Indholdsfortegnelse
56 relationer: Almindelig akeleje, Almindelig bingelurt, Art, Ask (træ), Asparges-ordenen, Østasien, Østjylland, Bær, Biotop, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Blosterblad, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Druemunke (art), Enkimbladede, Europa, Fladkravet kodriver, Frø (plantedel), Frugt, Gift, Himalaya, Humus, Jord, Jordstængel, Juli, Juni, Kaukasus, Konval, Majblomst (art), Marts, Mellemøsten, Meter over havets overflade, Musetorn-familien, Nikkende flitteraks, Oberfranken, PH, Planter, Prydplante, Rod (plantedel), Skov, Skov-elm, Skovsyre, Skovvikke, Småbladet lind, ... Expand indeks (6 mere) »
Almindelig akeleje
''Aquilegia vulgaris'' Almindelig akeleje (Aquilegia vulgaris) er en 40-100 cm høj urt, der er almindelig plantet og i Danmark findes forvildet hist og her.
Se Kranskonval og Almindelig akeleje
Almindelig bingelurt
Almindelig bingelurt (Mercurialis perennis) er en 15-40 cm høj urt, der vokser i løvskove.
Se Kranskonval og Almindelig bingelurt
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Ask (træ)
Ask (Fraxinus excelsior), også almindelig ask, er et op til 35 m højt træ, der vokser på fugtig bund i skov og krat.
Asparges-ordenen
Asparges-ordenen (Asparagales) er en planteorden med talrige familier.
Se Kranskonval og Asparges-ordenen
Østasien
Østasien som her defineret er vist i mørkegrønt. En bredere definition, der medtager Nordøstasien er vist med lysegrønt. Østasien er det geografiske område, der klimatisk er bestemt af den ikke-tropiske monsunregn.
Østjylland
Kort over Østjylland Østjylland er den østlige del af halvøen Jylland med Aarhus som den største by.
Bær
Billede af nogle få bærtyper. Jord- og brombærrene på billedet er dog ikke i biologisk forstand bær. Røde stikkelsbær. Botanisk er et bær en kødet frugt med flere kerner i, f.eks.
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Kranskonval og Blad (plantedel)
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Kranskonval og Bladstilling
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Kranskonval og Blomstring (botanik)
Blosterblad
Tulipanblomsten består af blosterblade, støvdragere og støvvej. Blosterblade (tepales) er blade der sidder skrue- eller kransstillet omkring de hanlige og hunlige kønsorganer i dækfrøede planters blomster.
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Kranskonval og Carl von Linné
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Kranskonval og Dækfrøede planter
Druemunke (art)
Druemunke (Actaea spicata), også kaldet almindelig druemunke eller sort druemunke, er en 30-70 cm høj, opretvoksende, flerårig urt med en kraftig vækst.
Se Kranskonval og Druemunke (art)
Enkimbladede
De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.
Se Kranskonval og Enkimbladede
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Fladkravet kodriver
Fladkravet kodriver (Primula elatior) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på fugtig, næringsrig muldbund i f.eks.
Se Kranskonval og Fladkravet kodriver
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Kranskonval og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Gift
En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.
Himalaya
Himalaya (af sanskrit: हिमालय, himālaya, sammensat af hima.
Humus
Opdeling af humus og jordlag i zoner. Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper.
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Juli
Juli er årets syvende måned.
Juni
Juni er årets sjette måned.
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Konval
Konval (Polygonatum) er en slægt af stauder, som er udbredt med ca.
Majblomst (art)
Majblomst (Maianthemum bifolium), også kaldet lidenkonval, er en 10-15 cm høj, spinkel urt, som kun bærer en enkelt stængel og en lille klase af hvide blomster.
Se Kranskonval og Majblomst (art)
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Mellemøsten
Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.
Meter over havets overflade
Begrebet meter over havets overflade (forkortet moh eller m.o.h.) refererer til den højde (på jorden) eller altitude (i luften) ethvert objekt har til havets gennemsnitlige overflade.
Se Kranskonval og Meter over havets overflade
Musetorn-familien
Musetorn-familien (Ruscaceae) er en plantefamilie, som er udbredt med ca.
Se Kranskonval og Musetorn-familien
Nikkende flitteraks
Nikkende flitteraks (Melica nutans) er en flerårig græsart.
Se Kranskonval og Nikkende flitteraks
Oberfranken
Oberfranken er både et Bezirk og et Regierungsbezirk i den tyske delstat Bayern.
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Prydplante
Blomsterne hos den oprindelige, vilde art, Almindelig Syren (''Syringa vulgaris''). Bemærk blomsternes lyse farve og den åbne blomsterstand. Blomsterne hos en sort af samme art, nemlig 'Andenken an Ludwig Späth'. Her er blomsterne mørkere og klasen er helt tæt.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Kranskonval og Rod (plantedel)
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Skov-elm
Skovelm (Ulmus glabra), også skrevet Skov-Elm eller normalt bare elm, er et op til 30 meter højt træ, der vokser i skove og hegn.
Skovsyre
Skovsyre (Oxalis acetosella) er en 5-10 cm høj urt, der vokser på mager bund i skove og krat.
Skovvikke
Skovvikke (Vicia sylvatica), også skrevet Skov-Vikke, er en 80-150 cm lang, krybende urt med hvid- og violetstribede blomster.
Småbladet lind
Småbladet lind (Tilia cordata) - også kaldt skovlind - er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark vokser i skove og som plantes i parker og alléer.
Se Kranskonval og Småbladet lind
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Vårfladbælg
Vårfladbælg (Lathyrus vernus), ofte skrevet vår-fladbælg, er en 20-40 cm høj, opret urt, der vokser i løvskove.
Også kendt som Krans-Konval, Polygonatum verticillatum.