Indholdsfortegnelse
59 relationer: Akkusativ, Amrum, Angelsaksisk (sprog), Öömrang, Bøking Herred, Bøkingherredfrisisk, Dansk (sprog), Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog, Ejdersted, Ejderstedfrisisk, Engelsk (sprog), Ethnologue, Fader vor, Før, Fering, Forholdsord, Frisere, Friserloven, Frisisk (sprog), Gøsherredfrisisk, Genitiv, Germanske sprog, Hallig, Halligfrisisk, Halunder, Helgoland, Indoeuropæiske sprog, Infinitiv, Kærherredfrisisk, Konsonant, Mindretalssprog, Morfologi (lingvistik), Navneord, Nederlandsk (sprog), Nordfriisk Instituut, Nordfrisland, Nordstrand, Participium, Pelvorm, Plattysk, Præfiks, Retskrivning, Sölring, Sild (ø), Slesvig-Holsten, Slikgård, Stedord, Strand (ø), Strandfrisisk, Suffiks, ... Expand indeks (9 mere) »
- Nordfrisland
- Sprog i Tyskland
Akkusativ
Akkusativ (genstandsfald) er en af de grammatiske kasus, der på nogle sprog (indoeuropæiske sprog) bruges til at markere bestemte sætningsleds funktioner.
Se Nordfrisisk (sprog) og Akkusativ
Amrum
Amrum (på ældre dansk også Amrom, nordfrisisk Oomram) er den mindste af de nordfrisiske øer i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten.
Se Nordfrisisk (sprog) og Amrum
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Se Nordfrisisk (sprog) og Angelsaksisk (sprog)
Öömrang
Mindesten ''Min öömrang lun'' Öömrang (på dansk Amring, Amrumfrisisk eller Ømrang) er en nordfrisisk dialekt på øen Amrum.
Se Nordfrisisk (sprog) og Öömrang
Bøking Herred
Bøking Herred i middelalderen Bøking Herred (dansk), Bökingharde (tysk) eller Böökinghiird (nordfrisisk) var et herred i Nordfrisland i Sydslesvig.
Se Nordfrisisk (sprog) og Bøking Herred
Bøkingherredfrisisk
Nibøl på bøkingherredfrisisk Bøkingherredfrisisk eller Mooring, er den nordfrisiske dialekt, der tales i Bøkingherred i Nordfrisland.
Se Nordfrisisk (sprog) og Bøkingherredfrisisk
Dansk (sprog)
Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Nordfrisisk (sprog) og Dansk (sprog)
Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog
Europæiske sprog. Man skal se godt efter for at finde minoritetssprogene, men de er der! Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalsprog (Sprogpagten) eller European Charter for Regional or Minority Languages er en europæisk traktat, som blev indgået i 1992 i Europarådets regi.
Se Nordfrisisk (sprog) og Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog
Ejdersted
Vesterhever Sand Fyr Røde Haubarg Ejdersted Ejdersted (Eiderstedt, Ääderstää) i det nordlige Tyskland, er en nordfrisisk halvø i delstaten Slesvig-Holsten (Sydslesvig).
Se Nordfrisisk (sprog) og Ejdersted
Ejderstedfrisisk
Nordfrisisk sprogområde med de to uddøde dialekter Strandfrisisk og Ejderstedfrisisk Ejdersted bestod i 1200-tallet af Holm, Hever (Hæfræ), Everschop (Giæthning/Garding) og selve Ejdersted (Thynning/Tønning) Ejderstedfrisisk var en nordfrisisk dialekt, der blev talt på halvøen Ejdersted i Nordfrisland i det sydvestlige Slesvig / Sønderjylland.
Se Nordfrisisk (sprog) og Ejderstedfrisisk
Engelsk (sprog)
Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.
Se Nordfrisisk (sprog) og Engelsk (sprog)
Ethnologue
The Ethnologue: Languages of the World er en oversigt over mange af verdens sprog som udgives i bogform og på internettet af SIL International (tidligere kendt som "Summer Institute of Linguistics").
