Indholdsfortegnelse
30 relationer: Aarhus, Ager, Agerjord, Art, August, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Danmark, Dækfrøede planter, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Eng, Frø (plantedel), Frugt, Have, Hønsetarm, Maj, Nellike-familien, Nellike-ordenen, Overdrev, Planter, Rod (plantedel), Stængel, Tokimbladede, Ukrudt, Urt, Vækstform.
Aarhus
Aarhus eller Århus er Danmarks næststørste og Jyllands største byområde med.
Se Almindelig hønsetarm og Aarhus
Ager
Vincent van Gogh, Auvers, 1890 Kornblomster. Ager bruges i nutidsdansk i lighed med ordene "mark" og "vang" om et afgrænset stykke agerjord, hvor der dyrkes en afgrøde.
Se Almindelig hønsetarm og Ager
Agerjord
Agerjord i Danmark bliver intensivt dyrket med en bred vifte af afgrøder alt efter, hvilken bedriftstype der er tale om. Agerjord (også kaldet agerland, agermark eller pløjeland) er den del af et landbrugsjord, som årlig eller med få års mellemrum behandles med jordbrugsredskaber og tilsås.
Se Almindelig hønsetarm og Agerjord
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Se Almindelig hønsetarm og Art
August
August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.
Se Almindelig hønsetarm og August
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Almindelig hønsetarm og Blad (plantedel)
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Se Almindelig hønsetarm og Bladformer
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Se Almindelig hønsetarm og Bladrand
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Almindelig hønsetarm og Bladstilling
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Se Almindelig hønsetarm og Blomst
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Almindelig hønsetarm og Blomstring (botanik)
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Almindelig hønsetarm og Danmark
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Almindelig hønsetarm og Dækfrøede planter
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (forkortet DJF) var et fakultet under Aarhus Universitet, indtil 1.
Se Almindelig hønsetarm og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Eng
Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.
Se Almindelig hønsetarm og Eng
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Almindelig hønsetarm og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Se Almindelig hønsetarm og Frugt
Have
En dansk naturhave. En have er et afgrænset område, med bl.a. planter, beregnet til et bestemt formål.
Se Almindelig hønsetarm og Have
Hønsetarm
Hønsetarm (Cerastium) er en planteslægt, som er udbredt i Europa, Nordafrika, Asien samt Nord- og Sydamerika tilhørende nellike-familien.
Se Almindelig hønsetarm og Hønsetarm
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Se Almindelig hønsetarm og Maj
Nellike-familien
Nellike-familien (Caryophyllaceae) består af ca.
Se Almindelig hønsetarm og Nellike-familien
Nellike-ordenen
I Nellike-ordenen (Caryophyllales) er arterne urteagtige planter eller buske med hele og oftest helrandede blade.
Se Almindelig hønsetarm og Nellike-ordenen
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.
Se Almindelig hønsetarm og Overdrev
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Almindelig hønsetarm og Planter
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Almindelig hønsetarm og Rod (plantedel)
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Se Almindelig hønsetarm og Stængel
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Almindelig hønsetarm og Tokimbladede
Ukrudt
Kornblomst - engang et frygtet ukrudt i kornet. DDO definerer ukrudt som "uønsket, vildtvoksende plantevækst, fx i en have eller på en mark".
Se Almindelig hønsetarm og Ukrudt
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Se Almindelig hønsetarm og Urt
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Se Almindelig hønsetarm og Vækstform
Også kendt som Cerastium fontanum.