Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Det tyske mindretal i Nordslesvig

Indeks Det tyske mindretal i Nordslesvig

Resultatet af folkeafstemningen i 1920 Det tyske mindretal i Nordslesvig eller Sønderjylland (tysk: deutsche Minderheit eller deutsche Volksgruppe in Nordschleswig) er betegnelsen for de tysksindede i Nordslesvig (den danske del af Sønderjylland).

Indholdsfortegnelse

  1. 127 relationer: Aabenraa, Allierede, Asmus Wilhelm Jürgensen, Augustenborg Slot, Østfronten under 2. verdenskrig, Æ Synnejysk Forening, Berlin, Besættelsen, Bismarck-tårn, Broager, Bund Deutscher Mädel, Bund Deutscher Nordschleswiger, Bylderup-Bov, Christian Paulsen, Danmark, Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti, Danmarks Riges Grundlov, DDR, De Nationalliberale, Demokrati, Den Franske Revolution, Den provisoriske regering (Slesvig-Holsten), Der Deutsche Tag, Der Nordschleswiger, Det danske mindretal i Sydslesvig, Det Tyske Forbund, Det tyske mindretal i Nordslesvig, Deutsche Nachschule Tingleff, Deutsche Privatschule Sonderburg, Deutsches Gymnasium für Nordschleswig, Ejderen, Förde-Schule Gravenstein, Folketingsvalget 1943, Frøslevlejren, Freden i Prag, Friskoleloven, Frits Clausen, Genforeningen, Genforeningen i 1920, Gottorp Slot, Gråsten, Gudrunstillingen, Haderslev, Harboe Kardel, Højer, Helligdag, Henrik Skov Kristensen, Hertugdømmet Slesvig, Hertuger af Sønderborg, Hitlerjugend, ... Expand indeks (77 mere) »

Aabenraa

Aabenraa eller Åbenrå (tysk: Apenrade, sønderjysk: Affenrå) er en by i det sydøstlige Sønderjylland med.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Aabenraa

Allierede

Allierede kan henvise til flere artikler.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Allierede

Asmus Wilhelm Jürgensen

Asmus Wilhelm Jürgensen (2. oktober 1902 i Angel i Sydslesvig – 19. marts 1972) var en dansk lærer, leder af det tyske mindretals presse- og propagandatjeneste.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Asmus Wilhelm Jürgensen

Augustenborg Slot

Augustenborg Slot er et slotsanlæg i Augustenborg på Als i Sønderborg Kommune.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Augustenborg Slot

Østfronten under 2. verdenskrig

Østfronten under 2.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Østfronten under 2. verdenskrig

Æ Synnejysk Forening

Agerskov Æ Synnejysk Forening er en forening der ønsker at bevare sønderjysk dialekt og kultur.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Æ Synnejysk Forening

Berlin

Berlin (Tysk) er hovedstaden i Tyskland og hjemsted for den tyske regering og parlament.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Berlin

Besættelsen

Hovedkvarteret for Schalburgkorpset, som var en dansk SS-gruppe, oprettet i 1943. Den besatte bygning er Den Danske Frimurerordens stamhus på Blegdamsvej i København. Besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig indledtes, da Nazi-Tyskland med Operation Weserübung-Süd den 9.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Besættelsen

Bismarck-tårn

Bismarck-tårne er en tysk form for monumenter til minde om statsmanden, rigskansler Otto von Bismarck.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Bismarck-tårn

Broager

Broager, (tysk: Broacker og lokalt: Braue) er hovedby på halvøen Broager Land i Sønderjylland med.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Broager

Bund Deutscher Mädel

BDM-Untergauwimpel Bund Deutscher Mädel (tysk Tyske pigers forbund, Bund deutscher Mädel og forkortet BDM eller BdM) var en nazistisk masseorganisation for piger mellem 14 og 18 år i Nazi-Tyskland.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Bund Deutscher Mädel

Bund Deutscher Nordschleswiger

Bund Deutscher Nordschleswiger er paraplyorganisationen for det tyske mindretal i Sønderjylland.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Bund Deutscher Nordschleswiger

Bylderup-Bov

Bylderup-Bov (tysk: Bülderup-Bau) er en by i Sønderjylland med, beliggende 15 km øst for Tønder, 12 km vest for Tinglev, 20 km sydøst for Løgumkloster og 25 km sydvest for Aabenraa.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Bylderup-Bov

