Indholdsfortegnelse
38 relationer: Al, Bjergart, Blegsand, Byggeri, Calciumcarbonat, Erosion, FAOs jordklassificering, Førne, Flyvesand, Gødning, GEUS, Gletsjer, Granulær fysik, Have, Humificering, Huminsyre, Humus, Ilt, Industri, Istid, Krummestruktur, Kulsyre, Ler, Moræneler, Morr, Muld, Nedbrydere, Organisk materiale, Overjord, PH, Porøs, Råjord, Råstof, Regnorme, Syreregn, Undergrund, Vandreblok, World Reference Base for Soil Resources.
- Havedyrkning
- Jordtyper
Al
Al er et udfældningslag, der opstår et stykke nede i jorden, når sur jordvæske fører opløste metalioner med ned.
Bjergart
alkalifeldspat, grønlig plagioklas, hvidlig kvarts og sort biotit. granat, aflange spraglede krystaller er muskovit, aflange brunlige krystaller er biotit, mens de mange lys- til mørkgrå krystaller er kvarts, foruden enkelte feldspat. Indenfor geologi betegner bjergarter (sommetider også kaldet klipper eller sten) alle naturligt forekommende hærdnede materialer opbygget af mineraler.
Blegsand
Blegsand er det grå, afblegede sand, som ligger lige neden under førnelaget på morrbund.
Byggeri
Byggeri er det at opføre bygninger, anlæg og forskellige konstruktioner.
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Se Jordtype og Calciumcarbonat
Erosion
Havet er skyld i, at forsiden af klinten er borteroderet, men det er regnvandserosion, som er baggrunden for de v-formede nedskæringer i klintens overkant. Indenfor geologi er erosion fjernelse af materiale, som sker på grund af naturligt slid på landskabet.
FAOs jordklassificering
FN-organisationen FAO har udviklet en overnational klassificering af jordtyper, som kaldes World Soil Classification.
Se Jordtype og FAOs jordklassificering
Førne
Førne Førne er alt det organiske stof, som ligger på jorden, men som endnu ikke er nedbrudt.
Flyvesand
Denne sky af flyvesand stammer fra en sandstorm i Sahara den 26. februar 2000. Flyvesandet nåede Sydamerikas nordøstkyst den 4. marts samme år. Foto: NASA. Flyvesand kalder man sand, der bliver flyttet af vinden.
Gødning
Ugødet beplantning med bunddækkeroser. Bunddækkeroser gødet á tre gange i sæsonen 2006. Billederne taler for sig selv. Det er åbenlyst, at de gødede roser har udviklet meget mere løv og en kraftigere vækst. Ved nærmere eftersyn ses det også, at de gødede roser er næsten fri for det strålepletangreb, som næsten har afløvet de ugødede.
GEUS
GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland er en dansk uafhængig forsknings- og konsulentinstitution indenfor miljøgeologi, vandressourcer, energi og mineralske råstoffer.
Gletsjer
Gletsjeren ''Schlatenkees'' i de østrigske Alper. I billedets venstre del viser grænsen i vegetationsdække, med grønt foroven og brunt forneden, at gletsjeren i dag er skrumpet en del, for tidligere nåede gletsjeren helt op til det grønne. På dette luftfoto fra 2001 af Jakobshavn Isbræ er indtegnet gletsjerfrontens tilbagetrækning siden 1851.
Granulær fysik
Eksempler på granulære materialer. Granulær fysik er den del af fysikken, der beskæftiger sig med materialer, der består af mindre faste partikler.
Have
En dansk naturhave. En have er et afgrænset område, med bl.a. planter, beregnet til et bestemt formål.
Humificering
Når blomster, grene, insekt-rester, fugleklatter osv.
Huminsyre
Huminsyrer er de syrer – særligt fulvussyre og humussyre – som dannes under humificering af førne.
Humus
Opdeling af humus og jordlag i zoner. Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper.
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Industri
Industrianlæg ved Aarhus havn. Industri er fællesbetegnelsen for den del af samfundets vareproduktion, der sker uden for bygge og anlæg samt landbrugs - og råvaresektoren.
Istid
Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.
Krummestruktur
Krummestruktur er den jordstruktur, der opstår, når følgende tre betingelser er opfyldt.
