektormolekyle og indgår i mange vigtige cellulære processer.

Indholdsfortegnelse

  1. 30 relationer: Adenin, Adenosindifosfat, Adenosinmonofosfat, Aerob organisme, Aromatisk forbindelse, Base (kemi), Biologi, Celle (biologi), Cytoplasma, DNA, Energi, Enzym, Fosfat, Glukose, Guanosintrifosfat, Hydrolyse, Ionpumpe, Kemisk forbindelse, Mitokondrie, Molekyle, Næringsstof (fødemiddel), Organisk kemi, Organisme, Protein, Replikation, Respiration (biokemi), Ribose, Stofskifte, Sukker, Transskription (biologi).

  2. Coenzymer
  3. Neurotransmittere
  4. Nukleotider

Adenin

Adenins kemiske struktur Adenin (C5H5N5) er en purin nukleobase, der findes i både DNA og RNA.

Se Adenosintrifosfat og Adenin

Adenosindifosfat

Den kemiske struktur af adenosindifosfat Adenosindifosfat (ADP) er et nukleotid der består af purin-basen adenin forbundet til ribose via en N-glykosidbinding, samt to fosfatenheder bundet til riboseenhedens 5'-position via fosfatesterbindinger.

Se Adenosintrifosfat og Adenosindifosfat

Adenosinmonofosfat

Den kemiske struktur af AMP, adenosinmonofosfat Den kemiske struktur af cAMP, cyklisk adenosinmonofosfat Adenosinmonofosfat (AMP) er et nukleotid der består af purin-basen adenin forbundet til ribose via en N-glykosidbinding, samt én fosfatenhed bundet til riboseenhedens 5'-position via en fosfatesterbinding.

Se Adenosintrifosfat og Adenosinmonofosfat

Aerob organisme

Bakterier opfører sig forskelligt, alt efter deres forhold til ilt. Dette kan man vise i en vandkultur: 1. Obligat aerobiske bakterier (bakterier, der er iltkrævende) samles ved overfladen af reagensglasset for at kunne optage mest muligt ilt. 2. Obligat anaerobiske bakterier (bakterier, der er iltskyende) samles ved bunden for at undgå ilten.

Se Adenosintrifosfat og Aerob organisme

Aromatisk forbindelse

Aromatiske forbindelser er organiske forbindelser som indeholder en benzenring eller en heterocyklisk ring, hvor kulstofatomerne er sp²-hybridiserede.

Se Adenosintrifosfat og Aromatisk forbindelse

Base (kemi)

Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.

Se Adenosintrifosfat og Base (kemi)

Biologi

Biologi er studiet af liv (organismer).

Se Adenosintrifosfat og Biologi

Celle (biologi)

Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.

Se Adenosintrifosfat og Celle (biologi)

Cytoplasma

Cytoplasma består af hele celleindholdet på nær cellekernen.

Se Adenosintrifosfat og Cytoplasma

DNA

Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.

Se Adenosintrifosfat og DNA

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Se Adenosintrifosfat og Energi

Enzym

date.

Se Adenosintrifosfat og Enzym

Fosfat

Brudstykker af råfosfat (med et US-éncentsstykke). Fosfater eller phosphater (Kemisk Ordbog) er salte af forskellige, fosforholdige syrer.

Se Adenosintrifosfat og Fosfat

Glukose

''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).

Se Adenosintrifosfat og Glukose

Guanosintrifosfat

Den kemiske struktur af guanosintrifosfat Guanosintrifosfat (GTP) er et biologisk energi- og effektormolekyle, der indgår i mange vigtige cellulære processer.

Se Adenosintrifosfat og Guanosintrifosfat

Hydrolyse

Eksempel på hydrolyse Hydrolyse er en proces, hvor et molekyle reagerer med vand og opløses i mindre molekyler.

Se Adenosintrifosfat og Hydrolyse

Ionpumpe

Overbliksskema af Natrium-kalium-pumpen Et mere detaljeret diagram af Natrium-kalium-pumpen thumb Molekylmodel af V-type ATPase En ionpumpe eller en iontransportør (eng. ion pump, ion transporter) er et membranprotein, der udfører aktiv transport af ioner på tværs af en biologisk membran, normalt imod ion-koncentrationen.

Se Adenosintrifosfat og Ionpumpe

Kemisk forbindelse

DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.

Se Adenosintrifosfat og Kemisk forbindelse

Mitokondrie

mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9.

Se Adenosintrifosfat og Mitokondrie

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Se Adenosintrifosfat og Molekyle

Næringsstof (fødemiddel)

En morgenmåltid indeholdende forskellige næringsstoffer Et næringsstof er et hvilket som helst stof, som ved indtagelse bidrager til en organismes metabolisme, funktion eller vækst.

Se Adenosintrifosfat og Næringsstof (fødemiddel)

Organisk kemi

Organisk kemi er den gren af kemi der beskæftiger sig med molekyler der indeholder kulstof (carbon), såkaldte organiske forbindelser.

Se Adenosintrifosfat og Organisk kemi

Organisme

''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.

Se Adenosintrifosfat og Organisme

Protein

Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Se Adenosintrifosfat og Protein

Replikation

Replikation er betegnelse for en proces, hvorunder noget kopieres.

Se Adenosintrifosfat og Replikation

Respiration (biokemi)

Ved respirationen frigives en betydelig del af energien som varme. Det kan man f.eks. opleve, når komposten skal "stikkes om". Respiration (cellulær respiration).

Se Adenosintrifosfat og Respiration (biokemi)

Ribose

Riboses ringstruktur Ribose (systematisk navn (3R,4S,5R)-5-(Hydroxymethyl)tetrahydrofuran-2,3,4-triol) er et organisk molekyle, et kulhydrat og en aldopentose – et monosakkarid med fem carbonatomer, der kan danne en femleddet ring.

Se Adenosintrifosfat og Ribose

Stofskifte

Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.

Se Adenosintrifosfat og Stofskifte

Sukker

Sukker. Sukkerkrystaller. Sukker er fællesbetegnelsen på en gruppe simple kulhydrater, der anvendes i daglig madlavning.

Se Adenosintrifosfat og Sukker

Transskription (biologi)

translation'''. antisense strand'', en af kæderne i dobbeltstrengen af nukleotider i DNA molekylet. Transskription (ofte stavet transkription) (fra latin transcribere: kopiere, overføre) er processen, hvormed information fra DNA kopieres og overføres til RNA, og er det første led i syntesen af nye proteiner.

Se Adenosintrifosfat og Transskription (biologi)

Se også

Coenzymer

Neurotransmittere

Nukleotider

Også kendt som ATP (kemi), Adenosine trifosfat.