Christian Paulsen

Paul Detlev Christian Paulsen (født 10. januar 1798 i Flensborg, død 28. december 1854 sammesteds) var en dansk politiker, retslærd og forfatter, ud af en slesvigsk købmandsslægt i Flensborg.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Christian Paulsen

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Danmark

Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti

DNSAP's parade ved Den lille Hornblæser på Rådhuspladsen d. 17. november 1940 Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti (DNSAP) var et dansk nationalsocialistisk parti, der havde sin storhedstid under Danmarks besættelse 1940-1945.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti

Danmarks Riges Grundlov

Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Danmarks Riges Grundlov

DDR

Den Tyske Demokratiske Republik (Deutsche Demokratische Republik, DDR), eller (uofficielt) Østtyskland, var en tysk stat, der eksisterede fra 1949 til 1990.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og DDR

De Nationalliberale

De nationalliberale var en retning i dansk politik 1842-1882.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og De Nationalliberale

Demokrati

Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Demokrati

Den Franske Revolution

Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Den Franske Revolution

Den provisoriske regering (Slesvig-Holsten)

Den provisoriske regering Opråb fra 24. marts 1848, hvori det hedder: ''Vi vil ikke tåle, at tysk land bliver prisgivet danskernes rov.'' Den provisoriske regering (også omtalt som oprørsregering) blev oprettet som led i den tyske opstand mod Danmark den 24.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Den provisoriske regering (Slesvig-Holsten)

Der Deutsche Tag

Osterode (Østpreussen i det nuværende Polen), 1920. Der Deutsche Tag (den tyske dag) opstod i Weimarrepublikkens Tyskland som et årligt stormøde af nationalistisk tilsnit.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Der Deutsche Tag

Der Nordschleswiger

Der Nordschleswiger Der Nordschleswiger er en tysksproget internetavis i Danmark med hovedredaktion i Aabenraa og lokalredaktioner i Haderslev, Sønderborg, Tinglev og Tønder.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Der Nordschleswiger

Det danske mindretal i Sydslesvig

slesvigske løver Traditionelle bosætningsområder i vikingetiden Sydslesvig med tyske, danske og nordfrisiske stednavne Det danske Børne- og Ungdomshus i Egernførde Det danske mindretal i Sydslesvig eller danske sydslesvigere er betegnelsen for de danske/dansksindede i Sydslesvig syd for den dansk-tyske grænse.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Det danske mindretal i Sydslesvig

Det Tyske Forbund

Det Tyske Forbund blev dannet 8. juni 1815 på Wienerkongressen og bestod af 38 stater (34 fyrstendømmer og 4 bystater).

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Det Tyske Forbund

Det tyske mindretal i Nordslesvig

Resultatet af folkeafstemningen i 1920 Det tyske mindretal i Nordslesvig eller Sønderjylland (tysk: deutsche Minderheit eller deutsche Volksgruppe in Nordschleswig) er betegnelsen for de tysksindede i Nordslesvig (den danske del af Sønderjylland).

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Det tyske mindretal i Nordslesvig

Deutsche Nachschule Tingleff

Deutsche Nachschule Tingleff, DNT eller på dansk Den Tyske Efterskole i Tinglev er en tysksproget efterskole i stationsbyen Tinglev i Sønderjylland.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Deutsche Nachschule Tingleff

Deutsche Privatschule Sonderburg

Deutsche Privatschule Sonderburg er en tysksproget privatskole i Sønderborg.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Deutsche Privatschule Sonderburg

Deutsches Gymnasium für Nordschleswig

Deutsches Gymnasium für Nordschleswig er det tyske mindretals gymnasium i Danmark.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Deutsches Gymnasium für Nordschleswig

Ejderen

Ejderens forløb Tønning Ejderens øvre løb, nord for Bordesholm Ejderen i grænselandet mellem daner og saksere i den tidlige middelalder. Ejderen (Eider, Egða, Eidora eller Egdor) er en flod i det nordlige Tyskland, beliggende i Slesvig-Holsten.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Ejderen

Förde-Schule Gravenstein

Förde-Schule Gravenstein er en tysk privatskole i Gråsten.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Förde-Schule Gravenstein

Folketingsvalget 1943

Folketingsvalget 1943 blev afholdt den 23. marts 1943 og var det eneste valg under besættelsen.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Folketingsvalget 1943

