Indholdsfortegnelse
34 relationer: Alken (kulbrinte), Ammoniak, Ammoniumklorid, Analyse, Atom, Base (kemi), Brønsted-Lowry syre-base teori, Carbokation, Deprotonisering, Elektrisk ladning, Enzym, Hydron, Ion, Isobuten, Katalysator (kemi), Kemi, Kemisk polaritet, Kemisk reaktion, Kemisk stof, Korresponderende syre-basepar, Makromolekyle, Massespektrometri, Molekyle, Opløsningsmiddel, Reaktionshastighed, Reversibel reaktion, Saltsyre, Støkiometri, Substrat (enzym), Svovlsyre, Syre-basereaktion, Syrestyrkekonstant, Vand, Vands autoprotolyse.
- Kemiske reaktioner
Alken (kulbrinte)
En 3D-model af ethylen, den mest simple alken. Alkener er umættede kulbrinter der indeholder en carbon-carbon dobbeltbinding.
Se Protonisering og Alken (kulbrinte)
Ammoniak
Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.
Ammoniumklorid
Ammoniumklorid Ammoniumklorid, samt ammoniumchlorid og salmiak (der er de tilladte navne ifølge Kemisk Ordbog).
Se Protonisering og Ammoniumklorid
Analyse
En analyse betegner en proces, hvor et empirisk objekt opdeles i dets bestanddele, typisk med henblik på at opnå ny viden.
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Base (kemi)
Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.
Se Protonisering og Base (kemi)
Brønsted-Lowry syre-base teori
Brønsted–Lowry teorien om syre-basereaktioner er en teori foreslået uafhængigt af Johannes Nicolaus Brønsted og Thomas Martin Lowry i 1923.
Se Protonisering og Brønsted-Lowry syre-base teori
Carbokation
Carbeniumion af metan (methylkationen). hybridiseret kulstofatom. En carbokation er en ion med et positivt ladet kulstofatom.
Se Protonisering og Carbokation
Deprotonisering
Deprotonisering af eddikesyre med en hydroxidion. Deprotonisering er inden for kemi betegnelsen for fjernelsen af en hydron (proton eller hydrogenion, H+) fra en Brønsted-syre.
Se Protonisering og Deprotonisering
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Se Protonisering og Elektrisk ladning
Enzym
date.
Hydron
En hydron i med forskellige isotoper En hydron (H+) er det kemiske udtryk for den naturligt forekommende ion af det mindste grundstof hydrogen.
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Isobuten
Isobuten (eller 2-methylpropen) er en hydrocarbon med industriel vigtighed.
Katalysator (kemi)
Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.
Se Protonisering og Katalysator (kemi)
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Kemisk polaritet
O). Elektronerne fra vands hydrogenatom er stærkt tiltrukket af oxygenatomet og er tættere på oxygens atomkerne end til hydrogenkernen. Derfor har vand en relativt stærk ladningsforskydelse – den er stærkt polariseret – med en negativ midte (rødlig) og er dermed positivt ladet ved enderne (blålig).
Se Protonisering og Kemisk polaritet
Kemisk reaktion
En kemisk reaktion er en proces hvor en eller flere kemiske forbindelser omdannes til en eller flere andre kemiske forbindelser.
Se Protonisering og Kemisk reaktion
Kemisk stof
Vand og vanddamp er to forskellige tilstandsformer af det samme kemiske stof. Is er den tredje mulige form. Et kemisk stof (kemikere foretrækker betegnelsen rent stof) er et materiale med en bestemt kemisk sammensætning, uanset om det er naturligt eller kunstigt fremstillet.
Se Protonisering og Kemisk stof
Korresponderende syre-basepar
Et korresponderende syre-basepar er inden for Brønsteds og Lowrys syre-base-teori en syre og en base, der kan omdannes til hinanden ved hhv.
Se Protonisering og Korresponderende syre-basepar
Makromolekyle
En polypeptid-makromolekyles struktur En makromolekyle er en meget stor molekyle, såsom protein, ofte skabt ved polymerisering af mindre underenheder (monomerer).
Se Protonisering og Makromolekyle
Massespektrometri
Skematisk tegning af et simpelt massespektrometer. Denne type massespektrometer anvendes til målinger af forholdet mellem isotoper i kuldioxid (CO2). Massespektrometri eller massespektroskopi (forkortet MS) er en analytisk teknik, ved hvilken kemiske stoffer ioniseres og adskilles ud fra deres masse/ladnings-forhold (m/z).
Se Protonisering og Massespektrometri
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Opløsningsmiddel
Vand er et opløsningsmiddel Et opløsningsmiddel eller solvent er en flydende fase (gas, væske eller plasma) hvori stoffer kan opløses, således at der dannes en homogen blanding.
Se Protonisering og Opløsningsmiddel
Reaktionshastighed
Reaktionshastighed udgør fundamentet i teoretiseringen af kemisk reaktionskinetik.
Se Protonisering og Reaktionshastighed
Reversibel reaktion
En reversibel reaktion er en kemisk reaktion, der resulterer i en kemisk ligevægt mellem reaktanter og produkter.
Se Protonisering og Reversibel reaktion
Saltsyre
Hydrogenchlorid er en meget letopløselig gas, hvis vandige opløsninger kaldes saltsyre.
Støkiometri
Støkiometri eller mængdeberegning er beregningen af kvantitative sammenhænge mellem reaktanter og produkter i kemiske reaktioner.
Se Protonisering og Støkiometri
Substrat (enzym)
Et substrat (grønt) bindes til enzymets (sort) aktive center. Substrat omdannes, og produktet (orange) frigives fra enzymet. I biokemi er et substrat det molekyle som et enzym virker på.
Se Protonisering og Substrat (enzym)
Svovlsyre
Svovlsyre er en vandklar, farveløs væske.
Syre-basereaktion
Eksempel på en syre-base reaktion. Den overførte proton er markeret grøn En syre-basereaktion er en kemisk reaktion mellem syrer og baser.
Se Protonisering og Syre-basereaktion
Syrestyrkekonstant
En syrestyrkekonstant (K_s eller mere internationalt K_a) er ligevægtskonstanten for dissocieringen af en proton fra en syre (svarer til syrens reaktion med vand), typisk i formen hvor \mbox^- betegner den korresponderende base (også kaldet syreresten).
Se Protonisering og Syrestyrkekonstant
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Vands autoprotolyse
To vandmolekyler reagerer med hinanden ved at udveksle en proton. Vands autohydronolyse (tidligere: autoprotolyse) er den kemiske reaktion, hvor to vandmolekyler reagerer og danner oxonium- og hydroxidioner.
Se Protonisering og Vands autoprotolyse
Se også
Kemiske reaktioner
- Anløbning
- Deprotonisering
- Forbrænding
- Hydrolyse
- Kemisk reaktion
- Labil
- Neutralisation
- Produkt (kemi)
- Protonisering
- Reaktionsmekanisme
- Redoxreaktion
- Reduktionsmiddel
- Substrat (enzym)
- Syre-basereaktion
- Udbytte (kemi)