Indholdsfortegnelse
70 relationer: Art, Avnbøg (slægt), Østrig, Bakkestar, Bark (plantedel), Bøge-ordenen, Beskæring af planter, Birke-familien, Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Blomstring (botanik), Bonsai, Bornholm, Burgenland, Busk, Carl von Linné, Carpinion betuli, Dækfrøede planter, Efterår, Europa, Falster, Frø (plantedel), Fuglekirsebær, Gren (plantedel), Høgeurt, Høstfarve, Høvl, Japan, Jord, Jylland, Kalksten, Knippel (træværktøj), Knop (plantedel), Kransbørste, Krat, Kratviol, Krone (plantedel), Lægeærenpris, Læhegn, Løvfældende, Løvskov, Løvspring, Liljekonval, Maj, Mælkehat, Møn, Mineralrige, Muld, Mykorrhiza, ... Expand indeks (20 mere) »
- Avnbøg
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Avnbøg (slægt)
Slægten Avnbøg (Carpinus) er udbredt i Europa, Østasien og Nordamerika med ca.
Se Avnbøg (art) og Avnbøg (slægt)
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Bakkestar
Bakkestar (Carex montana), ofte skrevet bakke-star, er et 5-30 cm højt halvgræs, der vokser i egekrat og egeskove.
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Avnbøg (art) og Bark (plantedel)
Bøge-ordenen
Bøge-ordenen (Fagales) er en orden af dækfrøede planter, som omfatter følgende familier.
Se Avnbøg (art) og Bøge-ordenen
Beskæring af planter
Beskæring vil sige at fjerne dele af planter.
Se Avnbøg (art) og Beskæring af planter
Birke-familien
Birke-familien (Betulaceae) består af løvfældende træer og buske, som er fordelt på 6 slægter og 120 arter.
Se Avnbøg (art) og Birke-familien
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Avnbøg (art) og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Avnbøg (art) og Blomstring (botanik)
Bonsai
Japansk Løn dyrket som bonsaiplante. Bonsai er den japanske udtale af det kinesiske ord penzai eller oprindeligt: penjing (盆景; transskriberet på pinyin: pén jǐng; ordret.
Bornholm
Bornholm i Region Hovedstaden Ekkodalen Bornholm omkring 1900 Satellitfoto Bornholm er en dansk ø beliggende i Østersøen syd for Sverige og langt øst fra det øvrige Danmark.
Burgenland
Burgenland (ungarsk: Felsőőrvidék, Őrvidék, eller Lajtabánság, burgenlandkroatisk Gradišće) er den østligste og yngste del af Østrig.
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Avnbøg (art) og Carl von Linné
Carpinion betuli
Tyndakset Gøgeurt er en karakterplante fra ege-avnbøgeskovene. Carpinion betuli er et plantesamfund, som omfatter skove, der er domineret af Eg (Quercus) og Almindelig Avnbøg (Carpinus betulus).
Se Avnbøg (art) og Carpinion betuli
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Avnbøg (art) og Dækfrøede planter
Efterår
Efterår i Gråstenskovene. Efterår er en af de fire årstider.
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Falster
Falster er en dansk ø i den sydøstlige del af Danmark.
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Avnbøg (art) og Frø (plantedel)
Fuglekirsebær
Fuglekirsebær (Prunus avium) er et op til 20 meter højt træ, der vokser i skove og hegn.
Se Avnbøg (art) og Fuglekirsebær
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Se Avnbøg (art) og Gren (plantedel)
Høgeurt
Høgeurt (Hieracium) er udbredt i Europa, Lilleasien og Grønland.
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Høvl
Høvl. Dens horn ses til højre. En høvl er et spåntagende håndværktøj til bearbejdning af træ.
Japan
Japan (japansk: 日本, Nippon eller Nihon og formelt 日本国, Nihonkoku) er en østat i Østasien.
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jylland
Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.
Kalksten
Stevns Klint i Danmark viser to almindelige danske kalksten, nemlig nederst hvid skrivekridt og herover lysgrå bryozokalk i bølgede banker, hvis form markeres af mørke flintlag. Travertin-kalksten i Pamukkale i Tyrkiet. Stykke af lamineret travertin fra romersk akvædukt i Sydfrankrig.
Knippel (træværktøj)
En knippel er blandt snedkere, tømrer, skibsbyggere, bødkere og andre håndværkere i træbranchen.
Se Avnbøg (art) og Knippel (træværktøj)
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Avnbøg (art) og Knop (plantedel)
Kransbørste
Kransbørste (Clinopodium vulgare) er en flerårig, urteagtig plante med en opret til opstigende vækst.
