Indholdsfortegnelse
46 relationer: Akantus, Akantus-familien, Aks (plante), August, Ægte laurbær, Blad (plantedel), Bladroset, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Calciumcarbonat, Carl von Linné, Dækfrøede planter, Etårsskud, Frø (plantedel), Frugt, Hellenismen, Italiensk arum, Johannesbrød, Jord, Jordbærtræ, Juli, Kapitæl (arkitektur), Kermeseg, Krap, Kulturplante, Læbeblomst-ordenen, Løvfældende, Maki (plantesamfund), Malta, Middelhavet, Myrte, Nord, Oliven, Pistacie, Planter, Rod (plantedel), Romerriget, Sarsaparil, Sommer, Spiring (plante), Staude, Syd, Tokimbladede, Trælyng, Vedbend (art).
Akantus
Slægten Akantus (Acanthus) rummer mange arter fra tørre, subtropiske eller tempererede stepper.
Akantus-familien
Akantus-familien (Acanthaceae) består for det meste af tropiske planter med over 200 slægter og ca.
Se Blød akantus og Akantus-familien
Aks (plante)
''Corylopsis spicata'' har blomsterne siddende i et hængende aks. Aks er lange blomsterstande med ustilkede blomster, som sidder på samme hovedakse, hvor de nederste blomster springer ud først.
Se Blød akantus og Aks (plante)
August
August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.
Ægte laurbær
Ægte laurbær (Laurus nobilis) er et stedsegrønt træ med en bred, kegleformet krone og opstigende grene.
Se Blød akantus og Ægte laurbær
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Blød akantus og Blad (plantedel)
Bladroset
En bladroset er en cirkelrund placering af blade, som alle sidder i omtrent samme højde på stænglen.
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Blød akantus og Bladstilling
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Blød akantus og Blomstring (botanik)
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Se Blød akantus og Calciumcarbonat
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Blød akantus og Carl von Linné
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Blød akantus og Dækfrøede planter
Etårsskud
På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Blød akantus og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Hellenismen
Den hellenistiske verden 323 f.Kr. Hellenismen er en betegnelse for en periode af oldtidens historie, hvor den græske kultur etablerede sig som en verdenskultur og selv blev påvirket af de orientalske kulturer.
Se Blød akantus og Hellenismen
Italiensk arum
Italiensk Arum (Arum italicum) er en plante, der kommer fra landene omkring Middelhavet, men ofte ses i danske haver og hist og her forvildet.
Se Blød akantus og Italiensk arum
Johannesbrød
Johannesbrød (Ceratonia siliqua) er et træ, der er udbredt i området omkring Middelhavet, samt på den Arabiske Halvø.
Se Blød akantus og Johannesbrød
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jordbærtræ
Jordbærtræ (Arbutus) er en slægt med ca.
Juli
Juli er årets syvende måned.
Kapitæl (arkitektur)
Kapitæler: Øverst dorisk, i midten ionisk og nederst korintisk. Stik fra ''l'Encyclopédie'' bd. 18. Ordet kapitæl kommer af latin caput (.
Se Blød akantus og Kapitæl (arkitektur)
Kermeseg
Kermeseg (Quercus coccifera), også skrevet Kermes-Eg, er en stedsegrøn busk eller engang imellem et lille træ med en lav og bred, kroget vækst.
Krap
Slægten Krap (Rubia) er udbredt med ca.
Kulturplante
Almindelig Byg er gennem tiderne blevet forædlet til menneskelige formål. Kulturplanter er planter, som gennem dyrkning og forædling (domesticering) er gjort mere egnede til menneskelige formål.
Se Blød akantus og Kulturplante
Læbeblomst-ordenen
Læbeblomst-ordenen (Lamiales) er en orden inden for planteriget.
Se Blød akantus og Læbeblomst-ordenen
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Se Blød akantus og Løvfældende
Maki (plantesamfund)
Markus Schweiss. Maki (italiensk og korsikansk: macchia, kroatisk: makija, fransk maquis) er en buskbevoksning, der består af stedsegrønne buske og små, stedsegrønne træer, og som opstår i de egne af kloden, hvor der er subtropisk vinterregnsklima.
Se Blød akantus og Maki (plantesamfund)
Malta
Malta (officielt: Republikken Malta; Repubblika ta' Malta; Republic of Malta) er en sydeuropæisk ø-stat i Middelhavet, godt 90 km syd for Sicilien.
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Se Blød akantus og Middelhavet
Myrte
Myrte (Myrtus) er en slægt med én eller højst to arter, som vokser i Sydeuropa og Nordafrika.
Nord
Kompasrose: N markerer nord. Nord er en af de fire kompasretninger.
Oliven
Oliven (Olea europaea) er i sin oprindelige vilde form, et lille stedsegrønt træ med en uregelmæssig krone, kroget stamme og grene.
Pistacie
Pistacie (Pistacia) er en slægt med arter ca.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Blød akantus og Rod (plantedel)
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Sarsaparil
Sarsaparil (Smilax) er en slægt med ca.
Sommer
Badestrand. Sommer er den del af året, hvor den nordlige (henholdsvis den sydlige) halvkugle vender i retning mod solen.
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Se Blød akantus og Spiring (plante)
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Syd
Kompasrose: S markerer syd Syd (forkortet S) er en af de fire kompasretninger.
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Blød akantus og Tokimbladede
Trælyng
Trælyng (Erica arborea) er en stedsegrøn busk eller et lille træ med en opstigende til opret, busket vækst.
Vedbend (art)
Vedbend (Hedera helix), også kaldet almindelig vedbend, er en stedsegrøn lian, der vokser på muldbund i skove, krat og parker.
Se Blød akantus og Vedbend (art)
Også kendt som Acanthus mollis, Blød Bjørnetorn, Blød Bjørnetorn (Acanthus mollis).