Indholdsfortegnelse
31 relationer: Aks (plante), Alperne, Alpin (plantebælte), Art, Blad (plantedel), Bladrand, Blodrød storkenæb, Blomst, Dækfrøede planter, Dræning, Dunet vejbred, Efterår, Enghavre (slægt), Enkimbladede, Februar, Frø (plantedel), Græs-familien, Græs-ordenen, Hulkravet kodriver, Istid, Kalk, Knoldet mjødurt, Planter, Relikt, Rod (plantedel), Sæter, Staude, Stængel, Stedsegrøn, Vækstform, Voldtimian (art).
- Enghavre
Aks (plante)
''Corylopsis spicata'' har blomsterne siddende i et hængende aks. Aks er lange blomsterstande med ustilkede blomster, som sidder på samme hovedakse, hvor de nederste blomster springer ud først.
Se Alpeenghavre og Aks (plante)
Alperne
Alperne Alperne er en bjergkæde, der går igennem Frankrig, Italien, Schweiz, Tyskland, Slovenien, Østrig og Liechtenstein.
Alpin (plantebælte)
''Gentiana nivalis'' - en typisk alpin art. Alpin kan oversættes som forleddet alpe- eller bjerg-.
Se Alpeenghavre og Alpin (plantebælte)
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Alpeenghavre og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Blodrød storkenæb
Blodrød storkenæb (Geranium sanguineum) er en 15-45 cm høj urt, der vokser på tør, åben bund.
Se Alpeenghavre og Blodrød storkenæb
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Alpeenghavre og Dækfrøede planter
Dræning
Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.
Dunet vejbred
Dunet vejbred (Plantago media) er en op til 40 cm høj urt med tæt hvidhårede, rosetstillede blade.
Se Alpeenghavre og Dunet vejbred
Efterår
Efterår i Gråstenskovene. Efterår er en af de fire årstider.
Enghavre (slægt)
Enghavre (Helictotrichon) eller blot Havre er en slægt af græsser, som er udbredt i Alperne og Sydeuropa.
Se Alpeenghavre og Enghavre (slægt)
Enkimbladede
De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.
Se Alpeenghavre og Enkimbladede
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Alpeenghavre og Frø (plantedel)
Græs-familien
Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.
Se Alpeenghavre og Græs-familien
Græs-ordenen
Græs-ordenen (Poales) er en orden med mange familier.
Se Alpeenghavre og Græs-ordenen
Hulkravet kodriver
''Primula veris'' Hulkravet kodriver (Primula veris) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på næringsrig muldbund f.eks.
Se Alpeenghavre og Hulkravet kodriver
Istid
Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.
Kalk
Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.
Knoldet mjødurt
Knoldet mjødurt (Filipendula vulgaris) er en 50-70 cm høj, rosetdannende, vintergrøn, flerårig urt med en flad, fingrenet vækstform og store toppe af hvide blomster fra Rosen-familien.
Se Alpeenghavre og Knoldet mjødurt
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Relikt
Relikt (af latin relictus.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Alpeenghavre og Rod (plantedel)
Sæter
Græssende ko på Täschsæteren i den svejtsiske kanton Wallis. En sæter er en græsgang i bjergene, som kun bruges til sommergræsning eller høslæt.
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Stedsegrøn
Stedsegrøn kaldes en plante, når den har grønne blade hele året.
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Voldtimian (art)
Voldtimian (Acinos arvensis) er en enårig eller kortlevende flerårig urt med en 5-40 cm lav, pudeformet vækst.
Se Alpeenghavre og Voldtimian (art)
Se også
Enghavre
- Alpeenghavre
- Enghavre (slægt)
Også kendt som Alpe-Enghavre, Helictotrichon sempervirens.