Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Protonisering

Indeks Protonisering

Protonisering er inden for kemi betegnelsen for en overførsel af en hydron (proton eller hydrogenion, H+) til et atom, et molekyle eller en ion.

Indholdsfortegnelse

  1. 34 relationer: Alken (kulbrinte), Ammoniak, Ammoniumklorid, Analyse, Atom, Base (kemi), Brønsted-Lowry syre-base teori, Carbokation, Deprotonisering, Elektrisk ladning, Enzym, Hydron, Ion, Isobuten, Katalysator (kemi), Kemi, Kemisk polaritet, Kemisk reaktion, Kemisk stof, Korresponderende syre-basepar, Makromolekyle, Massespektrometri, Molekyle, Opløsningsmiddel, Reaktionshastighed, Reversibel reaktion, Saltsyre, Støkiometri, Substrat (enzym), Svovlsyre, Syre-basereaktion, Syrestyrkekonstant, Vand, Vands autoprotolyse.

  2. Kemiske reaktioner

Alken (kulbrinte)

En 3D-model af ethylen, den mest simple alken. Alkener er umættede kulbrinter der indeholder en carbon-carbon dobbeltbinding.

Se Protonisering og Alken (kulbrinte)

Ammoniak

Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.

Se Protonisering og Ammoniak

Ammoniumklorid

Ammoniumklorid Ammoniumklorid, samt ammoniumchlorid og salmiak (der er de tilladte navne ifølge Kemisk Ordbog).

Se Protonisering og Ammoniumklorid

Analyse

En analyse betegner en proces, hvor et empirisk objekt opdeles i dets bestanddele, typisk med henblik på at opnå ny viden.

Se Protonisering og Analyse

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Se Protonisering og Atom

Base (kemi)

Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.

Se Protonisering og Base (kemi)

Brønsted-Lowry syre-base teori

Brønsted–Lowry teorien om syre-basereaktioner er en teori foreslået uafhængigt af Johannes Nicolaus Brønsted og Thomas Martin Lowry i 1923.

Se Protonisering og Brønsted-Lowry syre-base teori

Carbokation

Carbeniumion af metan (methylkationen). hybridiseret kulstofatom. En carbokation er en ion med et positivt ladet kulstofatom.

Se Protonisering og Carbokation

Deprotonisering

Deprotonisering af eddikesyre med en hydroxidion. Deprotonisering er inden for kemi betegnelsen for fjernelsen af en hydron (proton eller hydrogenion, H+) fra en Brønsted-syre.

Se Protonisering og Deprotonisering

Elektrisk ladning

Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.

Se Protonisering og Elektrisk ladning

Enzym

date.

Se Protonisering og Enzym

Hydron

En hydron i med forskellige isotoper En hydron (H+) er det kemiske udtryk for den naturligt forekommende ion af det mindste grundstof hydrogen.

Se Protonisering og Hydron

Ion

En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.

Se Protonisering og Ion

Isobuten

Isobuten (eller 2-methylpropen) er en hydrocarbon med industriel vigtighed.

Se Protonisering og Isobuten

Katalysator (kemi)

Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.

Se Protonisering og Katalysator (kemi)

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.

Se Protonisering og Kemi

Kemisk polaritet

O). Elektronerne fra vands hydrogenatom er stærkt tiltrukket af oxygenatomet og er tættere på oxygens atomkerne end til hydrogenkernen. Derfor har vand en relativt stærk ladningsforskydelse – den er stærkt polariseret – med en negativ midte (rødlig) og er dermed positivt ladet ved enderne (blålig).

Se Protonisering og Kemisk polaritet

Kemisk reaktion

En kemisk reaktion er en proces hvor en eller flere kemiske forbindelser omdannes til en eller flere andre kemiske forbindelser.

Se Protonisering og Kemisk reaktion

Kemisk stof

Vand og vanddamp er to forskellige tilstandsformer af det samme kemiske stof. Is er den tredje mulige form. Et kemisk stof (kemikere foretrækker betegnelsen rent stof) er et materiale med en bestemt kemisk sammensætning, uanset om det er naturligt eller kunstigt fremstillet.

Se Protonisering og Kemisk stof

Korresponderende syre-basepar

Et korresponderende syre-basepar er inden for Brønsteds og Lowrys syre-base-teori en syre og en base, der kan omdannes til hinanden ved hhv.

Se Protonisering og Korresponderende syre-basepar

Makromolekyle

En polypeptid-makromolekyles struktur En makromolekyle er en meget stor molekyle, såsom protein, ofte skabt ved polymerisering af mindre underenheder (monomerer).

Se Protonisering og Makromolekyle

Massespektrometri

Skematisk tegning af et simpelt massespektrometer. Denne type massespektrometer anvendes til målinger af forholdet mellem isotoper i kuldioxid (CO2). Massespektrometri eller massespektroskopi (forkortet MS) er en analytisk teknik, ved hvilken kemiske stoffer ioniseres og adskilles ud fra deres masse/ladnings-forhold (m/z).

Se Protonisering og Massespektrometri

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Se Protonisering og Molekyle

Opløsningsmiddel

Vand er et opløsningsmiddel Et opløsningsmiddel eller solvent er en flydende fase (gas, væske eller plasma) hvori stoffer kan opløses, således at der dannes en homogen blanding.

Se Protonisering og Opløsningsmiddel

Reaktionshastighed

Reaktionshastighed udgør fundamentet i teoretiseringen af kemisk reaktionskinetik.

Se Protonisering og Reaktionshastighed

Reversibel reaktion

En reversibel reaktion er en kemisk reaktion, der resulterer i en kemisk ligevægt mellem reaktanter og produkter.

Se Protonisering og Reversibel reaktion

Saltsyre

Hydrogenchlorid er en meget letopløselig gas, hvis vandige opløsninger kaldes saltsyre.

Se Protonisering og Saltsyre

Støkiometri

Støkiometri eller mængdeberegning er beregningen af kvantitative sammenhænge mellem reaktanter og produkter i kemiske reaktioner.

Se Protonisering og Støkiometri

Substrat (enzym)

Et substrat (grønt) bindes til enzymets (sort) aktive center. Substrat omdannes, og produktet (orange) frigives fra enzymet. I biokemi er et substrat det molekyle som et enzym virker på.

Se Protonisering og Substrat (enzym)

Svovlsyre

Svovlsyre er en vandklar, farveløs væske.

Se Protonisering og Svovlsyre

Syre-basereaktion

Eksempel på en syre-base reaktion. Den overførte proton er markeret grøn En syre-basereaktion er en kemisk reaktion mellem syrer og baser.

Se Protonisering og Syre-basereaktion

Syrestyrkekonstant

En syrestyrkekonstant (K_s eller mere internationalt K_a) er ligevægtskonstanten for dissocieringen af en proton fra en syre (svarer til syrens reaktion med vand), typisk i formen hvor \mbox^- betegner den korresponderende base (også kaldet syreresten).

Se Protonisering og Syrestyrkekonstant

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Se Protonisering og Vand

Vands autoprotolyse

To vandmolekyler reagerer med hinanden ved at udveksle en proton. Vands autohydronolyse (tidligere: autoprotolyse) er den kemiske reaktion, hvor to vandmolekyler reagerer og danner oxonium- og hydroxidioner.

Se Protonisering og Vands autoprotolyse

Se også

Kemiske reaktioner