Indholdsfortegnelse
51 relationer: Almindelig lungeurt, Art, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blå anemone, Blomst, Blomstring (botanik), Bornholm, Bunddække, Danmark, Dækfrøede planter, Døvnælde, Europa, Fladkravet kodriver, Fruebær, Frugt, Fyn, Have, Hjerte (geometri), Horsens, Humus, Hvid hestehov, Jord, Juni, Jylland, Kalk, Kaukasus, Kronblad, Læbeblomst-familien, Læbeblomst-ordenen, Løvskov, Maj, Mellemøsten, Nordsjælland, Planter, Rederod, Rod (plantedel), Sjælland, Skovvikke, Staude, Stængel, Storblomstret kodriver, Symmetri, Tokimbladede, Træ (organisme), Trævlerod, Tvetand, Underart, Urt, ... Expand indeks (1 mere) »
- Tvetand
Almindelig lungeurt
Almindelig lungeurt (Pulmonaria obscura) er en 10-30 cm høj urt, der i Danmark vokser almindeligt på muldbund i skove.
Se Almindelig guldnælde og Almindelig lungeurt
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Se Almindelig guldnælde og Art
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Almindelig guldnælde og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Se Almindelig guldnælde og Bladrand
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Almindelig guldnælde og Bladstilling
Blå anemone
Blå anemone (Hepatica nobilis) er en 5-15 cm høj urt, der vokser i næringsrige skove.
Se Almindelig guldnælde og Blå anemone
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Se Almindelig guldnælde og Blomst
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Almindelig guldnælde og Blomstring (botanik)
Bornholm
Bornholm i Region Hovedstaden Ekkodalen Bornholm omkring 1900 Satellitfoto Bornholm er en dansk ø beliggende i Østersøen syd for Sverige og langt øst fra det øvrige Danmark.
Se Almindelig guldnælde og Bornholm
Bunddække
Naturligt bunddække af bregner i Whirinaki Forest på New ZealandBunddække er et udtryk, der bruges i jordbruget om en dækning af jordoverfladen, hvor den væsentligste hensigt er at hæmme ukrudtsvækst eller beskytte jorden mod erosion.
Se Almindelig guldnælde og Bunddække
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Almindelig guldnælde og Danmark
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Almindelig guldnælde og Dækfrøede planter
Døvnælde
Døvnælde (Lamium album) er en 20-70 cm høj urt, der vokser i vejkanter og ved bebyggelse.
Se Almindelig guldnælde og Døvnælde
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Se Almindelig guldnælde og Europa
Fladkravet kodriver
Fladkravet kodriver (Primula elatior) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på fugtig, næringsrig muldbund i f.eks.
Se Almindelig guldnælde og Fladkravet kodriver
Fruebær
Fruebær (Rubus saxatilis) er en 10-30 cm høj plante med hvide blomster og røde, korbæragtige frugter.
Se Almindelig guldnælde og Fruebær
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Se Almindelig guldnælde og Frugt
Fyn
Fyn (gl. stavemåde Fyen, latin: Fionia), er Danmarks tredjestørste øEfter Sjælland og den Nørrejyske Ø.
Se Almindelig guldnælde og Fyn
Have
En dansk naturhave. En have er et afgrænset område, med bl.a. planter, beregnet til et bestemt formål.
Se Almindelig guldnælde og Have
Hjerte (geometri)
Det røde hjerte forbindes med kærlighed Hjerte er en geometrisk figur bestående af to spejlvendte kurver, som mødes i en spids indad og en spids udad.
Se Almindelig guldnælde og Hjerte (geometri)
Horsens
Horsens er en by i Østjylland og er med sine Danmarks 7. største by.
Se Almindelig guldnælde og Horsens
Humus
Opdeling af humus og jordlag i zoner. Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper.
Se Almindelig guldnælde og Humus
Hvid hestehov
Hvid hestehov (Petasites albus) er en plante i kurvblomst-familien.
Se Almindelig guldnælde og Hvid hestehov
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Se Almindelig guldnælde og Jord
Juni
Juni er årets sjette måned.
Se Almindelig guldnælde og Juni
Jylland
Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.
Se Almindelig guldnælde og Jylland
Kalk
Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.
Se Almindelig guldnælde og Kalk
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Se Almindelig guldnælde og Kaukasus
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Se Almindelig guldnælde og Kronblad
Læbeblomst-familien
Læbeblomst-familien (Lamiaceae) er en familie med 236 slægter og flere tusinde arter.
Se Almindelig guldnælde og Læbeblomst-familien
Læbeblomst-ordenen
Læbeblomst-ordenen (Lamiales) er en orden inden for planteriget.
Se Almindelig guldnælde og Læbeblomst-ordenen
Løvskov
Bøg i Gribskov Løvskov er en skov bestående af løvtræer.
Se Almindelig guldnælde og Løvskov
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Se Almindelig guldnælde og Maj
Mellemøsten
Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.
Se Almindelig guldnælde og Mellemøsten
Nordsjælland
Udsigt fra det nordligt beliggende Nakkehoved Fyr til havnen i Gilleleje i Nordsjælland Nordsjælland er den almindelige betegnelse for det nordøstlige Sjælland.
Se Almindelig guldnælde og Nordsjælland
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Almindelig guldnælde og Planter
Rederod
Rederod (Neottia nidus-avis) er en 8-40 cm høj orkidé, der er udbredt over næsten hele Europa mod øst til Rusland, Krim og Kaukasus samt dele af Nordafrika.
Se Almindelig guldnælde og Rederod
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Almindelig guldnælde og Rod (plantedel)
Sjælland
Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95.
Se Almindelig guldnælde og Sjælland
Skovvikke
Skovvikke (Vicia sylvatica), også skrevet Skov-Vikke, er en 80-150 cm lang, krybende urt med hvid- og violetstribede blomster.
Se Almindelig guldnælde og Skovvikke
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Se Almindelig guldnælde og Staude
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Se Almindelig guldnælde og Stængel
Storblomstret kodriver
Storblomstret kodriver (Primula vulgaris) er en 10-30 cm høj urt, der ligner hulkravet kodriver, men kronen er to til fire centimeter i diameter, bladene afsmalner jævnt mod basis og blomsterstilkene er over tre gange så lange som bægeret.
Se Almindelig guldnælde og Storblomstret kodriver
Symmetri
Tre symmetriske figurer og en asymmetrisk figur. Symmetri kommer af græsk syn (.
Se Almindelig guldnælde og Symmetri
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Almindelig guldnælde og Tokimbladede
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Se Almindelig guldnælde og Træ (organisme)
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Se Almindelig guldnælde og Trævlerod
Tvetand
Tvetand (Lamium) er udbredt i Europa og Asien med omkring 25 arter.
Se Almindelig guldnælde og Tvetand
Underart
En underart (forkortet: subsp. eller ssp., fra latin subspecies) er inden for den biologiske systematik en rang lige under art.
Se Almindelig guldnælde og Underart
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Se Almindelig guldnælde og Urt
Vårfladbælg
Vårfladbælg (Lathyrus vernus), ofte skrevet vår-fladbælg, er en 20-40 cm høj, opret urt, der vokser i løvskove.
Se Almindelig guldnælde og Vårfladbælg
Se også
Tvetand
- Almindelig guldnælde
- Døvnælde
- Fliget tvetand
- Liden tvetand
- Rød tvetand
- Tvetand
Også kendt som Guldnælde, Lamiastrum galeobdolon, Lamium galeobdolon.