Indholdsfortegnelse
53 relationer: Agglutination (biologi), Almindelig hyld, Almindelig tornblad, Amerikansk kermesbær, Amurmaackia, Antistof (biologi), Árpád Pusztai, Ægte linse, Bacillus thuringiensis, Bønne, Biller, Biokemi, Blodlegeme, Bomuld, Cystisk fibrose, Diarré, Ebolavirus, Estland, Galaktose, Genetisk modificeret organisme, Glykobiologi, Gramfarvning, Hvede, Jordnød, Kartoffel, Kikært, Komplementsystemet, Kulhydrat, Lægevidenskab, Ligand (biokemi), Linser, Lymfocyt, Majs, Mikroorganisme, Mitogen, Mungbønne, N-acetylglukosamin, Naturvidenskab, Påskelilje, Pesticid, Peter Hermann Stillmark, Protein, Pusztai-sagen, Røde blodlegemer, Ricin, Ricinus, Sojabønne, Sommerfugle, Toksin, Tovinger, ... Expand indeks (3 mere) »
- Immunologi
- Kulhydrater
- Proteiner
Agglutination (biologi)
Agglutination er indenfor biologien et udtryk der bruges i forbindelse med "påklæbning" af antigen og antistof i røde blodlegemer.
Se Lectin og Agglutination (biologi)
Almindelig hyld
Almindelig hyld (Sambucus nigra) er en busk eller et op til otte meter højt træ, der i Danmark vokser i hegn, skov og krat.
Almindelig tornblad
Almindelig Tornblad (Ulex europaeus) - ofte blot kaldt Tornblad - er en 60-200 cm høj busk, der i Danmark vokser på f.eks.
Se Lectin og Almindelig tornblad
Amerikansk kermesbær
Amerikansk kermesbær (Phytolacca americana) er en staude med en opret, forgrenet vækst.
Se Lectin og Amerikansk kermesbær
Amurmaackia
Amurmaackia (Maackia amurensis), også skrevet Amur-Maackia, er et lille træ med en kort stamme og en svagt forgrenet krone.
Antistof (biologi)
Illustration af hvordan '''antistoffer''' og antigener passer sammen. Molekylstrukturen af et molekyle IgG: 1. Fab-delen. 2. Fc-delen. 3. To tunge kæder. 4. To lette kæder. 5. Sæde for antigenbinding (paratop). 6. Hængselregionen Domænestrukturen af et molekyle IgG: to variable domæner og otte konstante domæner Den overordnede molekylstruktur af de fem immunglobulinklasser A shark (left) and a camelid (middle) heavy-chain antibody in comparison to a common antibody (right).
Se Lectin og Antistof (biologi)
Árpád Pusztai
Árpád Pusztai (født 8. september 1930, død 17. december 2021) var en ungarskfødt biokemiker og ernæringsforsker, som i 36 år arbejdede ved Rowett Research Institute i Aberdeen i Skotland.
Ægte linse
Ægte linse (Lens culinaris) er en staude med en opstigende, men ikke klatrende vækst.
Bacillus thuringiensis
Sporer og dobbelt-pyramidiske krystaller af ''Bacillus thuringiensis'' Bacillus thuringiensis eller B. thuringiensis forkortet til Bt er en almindelig spore-dannende Gram-positiv jordbakterie, der længe har været brugt som et biologisk pesticid.
Se Lectin og Bacillus thuringiensis
Bønne
Bønne (Phaseolus vulgaris) er en enårig urt af ærteblomstfamilien, der dyrkes for sine spiselige frø, bønnerne, som spises enten i tørret (eller moden) tilstand eller med bælgen som umodne, grønne bønner.
Biller
Planche med forskellige biller, Georgij Jacobson, 1905-15 Biller (Coleoptera) er en orden af insekter.
Biokemi
Biokemi (fra græsk βίος, bios, "liv", samt egyptisk kēme, "jord") er læren om kemiske processer i levende organismer.
Blodlegeme
Rødt blodlegeme (til venstre), blodplade (i midten) og hvidt blodlegeme (til højre). Blodlegemerne eller blodcellerne er de formede elementer der er emulgeret i blodvæsken (plasma).
Bomuld
Bomuldsplukning i USA's sydstater i begyndelsen af det 20. århundrede Bomuld er et tekstil af frøulden fra flere arter af Bomuld-slægten.