Frøslevlejren

Det centrale vagttårn Hegn og vagttårn Frøslevlejren var under besættelsen en dansk interneringslejr i Frøslev Plantage ved Frøslev i Sønderjylland.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Frøslevlejren

Freden i Prag

Freden i Prag eller Pragfreden blev indgået 23. august 1866, efter afslutningen af den preussisk-østrigske krig, og indebar opløsningen af Tyske forbund.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Freden i Prag

Friskoleloven

Friskoleloven eller den korrekte betegnelse: Lov om friskoler og private grundskoler fra 1855 kom i kølvandet af den bølge af demokratisering der fulgte Grundloven fra 1849, og efter at Christen Kold havde oprettet en friskole i Dalby ved Kerteminde i 1852.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Friskoleloven

Frits Clausen

Frits Clausen (12. november 1893 i Aabenraa – 5. december 1947 i København) var fra 1933 til 1944 partifører for Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP).

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Frits Clausen

Genforeningen

Genforeningen kan henvise til.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Genforeningen

Genforeningen i 1920

af Heinrich Dohm. Resultatet af afstemningen i 1920 AfstemningszonernePå et amerikansk kort fra 1921 er landsdelen blevet dansk, men bynavnene er stadig på tysk. Området på begge sider af grænsen hedder ''Schleswig''. De fire nye sønderjyske amter er ikke kommet med på kortet.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Genforeningen i 1920

Gottorp Slot

Gottorp Slot (på tysk Schloss Gottorf, på plattysk Slott Gottorp) er et slot i Slesvig by i Sydslesvig i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Gottorp Slot

Gråsten

Gråsten i 1930 Gråsten (tysk: Gravenstein) er en by på halvøen Sundeved i Sønderjylland med, beliggende 16 km nordøst for Kruså, 22 km sydøst for Aabenraa og 16 km vest for Sønderborg.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Gråsten

Gudrunstillingen

Kort over tyske forsvarsværker i Syd & Sønderjylland under anden verdenskrig. Herunder. Gudrunstillingen, Brunhildstillingen og Kriemhildstilligen Gudrunstilling eller Gudrunstellung var en spærrestilling bygget af tyskerne under 2.verdenskrig.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Gudrunstillingen

Haderslev

Haderslev (Hadersleben) er en by i det østlige Sønderjylland med, beliggende 28 km syd for Kolding og 26 km nord for Aabenraa.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Haderslev

Harboe Kardel

Harboe Friedrich Wilhelm Kardel (25. november 1893 i Nortorf – 6. november 1982 i Aabenraa) var en dansk chefredaktør på tyske aviser og medlem af det tyske mindretals ledelse.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Harboe Kardel

Højer

Højer (tysk: Hoyer) er en by i Sønderjylland med, beliggende 9 km nordvest for Rudbøl grænse, 27 km syd for Skærbæk og 12 km vest for Tønder.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Højer

Helligdag

Helligdag er en dag, som har en særlig religiøs betydning.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Helligdag

Henrik Skov Kristensen

Henrik Skov Kristensen (født 29. december 1953) er en dansk historiker, ph.d. og dr. phil med speciale i besættelsestiden.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Henrik Skov Kristensen

Hertugdømmet Slesvig

Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Hertugdømmet Slesvig

Hertuger af Sønderborg

Hertugdømmerne Slesvig og Holsten omkring 1650 med kongelige, hertugelige (gottorpske) og sønderborgske dele De sønderborgske hertughuse var en række sidelinjer af Huset Oldenburg, som nedstammede fra hertug Hans den yngre af Sønderborg, der var en yngre søn af Christian 3.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Hertuger af Sønderborg

Hitlerjugend

Hitlerjugend (HJ på dansk: "Hitler-ungdom") var en paramilitær ungdomsorganisation for drenge.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Hitlerjugend

Hjemmetysker

Hjemmetysker er en betegnelse for medlemmer af det tyske mindretal i Sønderjylland.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Hjemmetysker

Holsten

Kortskitse som viser Holsten, i forhold til Slesvig, Danmark og Tyskland Holsten (tysk: Holstein plattysk: Holsten, latin: Holsatia) er et område i det nordlige Tyskland, i delstaten Slesvig-Holsten, der oprindelig var beboet af en saksisk stamme Holsten /Holtsaten der kan oversættes med „skovboere“ (gammelsaksisk holt „træ, skov“ og sāt „Sasse, beboer“).