Se Nordfrisisk (sprog) og Ethnologue
Fader vor
Fader vor eller Fadervor er en kristen bøn, som findes i Matthæusevangeliet, kapitel 6, vers 9-13, og udgør en del af Bjergprædikenen.
Se Nordfrisisk (sprog) og Fader vor
Før
Kort over Før (med nordfrisiske, tyske og danske stednavne). Satellitbillede. Vindmølle i Oldsum. Før (Föhr; Feer) er en af de nordfrisiske øer i Sydslesvig.
Fering
Fering eller Føring er en nordfrisisk dialekt på Før (frisisk Feer).
Se Nordfrisisk (sprog) og Fering
Forholdsord
Forholdsord er en ordklasse, der indeholder ord, som beskriver det forhold (i stilstand eller bevægelse), man ønsker at understrege for det følgende navneord.
Se Nordfrisisk (sprog) og Forholdsord
Frisere
Frisere er et nordvestgermansk folk.
Se Nordfrisisk (sprog) og Frisere
Friserloven
Friserloven (egentlig Lov til fremmelse af frisisk sprog i det offentlige rum, på tysk Gesetz zur Förderung des Friesischen im öffentlichen Raum, på nordfrisisk Gesäts fort stipen foont friisk önj e öfentlikhäid) blev vedtaget i landdagen i Kiel den 11. december 2004.
Se Nordfrisisk (sprog) og Friserloven
Frisisk (sprog)
Frisisk (vestfrisisk Frysk, nordfrisisk Friisk og frasch, saterfrisisk Fräisk) er det sprog, der tales af friserne.
Se Nordfrisisk (sprog) og Frisisk (sprog)
Gøsherredfrisisk
Kort over de nordfrisiske dialektområder i Nordfrislands kreds Gøsherredfrisisk (Hoorning) er en samlet betegnelse for tre nordfrisiske dialekter, der tales eller taltes i Nørre og Sønder Gøs Herreder ved Sydslesvigs vestkyst.
Se Nordfrisisk (sprog) og Gøsherredfrisisk
Genitiv
Ejefald eller genitiv (latin casus genetivus "oprindelsesfald") er en kasus.
Se Nordfrisisk (sprog) og Genitiv
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Se Nordfrisisk (sprog) og Germanske sprog
Hallig
Øer og halliger i Nordfrisland Vadevej til Hallig Øland Frisergård på Hallig Hoge En hallig er en uinddæmmet ø i Vadehavet, som oversvømmes af tidevandet.
Se Nordfrisisk (sprog) og Hallig
Halligfrisisk
Halligfrisisk er en nordfrisisk dialekt, der endnu tales på halligerne Langenæs og Hoge.
Se Nordfrisisk (sprog) og Halligfrisisk
Halunder
Halunder eller helgolandsk er den nordfrisiske dialekt på Helgoland.
Se Nordfrisisk (sprog) og Halunder
Helgoland
Helgoland (nordfrisisk: Lun, deät Lun (helgolandsk) eller Hålilönj (mooringerfrisisk), engelsk: Heligoland) er en nordfrisisk ø og tilhørende by i det nordlige Tyskland, beliggende 70 km nordvest for Elbens munding i Nordsøen.
Se Nordfrisisk (sprog) og Helgoland
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Se Nordfrisisk (sprog) og Indoeuropæiske sprog
Infinitiv
Infinitiv (lat. infinitivus modus 'ubestemt måde'), også kaldet navnemåde eller "at-form", er en bøjningsform af verberne.
Se Nordfrisisk (sprog) og Infinitiv
Kærherredfrisisk
Kærherredfrisisk er den nordfrisiske dialekt, der tales i Stadum (Ståårem) og Enge-Sande (Ding-Sönj) i Kær Herred.
Se Nordfrisisk (sprog) og Kærherredfrisisk
Konsonant
En konsonant er en sproglyd, der dannes, når luften fra lungerne bremses af andet end stemmebåndene, når den udtales.
Se Nordfrisisk (sprog) og Konsonant
Mindretalssprog
Et mindretalssprog (minoritetssprog) er et sprog, der tales af en minoritet af befolkningen i et afgrænset område (stat, forbundsstat, distrikt) og adskiller sig fra flertallets sprog.
