Indholdsfortegnelse
43 relationer: Almindelig rypelyng, Art, August, Blad (plantedel), Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Brændstof, Dækfrøede planter, Dræning, Dværg-birk, Etårsskud, Frugt, Grønland, Gren (plantedel), Halvbusk, Hede, Jord, Juli, Kantlyng-slægten, Klokke (instrument), Lyng-familien, Lyng-ordenen, Marts, Mose-post, Mosser, Mykorrhiza, Nord-Norge, Nuup Kangerlua, PH, Planter, Plantesamfund, Rod (plantedel), Star-slægten, Stængel, Stedsegrøn, Symbiose, Tasiilaq, Tokimbladede, Torneträsk, Tuekæruld, Tyttebær, Upernavik.
- Lyng-familien
Almindelig rypelyng
Almindelig rypelyng (Dryas octopetala) er en dværgbusk med en krybende eller opstigende vækst.
Se Almindelig kantlyng og Almindelig rypelyng
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
August
August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.
Se Almindelig kantlyng og August
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Almindelig kantlyng og Blad (plantedel)
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Almindelig kantlyng og Bladstilling
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Se Almindelig kantlyng og Blomst
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Almindelig kantlyng og Blomstring (botanik)
Brændstof
Et brændstof er en substans, som kan frigive energi, når dets kemiske eller fysiske opbygning ændres.
Se Almindelig kantlyng og Brændstof
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Almindelig kantlyng og Dækfrøede planter
Dræning
Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.
Se Almindelig kantlyng og Dræning
Dværg-birk
Dværgbirk (Betula nana), ofte skrevet dværg-birk, er en løvfældende busk med en tætgrenet, nedliggende vækstform.
Se Almindelig kantlyng og Dværg-birk
Etårsskud
På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.
Se Almindelig kantlyng og Etårsskud
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Se Almindelig kantlyng og Frugt
Grønland
Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.
Se Almindelig kantlyng og Grønland
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Se Almindelig kantlyng og Gren (plantedel)
Halvbusk
Blomstrende garrigue med bl.a. halbusken Sommerfugle-Lavendel. En halvbusk eller en kamæfyt er en flerårig plante, som forvedder på de nederste dele af grenene, men som kun har urteagtige étårsskud.
Se Almindelig kantlyng og Halvbusk
Hede
Hedelyng i blomst ved Vrads, syd for Silkeborg Sild. Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har skovfyr etableret sig stik mod hårde odds mellem rensdyrlav og revling.Klassifikation: Hede (''Nardo-Callunetae'')Sammenlign med: Klit og overdrev. Hedepleje ved afbrænding af gammel lyng i Kompedal Plantage.
Se Almindelig kantlyng og Hede
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Se Almindelig kantlyng og Jord
Juli
Juli er årets syvende måned.
Se Almindelig kantlyng og Juli
Kantlyng-slægten
Kantlyng-slægten (Cassiope) har ca.
Se Almindelig kantlyng og Kantlyng-slægten
Klokke (instrument)
En klokke er en simpel lydgiver, der oftest er lavet af metal.
Se Almindelig kantlyng og Klokke (instrument)
Lyng-familien
Lyng-familien (Ericaceae) er en familie, som er rig på slægter og arter.
Se Almindelig kantlyng og Lyng-familien
Lyng-ordenen
Lyng-ordenen (Ericales) rummer mange familier og slægter.
Se Almindelig kantlyng og Lyng-ordenen
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Se Almindelig kantlyng og Marts
Mose-post
Mosepost (Rhododendron tomentosum), også skrevet Mose-Post, er en 50-100 cm høj busk med læderagtige blade.
Se Almindelig kantlyng og Mose-post
Mosser
Mosser (Bryophyta) er simple primitive stedsegrønne planter, som ikke har rødder.
Se Almindelig kantlyng og Mosser
Mykorrhiza
Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.
Se Almindelig kantlyng og Mykorrhiza
Nord-Norge
Nord-Norge (Rødt). Nord-Norge er bl.a. kendte for Midnatssol. E6, på grænsen mellem Nord-Trøndelag og Nordland. Nord-Norge er den nordligste landsdel i Norge og består af de to fylker Nordland og Troms og Finnmark.
Se Almindelig kantlyng og Nord-Norge
Nuup Kangerlua
Satellitbillede af Nuup Kangerlua, hvor de mange forgreninger er tydelige. Nuup Kangerlua (tidligere Godthåbsfjorden) er Vestgrønlands største fjordsystem.
Se Almindelig kantlyng og Nuup Kangerlua
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Almindelig kantlyng og Planter
Plantesamfund
Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".
Se Almindelig kantlyng og Plantesamfund
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Almindelig kantlyng og Rod (plantedel)
Star-slægten
Star-slægten (Carex) er en planteslægt, der rummer rigtigt mange arter.
Se Almindelig kantlyng og Star-slægten
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Se Almindelig kantlyng og Stængel
Stedsegrøn
Stedsegrøn kaldes en plante, når den har grønne blade hele året.
Se Almindelig kantlyng og Stedsegrøn
Symbiose
Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.
Se Almindelig kantlyng og Symbiose
Tasiilaq
Tasiilaq (østgrønl. 'den indsølignende bugt', af taseq '(ind)sø' og ilaq 'noget der ligner') er den ene af kun to byer på den 3.000 km lange grønlandske østkyst (den anden er Ittoqqortoormiit).
Se Almindelig kantlyng og Tasiilaq
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Almindelig kantlyng og Tokimbladede
Torneträsk
Torneträsk (samisk Duortnosjávri) er en svensk sø i det nordvestlige Lappland, i Kiruna kommune, med et areal på 330 km².
Se Almindelig kantlyng og Torneträsk
Tuekæruld
Tuekæruld (Eriophorum vaginatum), også skrevet Tue-Kæruld, er et 10-30 cm højt halvgræs med en tuedannende vækst.
Se Almindelig kantlyng og Tuekæruld
Tyttebær
Tyttebær (Vaccinium vitis-idaea) er en 5-25 cm høj dværgbusk, der i Danmark f.eks.
Se Almindelig kantlyng og Tyttebær
Upernavik
Upernavik ("Stedet hvor man tilbringer foråret") er en grønlandsk by i Avannaata Kommune.
Se Almindelig kantlyng og Upernavik
Se også
Lyng-familien
- Almindelig kantlyng
- Kantlyng-slægten
- Lyng-familien
- Pagodebusk
- Pagodebusk-slægten
Også kendt som Cassiope tetragona, Kantlyng.