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Holsten

Ikkeangrebspagt

En ikkeangrebspagt, også kaldet en nonagressionspagt, er en aftale mellem to eller flere stater om at afstå fra at angribe hinanden militært.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Ikkeangrebspagt

Inge Adriansen

Inge Adriansen (født 27. juli 1944 i Fruering, død 27. oktober 2017 i Sønderborg) var en dansk kulturhistoriker, forfatter og museumsinspektør på Museet på Sønderborg Slot.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Inge Adriansen

Jacob Appel

Jakob Christian Lindberg Appel (23. april 1866 på Rødding Højskole – 31. december 1931 på Askov Nørregaard) var en dansk højskoleforstander og politiker for Venstre.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Jacob Appel

Jens Møller (nazist)

Jens Nicolaisen Møller (født 2. juli 1894 i Varnæs, død 28. november 1951) var en dansk dyrlæge og nazist og fører for det tyske mindretal i Nordslesvig.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Jens Møller (nazist)

Johan Peter Noack

Johan Peter Noack (født 14. oktober 1943 i Aarhus, død 20. december 2021) var en dansk historiker og forfatter, der var Danmarks rigsarkivar 1992-2009.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Johan Peter Noack

Johannes Schmidt-Wodder

Johannes Carl Schmidt, kaldet Schmidt-Wodder eller Schmidt-Vodder (født 9. juni 1869 i Tønder, død 13. november 1959 på Petersholm ved Tørsbøl), var en tysk præst og politiker som repræsenterede det tyske mindretal i Danmark i Folketinget.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Johannes Schmidt-Wodder

Johannes Tiedje

Johannes Tiedje (7. oktober 1879 i Skrydstrup ved Haderslev – 19. maj 1946 i Flensborg) var en tysk religiøs forfatter og tysk-slesvigsk politiker.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Johannes Tiedje

Kartotek

Kartotek Et kartotek (af græsk καρτοθηχη) var oprindeligt en beholder til små kort af pap, typisk et møbel med skuffer til opbevaring af kort, som regel i alfabetisk orden.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Kartotek

Köllerpolitikken

Köllerpolitikken betegner den preussiske chikanepolitik overfor de dansksindede i Slesvig / Sønderjylland under overpræsidenten Ernst Matthias von Köller i perioden fra 1898 til 1903.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Köllerpolitikken

København-Bonn-erklæringerne

170px København-Bonn-erklæringerne blev afgivet i 1955 af såvel den danske som den vesttyske regering.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og København-Bonn-erklæringerne

Klaipėda-regionens historie

Historisk tegning af byen Memel Memellands placering i forhold til Litauen og Østpreussen Memellands flag fra 1919 til 1924 og ''de facto'' frem til 1939 Memellands frimærker fra 1920 til 1925 Klaipėda-regionen (litauisk Klaipėdos kraštas, tysk Memelland eller Memelgebiet; fransk Territoire de Memel) var et område defineret af Versailles-traktaten i 1919 under navnet Territoire de Memel da det blev lagt ind under administration af Ambassadørrådet.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Klaipėda-regionens historie

Knivsbjerg

Knivsbjerg er Nordslesvigs højeste punkt.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Knivsbjerg

Kollaboration

Vichy-regering under den tyske besættele af Frankrig under 2. verdenskrig. Kollaboratør fra latin: co (sammen) og labore (arbejde) betyder samarbejde.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Kollaboration

Kongeå

Kongeå (tysk: Königsau) dannede grænsen mellem Danmark og Schleswig Holstein før 1864.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Kongeå

Løgumkloster

Løgumkloster (tysk: Lügumkloster) – i daglig tale Kloster – er en by i Sønderjylland med, beliggende 9 km øst for Bredebro, 20 km sydvest for Toftlund, 38 km syd for domkirkebyen Ribe og 17 km nord for Tønder.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Løgumkloster

Lutheranisme

Luther-rosen. Lutheranisme er en kristen retning, mere specifikt den retning inden for protestantismen, der bygger på Martin Luthers reformidéer og teologi.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Lutheranisme

Mærkedag

En mærkedag er en dag, hvor man fejrer årsdagen for en bestemt begivenhed eller søger at skabe opmærksomhed om et bestemt emne.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Mærkedag

Mellemslesvig

Flensborg Mellemslesvig ligger i det nordlige Tyskland mellem Østersøen og Vesterhavet i Slesvig-Holsten.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Mellemslesvig

Nationale mindretal i Europa

Der findes op mod 400 Nationale mindretal i Europa.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Nationale mindretal i Europa

Nationalisme

''Friheden fører folket på barrikaderne'' (malet af Eugène Delacroix 1830) Nationalisme er den ideologi, der anskuer nationen som det primære politiske fællesskab for grupper af mennesker, og mener, at hver nation bør have sin egen stat, hvis territorium er sammenfaldende med nationens udbredelse (en nationalstat).

