Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Alpeenghavre

Indeks Alpeenghavre

Alpeenghavre (Helictotrichon sempervirens), ofte skrevet alpe-enghavre, er en stedsegrøn staude med en tuedannende vækstform.

Indholdsfortegnelse

  1. 31 relationer: Aks (plante), Alperne, Alpin (plantebælte), Art, Blad (plantedel), Bladrand, Blodrød storkenæb, Blomst, Dækfrøede planter, Dræning, Dunet vejbred, Efterår, Enghavre (slægt), Enkimbladede, Februar, Frø (plantedel), Græs-familien, Græs-ordenen, Hulkravet kodriver, Istid, Kalk, Knoldet mjødurt, Planter, Relikt, Rod (plantedel), Sæter, Staude, Stængel, Stedsegrøn, Vækstform, Voldtimian (art).

  2. Enghavre

Aks (plante)

''Corylopsis spicata'' har blomsterne siddende i et hængende aks. Aks er lange blomsterstande med ustilkede blomster, som sidder på samme hovedakse, hvor de nederste blomster springer ud først.

Se Alpeenghavre og Aks (plante)

Alperne

Alperne Alperne er en bjergkæde, der går igennem Frankrig, Italien, Schweiz, Tyskland, Slovenien, Østrig og Liechtenstein.

Se Alpeenghavre og Alperne

Alpin (plantebælte)

''Gentiana nivalis'' - en typisk alpin art. Alpin kan oversættes som forleddet alpe- eller bjerg-.

Se Alpeenghavre og Alpin (plantebælte)

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Se Alpeenghavre og Art

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Alpeenghavre og Blad (plantedel)

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Se Alpeenghavre og Bladrand

Blodrød storkenæb

Blodrød storkenæb (Geranium sanguineum) er en 15-45 cm høj urt, der vokser på tør, åben bund.

Se Alpeenghavre og Blodrød storkenæb

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Se Alpeenghavre og Blomst

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Se Alpeenghavre og Dækfrøede planter

Dræning

Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.

Se Alpeenghavre og Dræning

Dunet vejbred

Dunet vejbred (Plantago media) er en op til 40 cm høj urt med tæt hvidhårede, rosetstillede blade.

Se Alpeenghavre og Dunet vejbred

Efterår

Efterår i Gråstenskovene. Efterår er en af de fire årstider.

Se Alpeenghavre og Efterår

Enghavre (slægt)

Enghavre (Helictotrichon) eller blot Havre er en slægt af græsser, som er udbredt i Alperne og Sydeuropa.

Se Alpeenghavre og Enghavre (slægt)

Enkimbladede

De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.

Se Alpeenghavre og Enkimbladede

Februar

Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.

Se Alpeenghavre og Februar

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Se Alpeenghavre og Frø (plantedel)

Græs-familien

Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.

Se Alpeenghavre og Græs-familien

Græs-ordenen

Græs-ordenen (Poales) er en orden med mange familier.

Se Alpeenghavre og Græs-ordenen

Hulkravet kodriver

''Primula veris'' Hulkravet kodriver (Primula veris) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på næringsrig muldbund f.eks.

Se Alpeenghavre og Hulkravet kodriver

Istid

Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.

Se Alpeenghavre og Istid

Kalk

Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.

Se Alpeenghavre og Kalk

Knoldet mjødurt

Knoldet mjødurt (Filipendula vulgaris) er en 50-70 cm høj, rosetdannende, vintergrøn, flerårig urt med en flad, fingrenet vækstform og store toppe af hvide blomster fra Rosen-familien.

Se Alpeenghavre og Knoldet mjødurt

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Alpeenghavre og Planter

Relikt

Relikt (af latin relictus.

Se Alpeenghavre og Relikt

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Se Alpeenghavre og Rod (plantedel)

Sæter

Græssende ko på Täschsæteren i den svejtsiske kanton Wallis. En sæter er en græsgang i bjergene, som kun bruges til sommergræsning eller høslæt.

Se Alpeenghavre og Sæter

Staude

Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.

Se Alpeenghavre og Staude

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Se Alpeenghavre og Stængel

Stedsegrøn

Stedsegrøn kaldes en plante, når den har grønne blade hele året.

Se Alpeenghavre og Stedsegrøn

Vækstform

Planters vækstform er den silhuet, de danner.

Se Alpeenghavre og Vækstform

Voldtimian (art)

Voldtimian (Acinos arvensis) er en enårig eller kortlevende flerårig urt med en 5-40 cm lav, pudeformet vækst.

Se Alpeenghavre og Voldtimian (art)

Se også

Enghavre

Også kendt som Alpe-Enghavre, Helictotrichon sempervirens.