Indholdsfortegnelse
28 relationer: Amalaberga, Amalafrida, Audoin, Belisar, Det Byzantinske Rige, Frankere, Gepider, Herulere, Illyrien, Justinian 1., Konstantinopel, Kristendom, Langobarder, Latin, Ostrogoterne, Pannonien, Procopius, Ravenna, Rodelinde, Teoderik 1. af Austrasien, Teoderik den Store, Thüringerne, Venantius Fortunatus, 531, 540, 551, 552, 6. århundrede.
Amalaberga
Amalaberga var en gotisk eller vandalsk prinsesse og dronning af thüringerne der levede i slutningen af det 5. og starten af det 6. århundrede.
Amalafrida
Amalafrida (ca. 460 – ca. 520) var en gotisk prinsesse og dronning af vandalerne der levede i slutningen af det 5. og starten af det 6. århundrede.
Audoin
Audoin (også: Auduin, Alduin – navnet svarer sandsynligvis til det engelske: Edwin; død ca. 565) var en langobardisk konge i Gausidynastiet der regerede i midt 6. århundrede – ca.
Belisar
David Belisar (egl. Flavius Belisarius ca. 505- 13. marts 565) var en byzantinsk general, kendt for sine sejrrige felttog under Justinian 1..
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se Amalafrid og Det Byzantinske Rige
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Gepider
Et gepidisk bælte fundet ved Apahida i Rumænien Gepiderne var navnet på den ene af de tre gotiske (germanske) folkeslag, som dannede et eget kongedømme i tidlig middelalder.
Herulere
Europa cirka 125 e.Kr. med germanske stammer markerede. Herulerne formodet bosatte i Skåne og på de danske øer. Herulerne var et østgermansk folkeslag, der omtales af Jordanes i hans værk Getica fra 551 som de højeste af Skandzas folk.
Illyrien
Illyrien Illyrien var i antikken et område, der nu omfatter hele Bosnien-Herzegovina og Montenegro, noget af Albanien, Serbien, Kosovo, Nordmakedonien, Kroatien og Slovenien.
Justinian 1.
Justinian 1. afbilledet på en mosaik i San Vitale basilika i Ravenna Justinian I (Flavius Petrus Sabbatius Iustinianus Augustus, født 11. maj 483, død 14. november 565) var en øst-romersk kejser, som regerede 527-565.
Konstantinopel
Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.
Se Amalafrid og Konstantinopel
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Ostrogoterne
Østgoternes kongedømme under Teoderik den store, omkring 500 Ostrogoterne eller østgoterne var den ene af gotiske hovedstammer.
Pannonien
Romerske provinser i balkan-områdetPannonien ses øverst til venstre Pannonien er et oldtidsland som lå i de nuværende lande Østrig, Kroatien, Ungarn, Serbien, Slovenien, Slovakiet og Bosnien-Hercegovina.
Procopius
Cæsarea. Romersk teater i Cæsarea (Kesarya), Israel. Procopius fra Cæsarea (også Prokopius, på græsk Προκόπιος, Prokopios, ca. 500 – ca. 565), var en berømt historie- og krønikeskriver i det østromerske rige.
Ravenna
Ravenna er en by i den italienske region Emilia-Romagna.
Rodelinde
Rodelinde (også Rodelinda; ca. 510 - ?) var en thüringsk prinsesse og dronning hos langobarderne, der levede i slutningen af det 5. og starten af det 6. århundrede.
Teoderik 1. af Austrasien
Teoderik 1.
Se Amalafrid og Teoderik 1. af Austrasien
Teoderik den Store
Mursten med Teoderik den Stores navnetræk, fundet ved Vestatemplet i Rom. Teoderiks mausoleum i Ravenna. Teoderik den Store (født 12. maj 454 i Pannonien, død 30. august 526 i Ravenna), kendt hos romerne som Flavius Theodoricus, var en østgotisk konge, som regerede fra 474 til sin død i 526.
Se Amalafrid og Teoderik den Store
Thüringerne
Thüringerne (lat. Thuringi, T(h)ueringi eller Thoringi) var en vestgermansk stamme.
Venantius Fortunatus
Venantius Fortunatus læser sine digte for Radegund. Maleri af Lawrence Alma-Tadema (1862). Venantius Honorius Clementianus Fortunatus (ca. 530 – ca. 600/609) var en latinsk digter, komponist af salmer og biskop i den romersk-katolske kirke.
Se Amalafrid og Venantius Fortunatus
531
---- Se også 531 (tal) ----.
540
---- Se også 540 (tal) ----.
551
---- Se også 551 (tal) ----.
552
---- Se også 552 (tal) ----.
6. århundrede
5. århundrede – 6.