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Nationalisme

Nazi-Tyskland

Stortyskland (Nazityskland og Det Tredje Rige) er det Tyskland som Adolf Hitler ledede.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Nazi-Tyskland

Nazisme

Officielt flag for NSDAP (1920-1945) og Det Tredje Rige (1933-1945). Nationalsocialisme eller nazisme, som er en forkortelse af det tyske Nationalsozialismus (nogle gange forkortet "NS"), er en totalitær, politisk ideologi som opstod i Tyskland efter den første verdenskrig, nogenlunde samtidig med fascismens fremvækst i Italien.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Nazisme

Nørrejylland

Nørrejylland er overvejende et historisk stednavn for Jylland nord for Kongeåen til Skagen, dog skal Ribeområdet og enklaver syd for medregnes.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Nørrejylland

Nordborg

Nordborg Slot Nordborg (tidligere også Nørborg, tysk: Norburg) er en by på Als med, beliggende 21 km nordvest for Fynshav og 26 km nord for Sønderborg.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Nordborg

Nordfrisisk (sprog)

Nordfrisisk er en samlet betegnelse for frisiske dialekter, der tales i Nordfrisland (Nordfriislon).

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Nordfrisisk (sprog)

Nordslesvig

Dybbøl Mølle. Møgeltønder Kirke. Nordslesvig (tysk: Nordschleswig) bruges i dag som synonym for det nuværende Sønderjylland, det vil sige den del af det tidligere Hertugdømme Slesvig, der kom tilbage til Danmark ved genforeningen i 1920, og som hovedsagelig har dansk sprog og sindelag.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Nordslesvig

Norges historie

Norges historie kan dateres tilbage til tiden før år 800, hvorfra man har fundet flere helleristninger skrevet med runer.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Norges historie

NSDAP

Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (tysk for "Det nationalsocialistiske tyske arbejderparti", forkortet NSDAP og ofte uformelt kendt som Nazisterne) var det nationalsocialistiske parti, som regerede Tyskland mellem 1933 og 1945.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og NSDAP

Orla Lehmann

Peter Martin Orla Lehmann (født 19. maj 1810 i København, død 13. september 1870 sammesteds) var en dansk jurist og politiker.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Orla Lehmann

Padborg

Padborg (tysk: Pattburg) er en dansk grænseby i Sønderjylland med, beliggende 6 km nord for Flensborg-bydelen Harreslev i Tyskland, 5 km sydvest for Kruså og 26 km syd for Aabenraa.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Padborg

Peter Hiort Lorenzen

Peter Hiort Lorenzen (født 24. januar 1791 i Haderslev, død 17. marts 1845 sammesteds) var en dansk/slesvigsk politiker og købmand.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Peter Hiort Lorenzen

Plattysk

Plattysk / nedertysk sprogområde Plattysk, nedertysk eller nedersaksisk (ISO 639-3) er et germansk sprog.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Plattysk

Preussen

Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Preussen

Rødding Højskole

Rødding Højskole er Danmarks – og dermed verdens – ældste folkehøjskole.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Rødding Højskole

Rødekro

Rødekro (Rothenkrug) er en stationsby i Sønderjylland med, beliggende 33 km nord for Frøslev grænse, 37 km nordøst for Tønder, 28 km sydvest for Haderslev og 8 km nordvest for Aabenraa.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Rødekro

Reformationen

Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Reformationen

Rendsborg

Rendsborg (på dansk også Rensborg, tysk Rendsburg) er en by i det nordlige Tyskland, beliggende i Slesvig-Holsten ved Kielerkanalen og Ejderen, som den gamle hærvej krydsede her.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Rendsborg

Retsopgøret efter besættelsen

Demonstration i Odense med krav om dødstraf over krigsforbryderne Retsopgøret er betegnelsen på de især strafferetlige sager mod dem, som under besættelsen havde samarbejdet med tyske myndigheder.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Retsopgøret efter besættelsen

Rudolf Stehr

Peter Rudolf Stehr (1. december 1906 i Flensborg – 28. november 1991) var assessor og medlem af det tyske mindretals ledelse under 2. verdenskrig.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Rudolf Stehr

Rytterskole

Rytterskolen i Brønshøj, før tagbranden i 2010 Den gamle skole i Ramløse, rytterskole til 1936 Frederik 4. oprettede fra 1721 til 1727 i kongerigets 12 rytterdistrikter 240 Rytterskoler eller "De kongelige Skoler".

