Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Dueskabiose

Indeks Dueskabiose

Dueskabiose (Scabiosa columbaria), ofte skrevet due-skabiose, er en 25-60 cm høj, vildtvoksende urt, som kan findes på kalkrig bund på Øerne, men meget sjældent i resten af landet.

Indholdsfortegnelse

  1. 48 relationer: Aftenpragtstjerne, Almindelig kællingetand, Art, Biotop, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Bladstilling, Blåmunke (art), Blæresmælde, Blomst, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Engbrandbæger, Europa, Fastlandsklima, Fløjlsgræs, Fyn, Gødning, Håret høgeurt, Hedelyng, Hulkravet kodriver, Jord, Juli, Jylland, Kalk, Karplanter, Kartebolle-ordenen, Kartebollefamilien, Kaukasus, Kronblad, Mellemøsten, Musevikke, Nød, Nordafrika, Pælerod, Planter, Prydplante, Rod (plantedel), September, Sjælland, Skabiose, Stængel, Toksværd, Urt, Vellugtende gulaks.

Aftenpragtstjerne

Aftenpragtstjerne (Silene latifolia), ofte skrevet aften-pragtstjerne, er en én- eller flerårig, 20-50 centimeter høj plante i limurt-slægten.

Se Dueskabiose og Aftenpragtstjerne

Almindelig kællingetand

Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus) er en 10-30 cm lang nedliggende eller opstigende urt med gule eller orangerøde blomsterhoveder.

Se Dueskabiose og Almindelig kællingetand

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Se Dueskabiose og Art

Biotop

Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.

Se Dueskabiose og Biotop

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Dueskabiose og Blad (plantedel)

Bladformer

De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.

Se Dueskabiose og Bladformer

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Se Dueskabiose og Bladrand

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Se Dueskabiose og Bladstilling

Blåmunke (art)

Blåmunke (Jasione montana) er en 5-50 cm høj urt, der forneden bærer linjeformede, bølgede, stivhårede blade.

Se Dueskabiose og Blåmunke (art)

Blæresmælde

Blæresmælde (Silene vulgaris) er en 15-50 cm høj urt, der vokser på tørre overdrev, skrænter og vejkanter.

Se Dueskabiose og Blæresmælde

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Se Dueskabiose og Blomst

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Se Dueskabiose og Blomstring (botanik)

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.

Se Dueskabiose og Carl von Linné

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Dueskabiose og Danmark

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Se Dueskabiose og Dækfrøede planter

Engbrandbæger

Jacobaea vulgaris Engbrandbæger i Kasted Mose. Engbrandbæger (Jacobaea vulgaris), ofte skrevet eng-brandbæger, er en 40-100 cm høj, urteagtig plante med en opret vækst.

Se Dueskabiose og Engbrandbæger

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Se Dueskabiose og Europa

Fastlandsklima

Klimadiagram for Minsk, der har udpræget fastlandsklima. Fastlandsklima eller kontinentalt klima er de klimatyper, der er præget af, at tørre materialer (jord, sten, klipper) har lav varmefylde og ringe varmeledningsevne.

Se Dueskabiose og Fastlandsklima

Fløjlsgræs

Fløjlsgræs (Holcus lanatus) er et 20-60 cm højt græs med tueformet vækst.

Se Dueskabiose og Fløjlsgræs

Fyn

Fyn (gl. stavemåde Fyen, latin: Fionia), er Danmarks tredjestørste øEfter Sjælland og den Nørrejyske Ø.

Se Dueskabiose og Fyn

Gødning

Ugødet beplantning med bunddækkeroser. Bunddækkeroser gødet á tre gange i sæsonen 2006. Billederne taler for sig selv. Det er åbenlyst, at de gødede roser har udviklet meget mere løv og en kraftigere vækst. Ved nærmere eftersyn ses det også, at de gødede roser er næsten fri for det strålepletangreb, som næsten har afløvet de ugødede.

Se Dueskabiose og Gødning

Håret høgeurt

Håret høgeurt (Hieracium pilosella) er en 5-30 cm høj urt, der vokser på tør sandet bund i vejkanter og overdrev.

Se Dueskabiose og Håret høgeurt

Hedelyng

Hedelyng (Calluna vulgaris) er en 15-75 cm høj dværgbusk, der vokser på heder og overdrev og i skove og højmoser.

Se Dueskabiose og Hedelyng

Hulkravet kodriver

''Primula veris'' Hulkravet kodriver (Primula veris) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på næringsrig muldbund f.eks.

Se Dueskabiose og Hulkravet kodriver

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Se Dueskabiose og Jord

Juli

Juli er årets syvende måned.

Se Dueskabiose og Juli

Jylland

Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.

Se Dueskabiose og Jylland

Kalk

Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.

Se Dueskabiose og Kalk

Karplanter

Karplanter (Tracheobionta) er en stor gruppe af planter.

Se Dueskabiose og Karplanter

Kartebolle-ordenen

Kartebolle-ordenen (Dipsacales) omfatter 2 familier, 45 slægter og ca.

Se Dueskabiose og Kartebolle-ordenen

Kartebollefamilien

Kartebollefamilien (Dipsacaceae) er tidligere anset som en plantefamilie i kartebolleordenen (Dipsacales).

Se Dueskabiose og Kartebollefamilien

Kaukasus

Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.

Se Dueskabiose og Kaukasus

Kronblad

Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.

Se Dueskabiose og Kronblad

Mellemøsten

Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.

Se Dueskabiose og Mellemøsten

Musevikke

Musevikke (Vicia cracca) er en 25-100 cm lang krybende og klatrende urt, der i Danmark er meget almindelig i eksempelvis vejkanter og klitter.

Se Dueskabiose og Musevikke

Nød

Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.

Se Dueskabiose og Nød

Nordafrika

Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.

Se Dueskabiose og Nordafrika

Pælerod

Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.

Se Dueskabiose og Pælerod

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Dueskabiose og Planter

Prydplante

Blomsterne hos den oprindelige, vilde art, Almindelig Syren (''Syringa vulgaris''). Bemærk blomsternes lyse farve og den åbne blomsterstand. Blomsterne hos en sort af samme art, nemlig 'Andenken an Ludwig Späth'. Her er blomsterne mørkere og klasen er helt tæt.

Se Dueskabiose og Prydplante

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Se Dueskabiose og Rod (plantedel)

September

September er årets niende måned.

Se Dueskabiose og September

Sjælland

Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95.

Se Dueskabiose og Sjælland

Skabiose

Skabiose (Scabiosa) er en slægt med ca.

Se Dueskabiose og Skabiose

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Se Dueskabiose og Stængel

Toksværd

Toksværd er en landsby på Sydsjælland med.

Se Dueskabiose og Toksværd

Urt

russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.

Se Dueskabiose og Urt

Vellugtende gulaks

Vellugtende gulaks (Anthoxanthum odoratum) er en 25-50 cm høj græsplante, der vokser på enge, overdrev og i lyse skove.

Se Dueskabiose og Vellugtende gulaks

Også kendt som Due-Skabiose, Scabiosa columbaria.