Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Antistof (biologi)

Indeks Antistof (biologi)

Illustration af hvordan '''antistoffer''' og antigener passer sammen. Molekylstrukturen af et molekyle IgG: 1. Fab-delen. 2. Fc-delen. 3. To tunge kæder. 4. To lette kæder. 5. Sæde for antigenbinding (paratop). 6. Hængselregionen Domænestrukturen af et molekyle IgG: to variable domæner og otte konstante domæner Den overordnede molekylstruktur af de fem immunglobulinklasser A shark (left) and a camelid (middle) heavy-chain antibody in comparison to a common antibody (right).

Indholdsfortegnelse

  1. 43 relationer: Allergen, Antigen, Bakterier, Blodplasma, CRP, DNA-vaccine, Dromedar, ELISA, Fugle, Guanako, Hajer, Immun-checkpoint, Immunforsvar, Immunoglobulin A, Immunoglobulin D, Immunoglobulin E, Immunoglobulin G, Immunoglobulin M, Immunohistokemi, Immunteknikker, Kamel, Komplementsystemet, Kræft, Krop, Krybdyr, Lama (pattedyr), Lungefisk, Mikroorganisme, Monoklonale antistoffer, Neutraliserende antistof, Padder, Passiv immunisering, Plasmaproteiner, Poliovaccine, Proteindomæne, Proteinlaboratoriet, Receptortyrosinkinase, RNA-vaccine, Snylter, Svampe, Vaccination, Vaccine, Virus.

  2. Immunologi

Allergen

Et allergen er et stof, som kan frembringe allergi.

Se Antistof (biologi) og Allergen

Antigen

Illustration af hvordan antistoffer og antigener passer sammen. Antigener er defineret som molekyler, der giver anledning til produktion af antistoffer.

Se Antistof (biologi) og Antigen

Bakterier

Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.

Se Antistof (biologi) og Bakterier

Blodplasma

Blodplasma er den del af fuldblod, der er tilbage, når man har filtreret eller centrifugeret blodcellerne fra.

Se Antistof (biologi) og Blodplasma

CRP

C-Reaktivt Protein, forkortet CRP er et protein, der cirkulerer i blodets plasma og kaldes derfor for et plasmaprotein.

Se Antistof (biologi) og CRP

DNA-vaccine

''dræber-T-celler'', der direkte dræber inficerede celler DNA-vaccine kaldes også DNA-baseret vaccine eller gen-baseret vaccine og er en nukleinsyre-baseret vaccine, en type vaccine, der i stedet for at benytte et antigen til vaccination, bruger et gen, en DNA-sekvens, der koder for antigenet.

Se Antistof (biologi) og DNA-vaccine

Dromedar

Dromedaren (Camelus dromedarius) tilhører familien Camelidae (med kameler og lamaer), men skelnes fra kamelen på at den kun har én pukkel mod kamelens to.

Se Antistof (biologi) og Dromedar

ELISA

En mikrotiterplade med 96 brønde, der anvendes til ELISA ELISA (forkortelse fra engelsk enzyme-linked immunosorbent assay) er en metode til anvendelse præcis bestemmelse af små koncentrationer af antigener eller antistoffer.

Se Antistof (biologi) og ELISA

Fugle

Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.

Se Antistof (biologi) og Fugle

Guanako

Guanakoen (Lama guanicoe) er et dyr, som tilhører familien kameldyr og lever i Andes i Sydamerika.

Se Antistof (biologi) og Guanako

Hajer

Hajer (Selachimorpha, Pleurotremi) er en orden af tværmunde.

Se Antistof (biologi) og Hajer

Immun-checkpoint

Immun-checkpoints er proteiner, der regulerer immunforsvaret.

Se Antistof (biologi) og Immun-checkpoint

Immunforsvar

neutrofil (gul) i gang med at æde en miltbrand bakterie (orange). Immunforsvaret er kroppens forsvar mod fremmede organismer, primært bakterier, svampe, virus og parasitter.

