Indholdsfortegnelse
35 relationer: Akselrøn, Almindelig liguster, Bark (plantedel), Blad (plantedel), Bladformer, Blodrød storkenæb, Blomst, Bodensøen, Dafne, Dafne-familien, Dækfrøede planter, Duneg, Februar, Frugt, Gift, Grenet edderkopurt, Halvbusk, Hegau, Hvid diktam, Kantet konval, Katost-ordenen, Knop (plantedel), Korsved, Lugt, Pibekvalkved, Planter, Rod (plantedel), Skovfyr, Stedsegrøn, Svalerod (art), Svovlrod, Sydeuropa, Tørst (planteart), Tokimbladede, Vækstform.
Akselrøn
Akselrøn (Sorbus aria), også skrevet Aksel-Røn, er et op til 15 meter højt træ, der er almindeligt plantet i Danmark.
Almindelig liguster
Almindelig liguster (Ligustrum vulgare) eller blot liguster er en op til 4 meter høj busk, der er almindeligt benyttet i hække.
Se Stendafne og Almindelig liguster
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Stendafne og Bark (plantedel)
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Stendafne og Blad (plantedel)
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Blodrød storkenæb
Blodrød storkenæb (Geranium sanguineum) er en 15-45 cm høj urt, der vokser på tør, åben bund.
Se Stendafne og Blodrød storkenæb
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Bodensøen
Kort over Bodensøen Sattelitbillede af søen Hjuldamperen ''Hohentwiel'' på Bodensøen. Bodensøen (Bodensee, Lac de Constance, Lake Constance (efter Konstanz)) er en sø på grænsen mellem Tyskland, Østrig og Schweiz.
Dafne
Slægten Dafne (Daphne) består af ca.
Dafne-familien
Dafne-familien (Thymelaeaceae) kan kendes på deres fiberrige bark.
Se Stendafne og Dafne-familien
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Stendafne og Dækfrøede planter
Duneg
''Quercus pubescens'' ''Quercus pubescens'' Duneg (Quercus pubescens), også skrevet Dun-Eg, er et mellemstort, løvfældende træ eller en stor busk med en kuplet vækst.
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Gift
En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.
Grenet edderkopurt
Grenet edderkopurt (Anthericum ramosum) er en 30-60 cm høj urt, der vokser på tørre bakker og kystskrænter.
Se Stendafne og Grenet edderkopurt
Halvbusk
Blomstrende garrigue med bl.a. halbusken Sommerfugle-Lavendel. En halvbusk eller en kamæfyt er en flerårig plante, som forvedder på de nederste dele af grenene, men som kun har urteagtige étårsskud.
Hegau
Hegau er et landskab formet af tidligere vulkansk aktivitet i den sydlige del af den tysk delstat Baden-Württemberg beliggende i området omkring Singen (Hohentwiel), mellem Bodensee i øst, Rhinen i syd Donau i nord og den sydvestlige del af Schwäbische Alb mod vest Det mest kendte bjerg i Hegau er vulkankeglen Hohentwiel, med ruinerne af en fæstning på toppen.
Hvid diktam
Hvid diktam (Dictamnus albus) er en staude med en tuedannende, stiv og opret vækst.
Kantet konval
Kantet konval (Polygonatum odoratum) er en 15-45 høj urt med hvide, duftende blomster.
Katost-ordenen
Katost-ordenen (Malvales) har mange medlemmer, der kan genkendes på deres spiralstillede, tæthårede blade, som ofte er håndnervede.
Se Stendafne og Katost-ordenen
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Stendafne og Knop (plantedel)
Korsved
Korsved (Rhamnus) er en slægt med arter, der er udbredt i Europa, Central- og Østasien og i Nordamerika.
Lugt
En lugt eller duft (alternativt stank) er en sanseoplevelse gennem lugtesansen, hvor slimhinder i næsen bliver påvirket af luftbårne stoffer.
Pibekvalkved
Pibekvalkved (Viburnum lantana), også skrevet Pibe-Kvalkved, er en løvfældende busk med en stiv, opret vækst.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Stendafne og Rod (plantedel)
Skovfyr
Skovfyr (Pinus sylvestris L.) er et op til 30 meter højt nåletræ, der findes i nåleskove, fortrinsvis på tør og mager bund.
Stedsegrøn
Stedsegrøn kaldes en plante, når den har grønne blade hele året.
Svalerod (art)
Svalerod (Vincetoxicum hirundinaria) er en 30-70 cm høj urt, der i Danmark fortrinsvis vokser på kystskrænter og strandvolde.
Se Stendafne og Svalerod (art)
Svovlrod
Svovlrod (Peucedanum) er en slægt af planter, der består af omkring 100 arter, hvoraf to findes vildtvoksende i Danmark.
Sydeuropa
Sydeuropa Sydeuropa er betegnelsen for den sydlige del af Europa; dvs.
Tørst (planteart)
Tørst (Frangula alnus) er en op til 7 meter høj busk, der vokser på fugtig bund i skove og moser.
Se Stendafne og Tørst (planteart)
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Også kendt som Daphne cneorum, Sten-Dafne.