Hurtigere adgang end browser!
40 relationer: Aksærenpris, Art, Østrig, Ædelkortlæbe, Biotop, Blad (plantedel), Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Burgenland, Dækfrøede planter, Engrottehale, Festuca valesiaca, Frugt, Harekløver, Have, Håret høgeurt, Jordstar, Jordstængel, Juli, Juni, Kattefod (plante), Kvælstof, Lancet-vejbred, Limurt, Mandstro, Nålebæger, Nød, Nellike, Neusiedler See, Pælerod, Planter, Plantesamfund, Rod (plantedel), Silikat, Skærmplante-familien, Skærmplante-ordenen, Stængel, Tokimbladede, Urt.
Aksærenpris
Aksærenpris (Veronica spicata), ofte skrevet aks-ærenpris, er en 10-40 cm høj urt, der i Danmark vokser på kalkrig bund på skrænter og overdrev.
Ny!!: Bjergmandstro og Aksærenpris · Se mere »
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Ny!!: Bjergmandstro og Art · Se mere »
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Ny!!: Bjergmandstro og Østrig · Se mere »
Ædelkortlæbe
Ædelkortlæbe (Teucrium chamaedrys) er en lille, vintergrøn dværgbusk med en stiv, opret vækstform.
Ny!!: Bjergmandstro og Ædelkortlæbe · Se mere »
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Ny!!: Bjergmandstro og Biotop · Se mere »
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Ny!!: Bjergmandstro og Blad (plantedel) · Se mere »
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Ny!!: Bjergmandstro og Bladstilling · Se mere »
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Ny!!: Bjergmandstro og Blomst · Se mere »
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Ny!!: Bjergmandstro og Blomstring (botanik) · Se mere »
Burgenland
Burgenland (ungarsk: Felsőőrvidék, Őrvidék, eller Lajtabánság, burgenlandkroatisk Gradišće) er den østligste og yngste del af Østrig.
Ny!!: Bjergmandstro og Burgenland · Se mere »
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Ny!!: Bjergmandstro og Dækfrøede planter · Se mere »
Engrottehale
Engrottehale (Phleum pratense), ofte skrevet eng-rottehale, er et 20-120 cm højt græs, der vokser på fx enge og i vejkanter.
Ny!!: Bjergmandstro og Engrottehale · Se mere »
Festuca valesiaca
Festuca valesiaca er en tuedannende græsart med en opret til overhængende vækst.
Ny!!: Bjergmandstro og Festuca valesiaca · Se mere »
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Ny!!: Bjergmandstro og Frugt · Se mere »
Harekløver
Harekløver (Trifolium arvense), ofte skrevet hare-kløver, er en 10-25 cm høj urt, der vokser på tørre jorde, f.eks.
Ny!!: Bjergmandstro og Harekløver · Se mere »
Have
En dansk naturhave. En have er et afgrænset område, med bl.a. planter, beregnet til et bestemt formål.
Ny!!: Bjergmandstro og Have · Se mere »
Håret høgeurt
Håret høgeurt (Hieracium pilosella) er en 5-30 cm høj urt, der vokser på tør sandet bund i vejkanter og overdrev.
Ny!!: Bjergmandstro og Håret høgeurt · Se mere »
Jordstar
Jordstar (Carex humilis), også skrevet Jord-Star, er en staude med en tæt, tuedannende eller svagt tæppedannende vækst.
Ny!!: Bjergmandstro og Jordstar · Se mere »
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Ny!!: Bjergmandstro og Jordstængel · Se mere »
Juli
Juli er årets syvende måned.
Ny!!: Bjergmandstro og Juli · Se mere »
Juni
Juni er årets sjette måned.
Ny!!: Bjergmandstro og Juni · Se mere »
Kattefod (plante)
Kattefod (Antennaria dioica) er en 5-20 cm høj flerårig urt med hårklædte stængler og blade.
Ny!!: Bjergmandstro og Kattefod (plante) · Se mere »
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Ny!!: Bjergmandstro og Kvælstof · Se mere »
Lancet-vejbred
Lancetvejbred (Plantago lanceolata), ofte skrevet lancet-vejbred, er en flerårig, cirka 10-40 cm høj urt, der vokser på åbne, græsbevoksede arealer.
Ny!!: Bjergmandstro og Lancet-vejbred · Se mere »
Limurt
Limurt (Silene) er stor planteslægt med ca.
Ny!!: Bjergmandstro og Limurt · Se mere »
Mandstro
Mandstro (Eryngium) er en slægt med ca.
Ny!!: Bjergmandstro og Mandstro · Se mere »
Nålebæger
Nålebæger (Thesium) er en planteslægt.
Ny!!: Bjergmandstro og Nålebæger · Se mere »
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Ny!!: Bjergmandstro og Nød · Se mere »
Nellike
Nellike (Dianthus) er en stor slægt med over 300 arter, der er stauder med modsatte og voksdækkede blade.
Ny!!: Bjergmandstro og Nellike · Se mere »
Neusiedler See
Neusiedler See (ungarsk: Fertő tó) er den eneste steppesø i Centraleuropa.
Ny!!: Bjergmandstro og Neusiedler See · Se mere »
Pælerod
Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.
Ny!!: Bjergmandstro og Pælerod · Se mere »
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Ny!!: Bjergmandstro og Planter · Se mere »
Plantesamfund
Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".
Ny!!: Bjergmandstro og Plantesamfund · Se mere »
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Ny!!: Bjergmandstro og Rod (plantedel) · Se mere »
Silikat
4−, der er skelettet i silikater Silikater er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser hvori der indgår silicium og en anion (en negativ ladet ion).
Ny!!: Bjergmandstro og Silikat · Se mere »
Skærmplante-familien
Skærmplante-familien (Apiaceae) er en familie inden for Skærmplante-ordenen.
Ny!!: Bjergmandstro og Skærmplante-familien · Se mere »
Skærmplante-ordenen
Skærmplante-ordenen (Apiales) er en orden med få familier.
Ny!!: Bjergmandstro og Skærmplante-ordenen · Se mere »
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Ny!!: Bjergmandstro og Stængel · Se mere »
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Ny!!: Bjergmandstro og Tokimbladede · Se mere »
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Ny!!: Bjergmandstro og Urt · Se mere »
Omdirigeringer her:
Bjerg-Mandstro, Eryngium campestre.
