Indholdsfortegnelse
45 relationer: Aks (plante), Almindelig guldstjerne, Almindelig kællingetand, Almindelig knopurt, Almindelig kongepen, Art, Blad (plantedel), Blomst, Blomstereng, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Dunet vejbred, Eng, Enkimbladede, Frø (plantedel), Græs-familien, Græs-ordenen, Håret star, Hulkravet kodriver, Hundeviol, Hvidkløver, Kamgræs, Kantet perikon, Knoldet mjødurt, Kornet stenbræk, Lancet-vejbred, Lægeærenpris, Liden klokke, Overdrev, Planter, Prikbladet perikon, Rødkløver, Rod (plantedel), Stak (plantedel), Staude, Støvdrager, Tissø, Tjærenellike (art), Tyndakset gøgeurt, Udløber, Ukrudt, Vårvikke, Vellugtende gulaks, Vestsjælland.
Aks (plante)
''Corylopsis spicata'' har blomsterne siddende i et hængende aks. Aks er lange blomsterstande med ustilkede blomster, som sidder på samme hovedakse, hvor de nederste blomster springer ud først.
Se Almindelig kamgræs og Aks (plante)
Almindelig guldstjerne
Almindelig Guldstjerne (Gagea lutea) er en 10-20 cm høj løgvækst, der vokser i næringsrige skove.
Se Almindelig kamgræs og Almindelig guldstjerne
Almindelig kællingetand
Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus) er en 10-30 cm lang nedliggende eller opstigende urt med gule eller orangerøde blomsterhoveder.
Se Almindelig kamgræs og Almindelig kællingetand
Almindelig knopurt
Almindelig knopurt (Centaurea jacea) er en 20-70 cm høj urt, der vokser langs veje og på skrænter og høje enge.
Se Almindelig kamgræs og Almindelig knopurt
Almindelig kongepen
Almindelig kongepen (Hypochoeris radicata) er en 30-40 cm høj urt, der i Danmark er meget almindelig f.eks.
Se Almindelig kamgræs og Almindelig kongepen
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Almindelig kamgræs og Blad (plantedel)
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Se Almindelig kamgræs og Blomst
Blomstereng
Anlagt blomstereng med Almindelig Kamgræs (''Cynosurus cristata'') (forrest), Hvid Okseøje (''Leucanthemum vulgare'') (bagerst) og Dunet Vejbred (''Plantago media'') (i midten). I bunden ses Gul Kløver (''Trifolium campestre'') og Hvid-Kløver (''Trifolium repens'').
Se Almindelig kamgræs og Blomstereng
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Almindelig kamgræs og Carl von Linné
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Almindelig kamgræs og Danmark
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Almindelig kamgræs og Dækfrøede planter
Dunet vejbred
Dunet vejbred (Plantago media) er en op til 40 cm høj urt med tæt hvidhårede, rosetstillede blade.
Se Almindelig kamgræs og Dunet vejbred
Eng
Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.
Enkimbladede
De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.
Se Almindelig kamgræs og Enkimbladede
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Almindelig kamgræs og Frø (plantedel)
Græs-familien
Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.
Se Almindelig kamgræs og Græs-familien
Græs-ordenen
Græs-ordenen (Poales) er en orden med mange familier.
Se Almindelig kamgræs og Græs-ordenen
Håret star
Håret Star (Carex hirta) er et 15-60 cm højt halvgræs, der vokser på overdrev, enge og langs veje.
Se Almindelig kamgræs og Håret star
Hulkravet kodriver
''Primula veris'' Hulkravet kodriver (Primula veris) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på næringsrig muldbund f.eks.
Se Almindelig kamgræs og Hulkravet kodriver
Hundeviol
Hundeviol (Viola canina), ofte skrevet hunde-viol, er en flerårig, 5-30 cm høj plante i viol-familien.
Se Almindelig kamgræs og Hundeviol
Hvidkløver
Hvidkløver (Trifolium repens), ofte skrevet hvid-kløver, er en krybende urt med 10-30 cm lange stængler.
Se Almindelig kamgræs og Hvidkløver
Kamgræs
Kamgræs (Cynosurus) er en slægt med ca.
Se Almindelig kamgræs og Kamgræs
Kantet perikon
Bestøvning Kantet perikon (Hypericum maculatum) er en flerårig, 40-60 cm høj plante i perikon-familien.
Se Almindelig kamgræs og Kantet perikon
Knoldet mjødurt
Knoldet mjødurt (Filipendula vulgaris) er en 50-70 cm høj, rosetdannende, vintergrøn, flerårig urt med en flad, fingrenet vækstform og store toppe af hvide blomster fra Rosen-familien.
