Indholdsfortegnelse
49 relationer: Art, Atlanterhavet, Bark (plantedel), Bær, Bjerg, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomsterstand, Blomstring (botanik), Busk, Carl von Linné, Dækfrøede planter, Eg, Frugt, Gladiolus, Gren (plantedel), Gul kløver, Honning, Irland (ø), Jordbærtræ, Kegle (geometri), Knop (plantedel), Korkeg, Krone (plantedel), Kyst, Lyng-familien, Lyng-ordenen, Maki (plantesamfund), Meter over havets overflade, Middelhavet, Nektar (planter), November, Oktober, Planter, Rod (plantedel), Skovbryn, Skovlysning, Smalbladet stenved, Soløje-slægten, Spanien, Stedsegrøn, Steneg, Tokimbladede, Træ (organisme), Trælyng, Vandløb.
- Buske
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Se Almindelig jordbærtræ og Art
Atlanterhavet
Atlanterhavet. urkontinentet Pangæa delte sig. Atlanterhavet (eller Atlanten) er et hav, der dækker cirka 20 % af jordens overflade, og det er dermed verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet.
Se Almindelig jordbærtræ og Atlanterhavet
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Almindelig jordbærtræ og Bark (plantedel)
Bær
Billede af nogle få bærtyper. Jord- og brombærrene på billedet er dog ikke i biologisk forstand bær. Røde stikkelsbær. Botanisk er et bær en kødet frugt med flere kerner i, f.eks.
Se Almindelig jordbærtræ og Bær
Bjerg
Bjerg i Alaska, 'Becharof National Wildlife Refuge'. Bjergged og alpeallike i Alperne. Bjerge kan være dannede ved vulkansk aktivitet, ved forskydninger i jordskorpen eller ved borterodering af omkringliggende, bløde bjergarter.
Se Almindelig jordbærtræ og Bjerg
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Almindelig jordbærtræ og Blad (plantedel)
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Se Almindelig jordbærtræ og Bladformer
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Se Almindelig jordbærtræ og Bladrand
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Almindelig jordbærtræ og Bladstilling
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Se Almindelig jordbærtræ og Blomst
Blomsterstand
En blomsterstand eller inflorescens er en omdannet del af en plantes skudsystem.
Se Almindelig jordbærtræ og Blomsterstand
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Almindelig jordbærtræ og Blomstring (botanik)
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Se Almindelig jordbærtræ og Busk
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Almindelig jordbærtræ og Carl von Linné
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Almindelig jordbærtræ og Dækfrøede planter
Eg
Eg (Quercus) er en slægt af træer og buske med ca.
Se Almindelig jordbærtræ og Eg
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Se Almindelig jordbærtræ og Frugt
Gladiolus
Gladiolus er en slægt med flere end 250 arter, der først og fremmest er udbredt i det sydlige Afrika.
Se Almindelig jordbærtræ og Gladiolus
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Se Almindelig jordbærtræ og Gren (plantedel)
Gul kløver
Gul kløver (Trifolium campestre), også kaldet udstrakt kløver, er en enårig, 5-25 cm lang nedliggende plante i ærteblomst-familien.
Se Almindelig jordbærtræ og Gul kløver
Honning
Flydende honning, sandsynligvis "Akaciehonning" Honning (fra germansk: honang.
Se Almindelig jordbærtræ og Honning
Irland (ø)
Irlands placering Kort over Irland Satellitfoto af Irland Irland er den tredjestørste ø i Europa med et areal på 84.000 km².
Se Almindelig jordbærtræ og Irland (ø)
Jordbærtræ
Jordbærtræ (Arbutus) er en slægt med ca.
Se Almindelig jordbærtræ og Jordbærtræ
Kegle (geometri)
En kegle eller konus er en geometrisk figur og er illustreret på tegningen til højre side.
Se Almindelig jordbærtræ og Kegle (geometri)
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Almindelig jordbærtræ og Knop (plantedel)
Korkeg
Korkeg (Quercus suber), også skrevet Kork-Eg, er et stedsegrønt træ med en kuplet vækst.
Se Almindelig jordbærtræ og Korkeg
Krone (plantedel)
Kronen hos denne ''Malus eleyi'' er helt dækket af blomster. Træers og buskes kroner består af et skelet af grene, der danner analoge løsninger på den samme udfordring.
