Indholdsfortegnelse
58 relationer: Acetat, Adenin, Afløbsrens, Amfolyt, Amin, Ammoniak, Ammoniumion, Arvemasse, Brønsted-Lowry syre-base teori, Buffer (kemi), Cytosin, Danmark, Deprotonisering, Derivat (kemi), DNA, Eddikesyre, Elektroforese, Fast form, Fedtsyre, Frankrig, Gødning, Genetisk kode, Gilbert N. Lewis, Guanin, Hydron, Hydronium, Hydroxid, Ion, Johannes Nicolaus Brønsted, Kaliumhydroxid, Kemiker, Korresponderende syre-basepar, Kovalent binding, Landbrug, Molekyle, Natriumhydroxid, Neutralisation, Nukleinbase, Nukleinsyre, PH, Purin, Pyrimidin, RNA, Salt (kemi), Saltsyre, Sæbe, Svante Arrhenius, Sverige, Svovlsyrling, Syre, ... Expand indeks (8 mere) »
- Baser
- Kemiske forbindelser
Acetat
Acetat er eddikesyrens korresponderende base ("syrerest").
Adenin
Adenins kemiske struktur Adenin (C5H5N5) er en purin nukleobase, der findes i både DNA og RNA.
Afløbsrens
Kaustisk soda, en stærkt ætsende base, som bl.a. kan benyttes som afløbsrens. Afløbsrens er betegnelsen for en basisk opløsning, som kan opløse propper i afløb.
Amfolyt
En amfolyt eller hydronolyt er en kemisk forbindelse som er i stand til både at virke som syre og som base, f.eks.
Amin
Primær amin/Sekundær amin/Tertiær amin Aminer er organiske derivater af ammoniak.
Ammoniak
Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.
Ammoniumion
En tredimensionel struktur af ammoniumionen Ammonium-ionen (NH4+) er en fleratomig kation, der har molekylvægten 18,04 g/mol.
Arvemasse
Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer. Arvemassen, den genetiske arv, arvematerialet eller genomet udgør det molekylære grundlag for, at biologiske egenskaber overføres fra forældre til afkom.
Brønsted-Lowry syre-base teori
Brønsted–Lowry teorien om syre-basereaktioner er en teori foreslået uafhængigt af Johannes Nicolaus Brønsted og Thomas Martin Lowry i 1923.
Se Base (kemi) og Brønsted-Lowry syre-base teori
Buffer (kemi)
En buffer (puffer) er inden for kemi betegnelsen for en blanding af en syre og dens korresponderende base, som modstår pH-ændringer.
Se Base (kemi) og Buffer (kemi)
Cytosin
Cytosins kemiske struktur Cytosin (C4H5N3O) er en pyrimidin nukleobase, der findes i både DNA og RNA.
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Deprotonisering
Deprotonisering af eddikesyre med en hydroxidion. Deprotonisering er inden for kemi betegnelsen for fjernelsen af en hydron (proton eller hydrogenion, H+) fra en Brønsted-syre.
Se Base (kemi) og Deprotonisering
Derivat (kemi)
Inden for kemien er et derivat en forbindelse, der kan afledes af en anden.
Se Base (kemi) og Derivat (kemi)
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Eddikesyre
Eddikesyre er en organisk forbindelse, der giver eddike dets sure smag og skarpe lugt.
Elektroforese
year.
Se Base (kemi) og Elektroforese
Fast form
Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.
Fedtsyre
Spacefilling modeller af nogle fedtsyrer Sammenligning af ''trans'' isomeren (øverst) med ''cis''-isomeren af oliesyre Fedtsyrer er organiske syrer der består af lange, uforgrenede kæder af kulstofatomer med en carboxylsyregruppe (-COOH) i den ene ende.
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Gødning
Ugødet beplantning med bunddækkeroser. Bunddækkeroser gødet á tre gange i sæsonen 2006. Billederne taler for sig selv. Det er åbenlyst, at de gødede roser har udviklet meget mere løv og en kraftigere vækst. Ved nærmere eftersyn ses det også, at de gødede roser er næsten fri for det strålepletangreb, som næsten har afløvet de ugødede.
Genetisk kode
Oversigt over aminosyrerne i den genetiske kode (Cordon-Sonne). Den genetiske kode er en fortegnelse over samtlige en arts DNA- og mRNA-tripletter med angivelse af, hvilke aminosyrer de koder for.
Se Base (kemi) og Genetisk kode
Gilbert N. Lewis
Gilbert Newton Lewis (23. oktober 1875 i Weymouth – 23. marts 1946 i Berkeley) var en amerikansk fysisk kemiker, der er kendt for opdagelsen af kovalente bindinger, og opfindelse af elektronprikmodellen.
Se Base (kemi) og Gilbert N. Lewis
Guanin
Guanins kemiske struktur Guanin (C5H5N5O) er en purin nukleobase, der findes i både DNA og RNA.
Hydron
En hydron i med forskellige isotoper En hydron (H+) er det kemiske udtryk for den naturligt forekommende ion af det mindste grundstof hydrogen.
Hydronium
Oxoniumion (også kaldet hydronium) er en positivt ladet ion, som dannes ud fra vand, når det indeholder brint-ioner.
Hydroxid
En 3D model af en hydroxid-ion Hydroxid-ionen er en sammensat negativt ladet ion med formlen OH-.
