Indholdsfortegnelse
29 relationer: Afgrøde, Bægerblad, Blad (plantedel), Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Fladstjerne, Fordøjelse, Frø (plantedel), Høns, Hønsefugle, Indikatorplante, Jord, Jordtype, Kronblad, Kvælstof, Marts, Næringsstof (plantenæring), Nellike-familien, Nellike-ordenen, Planter, Spiring (plante), Tokimbladede, Ukrudt, Urt, Yngre stenalder.
Afgrøde
Hvedeafgrøden bliver høstet (arbejdskraft pr. udbytteenhed), Oliemaleri af Pieter Brueghel den Ældre fra 1565: ''Kornhøst – august måned''. Afgrøden (af middeldansk å (.
Se Almindelig fuglegræs og Afgrøde
Bægerblad
Bægerblade vist sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Bægerblad (botanisk latin, sepal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver kronen i Angiospermernes blomster.
Se Almindelig fuglegræs og Bægerblad
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Almindelig fuglegræs og Blad (plantedel)
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Almindelig fuglegræs og Bladstilling
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Se Almindelig fuglegræs og Blomst
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Almindelig fuglegræs og Blomstring (botanik)
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Almindelig fuglegræs og Carl von Linné
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Almindelig fuglegræs og Danmark
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Almindelig fuglegræs og Dækfrøede planter
Fladstjerne
Fladstjerne (Stellaria) er en slægt med mange arter, som er udbredt over det meste af kloden.
Se Almindelig fuglegræs og Fladstjerne
Fordøjelse
Fordøjelsen er en metabolsk proces, hvor en biologisk enhed nedbryder en substans for mekanisk eller kemisk brug i kroppen.
Se Almindelig fuglegræs og Fordøjelse
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Almindelig fuglegræs og Frø (plantedel)
Høns
Høns er hårdføre og produktive husdyr som holdes overalt i verden.
Se Almindelig fuglegræs og Høns
Hønsefugle
Hønsefugle (latin: Galliformes) er en orden inden for fuglene med knap 300 kendte arter, herunder erhvervsmæssigt vigtige arter som de forskellige kalkuner, fasaner og høns.
Se Almindelig fuglegræs og Hønsefugle
Indikatorplante
Hvidmelet Gåsefod (''Chenopodium album'') er en art, der er ligeglad med det meste, men som kræver (og derfor viser) tørre til mellemfugtige forhold og et højt kvælstofindhold i jorden. Indikatorplanter er planter, som afslører forskellige træk ved den jord, de vokser i.
Se Almindelig fuglegræs og Indikatorplante
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Se Almindelig fuglegræs og Jord
Jordtype
En jordart, jordbundstype og jordtype er en type aflejring af yngre alder, som ikke er blevet hærdnet endnu, i modsætning til ældre bjergarter.
Se Almindelig fuglegræs og Jordtype
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Se Almindelig fuglegræs og Kronblad
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Se Almindelig fuglegræs og Kvælstof
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Se Almindelig fuglegræs og Marts
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Se Almindelig fuglegræs og Næringsstof (plantenæring)
Nellike-familien
Nellike-familien (Caryophyllaceae) består af ca.
Se Almindelig fuglegræs og Nellike-familien
Nellike-ordenen
I Nellike-ordenen (Caryophyllales) er arterne urteagtige planter eller buske med hele og oftest helrandede blade.
Se Almindelig fuglegræs og Nellike-ordenen
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Almindelig fuglegræs og Planter
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Se Almindelig fuglegræs og Spiring (plante)
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Almindelig fuglegræs og Tokimbladede
Ukrudt
Kornblomst - engang et frygtet ukrudt i kornet. DDO definerer ukrudt som "uønsket, vildtvoksende plantevækst, fx i en have eller på en mark".
Se Almindelig fuglegræs og Ukrudt
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Se Almindelig fuglegræs og Urt
Yngre stenalder
Havniveauændringer i det meste af yngre stenalder (og frem til nu). Neolitikum, bondestenalder, neolitisk tid eller yngre stenalder indtrådte med agerdyrkningen og varede i Danmark fra 3900 f.Kr.
Se Almindelig fuglegræs og Yngre stenalder
Også kendt som Fuglegræs, Fuglegræs (Stellaria media), Fuglegræs-Fladstjerne, Stellaria media.