Cystisk fibrose
Cystisk fibrose (CF) eller korrekt cystisk pancreasfibrose, er en kronisk, arvelig og medfødt sygdom, som angriber blandt andet lunger og mave-tarmsystemet, frem for alt bugspytkirtelen, pancreas, heraf navnet på sygdommen.
Diarré
Diarré (el. diarre) fra græsk διαρροή (diarroé.
Ebolavirus
Elektronmikrograf af Ebolavirus Elektronmikrograf af Ebolavirus “Beautiful....But Deadly”, Ebolavirus (grøn) på en nyrecelle (blå) fra en abe. Livscykler af Ebolavirus Ebolavirus, EBOV, er en virus, der forårsager Ebola (en. Ebola virus disease (EVD) eller tidligere Ebola haemorrhagic fever (EHF)), en zoonose, der spredes fra flagermus til mennesker.
Estland
Estland; (Eesti, udtalt), officielt Republikken Estland (Eesti Vabariik), er et land i den baltiske region i Nordeuropa.
Galaktose
Fisher-projektion af galaktose; i vandig opløsning vil stoffet primært være på cyklisk form som en hemiacetal Galaktose er et monosakkarid, mere specifikt en aldohexose, der bl.a. indgår i disakkaridet mælkesukker eller laktose.
Genetisk modificeret organisme
Vitaminberiget "Golden rice" sammenlignet med alm. hvid ris En genetisk modificeret organisme (forkortes ofte GMO) er en organisme der ved genteknologi har fået generne modificeret, f.eks.
Se Lectin og Genetisk modificeret organisme
Glykobiologi
glycoproteiner fra virus, der viser fordelingen af kulhydrat. Kulhydrat er blå, protein er grå, fusionsdelen er mørkegrå Den kemiske struktur af kartoflens giftige alkaloid, solanin. Glc.
Gramfarvning
hvide blodlegemer.) Gram-positive og Gram-negative bacterier skelnes ved hjælp af strukturen af deres cellevæg Strukturen af den Gram-positive cellevæg Strukturen af den Gram-negative cellevæg Gramfarvningen af bakterier er en metode, som gør det muligt at lave en grundlæggende inddeling af bakterier ud fra forhold i deres cellevægge.
Hvede
Slægten Hvede (Triticum) er oprindeligt hjemmehørende i Middelhavslandene og Mellemøsten.
Jordnød
Jordnød (Arachis hypogaea), som madvare ofte kaldet peanut, er en etårig plante, som bliver 30 til 50 centimeter høj.
Kartoffel
Kartoffelblomster. ''Solanum tuberosum''. Færøsk kartoffelmark. Dyrkede kartoffelplanter. Kartoffelmark. Kartofler. Kartofler i forskellige farver. Den kemiske struktur af kartoflens giftige alkaloid, solanin. Kartoffelplanten (Solanum tuberosum) er en 25-100 centimeter høj urt, der dyrkes for sine store, stivelsesholdige rodknolde og hører til blandt verdens mest dyrkede afgrøder.
Kikært
En gadesælger i Indien sælger grønne kikærter. Kikært (Cicer arietinum) er en enårig, urteagtig plante med en mere eller mindre forgrenet, opret til overhængende vækst.
Komplementsystemet
Reaktionskaskader i komplementsystemet. Summarisk skitse af den klassiske og den alternative kaskade. Lektinkaskaden følger stort set samme vej som den klassiske. Nederst ses membranangrebskomplekset MAC. Reaktionskaskader i komplementsystemet. Skitse af den klassiske reaktionsvej, den alternative reaktionsvej og lektinreaktionsvejen.
Se Lectin og Komplementsystemet
Kulhydrat
Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.
Lægevidenskab
Nina Aldin Thune Lægevidenskab er den gren af videnskaben der omfatter diagnose, behandling og forebyggelse af sygdom.
Ligand (biokemi)
Myoglobin (blå) med dets ligand heme (orange) bundet til sig. I biokemi er en ligand (fra latin: ligare.
Linser
Linser er frø, der stammer fra en dyrket sort af urten Ægte Linse, der tilhører ærteblomstfamilien.
Lymfocyt
SEM, scanning elektronmikroskopisk billede af en lymfocyt Lymfocytter er en type af hvide blodceller.
Majs
Majs (Zea mays) er en afgrøde, som spises rå, kogt, grillet med smør eller laves til cornflakes.
Mikroorganisme
En mikroorganisme (mikrobe) er en organisme som er så lille, at den kun kan ses i et mikroskop.
Mitogen
Et mitogen er et kemisk stof, normalt et protein, der inducerer en celle til at begynde celledeling, mitose.