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Johannes Nicolaus Brønsted
Johannes Nicolaus Brønsted (født 22. februar 1879 i Varde, død 17. december 1947 i København) var en dansk kemiker, der blandt andet er kendt for sit syre-base-begreb.
Se Base (kemi) og Johannes Nicolaus Brønsted
Kaliumhydroxid
Kaliumhydroxid er en stærk base med den kemiske formel KOH.
Se Base (kemi) og Kaliumhydroxid
Kemiker
En kemiker er en person, der arbejder med kemi eller underviser i faget kemi.
Korresponderende syre-basepar
Et korresponderende syre-basepar er inden for Brønsteds og Lowrys syre-base-teori en syre og en base, der kan omdannes til hinanden ved hhv.
Se Base (kemi) og Korresponderende syre-basepar
Kovalent binding
Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.
Se Base (kemi) og Kovalent binding
Landbrug
Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Natriumhydroxid
Natriumhydroxid Natriumhydroxid (NaOH) er en stærk base.
Se Base (kemi) og Natriumhydroxid
Neutralisation
Neutralisation er et begreb inden for faget kemi.
Se Base (kemi) og Neutralisation
Nukleinbase
Baseparring i RNA. Nukleobaser i blåt. Hydrogenbindinger i rødt. Nukleinbaser (også kendt som nukleobaser) er grupper af nitrogenbaserede molekyler som er nødvendige for at danne nukleotider, de grundlæggende byggesten i DNA og RNA.
Nukleinsyre
Skematisk fremstilling af en dobbeltstrenget nukleinsyre. Gule cirkler er fosfatgrupper, grønne cirkler er deoxyribose eller ribose og de røde cirkler er baser. Fuldt optrukne linjer indikerer kovalente bindinger, mens stiplede linjer er hydrogenbindinger. Animation af en roterende DNA-struktur En nukleinsyre (også kaldet kernesyre) er en biologisk polymer der er opbygget af nukleotider.
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.
Purin
Puriners strukturformel Puriner er aromatiske forbindelser der indeholder to aromatiske ringe.
Pyrimidin
Pyrimidins struktur Pyrimidiner er en gruppe af heterocycliske aromatiske organiske forbindelser.
RNA
Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Ribonukleinsyre (RNA; engelsk: ribonucleic acid).
Salt (kemi)
Saltkrystaller Saltkrystaller I kemiens fagterminologi er et salt en neutral forbindelse mellem metalliske og ikke-metalliske ioner.
Saltsyre
Hydrogenchlorid er en meget letopløselig gas, hvis vandige opløsninger kaldes saltsyre.
Sæbe
Håndlavet håndsæbe Sæbe har mange anvendelsesområder... (commons:Soap bubble) Udskæring af sæbe i Aleppo. Sæbe er fedtsyre blandet med natrium- og kaliumsalte.
Svante Arrhenius
Svante August Arrhenius (født 19. februar 1859 på slottet Wijk ved Mälaren ikke langt fra Uppsala, død 2. oktober 1927 i Stockholm) var en svensk kemiker og fysiker.
Se Base (kemi) og Svante Arrhenius
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Svovlsyrling
Kemisk struktur af svovlsyrling Kuglekalot-model af sulfit-ionen Svovlsyrling er en svovlforbindelse, der forekommer, når svovldioxid bliver opløst i vand.
Se Base (kemi) og Svovlsyrling
Syre
Syrer kan opdeles i tre kategorier.
Syrestyrkekonstant
En syrestyrkekonstant (K_s eller mere internationalt K_a) er ligevægtskonstanten for dissocieringen af en proton fra en syre (svarer til syrens reaktion med vand), typisk i formen hvor \mbox^- betegner den korresponderende base (også kaldet syreresten).
Se Base (kemi) og Syrestyrkekonstant
Thymin
Thymins kemiske struktur Thymin (C5H6N2O2) er en pyrimidin nukleobase, der indgår i DNA.
Titrering
Phenolphthalein en klassisk pH-indikator. Den er farveløs i surt miljø og lillarød i basisk. Derfor bruges den tit ved syre-base titrering. Titrering er en metode til at bestemme indholdet af en bestemt kemisk forbindelse i en prøve.
Uracil
Uracils kemiske struktur Uracil (C4H4N2O2) er en pyrimidin nukleobase, der ikke som de andre nukleobaser forekommer i DNA men kun i RNA, når dette dannes som kopi af DNA.
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Vands autoprotolyse
To vandmolekyler reagerer med hinanden ved at udveksle en proton. Vands autohydronolyse (tidligere: autoprotolyse) er den kemiske reaktion, hvor to vandmolekyler reagerer og danner oxonium- og hydroxidioner.
Se Base (kemi) og Vands autoprotolyse
Væske
En væske er et flydende stof, der ligesom faste stoffer kun i ringe grad kan ændre rumfang under tryk, men som en gasart er flydende og således ikke har nogen afgrænset form.
Se også
Baser
Kemiske forbindelser
- Base (kemi)
- Binær forbindelse
- Derivat (kemi)
- Dimer
- Ionforbindelse
- Kemisk forbindelse
- Opløsningsmiddel
Også kendt som Alkalisk, Basisk, Basisk (kemi).