Se Nordfrisisk (sprog) og Mindretalssprog
Morfologi (lingvistik)
Morfologi eller formlære er en lingvistisk disciplin, der beskæftiger sig med ords struktur.
Se Nordfrisisk (sprog) og Morfologi (lingvistik)
Navneord
Navneord (latin: substantiv) er en ordklasse i sprog med de ord, der kan have refererende funktion og betegner entitetstyper som fx genstande, levende væsner, personer eller abstraktioner.
Se Nordfrisisk (sprog) og Navneord
Nederlandsk (sprog)
Nederlandsk eller hollandsk er et vestgermansk sprog, som tales i Nederlandene, den nordlige halvdel af Belgien (i delstaten Flandern og i Bryssel), samt i Fransk Flandern.
Se Nordfrisisk (sprog) og Nederlandsk (sprog)
Nordfriisk Instituut
Nordfriisk Instituut i Bredsted / Bräist Friisk Futuur Nordfriisk Institut eller Nordfrisisk Institut i Bredsted i det vestlige Sydslesvig er den centrale institution for nordfrisernes kultur, sprog og historie.
Se Nordfrisisk (sprog) og Nordfriisk Instituut
Nordfrisland
Nordfrisland indgik i 1970 for største del i den nye Nordfrislands kreds, som også omfatter dele af den sydslesvigske gest (midtland i orange). Nordfrisland (Nordfriesland, nordfrisisk: Nordfraschlönj eller Nordfriislon) er et kultur-geografisk område ved Sydslesvigs vestkyst i det nordlige Tyskland.
Se Nordfrisisk (sprog) og Nordfrisland
Nordstrand
De Nordfrisiske Øer Nordstrand Nordstrand (nordfrisisk Noordströön, Nuurdstrun) er en halvø i det nordlige Tyskland vest for Husum under Kreis Nordfriesland i delstaten Slesvig-Holsten.
Se Nordfrisisk (sprog) og Nordstrand
Participium
Participium (latin: egtl. 'deltageform', fordi det er et verbum, der tager del i adjektivernes bøjning og brug, efter græsk metoché (μετοχή)).
Se Nordfrisisk (sprog) og Participium
Pelvorm
Pelvorm (tysk Pellworm og nordfrisisk Polweerm, også Pälweerm) er en marskø i det nordlige Tyskland under Kreis Nordfriesland i delstaten Slesvig-Holsten.
Se Nordfrisisk (sprog) og Pelvorm
Plattysk
Plattysk / nedertysk sprogområde Plattysk, nedertysk eller nedersaksisk (ISO 639-3) er et germansk sprog.
Se Nordfrisisk (sprog) og Plattysk
Præfiks
Et præfiks eller forled er et eller flere morfemer, der sættes foran et ord og ændrer dets betydning.
Se Nordfrisisk (sprog) og Præfiks
Retskrivning
Retskrivning eller ortografi er regler for rigtig skrivning af et sprog og omfatter bl.a. stavning, orddeling, tegnsætning og brug af majuskler.
Se Nordfrisisk (sprog) og Retskrivning
Sölring
Sild taltes dansk, på Ejdersted og Nordstrand taltes frisisk indtil stormfloden i 1634 Sölring (på dansk Sildring eller Sølring) er en nordfrisisk dialekt på øen Sild (på söring: Söl’ og på tysk: Sylt) i det nordvestlige Sydslesvig i den nortyske deltstat Slesvig-Holsten.
Se Nordfrisisk (sprog) og Sölring
Sild (ø)
Albuen Sild (på nordfrisisk Söl’ og på tysk Sylt) er den største af de Nordfrisiske Øer i det nordlige Tyskland.
Se Nordfrisisk (sprog) og Sild (ø)
Slesvig-Holsten
| navn.
Se Nordfrisisk (sprog) og Slesvig-Holsten
Slikgård
Slikgård ved Nordsøen Faskingærde Slikgårde er områder på vaderne, som indhegnes med risknipper.
Se Nordfrisisk (sprog) og Slikgård
Stedord
Stedord eller pronomen er en ordklasse i adskillige sprog, herunder dansk.
