Indholdsfortegnelse
74 relationer: Alperne, Ammianus Marcellinus, Atilla, Balkanhalvøen, Cassiodor, Consul, Dacia, Den Iberiske Halvø, Despoti, Det Byzantinske Rige, Ermanarik, Eunuk, Folkevandringstiden, Frankere, Gallien, General, Gepider, Germanske folkeslag, Gotere, Gotisk (sprog), Græsk (sprog), Hunnere, Iran, Isidor af Sevilla, Istanbul, Justinian 1., Kætteri, Kongeriget Italien, Konstantinopel, Krim, Mars (gud), Milano, Napoli, Narbonne, Pannonien, Patricier, Presbyter, Provence, Ravenna, Romerriget, Romersk Italien, Romersk kultur, Romerske provinser, Sevilla, Sicilien, Slaget ved Chalons, Sortehavet, Stamme (folk), Teoderik den Store, Toulouse, ... Expand indeks (24 mere) »
- Germanske stammer
Alperne
Alperne Alperne er en bjergkæde, der går igennem Frankrig, Italien, Schweiz, Tyskland, Slovenien, Østrig og Liechtenstein.
Ammianus Marcellinus
Titelbladet på værk fra 1533 Ammianus Marcellinus (født ca. 325 f.Kr. - død efter 391) var en romersk historiker fra senantikken.
Se Ostrogoterne og Ammianus Marcellinus
Atilla
Atilla Dogan er en dansk musikproducer, der blandt andet er kendt fra Rent Mel og Jooks soloplade Privilegeret.
Balkanhalvøen
Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.
Se Ostrogoterne og Balkanhalvøen
Cassiodor
Cassiodorus Cassiodor eller Cassiodorus (fulde navn: Flavius Magnus Aurelius Cassiodorus Senator, ca. 485 i Syditalien – ca. 585 på klostret ''Vivarium'') var en senantik latinsk skribent og historiker.
Consul
Stillingen som consul (på dansk også stavet konsul) var det øverste embede i magistraten i den romerske republik.
Dacia
romersk provins Dacia (da.: Dakien) var en romersk provins, som strakte sig mellem Karpaterne og Balkanbjergene, som blev beboet af en lang række forskellige stammer.
Den Iberiske Halvø
Den Iberiske Halvø Den Iberiske Halvø (også kaldt Den Pyrenæiske Halvø) ligger i det sydvestligste Europa.
Se Ostrogoterne og Den Iberiske Halvø
Despoti
Despoti (fra græsk: δεσποτεία, despoteia, voldsherredømme) er en styreform baseret på frygt og uindskrænket, vilkårlig magtudfoldelse.
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se Ostrogoterne og Det Byzantinske Rige
Ermanarik
Ermanarik (død 376) var en østgotisk konge.
Eunuk
Klædedragt for overhovedet blandt de sorte eunukker, Kislar-Aga, der havde opsynet med haremmet i Det Osmanniske Rige. En eunuk er en mand, der er kastreret.
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Se Ostrogoterne og Folkevandringstiden
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
General
En general (generalis, "almindelig") er en officer af (næst)højeste militær rang, sædvanligvis brugt i hære, men forekommer i nogle nationers luftvåben og politistyrker.
Gepider
Et gepidisk bælte fundet ved Apahida i Rumænien Gepiderne var navnet på den ene af de tre gotiske (germanske) folkeslag, som dannede et eget kongedømme i tidlig middelalder.
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Se Ostrogoterne og Germanske folkeslag
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1.
Gotisk (sprog)
Gotisk er et uddødt germansk sprog, der blev talt af goterne.
Se Ostrogoterne og Gotisk (sprog)
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Se Ostrogoterne og Græsk (sprog)
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
Iran
Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.
Isidor af Sevilla
Isidor af Sevilla eller Isidorus Hispalensis (spansk San Isidoro de Sevilla; født ca. 560, død 4. april 636) var biskop i Sevilla i mere end tre årtier, forfatter og kirkelærer.
Se Ostrogoterne og Isidor af Sevilla
Istanbul
Konstantinopels mure Konstantinopel i Middelalderen Hagia Sofia Istanbul (tyrkisk: İstanbul) er Tyrkiets største og tættest befolkede by.
Justinian 1.
Justinian 1. afbilledet på en mosaik i San Vitale basilika i Ravenna Justinian I (Flavius Petrus Sabbatius Iustinianus Augustus, født 11. maj 483, død 14. november 565) var en øst-romersk kejser, som regerede 527-565.
Se Ostrogoterne og Justinian 1.
Kætteri
Henrettelsen af ærkebiskop Thomas Cranmer, der bl.a. var fundet skyldig i kætteri i 1554. Galileo Galilei for den romerske inkvisition. Kætteri (xenodoksi eller hæresi) er en afvigelse fra en officiel religions læresætninger.
Kongeriget Italien
Kongeriget Italien eksisterede fra 1861, da Victor Emanuel 2. af Sardinien samlede de italienske stater til et kongerige.
Se Ostrogoterne og Kongeriget Italien
Konstantinopel
Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.
Se Ostrogoterne og Konstantinopel
Krim
Krims beliggenhed i Europa. Krims placering i forhold til Ukraine Krimhalvøen er opdelt i Republikken Krim (gul), og den føderale by Sevastopol (lyserød) Krim (Крым,; Qırım, Къырым; Крим) er en halvø ved den nordlige bred af Sortehavet.
Mars (gud)
Mars er krigsgud i romersk mytologi, samt den romerske nations og de romerske hæres forkæmper.
