Indholdsfortegnelse
34 relationer: Art, Bark (plantedel), Barkpore, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Blomst, Blomsterstand, Busk, Dækfrøede planter, Dværgmispel, Februar, Frø (plantedel), Frugt, Gren (plantedel), Have, Ildsot, Jord, Jordtræthed, Knop (plantedel), Kultivar, Ler, Lugt, Mineralrige, Pilebladet dværgmispel, Planter, Podning, Rod (plantedel), Rodhals (plantedel), Rosen-familien, Rosen-ordenen, Tokimbladede, Vækstform, Vintergrøn (botanik).
- Dværgmispel
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Se Cotoneaster x watereri og Art
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Cotoneaster x watereri og Bark (plantedel)
Barkpore
Barkporer hos Tibetansk Kirsebær (''Prunus serrula''). En barkpore består af noget løst væv, der er opbygget af celler med store indbyrdes ("intercellulære") mellemrum i korklaget hos sekundært forstærkede organer og i barken på træagtige stængler og rødder hos de tokimbladede planter.
Se Cotoneaster x watereri og Barkpore
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Cotoneaster x watereri og Blad (plantedel)
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Se Cotoneaster x watereri og Bladformer
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Se Cotoneaster x watereri og Bladrand
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Se Cotoneaster x watereri og Blomst
Blomsterstand
En blomsterstand eller inflorescens er en omdannet del af en plantes skudsystem.
Se Cotoneaster x watereri og Blomsterstand
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Se Cotoneaster x watereri og Busk
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Cotoneaster x watereri og Dækfrøede planter
Dværgmispel
Dværgmispel (Cotoneaster) er en slægt af dværgbuske, buske eller træer, der er udbredt med ca.
Se Cotoneaster x watereri og Dværgmispel
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Se Cotoneaster x watereri og Februar
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Cotoneaster x watereri og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Se Cotoneaster x watereri og Frugt
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Se Cotoneaster x watereri og Gren (plantedel)
Have
En dansk naturhave. En have er et afgrænset område, med bl.a. planter, beregnet til et bestemt formål.
Se Cotoneaster x watereri og Have
Ildsot
Ildsot på æble Ildsot er en plantesygdom, som fremkaldes af bakterien Erwinia amylovora, der er en Gram-negativ art i familien Enterobacteriaceae.
Se Cotoneaster x watereri og Ildsot
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Se Cotoneaster x watereri og Jord
Jordtræthed
Jordtræthed er et løst begreb, som dækker den kendsgerning, at visse planter ikke vil komme i vækst, hvis man sætter dem i en jord, hvor planter af samme slags har vokset før.
Se Cotoneaster x watereri og Jordtræthed
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Cotoneaster x watereri og Knop (plantedel)
Kultivar
Gråstenæblet er en gammel sort eller kultivar. En kultivar (cultivar) eller en sort er en særligt udvalgt type af en bestemt planteart.
Se Cotoneaster x watereri og Kultivar
Ler
Grå ler i lergrav i Estland. Klint i Dorset i UK med mørk organisk ler. Ler er en finkornet jordart opbygget af partikler med kornstørrelse mindre end 2 µm og overvejende bestående af lermineraler.
Se Cotoneaster x watereri og Ler
Lugt
En lugt eller duft (alternativt stank) er en sanseoplevelse gennem lugtesansen, hvor slimhinder i næsen bliver påvirket af luftbårne stoffer.
Se Cotoneaster x watereri og Lugt
Mineralrige
En bjergkrystal. Mineralriget (Regnum Minerale) består af det uorganiske, knyttet til sten og jord.
Se Cotoneaster x watereri og Mineralrige
Pilebladet dværgmispel
Pilebladet dværgmispel (Cotoneaster salicifolius) er en stedsegrøn eller vintergrøn busk.
Se Cotoneaster x watereri og Pilebladet dværgmispel
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Cotoneaster x watereri og Planter
Podning
En kopulation med flere ædelris på en ældre gren af Sød-Kirsebær. Podning er et generelt udtryk for en vegetativ formeringsmåde.
Se Cotoneaster x watereri og Podning
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Cotoneaster x watereri og Rod (plantedel)
Rodhals (plantedel)
Rodhalsen er her det korte stykke mellem det lodrette stamme forløb og det vandrette rodforløb. Det er i øvrigt usædvanligt, at rødderne er blottet som her, og her skyldes det erosion som følge af trafik omkring stammen. Rodhalsen på en plante er det opsvulmede stykke, som danner overgangen mellem stammen og rødderne.
Se Cotoneaster x watereri og Rodhals (plantedel)
Rosen-familien
Rosenfamilien (Rosaceae) er en stor plantefamilie, som er udbredt i arktiske og tempererede egne over hele verden med ca.
Se Cotoneaster x watereri og Rosen-familien
Rosen-ordenen
Rosen-ordenen (Rosales) er en stor orden med mange familier.
Se Cotoneaster x watereri og Rosen-ordenen
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Cotoneaster x watereri og Tokimbladede
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Se Cotoneaster x watereri og Vækstform
Vintergrøn (botanik)
En plante er vintergrøn, når den beholder de grønne blade vinteren over, men fælder dem i forbindelse med løvspring næste forår.
Se Cotoneaster x watereri og Vintergrøn (botanik)
Se også
Dværgmispel
- Bulet dværgmispel
- Cotoneaster x watereri
- Dværgmispel
- Krybende dværgmispel
- Pilebladet dværgmispel
- Rød dværgmispel
- Viftedværgmispel
Også kendt som Cotoneaster watereri, Cotoneaster ×watereri, Dværgmispel-krydsning, Dværgmispel-krydsning (Cotoneaster x watereri).