Hurtigere adgang end browser!
34 relationer: Bændelorme, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Bregne, Carl von Linné, Enblomstret flitteraks, Engelsød-ordenen, Februar, Gift, Have, Heinrich Wilhelm Schott, Hvid anemone, Jord, Karplanter, Krat, Liljekonval, Mangeløv-familien, Mangeløv-slægten, Nyre, Planter, Rod (plantedel), Rosetstillede blade, Skov, Skovbundsbed, Skovmærke, Skovstar, Skovsyre, Spore (botanik), Sporehus, Staude, Strudsvinge (art), Træ (organisme), Trævlerod.
Bændelorme
Hovedet af en svinebændelorm (''Taenia solium'') Bændelorm (Cestoda) er en klasse af fladorme, der lever som parasitter i en række hvirveldyr, herunder mennesket.
Ny!!: Almindelig mangeløv og Bændelorme · Se mere »
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Ny!!: Almindelig mangeløv og Blad (plantedel) · Se mere »
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Ny!!: Almindelig mangeløv og Bladformer · Se mere »
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Ny!!: Almindelig mangeløv og Bladrand · Se mere »
Bregne
Bregner (Polypodiopsida) er en klasse af planter, som består af omkring 20.000 arter.
Ny!!: Almindelig mangeløv og Bregne · Se mere »
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Ny!!: Almindelig mangeløv og Carl von Linné · Se mere »
Enblomstret flitteraks
Enblomstret flitteraks (Melica uniflora) er et 30-45 cm højt græs, der vokser i åben skov og krat.
Ny!!: Almindelig mangeløv og Enblomstret flitteraks · Se mere »
Engelsød-ordenen
Engelsød-ordenen (Polypodiales) er en orden, der rummer mange af de kendte bregner.
Ny!!: Almindelig mangeløv og Engelsød-ordenen · Se mere »
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Ny!!: Almindelig mangeløv og Februar · Se mere »
Gift
En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.
Ny!!: Almindelig mangeløv og Gift · Se mere »
Have
En dansk naturhave. En have er et afgrænset område, med bl.a. planter, beregnet til et bestemt formål.
Ny!!: Almindelig mangeløv og Have · Se mere »
Heinrich Wilhelm Schott
Heinrich Wilhelm Schott (døbt 7. januar 1794 i Brno, død 5. marts 1865 i Wien) var en østrigsk botaniker og gartner.
Ny!!: Almindelig mangeløv og Heinrich Wilhelm Schott · Se mere »
Hvid anemone
Hvid anemone (Anemone nemorosa) er en 10-25 cm høj urt, der vokser i skove og krat, på heder og nordvendte skrænter.
Ny!!: Almindelig mangeløv og Hvid anemone · Se mere »
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Ny!!: Almindelig mangeløv og Jord · Se mere »
Karplanter
Karplanter (Tracheobionta) er en stor gruppe af planter.
Ny!!: Almindelig mangeløv og Karplanter · Se mere »
Krat
Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.
Ny!!: Almindelig mangeløv og Krat · Se mere »
Liljekonval
Liljekonval (Convallaria majalis) er en 15-25 cm høj urt, der vokser i skove og krat.
Ny!!: Almindelig mangeløv og Liljekonval · Se mere »
Mangeløv-familien
Mangeløv-familien (Dryopteridaceae) er en stor familie med følgende fællestræk: Planterne er landlevende eller epifytiske stauder.
Ny!!: Almindelig mangeløv og Mangeløv-familien · Se mere »
Mangeløv-slægten
Mangeløv-slægten (Dryopteris) har følgende fællestræk: Bladene er to til flere gange fjersnitdelte med runde sporehushobe (sori).
Ny!!: Almindelig mangeløv og Mangeløv-slægten · Se mere »
Nyre
Nyren1.Nyremarv (lat. medulla renalis) 2.Interlobulære arterier 3. Nyrearterien (lat. a. renalis) 4. Nyrevene (v. renalis)5. Nyreåbning (lat. hilum renale)6. Nyrebækken (lat. pelvis renalis)7. Urinleder (ureter) 8. Calices minores 9. Nyrekapsel (lat. capsula fibrosa)10.Nedre nyrepol 11. Øvre nyrepol12. Interlobulære vener13.Nyrebarken (lat. cortex renalis)14. Interlobære arterier og vener (lat. aa. et vv. interlobares)15. Nyrepyramidepapil (lat. papilla renalis)17. Columna renalis Nyren (lat. renes, græsk. nephros, deraf nefrologi) er en livsnødvendig del af kroppen og dennes urinvej (processen hvor kroppen renser blodet mm.). Normalt har et menneske to nyrer.
Ny!!: Almindelig mangeløv og Nyre · Se mere »
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Ny!!: Almindelig mangeløv og Planter · Se mere »
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Ny!!: Almindelig mangeløv og Rod (plantedel) · Se mere »
Rosetstillede blade
De enårige planter af Kæmpe-Bjørneklo (''Heracleum mantegazzianum'') har rosetstillede blade. Man taler om, at en plante har rosetstillede blade, når dens blade eller bladstilke udgår fra samme punkt ved jordoverfladen (rodhalsen).
Ny!!: Almindelig mangeløv og Rosetstillede blade · Se mere »
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Ny!!: Almindelig mangeløv og Skov · Se mere »
Skovbundsbed
Lysåbent skovbundsbed med Rhododendron og kun få bundplanter. Et skovbundsbed eller skovbed er et bed, der er anlagt med vækstbetingelser, der ligner skovbundens.
Ny!!: Almindelig mangeløv og Skovbundsbed · Se mere »
Skovmærke
Skovmærke (Galium odoratum) eller Bukkar er en 10-30 cm høj urt, der vokser i muldrige løvskove, hvor den danner tætte bestande.
Ny!!: Almindelig mangeløv og Skovmærke · Se mere »
Skovstar
Skovstar (Carex sylvatica), ofte skrevet skov-star, er et 30-100 cm højt halvgræs.
Ny!!: Almindelig mangeløv og Skovstar · Se mere »
Skovsyre
Skovsyre (Oxalis acetosella) er en 5-10 cm høj urt, der vokser på mager bund i skove og krat.
Ny!!: Almindelig mangeløv og Skovsyre · Se mere »
Spore (botanik)
Sporer set under et mikroskop En spore indenfor botanikken betegner almindeligvis en haploid mellemgeneration hos sporeplanter, dvs.
Ny!!: Almindelig mangeløv og Spore (botanik) · Se mere »
Sporehus
Sporehuse (''sori'' - flertal af sorus) hos en bregne. Et sporehus er et såkaldt makro-sporangium, dvs.
Ny!!: Almindelig mangeløv og Sporehus · Se mere »
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Ny!!: Almindelig mangeløv og Staude · Se mere »
Strudsvinge (art)
Strudsvinge (Matteuccia struthiopteris) er en bregne-art og den eneste art i Strudsvinge-slægten der tilhører Mangeløv-familien.
Ny!!: Almindelig mangeløv og Strudsvinge (art) · Se mere »
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Ny!!: Almindelig mangeløv og Træ (organisme) · Se mere »
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Ny!!: Almindelig mangeløv og Trævlerod · Se mere »
Omdirigeringer her:
Almindelig Mangeløv, Dryopteris filix-mas, Mangeløv (Dryopteris filix-mas).