Se Antistof (biologi) og Immunforsvar

Immunoglobulin A

Immunoglobulin A (IgA) er et antistof der primært findes i sekreter, hvor det spiller en væsentlig rolle for beskyttelse mod indtrængen af mikroorganismer.

Se Antistof (biologi) og Immunoglobulin A

Immunoglobulin D

Immunoglobulin D (IgD) er et antistof der normalt findes i lav koncentration i blodet, da det let nedbrydes.

Se Antistof (biologi) og Immunoglobulin D

Immunoglobulin E

Immunoglobulin E (IgE) er et antistof der normalt findes i lav koncentration i blodet.

Se Antistof (biologi) og Immunoglobulin E

Immunoglobulin G

Immunoglobulin G (IgG) er det dominerende antistof.

Se Antistof (biologi) og Immunoglobulin G

Immunoglobulin M

Immunoglobulin M (IgM) er et antistof.

Se Antistof (biologi) og Immunoglobulin M

Immunohistokemi

Immunohistokemisk farvning af normalt lever-væv med antistoffet CD10. Immunohistokemi eller IHC er en metode, der bruges til at detektere antigener (fx proteiner) på/i celler hos vævs-sektioner ved at benytte at antistoffer binder specifikt til antigener i biologiske væv.

Se Antistof (biologi) og Immunohistokemi

Immunteknikker

Immunteknikker er fælles betegnelse for forskellige metoder inden for bioanalyse, hvor der er fælles grundprincip, hvor det omhandler om påvisning af analyt i flydende fase ved binding af antistof eller antigen.

Se Antistof (biologi) og Immunteknikker

Kamel

Den baktriske kamel (latin: Camelus bactrianus) har to pukler og kaldes ofte blot kamel, mens dens slægtning Camelus dromedarius som regel kaldes dromedar og alene har en pukkel.

Se Antistof (biologi) og Kamel

Komplementsystemet

Reaktionskaskader i komplementsystemet. Summarisk skitse af den klassiske og den alternative kaskade. Lektinkaskaden følger stort set samme vej som den klassiske. Nederst ses membranangrebskomplekset MAC. Reaktionskaskader i komplementsystemet. Skitse af den klassiske reaktionsvej, den alternative reaktionsvej og lektinreaktionsvejen.

Se Antistof (biologi) og Komplementsystemet

Kræft

Røngtenbillede af patient med en kræfttumor i lungen Kræft, cancer, (malign tumor eller malign neoplasi) er en gruppe af sygdomme, der involverer abnorm cellevækst, som potentielt kan gennemtrænge eller sprede sig til andre dele af kroppen.

Se Antistof (biologi) og Kræft

Krop

Den mandlige menneskekrop. Krop af død hare i et maleri fra 1800-tallet. Kroppen er en fællesbetegnelse for alle de fysiske dele, som tilhører et dyr eller et menneske.

Se Antistof (biologi) og Krop

Krybdyr

Krybdyr (Reptilia) eller reptiler er en parafyletisk klasse af hvirveldyr.

Se Antistof (biologi) og Krybdyr

Lama (pattedyr)

Lamaen (Lama glama) er et dyr, som tilhører familien kameldyr.

Se Antistof (biologi) og Lama (pattedyr)

Lungefisk

Lungefisk (latin: Dipnoi) kan enten have en eller to lunger.

Se Antistof (biologi) og Lungefisk

Mikroorganisme

En mikroorganisme (mikrobe) er en organisme som er så lille, at den kun kan ses i et mikroskop.

Se Antistof (biologi) og Mikroorganisme

Monoklonale antistoffer

Monoklonale antistoffer (mab eller mAb) er antistoffer, der produceres fra en unik cellelinie fremstillet ved at klone et unikt hvidt blodlegeme.

Se Antistof (biologi) og Monoklonale antistoffer

Neutraliserende antistof

Et neutraliserende antistof (NAb) er et antistof, der forsvarer en celle mod en patogen eller infektiøs partikel ved at neutralisere en biologisk virkning den måtte have, således at den ikke længere er infektiøs eller patogen.

