Indholdsfortegnelse
41 relationer: Akselrøn, Aksrapunsel, Almindelig bøg, Almindelig bingelurt, Art, Ask (træ), Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Blå anemone, Blomst, Dækfrøede planter, Februar, Fladkravet kodriver, Frø (plantedel), Frugt, Gift, Januar, Jordstængel, Kalk, Klæbrig salvie, Kranskonval, Muld, Nationalpark Gesäuse, Nyserod, Planter, Ranunkel-familien, Ranunkel-ordenen, Rødgran, Rod (plantedel), Skov, Spiring (plante), Staude, Støvdrager, Stedsegrøn, Steiermark, Stor stjerneskærm, Svalerodensian, Tokimbladede, Trævlerod, Uligefinnet.
Akselrøn
Akselrøn (Sorbus aria), også skrevet Aksel-Røn, er et op til 15 meter højt træ, der er almindeligt plantet i Danmark.
Se Almindelig julerose og Akselrøn
Aksrapunsel
Aksrapunsel (Phyteuma spicatum), også skrevet Aks-Rapunsel, er en 25-70 cm høj urt, der i Danmark vokser i muldrige skove.
Se Almindelig julerose og Aksrapunsel
Almindelig bøg
Almindelig bøg (Fagus sylvatica) eller blot bøg er et op til 40 meter højt, løvfældende træ med en tæt, bredt hvælvet krone.
Se Almindelig julerose og Almindelig bøg
Almindelig bingelurt
Almindelig bingelurt (Mercurialis perennis) er en 15-40 cm høj urt, der vokser i løvskove.
Se Almindelig julerose og Almindelig bingelurt
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Ask (træ)
Ask (Fraxinus excelsior), også almindelig ask, er et op til 35 m højt træ, der vokser på fugtig bund i skov og krat.
Se Almindelig julerose og Ask (træ)
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Almindelig julerose og Blad (plantedel)
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Se Almindelig julerose og Bladformer
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Se Almindelig julerose og Bladrand
Blå anemone
Blå anemone (Hepatica nobilis) er en 5-15 cm høj urt, der vokser i næringsrige skove.
Se Almindelig julerose og Blå anemone
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Se Almindelig julerose og Blomst
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Almindelig julerose og Dækfrøede planter
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Se Almindelig julerose og Februar
Fladkravet kodriver
Fladkravet kodriver (Primula elatior) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på fugtig, næringsrig muldbund i f.eks.
Se Almindelig julerose og Fladkravet kodriver
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Almindelig julerose og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Se Almindelig julerose og Frugt
Gift
En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.
Se Almindelig julerose og Gift
Januar
Januar måned er opkaldt efter Janus, romersk gud.
Se Almindelig julerose og Januar
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Se Almindelig julerose og Jordstængel
Kalk
Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.
Se Almindelig julerose og Kalk
Klæbrig salvie
Klæbrig salvie (Salvia glutinosa) er en klæbrig og tørketålende staude med gule blomster, der bliver dyrket som prydplante.
Se Almindelig julerose og Klæbrig salvie
Kranskonval
Kranskonval (Polygonatum verticillatum), ofte skrevet krans-konval, er en 30-90 cm høj, slank staude med hvide blomster, der bruges som prydplante – især i let skyggede bed med svagt sur bund.
Se Almindelig julerose og Kranskonval
Muld
Diagram over muld, dannet over brunjord Muld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester.
Se Almindelig julerose og Muld
Nationalpark Gesäuse
Nationalpark Gesäuse er en nationalpark i den østrigske delstat Stiermark.
Se Almindelig julerose og Nationalpark Gesäuse
Nyserod
Nyserod (Helleborus) eller Julerose er en stor slægt med flere end 500 arter, som er udbredt i Europa og Lilleasien fra Wales, Spanien og Portugal, østpå gennem Middelhavsområdet og Centraleuropa til Rumænien og Ukraine, og langs Tyrkiets sortehavskyst (de Pontiske bjerge) til Kaukasus.
Se Almindelig julerose og Nyserod
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Almindelig julerose og Planter
Ranunkel-familien
Ranunkel-familien (Ranunculaceae) består af 62 slægter og ca.
Se Almindelig julerose og Ranunkel-familien
Ranunkel-ordenen
Ranunkel-ordenen (Ranunculales) er en orden af dækfrøede planter, som har følgende fællestræk: De indeholder flavoner; veddet har fluorescens; bladene er spiralstillede.
Se Almindelig julerose og Ranunkel-ordenen
Rødgran
Rødgran (Picea abies) er et op til 40 meter højt træ, der i Danmark er meget almindeligt plantet på især næringsfattig bund.
Se Almindelig julerose og Rødgran
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Almindelig julerose og Rod (plantedel)
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Se Almindelig julerose og Skov
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Se Almindelig julerose og Spiring (plante)
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Se Almindelig julerose og Staude
Støvdrager
Seks støvdragere i en blomst af Amaryllis eller ridderstjerne (''Hippeastrum''). Støvtrådene er hvide, støvknapperne er mørke, men dækkede af frigivet gulbrunt pollen. Støvdragere sammen med blomstens øvrige dele Støvdrager (syn.
Se Almindelig julerose og Støvdrager
Stedsegrøn
Stedsegrøn kaldes en plante, når den har grønne blade hele året.
Se Almindelig julerose og Stedsegrøn
Steiermark
Steiermark er en af de 9 delstater i Østrig med hovedstaden Graz.
Se Almindelig julerose og Steiermark
Stor stjerneskærm
''Astrantia major'' Stor stjerneskærm (Astrantia major) - eller blot kaldt Stjerneskærm - er en 30-100 cm høj urt, der i Danmark findes forvildet ved bebyggelser og på affaldspladser.
Se Almindelig julerose og Stor stjerneskærm
Svalerodensian
Svalerodensian (Gentiana asclepiadea), også skrevet Svalerod-Ensian, er en planteart i ensianslægten.
Se Almindelig julerose og Svalerodensian
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Almindelig julerose og Tokimbladede
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Se Almindelig julerose og Trævlerod
Uligefinnet
Ask har uligefinnede blade. Et blad er uligefinnet, når det er sammensat af et ulige antal småblade.
Se Almindelig julerose og Uligefinnet
Også kendt som Helleborus niger.