Indholdsfortegnelse
12 relationer: Base (kemi), Brønsted-Lowry syre-base teori, Brint, Carbonylgruppe, Claisen-kondensation, Deprotonisering, Ester (kemi), Intermolekylær kraft, Intramolekylær, Kemiker, Kemisk reaktion, Protonisering.
Base (kemi)
Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.
Se Dieckmann-kondensation og Base (kemi)
Brønsted-Lowry syre-base teori
Brønsted–Lowry teorien om syre-basereaktioner er en teori foreslået uafhængigt af Johannes Nicolaus Brønsted og Thomas Martin Lowry i 1923.
Se Dieckmann-kondensation og Brønsted-Lowry syre-base teori
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Se Dieckmann-kondensation og Brint
Carbonylgruppe
Carbonyl I organisk kemi er en carbonylgruppe en funktionel gruppe, der består af et carbonatom dobbeltbundet til et iltatom (se figuren til højre).
Se Dieckmann-kondensation og Carbonylgruppe
Claisen-kondensation
Claisen-kondensation (ikke at forveksle med en Claisen-omlejring) er en reaktion mellem to estre eller en ester og en anden carbonyl, der danner et carbon–carbon bånd under tilstedeværelse af en stærk base.
Se Dieckmann-kondensation og Claisen-kondensation
Deprotonisering
Deprotonisering af eddikesyre med en hydroxidion. Deprotonisering er inden for kemi betegnelsen for fjernelsen af en hydron (proton eller hydrogenion, H+) fra en Brønsted-syre.
Se Dieckmann-kondensation og Deprotonisering
Ester (kemi)
Generel strukturformel for estere. De to R og R' kan være ens eller forskellige. En ester er en kemisk funktionel gruppe, som bl.a. kan dannes ved reaktionen mellem en alkohol og en carboxylsyre.
Se Dieckmann-kondensation og Ester (kemi)
Intermolekylær kraft
Intermolekylær betyder "mellem molekyler", og betegner tiltrækning, kræfter og reaktioner mellem to eller flere molekyler.
Se Dieckmann-kondensation og Intermolekylær kraft
Intramolekylær
Intramolekylær betyder "indenfor samme molekyle", f.eks.
Se Dieckmann-kondensation og Intramolekylær
Kemiker
En kemiker er en person, der arbejder med kemi eller underviser i faget kemi.
Se Dieckmann-kondensation og Kemiker
Kemisk reaktion
En kemisk reaktion er en proces hvor en eller flere kemiske forbindelser omdannes til en eller flere andre kemiske forbindelser.
Se Dieckmann-kondensation og Kemisk reaktion
Protonisering
Protonisering er inden for kemi betegnelsen for en overførsel af en hydron (proton eller hydrogenion, H+) til et atom, et molekyle eller en ion.
Se Dieckmann-kondensation og Protonisering
Også kendt som Dieckmann kondensation.