Se Antistof (biologi) og Neutraliserende antistof

Padder

Padder eller amfibier er en delgruppe af tetrapoder ifølge.

Se Antistof (biologi) og Padder

Passiv immunisering

Passiv immunisering sker, når organismen får tilført antistoffer udefra.

Se Antistof (biologi) og Passiv immunisering

Plasmaproteiner

Plasmaproteinerne er en vigtig del af blodplasmaet og af serum.

Se Antistof (biologi) og Plasmaproteiner

Poliovaccine

Oral poliovaccine dryppes på et stykke sukker Poliovaccine er vaccine til beskyttelse mod polio.

Se Antistof (biologi) og Poliovaccine

Proteindomæne

Et proteindomæne er en funktionel og strukturel del af et proteinmolekyle, der kan fungere, eksistere og udvikles uafhængigt af resten af proteinkæden.

Se Antistof (biologi) og Proteindomæne

Proteinlaboratoriet

Proteinlaboratoriet blev oprettet som et forskningslaboratorium i Institut for Almen Patologi ved Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet i 1949 med dr.

Se Antistof (biologi) og Proteinlaboratoriet

Receptortyrosinkinase

Receptortyrosinkinaser (RTK, eng. Receptor tyrosine kinases), tyrosinreceptorkinaser (TRK) eller tyrosinkinasereceptorer (TKR) er receptorer i cellemembranen med høj affinitet for mange polypeptidsignalstoffer: vækstfaktorer, cytokiner og hormoner.

Se Antistof (biologi) og Receptortyrosinkinase

RNA-vaccine

En RNA-vaccine eller mRNA-vaccine, dvs.

Se Antistof (biologi) og RNA-vaccine

Snylter

Fladlus. Skovflåt. Almindelig mistelten vokser ind i værtstræet for at suge vand og næringssalte. Candida albicans, som snylter på mennesket. En snylter eller parasit er en organisme, der lever af og på bekostning af en anden organisme (vært), ved at suge næring fra den.

Se Antistof (biologi) og Snylter

Svampe

Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.

Se Antistof (biologi) og Svampe

Vaccination

Aktiv immunisering eller vaccination Pige bliver vaccineret imod tyfus i 1944 Vaccination eller er en metode til forebyggelse af infektionssygdomme: En vaccine er et sygdomsfremkaldende stof, en mikroorganisme eller en del af en patogen mikroorganisme - svækket eller død - der bliver påført en organisme, der efter stimulering af immunsystemet udvikler immunitet i større eller mindre grad.

Se Antistof (biologi) og Vaccination

Vaccine

Jonas Salk i 1955 holder to flasker med kultur til brug for vækst af poliovaccine. En vaccine er en biologisk forebyggelse, der giver aktiv immunisering mod en bestemt patogen (sygdomsfremkalder), det vil sige at vacciner beskytter mennesker ved at give en forsmag på en sygdomsfremkalder, så den kan forberede et stærkt forsvar mod den ægte vare.

Se Antistof (biologi) og Vaccine

Virus

Coronavirus som set med et elektronmikroskop Diagram af celleinvasionen og replikationen af influenzavirus Baltimore-klassifikationen inddeler virus efter hvordan virus-mRNA syntetiseres Model af en Hepatitis B virus Model af HDV, hepatitis D virus, den mindste sygdomsfremkaldende virus Elektronmikroskopi af Influenza A-virus Tobacco mosaic virus på den engelske Wikipedia En model af en bakteriofag og dens replikation Elektronmikrografi af bakteriofagen Φ X174, en virus med ssDNA Illustration af de overlappende gener i Φ X174 Illustration af de overappende gener i HVB Strukturen af en plantevirus (cowpea mosaik virus) herpes virus 3D model af en filovirus En biologisk virus består af et genom af DNA eller RNA og et antal enzymer, der er indlejret i en proteinkappe (en kapsid) eventuelt omkranset af en membrankappe.

Se Antistof (biologi) og Virus

Se også

Immunologi

Også kendt som Antistoffer, Immunglobulin, Immunoglobulin.