Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Gepider

Indeks Gepider

Et gepidisk bælte fundet ved Apahida i Rumænien Gepiderne var navnet på den ene af de tre gotiske (germanske) folkeslag, som dannede et eget kongedømme i tidlig middelalder.

Indholdsfortegnelse

  1. 60 relationer: Alanere, Alboin, Angelsaksisk (sprog), Arianisme, Attila, Avarere, Østersøen, Beograd, Beovulfkvadet, Bronze, Burgundere, Dakien, Det Byzantinske Rige, Frankere, Gallien, Germanske folkeslag, Gotere, Herulere, Hunnere, Italien, Jordanes, Karpaterne, Keramik, Konstantinopel, Langobarder, Latin, Miercurea Sibiului, Norden, Paulus Diaconus, Polen, Procopius, Romerriget, Rumænien, Serbien, Slaget ved Chalons, Svebere, Szolnok, Teoderik den Store, Tidlig middelalder, Timișoara, Tisza, Turda, Ungarn, Vasal, Widsith, Wisła, 2004, 260, 375, 4. århundrede, ... Expand indeks (10 mere) »

  2. Germanske stammer

Alanere

Alanernes område omkring år 650 e.Kr., markeret med gult Alanernes bosætning i Hispania i 400-tallet Vandalske kongerige omkring 455 Kongeriget Alanien omkring 1060 Alanere var et iransk pastoralt nomadisk folkeslag fra oldtiden.

Se Gepider og Alanere

Alboin

''Mordet på Alboin, langobardernes konge'' (1859) af Charles Landseer, Leicester Galleries Alboin (også: Alboïn, Alduin; 526 – 28. juni, 572/573) var en langobardisk konge af Gausidynastiet der regerede i sidste halvdel af det 6. århundrede – ca.

Se Gepider og Alboin

Angelsaksisk (sprog)

Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.

Se Gepider og Angelsaksisk (sprog)

Arianisme

Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336).

Se Gepider og Arianisme

Attila

Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.

Se Gepider og Attila

Avarere

Avarernes rige i 600-tallet Avarerne var et folkeslag med rige øst for Donau i det nuværende Ungarn og Rumænien i perioden 555 til begyndelsen af 800-tallet.

Se Gepider og Avarere

Østersøen

Kort over Østersøen med Finske Bugt og Botniske Bugt Rønne, på Bornholm En munding af Świna i Świnoujście, Polen Kalmar Slot, Sverige Østersøen, også kaldet det Baltiske Hav, er et indhav i Nordeuropa som omgives af Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland og Sverige, der ved Øresund, Storebælt og Lillebælt forbindes med Kattegat.

Se Gepider og Østersøen

Beograd

Beograd (Београд) er hovedstad i Serbien og var Jugoslaviens hovedstad fra 1918 til 4. februar 2003, derefter hovedstad og administrativt centrum for forbundsstaten Serbien og Montenegro indtil Montenegros løsrivelse i 2006.

Se Gepider og Beograd

Beovulfkvadet

Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.

Se Gepider og Beovulfkvadet

Bronze

Mikroskopibillede af klokkebronze. Bronze er en legering der normalt består af 90% kobber og 10% tin.

Se Gepider og Bronze

Burgundere

Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.

Se Gepider og Burgundere

Dakien

Kongeriget Dakiens grænser i dets storhedstid. Kort over Dakien af Brue Adrien Hubert, (1826) Dakien betegner et område i Sydøst-Europa i Antikken.

Se Gepider og Dakien

Det Byzantinske Rige

Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.

Se Gepider og Det Byzantinske Rige

Frankere

Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.

Se Gepider og Frankere

Gallien

Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.

Se Gepider og Gallien

Germanske folkeslag

Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.

Se Gepider og Germanske folkeslag

Gotere

Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1.

Se Gepider og Gotere

Herulere

Europa cirka 125 e.Kr. med germanske stammer markerede. Herulerne formodet bosatte i Skåne og på de danske øer. Herulerne var et østgermansk folkeslag, der omtales af Jordanes i hans værk Getica fra 551 som de højeste af Skandzas folk.

Se Gepider og Herulere

Hunnere

Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.

Se Gepider og Hunnere

Italien

Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.

Se Gepider og Italien

Jordanes

Jordanes var en gotisk historiker, der i 500-tallet var bosat i Konstantinopel.

Se Gepider og Jordanes

Karpaterne

1. Ydre Vestkarpater 2. Indre Vestkarpater 3. Ydre Østkarpater 4. Indre Østkarpater 5. Sydkarparter eller Transsylvanske Alper 6. Rumænske Vestkarpater 7. Transsylvanske plateau 8. Serbiske Karpater Kort over Karpaterne ''Morskie Oko'' - søens navn betyder havets øje, Tatrabjergene, Polen Karpaterne er en ca.

Se Gepider og Karpaterne

Keramik

Keramik der opvarmes til over 1,500°C (som skjoldet på et rumskib på vej ind i jordens atsmosfære Keramik er en fællesbetegnelse for produkter af brændt ler.

Se Gepider og Keramik

Konstantinopel

Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.

Se Gepider og Konstantinopel

Langobarder

Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.

Se Gepider og Langobarder

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Gepider og Latin

Miercurea Sibiului

Miercurea Sibiului (Reußmarkt; Szerdahely) er en by i den vestlige del af distriktet Sibiu i det sydlige Transsylvanien, i det centrale Rumænien, 34 km vest for distriktshovedstaden, Sibiu.