Se Almindelig kamgræs og Knoldet mjødurt
Kornet stenbræk
Kornet stenbræk (Saxifrage granulata) er en 15-25 cm høj urt, der vokser på tør og sandet bund på overdrev og vejkanter.
Se Almindelig kamgræs og Kornet stenbræk
Lancet-vejbred
Lancetvejbred (Plantago lanceolata), ofte skrevet lancet-vejbred, er en flerårig, cirka 10-40 cm høj urt, der vokser på åbne, græsbevoksede arealer.
Se Almindelig kamgræs og Lancet-vejbred
Lægeærenpris
Lægeærenpris (Veronica officinalis), ofte skrevet læge-ærenpris, er en nedliggende urt med 10-30 cm lange stængler med blå blomster i klaser.
Se Almindelig kamgræs og Lægeærenpris
Liden klokke
Liden klokke (Campanula rotundifolia) eller blåklokke er en 10-40 cm høj urt, der vokser langs vejkanter og på heder og overdrev.
Se Almindelig kamgræs og Liden klokke
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.
Se Almindelig kamgræs og Overdrev
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Almindelig kamgræs og Planter
Prikbladet perikon
Prikbladet perikum, Prikbladet perikon eller Johannesurt (Hypericum perforatum) er en 40-60 centimeter høj urt, der vokser på overdrev, vejkanter og i lysåbne skove.
Se Almindelig kamgræs og Prikbladet perikon
Rødkløver
Rødkløver med insekt. Rødkløver (Trifolium pratense), ofte skrevet rød-kløver, er en 15-50 centimeter høj og i Danmark meget almindelig urt på enge, skrænter og overdrev.
Se Almindelig kamgræs og Rødkløver
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Almindelig kamgræs og Rod (plantedel)
Stak (plantedel)
Stakke er de lange tråde, der ligner knurhår på dækbladene. Dækbladene dækker aksenes korn. Stak som plantedel er navnet på de tynde tråde, der vokser som forlængelse i enden på græssers og græsblomsters dækblade, der dækker frugter og frø.
Se Almindelig kamgræs og Stak (plantedel)
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Se Almindelig kamgræs og Staude
Støvdrager
Seks støvdragere i en blomst af Amaryllis eller ridderstjerne (''Hippeastrum''). Støvtrådene er hvide, støvknapperne er mørke, men dækkede af frigivet gulbrunt pollen. Støvdragere sammen med blomstens øvrige dele Støvdrager (syn.
Se Almindelig kamgræs og Støvdrager
Tissø
Tissø er en ferskvandssø i Vestsjælland nær Sæby.
Se Almindelig kamgræs og Tissø
Tjærenellike (art)
Tjærenellike (Silene viscaria) er en vildstaude, som er let kendelig på de klæbrige, brune felter, som findes under hvert bladpar.
Se Almindelig kamgræs og Tjærenellike (art)
Tyndakset gøgeurt
Tyndakset gøgeurt (Orchis mascula) er en 10-45 cm høj orkidé, der er almindeligt udbredt i Europa, mod øst til Rusland, Tyrkiet og Kaukasus, op til 2500 moh. Den vokser helst i åbne skove, i fugtigt græsland eller i krat på lerjord.
Se Almindelig kamgræs og Tyndakset gøgeurt
Udløber
En udløber (lat. stolon) er et botanisk-morfologisk fagord for et langt sideskud i eller lige under jordoverfladen.
Se Almindelig kamgræs og Udløber
Ukrudt
Kornblomst - engang et frygtet ukrudt i kornet. DDO definerer ukrudt som "uønsket, vildtvoksende plantevækst, fx i en have eller på en mark".
Se Almindelig kamgræs og Ukrudt
Vårvikke
Vårvikke (Vicia lathyroides), ofte skrevet vår-vikke, er en plante i ærteblomst-familien.
Se Almindelig kamgræs og Vårvikke
Vellugtende gulaks
Vellugtende gulaks (Anthoxanthum odoratum) er en 25-50 cm høj græsplante, der vokser på enge, overdrev og i lyse skove.
Se Almindelig kamgræs og Vellugtende gulaks
Vestsjælland
Vestsjælland er den almindelige betegnelse for den vestlige del af Sjælland, der ikke hører til hverken Nordvestsjælland, Midtsjælland eller Sydsjælland.
Se Almindelig kamgræs og Vestsjælland
Også kendt som Cynosurus cristatus, Kamgræs (Cynosurus cristatus).