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Rytterskole

Sønderborg

Sønderborg Rådhus Sønderborg (Sonderburg, sønderjysk: Synneborre / Synnebo) er en by og kommune i Sønderjylland med på begge sider af Alssund.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Sønderborg

Sønderborg Slot

Sønderborg Slot Sønderborg Slot (1895) Sønderborg Slot er et slot, der ligger ved indsejlingen til Sønderborg på øen Als i Sønderjylland.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Sønderborg Slot

Sønderjylland

Det nuværende Sønderjylland (lyserødt) og Sydslesvig (lyseblåt) Det historiske Sønderjylland Ved Sønderjylland forstås i dag de landsdele, der ved genforeningen i 1920 blev en del af det danske kongerige efter at have været under tysk styre siden 1864.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Sønderjylland

Sønderjysk

artiklen foran navneordet. musikalsk accent i danske dialekter (rosa.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Sønderjysk

Selvstyrepartiet (dansk parti)

Selvstyrepartiet, også kaldt Selvstyrebevægelsen, var et dansk parti samt protestbevægelse i Sønderjylland grundlagt i 1926 af bondefører Cornelius Petersen.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Selvstyrepartiet (dansk parti)

Siegfried Matlok

Siegfried Matlok (født 5. juni 1945 i Flensborg) er en dansk-tysk journalist, der fra 1979 til 2013 var chefredaktør for det tyske mindretals dagblad Der Nordschleswiger.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Siegfried Matlok

Slesvig-Holsten

| navn.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Slesvig-Holsten

Slesvig-holstenisme

Slesvig-Holstens flag. Slesvig-holstenisme er en politisk forestilling om hertugdømmerne Slesvigs og Holstens nære samhørighed, deres selvstændighed i forhold til Kongeriget Danmark og deres nære tilknytning til Tyskland.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Slesvig-holstenisme

Slesvigsk Parti

VW Käfer med Logo for Slesvigsk Parti Valgplakat fra 1939 Slesvigsk Parti (Schleswigsche Partei) er et politisk parti, som blev dannet i 1920, og som repræsenterer det tyske mindretal i Nordslesvig (Sønderjylland) og Danmark i øvrigt.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Slesvigsk Parti

Sovjetunionen

Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Sovjetunionen

Sprogreskripterne

Den første sprogfest på Skamlingsbanken 18. maj 1843, som blev et symbol på det danske sprogs status i Slesvig I vikingetiden og middelalderen blev der talt dansk ned til Egernførde-Husum, senere rykkede sproggrænsen mod nord og der opstod blandede sprogområder Sprogreskripterne er navnet på forskellige kongelige forordninger med regelsæt for sprogforholdene i Slesvig.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Sprogreskripterne

Standardtysk

Standardtysk, også kendt som højtysk (tysk: Hochdeutsch) er navnet på det overregionale rigssprog i Tyskland, Østrig og Schweiz, altså svarende til rigsdansk.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Standardtysk

Stasi

Ministerium für Staatssicherheit (MfS (Ministeriet for Statssikkerhed) i folkemunde Stasi (afledt af Staatssicherheit) var den primære sikkerheds- og efterretningstjeneste samt undersøgelsesorgan for "politiske forbrydelser" i DDR).

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Stasi

Statsbankerotten

Statsbankerotten betegner den alvorlige penge- og finanspolitiske situation, Danmark var kommet i som følge af landets kostbare deltagelse i Napoleonskrigene, især i Kanonbådskrigen fra 1807.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Statsbankerotten

Statsministeriet

Hovedindgangen til Statsministeriet i det sydvestligste hjørne af Prins Jørgens Gård. Statsministeriet er statsministerens sekretariat og bistår statsministeren med ledelsen af regeringsarbejdet.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Statsministeriet

Sturmabteilung

SA's segl Sturmabteilung (forkortet SA, tysk for Stormafdeling) var en halvmilitær organisation for NSDAP (det tyske nazistparti).