Milano
Milano er en by i Norditalien, med 1.386.285(2021)https://www.comune.milano.it/documents/20126/2313917/cleta_zone_eta_2021.pdf/b31d9159-e926-c882-2359-73b77d39b480?t.
Napoli
Napoli er den største by i Syditalien og hovedstad i regionen Campania.
Narbonne
Narbonne (Occitansk: Narbona, ofte blot kaldt Narbo, specielt når der refereres til den antikke romerske periode) er en by i det sydvestlige Frankrig i regionen Languedoc-Roussillon.
Pannonien
Romerske provinser i balkan-områdetPannonien ses øverst til venstre Pannonien er et oldtidsland som lå i de nuværende lande Østrig, Kroatien, Ungarn, Serbien, Slovenien, Slovakiet og Bosnien-Hercegovina.
Patricier
Patricier (af latin patres conscripti.
Presbyter
Presbyter er en betegnelse fra græsk pres'byteros, som bruges om de ældste, især jødernes ældste medlemmer af synedriet, jf.
Provence
Provence' flag Provence er en historisk provins i det sydøstlige Frankrig mellem floden Rhône, Middelhavet og Alperne.
Ravenna
Ravenna er en by i den italienske region Emilia-Romagna.
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Romersk Italien
Udsnit af ''Tabula Peutingeriana'', et romersk kort fra 4. årh. der viser den sydligste del af. Romersk Italien (latin: Italia) omfattede den italienske halvø fra floden Rubicon i nord til Calabrien i syd.
Se Ostrogoterne og Romersk Italien
Romersk kultur
Romersk kultur udviklede sig over hele Romerrigets (Imperium Romanum) næsten 1.200-årige historie.
Se Ostrogoterne og Romersk kultur
Romerske provinser
120 e.v.t. efter Hadrian havde opgivet provinserne i Mesopotamien.En romersk provins (latin provincia) var den største territorielle og administrative enhed i Romerriget.
Se Ostrogoterne og Romerske provinser
Sevilla
Sevilla er den største by i det sydlige Spanien og gennemløbes af floden Guadalquivir.
Sicilien
Sicilien (italiensk: Sicilia) er en autonom region i Italien og Middelhavets største ø.
Slaget ved Chalons
Hunnerne under Slaget ved Chalons Slaget ved Chalons i Champagne (også Slaget på de Katalauniske sletter) fandt sted i år 451 mellem hunnerne under kong Attila og på den anden side romerne under Flavius Aetius og visigoterne under kong Teoderik I. Slaget var det vestromerske riges sidste seriøse militæroperation.
Se Ostrogoterne og Slaget ved Chalons
Sortehavet
Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.
Stamme (folk)
En stamme er mennesker, der lever i små primitive samfund, (socialgruppe) med en eller flere slægter, der lever sammen i gruppen, og stammesamfundet bygger derfor til en vis grad på slægt- og venskaber, hvor lederen er en høvding, ofte en af familiernes overhoveder.
Se Ostrogoterne og Stamme (folk)
Teoderik den Store
Mursten med Teoderik den Stores navnetræk, fundet ved Vestatemplet i Rom. Teoderiks mausoleum i Ravenna. Teoderik den Store (født 12. maj 454 i Pannonien, død 30. august 526 i Ravenna), kendt hos romerne som Flavius Theodoricus, var en østgotisk konge, som regerede fra 474 til sin død i 526.
Se Ostrogoterne og Teoderik den Store
Toulouse
Toulouse er en by i Frankrig.
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
16. århundrede
15. århundrede – 16.
Se Ostrogoterne og 16. århundrede
3. århundrede
Det 3.
Se Ostrogoterne og 3. århundrede
370
---- Se også 370 (tal) ----.
378
---- Se også 378 (tal) ----.
451
---- Se også 451 (tal) ----.
454
---- Se også 454 (tal) ----.
474
---- Se også 474 (tal) ----.
488
---- Se også 488 (tal) ----.
493
----.
5. århundrede
4. århundrede – 5.
Se Ostrogoterne og 5. århundrede
500
---- Århundreder: 4. århundrede – 5. århundrede – 6. århundrede Årtier: 450'erne 460'erne 470'erne 480'erne 490'erne – 500'erne – 510'erne 520'erne 530'erne 540'erne 550'erne Årstal: 495 496 497 498 499 – 500 – 501 502 503 504 505 ----.
526
---- Se også 526 (tal) ----.
534
---- Se også 534 (tal) ----.
535
---- Se også 535 (tal) ----.
536
---- Se også 536 (tal) ----.
540
---- Se også 540 (tal) ----.
541
---- Se også 541 (tal) ----.
545
---- Se også 545 (tal) ----.
548
---- Se også 548 (tal) ----.
552
---- Se også 552 (tal) ----.
553
---- Se også 553 (tal) ----.
561
---- Se også 561 (tal) ----.
562
---- Se også 562 (tal) ----.
Se også
Germanske stammer
- Alemannere
- Ambroner
- Angelsaksere
- Anglere
- Bajuvarere
- Belgae
- Burgundere
- Chattere
- Chaukere
- Cheruskere
- Daner
- Eburoner
- Frankere
- Gepider
- Gotere
- Haruder
- Herminoner
- Herulere
- Ingævonere
- Istævonere
- Jyder (germansk folkeslag)
- Kimbrere
- Langobarder
- Lemoviere
- Markomannere
- Marserne (Tyskland)
- Ostrogoterne
- Quader
- Rugiere
- Saksere
- Svebere
- Thüringerne
- Ubier
- Vandaler
- Varinere
- Visigoter
Også kendt som Ostgot, Ostrogoter, Ostrogoternes Rige, Ostrogotisk, Østgoter, Østgoterne.