Kulsyre
Disse furer i klippen er typiske for kulsyrens nedbrydning af kalksten (karst). Kulsyre, carbonsyre, er en syre med sumformlen H2CO3.
Ler
Grå ler i lergrav i Estland. Klint i Dorset i UK med mørk organisk ler. Ler er en finkornet jordart opbygget af partikler med kornstørrelse mindre end 2 µm og overvejende bestående af lermineraler.
Moræneler
Frisk brudflade i grå uforvitret moræneler med gruskorn og kalkpartikler. Den store andel af sandkorn gør overfladen ru, mens det er indholdet af lerpartikler, som gør jordarten sammenhængende, foruden plastisk, som det ses til venstre, hvor spidsen af en kniv har gjort overfladen glat.
Morr
Morr er den overjord, der dannes over jordtypen podzol. Morr er en jord uden krummestruktur.
Muld
Diagram over muld, dannet over brunjord Muld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester.
Nedbrydere
træ. Svampe nedbryder en træstamme. blad i et vandmiljø (akvarium). Rejer spiser noget af det rådende blad. Maddiker som spiser et kadaver. Organismer kaldes nedbrydere (detritivorer), når de skaffer sig næringsstoffer og energi ved at omsætte detritus (dødt organisk materiale incl.
Organisk materiale
Organisk materiale eller organisk stof er en samlet betegnelse for alle levende og døde organismer, dyr, planter og mikroorganismer om f.eks.
Se Jordtype og Organisk materiale
Overjord
Overjord, dyrkningslaget eller madjord er det øverste lag af jorden, som består af råjord blandet med organisk stof.
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.
Porøs
Porøs er betegnelsen for et skrøbeligt og forgængeligt materiale.
Råjord
Råjord er den del af jordbunden, som er helt rå, dvs.
Råstof
Et råstof er et naturligt forekommende stof, der udvindes for at udnytte det som råvarer.
Regnorme
Regnorme (Lumbricidae) er en familie i rækken ledorme.
Syreregn
Beskrivelse af syreregn på engelsk. Syreregn er den syreholdige nedbør (pH 2) fx opstået ved vulkanudbrud eller dannet ved brug af svovlholdige brændstoffer.
Undergrund
Undergrunden (tidligere også betegnet dybgrunden) betegner i geologien de løse aflejringer eller faste bjergarter, som ligger umiddelbart under de yngste, øvre jordlag, der består af løse materialer som muld, ler, sand og tørv, og som stammer fra kvartærtiden.
Vandreblok
Jordens største vandreblok, Okotoks-vandreblokken også kaldt ''Big Rock''. En vandreblok (også kaldet en erratisk blok; fra latin erratus: på afveje, dvs. geologisk fejlplaceret) er en (ofte meget stor) sten af en bjergartstype, der kun findes som faststående fjeld langt fra stenens placering, ofte flere hundrede km.
World Reference Base for Soil Resources
WRB, fjerde udgave (2022) World Reference Base for Soil Resources (WRB) er den internationale standard for jordklassificeringssystemer.
Se Jordtype og World Reference Base for Soil Resources
Se også
Havedyrkning
- Økologisk havedyrkning
- Beskæring af planter
- Bestøvning
- Bokashi
- Bunddække
- Drivhus
- Frugtbarhed (jordbund)
- Gødning
- Gartneri
- Graddag
- Greenkeeper
- Hårdførhed
- Hårdførhedszone
- Jord
- Jordtype
- Kapillarbrydende lag
- Naturgødning
- Permakultur
- Planteskole
- Rodskud
- Stratificering (botanik)
- Tæppebed
- Udvaskning
- Urban gardening
- Vinavl
Jordtyper
- Acrisol
- Anthrosol
- Brunjord
- Calcisol
- Cambisol
- Fluvisol
- Histosol
- Jordtype
- Kær (vådområde)
- Kvikler
- Løss
- Leptosol
- Ler
- Mose
- Podzol
- Råjord
- Slik (geologi)
- Sortjord
- Tørv
- Vertisol
- World Reference Base for Soil Resources
Også kendt som Jordart, Jordarter, Jordbundens type, Jordbundens typer, Jordbundstype, Jordbundstyper, Jordtyper.