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Sturmabteilung

Tønder

Tønder (sønderjysk: Tynne, frisisk: Tuner, tysk: Tondern) er en by i det sydvestlige Sønderjylland, ca.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Tønder

Tinglev

Tinglev (ty. Tingleff) er en stationsby i Sønderjylland med, beliggende 19 km nordvest for Frøslev grænse, 27 km øst for Tønder, 40 km vest for Sønderborg og 19 km sydvest for Aabenraa.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Tinglev

Tjekkoslovakiet

Tjekkoslovakiet (tjekkisk og slovakisk: Československo) var en suveræn stat i Centraleuropa, der eksisterede fra 28.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Tjekkoslovakiet

Treårskrigen

Treårskrigen eller 1.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Treårskrigen

Tyske Kejserrige

Det Tyske Kejserrige (Das deutsche Kaiserreich) blev proklameret i Versailles den 18. januar 1871 efter det nordtyske forbunds sejr i den fransk-preussiske krig.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Tyske Kejserrige

Tyskland

Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Tyskland

Tysklands genforening

Tysklands genforening betegner Tysklands genforening efter den opsplitning af landet som fandt sted efter Anden Verdenskrig.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Tysklands genforening

Værnemagt

Værnemagtens insignie under 2. verdenskrig Værnemagt er en fordanskning af Wehrmacht (1935 til 1946).

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Værnemagt

Venstre

Venstre, officielt Venstre, Danmarks Liberale Parti (partibogstav V), er et politisk parti i Danmark.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Venstre

Versailles-freden

''The Signing of the Peace Treaty of Versailles'' Fra venstre mod højre: Premierminister David Lloyd George fra Storbritannien, Vittorio Orlando fra Italien, Premierminister Georges Clemenceau fra Frankrig, og Præsident Woodrow Wilson fra Amerikas Forenede Stater Versailles-freden blev underskrevet den 28.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Versailles-freden

Waffen-SS

Folk fra Waffen-SS i Rusland Waffen-SS (tysk: våben-SS) var den militære gren af nazi-organisationen Schutzstaffel (SS).

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og Waffen-SS

1939

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1939 (tal).

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og 1939

1941

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1941 (tal).

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og 1941

1943

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1943 (tal).

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og 1943

1944

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1944 (tal).

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og 1944

1945

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1945 (tal).

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og 1945

2. Slesvigske Krig

2.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og 2. Slesvigske Krig

3. oktober

3.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og 3. oktober

9. april

9.

Se Det tyske mindretal i Nordslesvig og 9. april

Også kendt som Det tyske mindretal, Det tyske mindretal i Sønderjylland, Tyske mindretal, Tyske mindretal i Sønderjylland, Tyskere i Sønderjylland.

, Hjemmetysker, Holsten, Ikkeangrebspagt, Inge Adriansen, Jacob Appel, Jens Møller (nazist), Johan Peter Noack, Johannes Schmidt-Wodder, Johannes Tiedje, Kartotek, Köllerpolitikken, København-Bonn-erklæringerne, Klaipėda-regionens historie, Knivsbjerg, Kollaboration, Kongeå, Løgumkloster, Lutheranisme, Mærkedag, Mellemslesvig, Nationale mindretal i Europa, Nationalisme, Nazi-Tyskland, Nazisme, Nørrejylland, Nordborg, Nordfrisisk (sprog), Nordslesvig, Norges historie, NSDAP, Orla Lehmann, Padborg, Peter Hiort Lorenzen, Plattysk, Preussen, Rødding Højskole, Rødekro, Reformationen, Rendsborg, Retsopgøret efter besættelsen, Rudolf Stehr, Rytterskole, Sønderborg, Sønderborg Slot, Sønderjylland, Sønderjysk, Selvstyrepartiet (dansk parti), Siegfried Matlok, Slesvig-Holsten, Slesvig-holstenisme, Slesvigsk Parti, Sovjetunionen, Sprogreskripterne, Standardtysk, Stasi, Statsbankerotten, Statsministeriet, Sturmabteilung, Tønder, Tinglev, Tjekkoslovakiet, Treårskrigen, Tyske Kejserrige, Tyskland, Tysklands genforening, Værnemagt, Venstre, Versailles-freden, Waffen-SS, 1939, 1941, 1943, 1944, 1945, 2. Slesvigske Krig, 3. oktober, 9. april.