Indholdsfortegnelse
46 relationer: April, Art, Astragel, Østrig, Bark (plantedel), Barkpore, Biotop, Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Burgenland, Busk, Centralasien, Dækfrøede planter, Dværgiris, Eng, Europa, Fjergræs-slægten, Frugt, Glat rottehale, Gren (plantedel), Jordstar, Kalk, Kaukasus, Kina, Kirsebær, Knop (plantedel), Kronblad, Løvfældende, Maj, Markbynke, Neusiedler See, Nikkende kobjælde, Planter, Potentil, Rapunselklokke, Rod (plantedel), Rodskud, Rosen-familien, Rosen-ordenen, Sibirien, Småblomstret salvie, Støvdrager, Stendafne, Tokimbladede.
- Buske
- Fuglekirsebær
- Kirsebærslægten
April
April, måned med navn fra latin (mensis) Aprilis, anden måned efter romersk kalender, af uvis oprindelse.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Astragel
Astragel (Astragalus) er en slægt med ca.
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Dværgkirsebær og Bark (plantedel)
Barkpore
Barkporer hos Tibetansk Kirsebær (''Prunus serrula''). En barkpore består af noget løst væv, der er opbygget af celler med store indbyrdes ("intercellulære") mellemrum i korklaget hos sekundært forstærkede organer og i barken på træagtige stængler og rødder hos de tokimbladede planter.
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Dværgkirsebær og Bladstilling
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Dværgkirsebær og Blomstring (botanik)
Burgenland
Burgenland (ungarsk: Felsőőrvidék, Őrvidék, eller Lajtabánság, burgenlandkroatisk Gradišće) er den østligste og yngste del af Østrig.
Se Dværgkirsebær og Burgenland
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Centralasien
Centralasien er et område i Asien.
Se Dværgkirsebær og Centralasien
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Dværgkirsebær og Dækfrøede planter
Dværgiris
Dværgiris (Iris lutescens), ofte skrevet dværg-iris, er en lav staude med flade, grågrønne blade og lysegule eller violette blomster.
Eng
Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Fjergræs-slægten
Fjergræs-slægten (Stipa) er en slægt med henved 300 arter, som er udbredt over hele verden.
Se Dværgkirsebær og Fjergræs-slægten
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Glat rottehale
Glat rottehale (Phleum phleoides) er et et 15-45 cm højt græs, der vokser på tørre bakker og skrænter.
Se Dværgkirsebær og Glat rottehale
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Se Dværgkirsebær og Gren (plantedel)
Jordstar
Jordstar (Carex humilis), også skrevet Jord-Star, er en staude med en tæt, tuedannende eller svagt tæppedannende vækst.
Kalk
Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Kina
Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.
Kirsebær
Kirsebærtræets (Prunus avium, 'Stella') frugt. Kirsebær (Prunus) er en slægt af træer eller buske med ca.
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Dværgkirsebær og Knop (plantedel)
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Se Dværgkirsebær og Løvfældende
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Markbynke
Markbynke (Artemisia campestris), ofte skrevet mark-bynke, er en 30-60 cm høj urt eller halvbusk, der vokser på tør agerjord og i vejkanter.
Neusiedler See
Neusiedler See (ungarsk: Fertő tó) er den eneste steppesø i Centraleuropa.
Se Dværgkirsebær og Neusiedler See
Nikkende kobjælde
Nikkende kobjælde (Anemone pratensis) er en 8-20 cm høj urt, der vokser på strandoverdrev, skrænter og klitter.
Se Dværgkirsebær og Nikkende kobjælde
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Potentil
Potentil (Potentilla) er en slægt af urter (eller sjældnere: buske) med flere end 70 arter, som er udbredt i næsten alle den nordlige halvkugles egne med tempereret klima.
Rapunselklokke
Rapunsel-Klokke (Campanula rapunculus) er en art af klokkeslægten, som er hjemmehørende i det mest af Europa og Nordafrika.
Se Dværgkirsebær og Rapunselklokke
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Dværgkirsebær og Rod (plantedel)
Rodskud
Damast Rodskud kaldes de skud, som vokser frem fra højtliggende rødder.
Rosen-familien
Rosenfamilien (Rosaceae) er en stor plantefamilie, som er udbredt i arktiske og tempererede egne over hele verden med ca.
Se Dværgkirsebær og Rosen-familien
Rosen-ordenen
Rosen-ordenen (Rosales) er en stor orden med mange familier.
Se Dværgkirsebær og Rosen-ordenen
Sibirien
Sibirien (Сиби́рь) består af hele det nordlige Asien, øst for Uralbjergene indtil Stillehavet og fra Ishavet i nord til bakkerne i det nordligt-centrale Kasakhstan og grænserne til Mongoliet og Kina i syd.
Småblomstret salvie
Småblomstret salvie (Salvia nemorosa) eller steppesalvie er en 30-70 cm høj urt, der i Danmark vokser vildt på strandoverdrev, skrænter og ved bebyggelse.
Se Dværgkirsebær og Småblomstret salvie
Støvdrager
Seks støvdragere i en blomst af Amaryllis eller ridderstjerne (''Hippeastrum''). Støvtrådene er hvide, støvknapperne er mørke, men dækkede af frigivet gulbrunt pollen. Støvdragere sammen med blomstens øvrige dele Støvdrager (syn.
Se Dværgkirsebær og Støvdrager
Stendafne
Stendafne (Daphne cneorum), også skrevet Sten-Dafne, er en stedsegrøn dværgbusk med en krybende til opstigende vækstform.
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Dværgkirsebær og Tokimbladede
Se også
Buske
- Almindelig blærenød
- Almindelig jordbærtræ
- Azalea
- Birkefigen
- Blåbær
- Blodribs
- Busk
- Diervilla
- Dværgkirsebær
- Eskallonia
- Glansmispel
- Krat
- Myrte
- Myrtegedeblad
- Nerie
- Ribs-slægten
- Syren-slægten
- Vellugtende pibeved
- Virginsk vinterbær
Fuglekirsebær
- Almindelig hæg
- Dværgkirsebær
- Fuglekirsebær
- Fujikirsebær
- Japansk kirsebær
- Kernefjerner
- Kirsebær (frugt)
- Surkirsebær
- Tibetansk kirsebær
Kirsebærslægten
- Abrikos (frugt)
- Abrikos (træ)
- Almindelig hæg
- Bjergkirsebær
- Blomme (frugt)
- Blommetræ
- Dværgblodblomme
- Dværgkirsebær
- Dværgmandel
- Ferskentræ
- Fuglekirsebær
- Fujikirsebær
- Glansbladet hæg
- Japansk kirsebær
- Kirsebær
- Kirsebær (frugt)
- Kræge
- Laurbær-kirsebær
- Manchurisk kirsebær
- Mandel
- Portugisisk laurbærkirsebær
- Rosenmandel
- Sakhalinkirsebær
- Slåen
- Surkirsebær
- Tibetansk kirsebær
- Weichseltræ
Også kendt som Dværg-Kirsebær, Prunus fruticosa.