Mungbønne
''Vigna radiata'' Mungbønne (Vigna radiata), også skrevet Mung-Bønne, er en enårig, urteagtig plante med en opret, stærkt forgrenet vækst.
N-acetylglukosamin
N-acetylglukosamins strukturhttp://www.rcsb.org/ligand/NAG NAG N-ACETYL-D-GLUCOSAMINE. Protein Data Bank N-acetylglukosamin (N-acetyl-D-glukosamin eller 2-Acetamido-2-deoxyglucose ofte forkortet GlcNAc eller NAG, en N-acetylglucosamin) er et monosakkarid afledt af glukose.
Se Lectin og N-acetylglukosamin
Naturvidenskab
Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.
Påskelilje
''Narcissus pseudonarcissus'' Påskelilje (Narcissus pseudonarcissus) er en staude som overvintrer ved hjælp af løg.
Pesticid
Et pesticid er betegnelsen for en gift, der er beregnet til at kontrollere for eksempel planter, insekter, svampe, gnavere og andre organismer, der opfattes som skadelige.
Peter Hermann Stillmark
Peter Hermann Stillmark (1860 – 1923) var en biokemiker, der i 1888 udgav sin disputats "Über Ricin, ein giftiges Ferment aus den Samen von Ricinus comm.
Se Lectin og Peter Hermann Stillmark
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Pusztai-sagen
Árpád Pusztai har givet navn til Pusztai-sagen om afskedigelsen af en videnskabsmand som whistleblower og om genetisk modificerede fødemidler.
Røde blodlegemer
Menneskeblod i 1000 x forstørrelse. Et scanning elektronmikroskopisk billede af blodceller; til venstre en erytrocyt eller et rødt blodlegeme, i midten en blodplade eller trombocyt og til højre en leukocyt eller et hvidt blodlegeme Røde blodlegemer eller erytrocytter (af oldgræsk: ἐρυθρός (eruthrós, rød") og κύτος (kutos, "krukke")) er skiveformede, kerneløse celler med en diameter på ca.
Ricin
Proteinets struktur Castorbønner Ricin er et giftigt protein, produceret af planten Ricinus communis kaldet kristpalme eller castorbønne.
Ricinus
Ricinus communis (også kaldet olieplante og kristpalme) er en tropeplante, hvoraf der udvindes amerikansk olie.
Sojabønne
Sojabønne, Soja hispida eller Glycine max, er en enårig urt af ærteblomstfamilien som stammer fra Østasien.
Sommerfugle
Sommerfugle (Lepidoptera) er en orden blandt insekterne med to par skælklædte vinger og oftest en lang sugesnabel.
Toksin
østlig grøn mamba, der producerer potente toxiner Toksin eller toxin er betegnelsen for et giftstof af biologisk oprindelse, f.eks.
Tovinger
bananflue markeret med en blå ring Tovinger (Diptera) er en orden som favner ca.
Vikke
Vikker (Vicia) er en stor planteslægt med omkring 140 arter i ærteblomstfamilien.
Vintergæk (art)
Vintergæk (Galanthus nivalis), også kaldet almindelig vintergæk, er en løgplante med linjeformede, blågrønne blade og hvide, dråbeformede blomster.
1888
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1888 (tal).
Se også
Immunologi
- Allergen
- Allergi
- Antimikrobielle peptider
- Antistof (biologi)
- Apoptose
- Autofagi
- Autoimmun
- B-celle
- Betændelse
- CD4
- Cytokin
- Cytotoxisk
- Dendritcelle
- Hvide blodlegemer
- Immunglobulin-superfamilien
- Immunologi
- Klon
- Lectin
- Lysozym
- Mitogen
- Modermælk
- Monoklonale antistoffer
- Passiv immunisering
- T-celle
- Trastuzumab
Kulhydrater
- Amylopektin
- Glucosinolat
- Glukoneogenese
- Glycoconjugat
- Glycosylering
- Glykobiologi
- Glykolyse
- Glykosidbinding
- Haworth-projektion
- Kulhydrat
- Lectin
- Stivelse
- Sukker
Proteiner
- Allosterisk regulering
- GCaMP
- Histon
- Lectin
- Ligand (biokemi)
- N-terminus
- P53
- Peptidhormon
- Perforin
- Prion
- Proteasom
- Protein
- Proteinbiosyntese
- Ricin
- Sonic hedgehog
- TATA-bindende protein
- Tau-protein
Også kendt som Lektin.