Se Gepider og Miercurea Sibiului

Norden

Nordens flag. Nordens lande Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger.

Se Gepider og Norden

Paulus Diaconus

Tegning af Paulus Diaconus i et tidligt manuskript. Paulus Diaconus (ca. 720 i Cividale del Friuli – 13. april sandsynligvis 799 i Monte Cassino) er kendt som Warnefred og Cassinensis (dvs. "fra Monte Cassino").

Se Gepider og Paulus Diaconus

Polen

Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.

Se Gepider og Polen

Procopius

Cæsarea. Romersk teater i Cæsarea (Kesarya), Israel. Procopius fra Cæsarea (også Prokopius, på græsk Προκόπιος, Prokopios, ca. 500 – ca. 565), var en berømt historie- og krønikeskriver i det østromerske rige.

Se Gepider og Procopius

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Se Gepider og Romerriget

Rumænien

Rumænien (România) er en suveræn stat i det sydøstlige Europa.

Se Gepider og Rumænien

Serbien

Serbiens udstrækning uden Kosovo Serbien (Srbija; Србија), officielt Republikken Serbien (Republika Srbija; Република Србија), er et land på Balkan i Sydeuropa.

Se Gepider og Serbien

Slaget ved Chalons

Hunnerne under Slaget ved Chalons Slaget ved Chalons i Champagne (også Slaget på de Katalauniske sletter) fandt sted i år 451 mellem hunnerne under kong Attila og på den anden side romerne under Flavius Aetius og visigoterne under kong Teoderik I. Slaget var det vestromerske riges sidste seriøse militæroperation.

Se Gepider og Slaget ved Chalons

Svebere

Romerriget år 125 Sveberne på den Iberiske halvø omkring 411 Sveberne var germanere, der boede mellem Elben og Oder.

Se Gepider og Svebere

Szolnok

Szolnok er en by i det centrale Ungarn med indbyggere.

Se Gepider og Szolnok

Teoderik den Store

Mursten med Teoderik den Stores navnetræk, fundet ved Vestatemplet i Rom. Teoderiks mausoleum i Ravenna. Teoderik den Store (født 12. maj 454 i Pannonien, død 30. august 526 i Ravenna), kendt hos romerne som Flavius Theodoricus, var en østgotisk konge, som regerede fra 474 til sin død i 526.

Se Gepider og Teoderik den Store

Tidlig middelalder

Tidlig middelalder er den periode i europæisk historie, der begynder ved sammenbruddet af den romerske dominans i det 5. århundrede, og som slutter ved fremkomsten af Det Tysk-romerske rige under Otto 1. den Store i det 10. århundrede, hvorefter højmiddelalderen begynder.

Se Gepider og Tidlig middelalder

Timișoara

Unionspladsen i Timişoara Timișoara (Temeswar, Temeschwar eller Temeschburg; Temesvár; Temišvar; Tamışvar) er administrativt center i Timiș distrikt i Banat i det vestlige Rumænien.

Se Gepider og Timișoara

Tisza

Tisza (på tysk Theiß) er en af Centraleuropas store floder og en af Donaus større bifloder fra venstre.

Se Gepider og Tisza

Turda

Turda er en by i Cluj distrikt i Transsylvanien i Rumænien.

Se Gepider og Turda

Ungarn

Ungarn (officielt: Republikken Ungarn) er en centraleuropæisk indlandsstat.

Se Gepider og Ungarn

Vasal

Vasal er et ord af keltisk oprindelse, som sandsynligvis betyder tjener.

Se Gepider og Vasal

Widsith

Widsith Widsith (oprindeligt skrevet Widsið, der viser, at navnet skal udtales med et blødt d i slutningen) er forfatteren til et digt på 144 verselinjer, som er nedskrevet på angelsaksisk, og som ser ud til at stamme fra det 9. århundrede.

Se Gepider og Widsith

Wisła

Wisła i Kraków. Wisła (tysk: Weichsel, latin: Vistula) er en polsk flod, som udspringer i det sydlige Polen og udmunder i Østersøen.

Se Gepider og Wisła

2004

2004 var et skudår, og det begyndte året på en torsdag.

Se Gepider og 2004

260

---- Se også 260 (tal) ----.

Se Gepider og 260

375

---- Se også 375 (tal) ----.

Se Gepider og 375

4. århundrede

Det 4.

Se Gepider og 4. århundrede

451

---- Se også 451 (tal) ----.

Se Gepider og 451

453

---- Begivenheder.

Se Gepider og 453

454

---- Se også 454 (tal) ----.

Se Gepider og 454

504

---- Se også 504 (tal) ----.

Se Gepider og 504

537

----.

Se Gepider og 537

546

---- Se også 546 (tal) ----.

Se Gepider og 546

552

---- Se også 552 (tal) ----.

Se Gepider og 552

567

---- Se også 567 (tal) ----.

Se Gepider og 567

6. århundrede

5. århundrede – 6.

Se Gepider og 6. århundrede

630

---- Se også 630 (tal) ----.

Se Gepider og 630

Se også

Germanske stammer

Også kendt som Gepiderne.

, 451, 453, 454, 504, 537, 546, 552, 567, 6. århundrede, 630.