Indholdsfortegnelse
52 relationer: Almindelig hyld, Almindelig mangeløv, Almindelig vorterod, April, Art, Asien, Biotop, Blad (plantedel), Bladindskæringer, Blomst, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Dyndpadderok, Engnellikerod, Europa, Februar, Frø (plantedel), Frugt, Gift, Gråpil, Hassel (art), Hjerte (geometri), Hvid anemone, Jord, Jordstængel, Kløver, Krat, Kratviol, Kronblad, Lien (Hanherred), Madlavning, Maj, Oxalsyre, PH, Planter, Rod (plantedel), Skovgaltetand, Skovsyre, Staude, Stængel, Stævningsskov, Stor fladstjerne, Storblomstret kodriver, Surkløver-familien, Surkløver-ordenen, Tempereret klima, Tokimbladede, Trævlerod, ... Expand indeks (2 mere) »
- Bunddækkeplanter
Almindelig hyld
Almindelig hyld (Sambucus nigra) er en busk eller et op til otte meter højt træ, der i Danmark vokser i hegn, skov og krat.
Se Skovsyre og Almindelig hyld
Almindelig mangeløv
Almindelig mangeløv (Dryopteris filix-mas) er en bregne med 30-140 cm høje blade.
Se Skovsyre og Almindelig mangeløv
Almindelig vorterod
Almindelig Vorterod (Ficaria verna, tidligere Ranunculus ficaria) eller blot vorterod er en 10-30 cm høj urt med hårløse stængler med blade og endestillede blomster.
Se Skovsyre og Almindelig vorterod
April
April, måned med navn fra latin (mensis) Aprilis, anden måned efter romersk kalender, af uvis oprindelse.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Asien
Verdenskort med Asien fremhævet. Asien er verdens største kontinent, med et areal på cirka 44,58 millioner km².
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Skovsyre og Blad (plantedel)
Bladindskæringer
Skitser af forskellige indskæringer: A: Helt blad, B: Lappet, C: Fliget, D: Finnet, E: Bugtet, F: Håndfliget, G: Håndlappet, H: Trelappet Planters bladindskæringer er vigtige kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Se Skovsyre og Bladindskæringer
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Skovsyre og Blomstring (botanik)
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Skovsyre og Dækfrøede planter
Dyndpadderok
Dyndpadderok (Equisetum fluviatile), ofte skrevet dynd-padderok, er en sporeplante, der vokser i rørsumpe, damme, åer og våde enge.
Engnellikerod
Engnellikerod (Geum rivale), ofte skrevet eng-nellikerod, er en 20-40 cm høj, flerårig urt med kortstilkede blade.
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Skovsyre og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Gift
En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.
Gråpil
Gråpil (Salix cinerea), ofte skrevet grå-pil, er en op til 6 meter høj, opret busk, der i Danmark vokser i f.eks.
Hassel (art)
Hassel (Corylus avellana), også kaldet skovhassel, er en mangestammet oftest 3-5 meter høj busk af birkefamilien, naturligt udbredt i Europa og Asien.
Hjerte (geometri)
Det røde hjerte forbindes med kærlighed Hjerte er en geometrisk figur bestående af to spejlvendte kurver, som mødes i en spids indad og en spids udad.
Se Skovsyre og Hjerte (geometri)
Hvid anemone
Hvid anemone (Anemone nemorosa) er en 10-25 cm høj urt, der vokser i skove og krat, på heder og nordvendte skrænter.
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Kløver
Kløver (Trifolium) er en planteslægt med ca.
Krat
Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.
Kratviol
Kratviol (Viola riviniana), ofte skrevet krat-viol, er en 5-20 cm høj urt, der vokser i skove og krat.
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Lien (Hanherred)
Lien er med 6-7 kms længde og op til 66 meter højde, landets største indlandsskrænt, beliggende ca.
Se Skovsyre og Lien (Hanherred)
Madlavning
Madlavning i wok på gaskomfur. Madlavning er behandling af ingredienser, der resulterer i en spiselig ret.
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Oxalsyre
Oxalsyres strukturformel Oxalsyre-dihydrat Oxalsyre (eller ethandisyre) er en divalent carboxylsyre, dvs.
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Skovsyre og Rod (plantedel)
Skovgaltetand
Skovgaltetand (Stachys sylvatica), ofte skrevet skov-galtetand, er en 40-100 cm høj urt, der vokser i løvskove og levende hegn.
Skovsyre
Skovsyre (Oxalis acetosella) er en 5-10 cm høj urt, der vokser på mager bund i skove og krat.
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Stævningsskov
Stævningsskov er en del af det gamle kulturlandskab, som eksisterede fra Vikingetiden og frem til mekaniseringen af landbruget omkring 1950.
Stor fladstjerne
Stor fladstjerne (Stellaria holostea) er en 15-30 cm høj urt, der vokser i skov og krat.
Se Skovsyre og Stor fladstjerne
Storblomstret kodriver
Storblomstret kodriver (Primula vulgaris) er en 10-30 cm høj urt, der ligner hulkravet kodriver, men kronen er to til fire centimeter i diameter, bladene afsmalner jævnt mod basis og blomsterstilkene er over tre gange så lange som bægeret.
Se Skovsyre og Storblomstret kodriver
Surkløver-familien
Surkløver-familien (Oxalidaceae) er en familie i Surkløver-ordenen (Oxalidales).
Se Skovsyre og Surkløver-familien
Surkløver-ordenen
Surkløver-ordenen (Oxalidales) er forholdsvist lille og mest udbredt i troperne.
Se Skovsyre og Surkløver-ordenen
Tempereret klima
Klimabælter (og områder) med tempereret klima. Tempereret klima er det klima der hersker i to zoner rundt om jordens nordlige og sydlige halvkugle, de såkaldte tempererede klimazoner.
Se Skovsyre og Tempereret klima
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Vestjylland
Kort over Vestjylland Vestjylland er det gængse navn for den vestlige del af Jylland, omtrent svarende til Thy, Mors, Salling og det gamle Ringkøbing Amt og Ribe Amt, samt eventuelt Fjends og de nordvestlige dele af det gamle Vejle Amt.
Se også
Bunddækkeplanter
- Almindelig blåkant
- Almindelig røllike
- Blågrøn star
- Bunddække
- Busket bjergte
- Chilejordbær
- Dværglivstræ
- Fåresvingel
- Græsplæne
- Havetimian
- Hedelyng-slægten
- Hedemelbærris
- Husfred
- Hvidkløver
- Kløver
- Krybende læbeløs
- Liden singrøn
- Lyng
- Sankthansurt
- Seksradet stenurt
- Singrøn
- Skovjordbær
- Skovmærke
- Skovsyre
- Skvalderkål
- Smalbladet timian
- Storblomstret perikon
- Storrodet storkenæb
- Tidlig timian
- Tyttebær
- Vårskærm
- Vedbend-slægten
- Vinterglans
- Vinterglans-slægten
Også kendt som Oxalis acetosella, Skovsyre (Oxalis acetosella), Surkløver.