Se Nordfrisisk (sprog) og Stedord
Strand (ø)
Udlande / Nordfrisland før stormfloden i 1362 - med Strand og handelsbyen Rungholt Øen Strand som del af de nordfrisiske Utlande i Sønderjylland. Øen Strand efter stormfloden i 1362 (med tyske og danske stednavne). Området er i dag delt op i Pelvorm, Nordstrand og Nordstrand Mor (en hallig).
Se Nordfrisisk (sprog) og Strand (ø)
Strandfrisisk
Nordfrisisk sprogområde med de to uddøde dialekter Strandfrisisk og Ejderstedfrisisk Øen Strand før stormfloden i 1634 Strandfrisisk er en uddød nordfrisisk dialekt, der blev talt på den i 1634 sunkne ø Strand.
Se Nordfrisisk (sprog) og Strandfrisisk
Suffiks
Et suffiks er et eller flere morfemer, der sættes efter et ord for at ændre dets betydning.
Se Nordfrisisk (sprog) og Suffiks
Sydslesvig
Lyksborg Slot (på tysk: ''Schloss Glücksburg'') Sydslesvig (tysk Südschleswig eller Landesteil Schleswig) er et område i det nordlige Tyskland mellem den dansk-tyske grænse, Ejderen og Levenså, med de nordfrisiske øer.
Se Nordfrisisk (sprog) og Sydslesvig
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Nordfrisisk (sprog) og Tysk (sprog)
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Se Nordfrisisk (sprog) og Tyskland
Udsagnsord
De tre norner Urd, Verdandi og Skuld har navne til ære for verbets tidsaspekter fortid, nutid og fremtid. Tegnet af Ludwig Burger. Et udsagnsord eller et verbum (verbet - flere verber) af latin verbum.
Se Nordfrisisk (sprog) og Udsagnsord
Værft (ø)
Værftet på hallig Hoge Et værft (nordfrisisk: werew, frisisk og nederlandsk: terp, plattysk og højtysk: warft, på tysk også wierde) er en kunstig banke i vadehavet i marsklandet eller på en hallig (småø) lavet af marskens fede jord.
Se Nordfrisisk (sprog) og Værft (ø)
Vesterland-Før
Østerland og Vesterland-Før Amrum, Øster- og Vesterland-Før Vesterland-Før (på nordfrisisk Waasterlun Feer) er betegnelsen for den vestlige del af den nordfrisiske ø Før.
Se Nordfrisisk (sprog) og Vesterland-Før
Vidingherredfrisisk
Vidingherredfrisisk (Wiringhiirder freesk) er den nordfrisiske dialekt, der tales syd for Vidåen i Viding Herred.
Se Nordfrisisk (sprog) og Vidingherredfrisisk
Vokal (sprog)
thumb Vokaler (eller selvlyde) er sproglyde, med fri passage for luftstrømmen gennem mundhulen.
Se Nordfrisisk (sprog) og Vokal (sprog)
Westerlauwersfrisisk
Westerlauwersfrisisk eller vestfrisisk er det ene af de officielle forvaltningssprog i Nederland.
Se Nordfrisisk (sprog) og Westerlauwersfrisisk
Se også
Nordfrisland
- Beltring Herred
- Edoms Herred
- Kreis Nordfriesland
- Lundebjerg Herred
- Nationalpark Schleswig-Holsteinisches Wattenmeer
- Nordfrisisk (sprog)
- Nordfrisiske Øer
- Nordfrisland
- Pelvorm Herred
- Utlande
Sprog i Tyskland
- Bayersk
- Dansk (sprog)
- Frisisk (sprog)
- Gammelsaksisk (sprog)
- Jiddisch
- Masurisk (dialekt)
- Nordfrisisk (sprog)
- Oldhøjtysk
- Petuh
- Plattysk
- Romani
- Sønderjysk
- Schlesisk (sprog)
- Schlesisk (tysk dialekt)
- Sorbisk
- Standardtysk
- Sydslesvigdansk
- Tyrkisk (sprog)
- Tysk (sprog)
Også kendt som Nordfrisisk.