Se Almindelig jordbærtræ og Krone (plantedel)
Kyst
Møn kysten En kyst er skillelinjen mellem land og hav - og strand, marsk, delta er dens vådområder.
Se Almindelig jordbærtræ og Kyst
Lyng-familien
Lyng-familien (Ericaceae) er en familie, som er rig på slægter og arter.
Se Almindelig jordbærtræ og Lyng-familien
Lyng-ordenen
Lyng-ordenen (Ericales) rummer mange familier og slægter.
Se Almindelig jordbærtræ og Lyng-ordenen
Maki (plantesamfund)
Markus Schweiss. Maki (italiensk og korsikansk: macchia, kroatisk: makija, fransk maquis) er en buskbevoksning, der består af stedsegrønne buske og små, stedsegrønne træer, og som opstår i de egne af kloden, hvor der er subtropisk vinterregnsklima.
Se Almindelig jordbærtræ og Maki (plantesamfund)
Meter over havets overflade
Begrebet meter over havets overflade (forkortet moh eller m.o.h.) refererer til den højde (på jorden) eller altitude (i luften) ethvert objekt har til havets gennemsnitlige overflade.
Se Almindelig jordbærtræ og Meter over havets overflade
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Se Almindelig jordbærtræ og Middelhavet
Nektar (planter)
Nektar udskilles i dråber hos ''Sansevieria thyrsiflora''. Nektar er en sukkerholdig væske, der dannes i blomsterne hos tokimbladede og enkimbladede planter.
Se Almindelig jordbærtræ og Nektar (planter)
November
November måned er opkaldt efter novem, latin for "9" (idet marts i sin tid var årets første måned).
Se Almindelig jordbærtræ og November
Oktober
Oktober måned er opkaldt efter octo (idet marts i sin tid var årets første måned), latin for otte.
Se Almindelig jordbærtræ og Oktober
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Almindelig jordbærtræ og Planter
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Almindelig jordbærtræ og Rod (plantedel)
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Se Almindelig jordbærtræ og Skovbryn
Skovlysning
En kronhjort i en skovlysning En skovlysning eller lysning er en åbning i skoven.
Se Almindelig jordbærtræ og Skovlysning
Smalbladet stenved
Smalbladet stenved (Phillyrea angustifolia) er en stor, stedsegrøn busk eller et lille træ.
Se Almindelig jordbærtræ og Smalbladet stenved
Soløje-slægten
Soløje-slægten (Helianthemum) er en slægt af planter, der består af omkring 175 arter, hvoraf en enkelt findes vildtvoksende i Danmark.
Se Almindelig jordbærtræ og Soløje-slægten
Spanien
Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.
Se Almindelig jordbærtræ og Spanien
Stedsegrøn
Stedsegrøn kaldes en plante, når den har grønne blade hele året.
Se Almindelig jordbærtræ og Stedsegrøn
Steneg
Steneg (Quercus ilex), også skrevet Sten-Eg, er et mellemstort, stedsegrønt træ med en tæt og kuplet vækstform.
Se Almindelig jordbærtræ og Steneg
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Almindelig jordbærtræ og Tokimbladede
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Se Almindelig jordbærtræ og Træ (organisme)
Trælyng
Trælyng (Erica arborea) er en stedsegrøn busk eller et lille træ med en opstigende til opret, busket vækst.
Se Almindelig jordbærtræ og Trælyng
Vandløb
Århus Ås nedre løb, set fra Vestre Ringgade. Et vandløb kan være en kilde, en bæk, en å eller en elv (flod).
Se Almindelig jordbærtræ og Vandløb
Se også
Buske
- Almindelig blærenød
- Almindelig jordbærtræ
- Azalea
- Birkefigen
- Blåbær
- Blodribs
- Busk
- Diervilla
- Dværgkirsebær
- Eskallonia
- Glansmispel
- Krat
- Myrte
- Myrtegedeblad
- Nerie
- Ribs-slægten
- Syren-slægten
- Vellugtende pibeved
- Virginsk vinterbær
Også kendt som Arbutus unedo, Jordbærtræ (Arbutus unedo).