Indholdsfortegnelse
39 relationer: Alkaloid, Almindelig humlebøg, Alperne, Ærteblomst-familien, Ærteblomst-ordenen, Bark (plantedel), Bælgfrugt, Blad (plantedel), Blodrød storkenæb, Blomst, Blomstring (botanik), Cytisin, Dækfrøede planter, Dueskabiose, Duneg, Frø (plantedel), Frugt, Gift, Grenet edderkopurt, Guldregn, Hvid diktam, Indikatorværdier (økologi), Klase, Knop (plantedel), Kvælstoffiksering, Løvfældende, Mannaask, Nikkende limurt, Planter, Rhizobium, Rod (plantedel), Skovhullæbe, Storfrugtet røn, Svovlrod, Sydeuropa, Tokimbladede, Træ (organisme), Vækstform, Vellugtende skovranke.
Alkaloid
Den kemiske struktur af codein kartoflens giftige alkaloid, solanin Den kemiske struktur af reserpin Den kemiske struktur af det psykedeliske alkaloid fra kaktus, meskalin Den kemiske struktur af koffein Alkaloider er en gruppe naturligt forekommende organiske stoffer, sekundære metabolitter, der ud over carbon og hydrogen indeholder nitrogen og produceres i mange organismer som bakterier, svampe, planter og dyr.
Se Almindelig guldregn og Alkaloid
Almindelig humlebøg
Almindelig Humlebøg (Ostrya carpinifolia) eller Europæisk Humlebøg er et stort, løvfældende træ med en kegleagtig vækstform.
Se Almindelig guldregn og Almindelig humlebøg
Alperne
Alperne Alperne er en bjergkæde, der går igennem Frankrig, Italien, Schweiz, Tyskland, Slovenien, Østrig og Liechtenstein.
Se Almindelig guldregn og Alperne
Ærteblomst-familien
Albiziablomster Ærteblomstfamilien (Fabaceae) er urter, buske eller træer.
Se Almindelig guldregn og Ærteblomst-familien
Ærteblomst-ordenen
Ærteblomst-ordenen (Fabales) er en orden, der består af træer, buske eller urter.
Se Almindelig guldregn og Ærteblomst-ordenen
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Almindelig guldregn og Bark (plantedel)
Bælgfrugt
Et udvalg af forskellige bælgfrugter Ærtebælg. En bælgfrugt er en frugt af planter i ærteblomstfamilien Fabaceae (eller Leguminosae).
Se Almindelig guldregn og Bælgfrugt
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Almindelig guldregn og Blad (plantedel)
Blodrød storkenæb
Blodrød storkenæb (Geranium sanguineum) er en 15-45 cm høj urt, der vokser på tør, åben bund.
Se Almindelig guldregn og Blodrød storkenæb
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Se Almindelig guldregn og Blomst
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Almindelig guldregn og Blomstring (botanik)
Cytisin
Strukturformlen for cytisin. Til sammenligning den kemiske struktur af nicotin Til sammenligning den kemiske struktur af vareniclin Cytisin kaldes også baphitoxin og sophorin.
Se Almindelig guldregn og Cytisin
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Almindelig guldregn og Dækfrøede planter
Dueskabiose
Dueskabiose (Scabiosa columbaria), ofte skrevet due-skabiose, er en 25-60 cm høj, vildtvoksende urt, som kan findes på kalkrig bund på Øerne, men meget sjældent i resten af landet.
Se Almindelig guldregn og Dueskabiose
Duneg
''Quercus pubescens'' ''Quercus pubescens'' Duneg (Quercus pubescens), også skrevet Dun-Eg, er et mellemstort, løvfældende træ eller en stor busk med en kuplet vækst.
Se Almindelig guldregn og Duneg
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Almindelig guldregn og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Se Almindelig guldregn og Frugt
Gift
En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.
Se Almindelig guldregn og Gift
Grenet edderkopurt
Grenet edderkopurt (Anthericum ramosum) er en 30-60 cm høj urt, der vokser på tørre bakker og kystskrænter.
Se Almindelig guldregn og Grenet edderkopurt
Guldregn
Guldregn (Laburnum) er en planteslægt, der består af arter, som er løvfældende træer eller buske.
Se Almindelig guldregn og Guldregn
Hvid diktam
Hvid diktam (Dictamnus albus) er en staude med en tuedannende, stiv og opret vækst.
Se Almindelig guldregn og Hvid diktam
Indikatorværdier (økologi)
Indikatorværdier for Knoldet Mjødurt: 755-482 G'''Forklaring:'''7: Let skygge5: Gennemsnitlige varmeforhold5: Voksesteder fra havnærhed til midten af Europa4: Tørke til let fugtighed8: Kalkbund2: Kvælstoffattig jord Den korte betegnelse indikatorværdier dækker over den mere udførlige: økologiske indikatorværdier for planter i Mellemeuropa.
Se Almindelig guldregn og Indikatorværdier (økologi)
Klase
Almindelig Gederams med klasestillede blomster En klase er en blomsterstand med lang hovedakse og sidestillede stilkede blomster, der springer ud nedefra.
Se Almindelig guldregn og Klase
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Almindelig guldregn og Knop (plantedel)
Kvælstoffiksering
Kvælstoffiksering er en proces, hvor det forholdsvis inaktive, molekylære kvælstof tages fra luften og omdannes til biologisk nyttige forbindelser som f.eks.
Se Almindelig guldregn og Kvælstoffiksering
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Se Almindelig guldregn og Løvfældende
Mannaask
Mannaask (Fraxinus ornus), ofte skrevet manna-ask, er et lille træ med en lige gennemløbende stamme og en åben, rund krone.
Se Almindelig guldregn og Mannaask
Nikkende limurt
Nikkende limurt (Silene nutans) er en 20-40 cm høj urt, der vokser på skrænter og strandoverdrev.
Se Almindelig guldregn og Nikkende limurt
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Almindelig guldregn og Planter
Rhizobium
Rødderm ed rhizobium synlige som lyserøde belægninger Rhizobium er en slægt af Gram-negative jordbakterier, som fikserer kvælstof.
Se Almindelig guldregn og Rhizobium
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Almindelig guldregn og Rod (plantedel)
Skovhullæbe
Skovhullæbe (Epipactis helleborine), ofte skrevet skov-hullæbe, er en 7-100 cm høj orkidé, der er udbredt over det meste af Europa og i dele af Nordafrika.
Se Almindelig guldregn og Skovhullæbe
Storfrugtet røn
Storfrugtet røn (Sorbus domestica) er et mellemstort, løvfældende træ med en rund, hvælvet krone.
Se Almindelig guldregn og Storfrugtet røn
Svovlrod
Svovlrod (Peucedanum) er en slægt af planter, der består af omkring 100 arter, hvoraf to findes vildtvoksende i Danmark.
Se Almindelig guldregn og Svovlrod
Sydeuropa
Sydeuropa Sydeuropa er betegnelsen for den sydlige del af Europa; dvs.
Se Almindelig guldregn og Sydeuropa
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Almindelig guldregn og Tokimbladede
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Se Almindelig guldregn og Træ (organisme)
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Se Almindelig guldregn og Vækstform
Vellugtende skovranke
Vellugtende skovranke (Clematis flammula) er en lian med en slyngende vækst.
Se Almindelig guldregn og Vellugtende skovranke
Også kendt som Laburnum anagyroides.