Se Avnbøg (art) og Kransbørste
Krat
Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.
Kratviol
Kratviol (Viola riviniana), ofte skrevet krat-viol, er en 5-20 cm høj urt, der vokser i skove og krat.
Krone (plantedel)
Kronen hos denne ''Malus eleyi'' er helt dækket af blomster. Træers og buskes kroner består af et skelet af grene, der danner analoge løsninger på den samme udfordring.
Se Avnbøg (art) og Krone (plantedel)
Lægeærenpris
Lægeærenpris (Veronica officinalis), ofte skrevet læge-ærenpris, er en nedliggende urt med 10-30 cm lange stængler med blå blomster i klaser.
Se Avnbøg (art) og Lægeærenpris
Læhegn
Blandet læhegn. Frem til 1970'erne var Jylland præget af læhegn af hvidgran, men de er stort set nu udskiftet med flerrækkers hegn med blandede løvtræer Et læhegn eller (blandt landmænd) læbælte er en bevoksning af træer og buske langs kanten af en mark med det formål at skabe læ for vinden og dermed forhindre fygning samt at formindske fordampning og skærme mod kulde.
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Se Avnbøg (art) og Løvfældende
Løvskov
Bøg i Gribskov Løvskov er en skov bestående af løvtræer.
Løvspring
Spids-Løn (''Acer platanoides''), som blomstrer i april. Løvspringet er den proces, som dækker de løvfældende planter med nye blade i løbet af nogle få uger af foråret.
Liljekonval
Liljekonval (Convallaria majalis) er en 15-25 cm høj urt, der vokser i skove og krat.
Se Avnbøg (art) og Liljekonval
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Mælkehat
Mælkehat (Lactarius) er svampeslægt, som tilhører Skørhat-ordenen.
Møn
Møn er en ø ud for Sydsjællands østkyst.
Mineralrige
En bjergkrystal. Mineralriget (Regnum Minerale) består af det uorganiske, knyttet til sten og jord.
Se Avnbøg (art) og Mineralrige
Muld
Diagram over muld, dannet over brunjord Muld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester.
Mykorrhiza
Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.
Navr
Navr (Acer campestre) er en op til 15 m høj, løvfældende busk eller træ med en tæt grenet og ægformet til rund krone.
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Se Avnbøg (art) og Næringsstof (plantenæring)
Neusiedler See
Neusiedler See (ungarsk: Fertő tó) er den eneste steppesø i Centraleuropa.
Se Avnbøg (art) og Neusiedler See
Overhængende
Berberis aggregata har overhængende vækst (og smuk bærsætning). Når vækstformen er overhængende, vil grenene danne opadbuede forløb med hængende spidser.
Se Avnbøg (art) og Overhængende
Pælerod
Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Plantesamfund
Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".
Se Avnbøg (art) og Plantesamfund
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Avnbøg (art) og Rod (plantedel)
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Se Avnbøg (art) og Spiring (plante)
Stamme (plantedel)
På stammen af birk (her himalayabirk) ses bark og grenfæster tydeligt. Birkestamme med afkappede grene. En stamme er en forveddet plantedel, opbygget ganske som en gren, som findes hos træer, palmer og bambus.
Se Avnbøg (art) og Stamme (plantedel)
Stemmejern
Stemmejern og høvlspåner Stemmejernet er et af de mest elementære stykker værktøj, kendt siden stenalderen (lavet af flint; arkæologerne kalder dem oftest mejsler).
Stor fladstjerne
Stor fladstjerne (Stellaria holostea) er en 15-30 cm høj urt, der vokser i skov og krat.
Se Avnbøg (art) og Stor fladstjerne
Svalerod (art)
Svalerod (Vincetoxicum hirundinaria) er en 30-70 cm høj urt, der i Danmark fortrinsvis vokser på kystskrænter og strandvolde.
Se Avnbøg (art) og Svalerod (art)
Sydsjælland
Sydsjælland er en geografisk betegnelse, der har varieret væsentligt gennem historien.
Se Avnbøg (art) og Sydsjælland
Symbiose
Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Avnbøg (art) og Tokimbladede
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Se Avnbøg (art) og Træ (organisme)
Vildtremise
En vildtremise er en lille plantage med buske og træer, hvor vildtet kan gemme sig.
Se Avnbøg (art) og Vildtremise
Se også
Avnbøg
- Avnbøg (art)
- Avnbøg (slægt)
- Orientalsk avnbøg
Også kendt som Almindelig Avnbøg, Avnbøg, Avnbøg (Carpinus betulus), Carpinus betulus.